De allerstørste sportsstjerner gennem tiden har tilegnet sig et hav af kælenavne, vi har samlet nogle af de mest ikoniske.

 

Messi og Maradonas kælenavne, og mange andre:

Michael Jordan - His Airness

Franz Beckenbauer - The Kaiser

George Herman Ruth Jr. - Babe

Zinedine Zidane - Zizou

Lionel Messi - La Pulga

Roger Federer - FedEx

Kobe Bryant - the Black Mamba

Eddy Merckx - The Cannibal

Michael Schumacher - The Red Baron

Diego Maradona - El Pibe de Oro (The Golden Boy)

 

Michael Jordan - His Airness, Air Jordan’

Den eneste NBA-spiller, som er værdig nok til at blive kaldt luftens konge er NBA-ikonet, Michael Jordan – His Airness.

Ingen var eller har været så eminent i luften som Michael Jordan var. Når ’His Airness’ først fik lov til at lette fra gulvet, kunne ingen holde ham fra at score. Alle trænere prædikerede altid om, at det var vigtigt at holde Jordan nede på gulvet. De nævnte det altid, men ingen formåede rigtig at omsætte det.

Han var bare på et andet niveau og fra en anden dimension. Forståeligt nok, har han et af sportverdens mest ikoniske kælenavne.

 

Franz Beckenbauer - The Kaiser

Den næste sportsatlet på listen er den tyske fodboldlegende, Franz Beckenbauer, som for mange og frem til den dag i dag, stadig er en af de bedste midterforsvarere der har eksisteret.

Han vandt nærmest alt, hvad der kunne vindes i fodboldverden. Der Kaiser, som tyskerne kalder deres legende, fik i 2020 en plads på Ballon d’Ors Dream Team. Han blev valgt foran navne som Ramos, Desailly, og Cannavaro.

Ingen forsvarsspiller har frem til i dag kunne måle sig med kejseren, som stadig sidder tungt på forsvarstronen. Han var en leder udover det sædvanlige og samtidig en kløgtig og elegant forsvarsgeneral.

Live betting, hvor som helst, når som helst

 

George Herman Ruth Jr. – Babe

For mange danskere er baseball måske ikke den mest elskede amerikanske sportsgren. Der er NBA, NFL og NHL i højere kursus.

Ikke desto mindre har mange nok hørt om baseball-legenden George Herman Ruth, også bedre kendt som Babe Ruth. Babe Ruth bliver stadig anset som en af bedste baseball-spillere, der har nogensinde har dyrket sportsgrenen.

Grunden til at Ruth fik tilnavnet Babe, var fordi den tidligere klub-ejer Jack Dunn, tog Ruth under sine vinger, da han var en teenager. Holdkammeraterne begyndte derfor at joke med at Ruth var Dunns baby, og dermed blev Babe Ruth født.

 

Zinedine Zidane – Zizou

En af tidens mest begavede fodboldspiller, Zinedine Zidane, fik alt til at se legende let ud på en fodboldbane. Hans medfødte elegance var en fryd for øjet. Den elskede franskmand, vandt alle folks fodboldhjerter med sin tilgang til fodboldspillet.

Kælenavne er en slags kærlighedserklæring og værdsættelse som kun de ypperste sportsstjerner opnår. I den forbindelse blev han tildelt kælenavnet Zizou. Dog forlyder det, at nære venner til Zidane, fandt på hans kælenavn, som siden hen har hængt ved. Umiddelbart er hans kælenavns oprindelse ikke kendt for den almene offentlighed.

En påstand forlyder, at en ungdomstræner fandt på kælenavnet, fordi Zidane bevægede sig som en smidig hvid kat. På fransk hedder det Zizou og bliver udtalt siiissuu.

 

Lionel Messi – La Pulga

En loppe bliver ofte karakteriseret som et skadedyr, som er til gene for mennesker. De er bittesmå og rent ud sagt hamrende irriterende. De er umulige at fange, da de som sagt er små, men også hurtige.

Alle disse ord passer i princippet rigtig godt til en af fodboldhistorien allerbedste fodboldspillere, hvis ikke den bedste, Lionel Messi.

Messi har altid været en evige plage for ethvert forsvar. Hans lille statur og små vævre driblinger i høj fart, kan sagtens sammenlignes med en loppe. Måske en lille fornærmelse af det store fodboldikon ift. at andre store sportsfolk bliver sammenlignet med dyr i toppen af fødekæden fx en løve.

Roger Federer - FedEx

Nogle vil nok mene at Roger Federers tilhængere bryder nogle copyright-regler, eftersom de har tyvstjålet fragt- og logistikfirmaet FedExs navn.

Nogle store tennis-fans vil dog mene, at skæbnen har bragt firmaets og Federers navn sammen. FedEx i en tennis-sammenhæng betyder nemlig Federer Express. Et kreativt og genialt kælenavn, som efterhånden har hængt ved i mange år.

En af tennishistoriens største tennisstjerner, har allerede leveret mange store præstationer i sin karriere – et ustoppelig ekspresmiddel.

 

Kobe Bryant – the Black Mamba

Den sorte mamba er oprindeligt en af Afrika farligste giftslanger, som kan blive op til 4 meter lang. Slangens kendetegn er dens hurtighed, livsfarlighed gift og størrelse.

I 2020 forlod den mest velkendte Black Mamba, NBA-stjernen, Kobe Bryant, denne jord. Hans Black Mamba-ånd vil dog stadig leve videre i basketball, som en stor inspiration for mange andre basketballfans og spillere.

Black Mamba var et tilnavn, som Bryant selv opfandt for at kunne motivere sig selv hver evige eneste dag, især i de svære perioder i hans liv. Bryant slog over i Black Mamba-mode, når tingene skulle afgøres på basketballbanen.

Black Mamba-mindsettet vil eksistere forevigt!

 

Eddy Merckx - The Cannibal

Den tidligere store cykelstjerne, Eddy Merckx, havde en sult for sejre som ingen anden cykelrytter. Alt hvad han deltog i af cykelløb skulle vindes – der fandtes ikke nogen mellemting. Han åd alle sin modstander – han var en umættelig karakter. Derfor fik han det meget sigende tilnavn; Kannibalen.

I hans aktive karriere skulle han have vundet intet mindre end 525 professionelle cykelløb. Det kan man kalde at have en stor appetit.

  

Michael Schumacher - The Red Baron

Alle der kender til lidt krigshistorie og myter fra den tid, kender nok til den Røde Baron, en berømt tysk pilot fra første verdenskrig, som skabte frygt og terror blandt sine fjender i luften i sin ildrøde flyvemaskine.

På mange måder var Michael Schumacher, en af Formel 1’s mest vindende racerkørere, yderst sammenlignelig med den Røde Baron, fordi han også kørte i rødt. I sin røde Ferrari-racer og med sin røde køredragt, satte han alt modstand til vægs på asfalten igennem adskillige år.

Begge deres evner i deres respektive køretøjer var fra en anden verden, og derfor igen meget sammenlignelige. Et genialt kælenavn!

 

Diego Maradona – El Pibe de Oro (The Golden Boy)

Den sidste sportsudøver på listen i denne artikel er fodboldlegenden, Diego Maradona. Desværre gik Maradona bort i 2020, men hans præstationer og magi på en fodboldbane vil altid blive husket.

Maradona blev for mange, der har oplevet ham i live aktion, anerkendt som en enmandshær. Han gjorde blandt andet det, som Messi ikke har formået endnu, nemlig at vinde et verdensmesterskab med Argentina.

Tidligt i hans fodboldkarriere fik han allerede kælenavnet The Golden Boy, hvilket for mange fodboldspillere både før og efter Maradona, er en tung byrde at bære. Det store pres som fulgte med kælenavnet, betød umiddelbart ikke det store for Maradona, som leverede på banen, dog med nogle udfald hist og her uden for banen.

 

Rækken af ikoniske kælenavne er lang, vi følger derfor op på flere af de mest ikoniske kælenavne i sportens verden på et senere tidspunkt. Indtil da kan du bet på et hav af sportsbegivenheder – dagen og ugen lang.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Matt Dunham

Først publiceret: d. 25. december 2020

December 25, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I anledning af EM i kvindehåndbold 2020 har vi lavet en lille quiz med spørgsmål om, da det hele startede og hele vejen frem til EM 2020.

 

De 10 EM-spørgsmål

1. Hvornår blev det første EM i kvindehåndbold afholdt?

2. Hvilken placering har været Danmarks dårligste ved et EM?

3. Hvor mange EM-finaler har Danmark stået i?

4. Hvilke fire nationer har deltaget i samtlige EM-slutrunder?

5. Hvilken nation har tabt flest EM-finaler?

6. Hvor mange EM-finaler er gået i overtid?

7. Hvilken dansker har spillet flest EM-kampe?

8. Hvilken kvindelig landsholdsspiller har scoret flest EM-mål?

9. Hvor mange gange har Danmark spillet om EM-bronze?

10. Hvor mange EM-medaljer har Danmark vundet?

 

Overvej spørgsmålene inden du finder svarene længere nede i artiklen.

Har du fundet svarene på alle 10 EM-spørgsmål? Lad os se om du har ramt rigtigt!

 

1. Hvornår blev det første EM i kvindehåndbold afholdt?

Det første EM i kvindehåndbold blev afholdt i 1994, hvor Tyskland var værtsnation. Danmark kunne glæde sig over at være en af deltagerne ved det første EM. Derudover kan Danmark også bryste sig af at være den første nation til at vinde en EM-slutrunde.

 

2. Hvilken placering har været Danmarks dårligste ved et EM?

Danmark og de danske håndbolddamer gik fra at være en af de mest vindende EM-nationer til pludselig at skrabe på bunden. Ved EM i 2006 og 2008 måtte de desværre nøjes med en 11. plads, som hidtil er Danmarks dårligste placering ved en EM-slutrunde.

Det sværeste i enhver sportsgren er at forblive på toppen. Det har Danmark allerede måtte sande.  

 

3. Hvor mange EM-finaler har Danmark stået i?

Danmark har fem gange formået at gå hele vejen til finalen. Det skete i 1994, 1996, 1998, 2002 og senest i 2004. Fire af gangene har Danmark stået overfor sin ærkefjende, Norge. To ud af fire gange har de danske håndboldkvinder sejret over Norge.

 

4. Hvilke fem nationer har deltaget i samtlige EM-slutrunder?

Danmark er selvfølgelig en af de fire nationer, som har deltaget i samtlige EM-slutrunder. De har fra 1994 og frem til 2020 deltaget i intet mindre end 14 slutrunder.

De andre nationer, som har gjort de danske håndboldkvinder kunsten efter, er Norge, Rusland, Tyskland og Ungarn.

 

5. Hvilken nation har tabt flest EM-finaler?

Norge er suverænt den mest vindende EM-nation. De har stået i 12 finaler inkl. finalen ved EM 2020. Norge er dog også den nation, der har tabt flest finaler. I skrivende stund har de lidt tre finalenederlag. Bliver det mon det fjerde finalenederlag ved håndbold EM i 2020?

 

6. Hvor mange EM-finaler er gået i forlænget spilletid?

To gange er en EM-finale i kvindehåndbold gået i forlænget spilletid. Første gang var i 2000, da Ungarn og Ukraine dystede om guldet. Dengang trak Ungarn det længste strå.

Anden gang var i 2012, da Montenegro og Norge måtte ud i 2 x forlænget spilletid for at afgøre løjerne. Dengang overvandt Montenegro giganterne fra Norge med resultatet 34-31.

 

7. Hvilken dansker har spillet flest EM-kampe?

Hvis man inkluderer bronzekampen ved EM i 2020, kan Danmark og verdens ubestridt bedste målmand, Sandra Toft, spille deres 35. EM-kamp. Sandra Toft mangler derfor kun to EM-kampe for at tangere Karin Mortensens EM-rekord på 37.

 

8. Hvilken kvindelig landsholdsspiller har scoret flest EM-mål?

Desværre har de danske håndboldkvinder ikke længere Stine Jørgensen med på holdet. Vi håber hun engang finder lysten til at vende tilbage og udbygge sin målrekord på 98 EM-mål. Hun ligger dermed i spidsen foran navne som Rikke Skov, Camilla Andersen og Ann Grete Nørgaard.

 

9. Hvor mange gange har Danmark spillet om EM-bronze?

Tilbage i 2010 og i 2016 spillede Danmark om EM-bronze. Begge gange blev det dog til nederlag. I 2010 blev det til et snævert nederlag på 16-15 til Rumænien. I 2016 vandt Frankrig 25-22.

Ved EM i kvindehåndbold 2020 skal Danmark forsøge at vinde deres første EM-medalje siden 2004, når de skal forsøge at slå Kroatien i kampen om bronze.

 

10. Hvor mange EM-medaljer har Danmark vundet?

Hvis du kan huske svarene fra de tidligere spørgsmål, kan du nok godt regne ud, hvor mange EM-medaljer de danske håndboldkvinder har vundet igennem tiden.

Indtil videre er det blevet til fem EM-medaljer. Vi håber dog, det bliver til en sjette, når de skal forsøge at slukke Kroatiens medaljedrømme i bronzekampen i EM 2020.

 

Hvor mange spørgsmål havde du rigtige?

10 ud af 10 - Du burde overtage Bent Nygaards plads i kommentarboksen

8-9 ud af 10 - Du er en sand ekspert

6-7 ud af 10 - Du er en trofast håndboldfan

4-5 ud af 10 - Du følger med i håndbold i ny og næ, især når Danmark gør det godt.

2-3 ud af 10 - Du burde nok give håndbold en chance

1-0  ud af 10 – Enten har du en dårlig dag eller også går du bare ikke op i håndbold

 

Du kan finde aktuelle live bets på håndboldkvindernes EM-slutrunde og ikke mindst håndboldherrernes VM, som begynder i januar 2021 – odds vm håndbold.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Bela Szandelszky

Først publiceret: d. 19. december 2020

December 19, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

En verdensdel, der altid har haft stor indflydelse på Premier League, er Afrika. Verdensdelen har sæson efter sæson nemlig leveret nogle af de bedste fodboldspillere i Premier League.

 

De bedste afrikaner i Premier League nogensinde:

Mo Salah – Egypten

Sadio Mane – Senegal

Didier Drogba – Elfensbenskysten

Yaya Touré – Elfensbenskysten

Michael Essien – Ghana

Riyad Mahrez – Algeriet

Jay-Jay Okocha – Nigeria

George Weah - Liberia

Samuel Eto'o – Cameroun

Pierre-Emerick Aubameyang – Gabon

 

Mo Salah – Egypten

Mange havde store forventninger til egypteren, da Chelsea i 2014 hentede Salah. Der skulle dog gå hele tre år, før Mo Salah fik sit potentiale forløst. Det formåede Liverpool at hjælpe med, da de hentede ham fra AS Roma i 2017.

I tre sæsoner (17/18, 18/19 og 19/20) for Liverpool fik Mo Salah scoret vanvittige 73 mål i Premier League. Han har længe bevist, at han hører til blandt de bedste afrikanske fodboldspillere, der nogensinde har betrådt græstæpperne i Premier League.

Vi håber, at Salah fortsætter med at brillere i mange Premier League-sæsoner endnu.  

 

Sadio Mane – Senegal

Southampton havde selvfølgelig håbet på, at de havde lavet et scoop, da de I 2014 hentede Sadio Mané i RB Salzburg.

Allerede i sin første sæson kvitterede Mané med 10 mål og 4 assists. Siden 2014 har pilen kun peget gevaldigt opad for en af 10’ernes og 20’ernes mest frygtede kantspillere. Han er derudover stadig kun 28 år, så han har forhåbentlig mange Premier League-kampe i benene endnu.

Han har i hvert fald allerede gjort sig fortjent til en plads på denne liste.

Tjek alle aktuelle champions league odds på Liverpool

 

Didier Drogba – Elfenbenskysten

En mand, der har scoret intet mindre 104 mål i 254 Premier League-kampe og vundet fire Premier League-mesterskaber, er selvskrevet på denne liste. I sæsonen 09/10 blev han topscorer, da han fik netmaskerne til at blafre hele 29 gange. Dermed var han stærkt medvirkende til, at Chelsea også vandt mesterskabet i den sæson.  

Didier Drogba er måske en af de mest komplette angribere, Premier League nogensinde har haft. Der var intet, han ikke kunne. Han er og bliver en Premier League-legende.

didier drogba
Billedet tilhører Associated Press/Tim Ireland

 

 

Yaya Touré – Elfenbenskysten

Vi skal forbi endnu en spiller fra Elfenbenskysten, som har efterladt et enormt aftryk i Premier League. I dag undrer man sig stadig over, hvorfor Yaya Toure blev vejet for let i Barcelona. For Manchester City og i Premier League var han i flere sæsoner en af de bedste og mest dominerende midtbanespillere.

Det blev til i alt 230 Premier Leauge-optrædener for City. 59 mål og 35 assists vidner om en midtbanespiller, der var udslagsgivende på mange måder. På trods af sin størrelse havde han en eminent teknik.

 

Michael Essien – Ghana

Michael Essien var umiddelbart ikke i vores top-of-mind, da vi lavede denne liste. Han var i hård kamp med mange af de andre bobler, som befinder sig længere nede i artiklen.

Ikke desto mindre faldt valget på Michael Essien, som var en af de mest habile defensive midtbanespillere i Premier Leagues historie. Han var bindeleddet mellem Chelsea angreb og forsvar. F.eks. kunne Drogba andet gøre, hvad der passede ham, fordi han havde en spiller som Essien bag sig.

Fra 2005 og frem til 2012, var Essien i sin bedste forfatning, hvor han åd sine modstandere råt. Ham kan vi bare ikke komme uden om på denne liste.

 

Riyad Mahrez – Algeriet

De færrest havde nok troet, at Mahrez skulle gå hen og blive en af de bedste afrikanske spillere, Premier League nogensinde har set. Han har i den grad taget fusen på alle, især da han hamrede sit navn fast med Leicester, da de formåede at vinde Premier League mod alle odds – bogstavelig talt.

I den sæson solgte samtlige Leicester-spillere sig selv – især Mahrez, som med sin vævre driblinger og med sin gode sparketeknik gjorde indtryk på alt og alle.

Han viser stadig i ny og næ i City, at han skal betragtes som en af bedste afrikanske spillere i Premier Leagues historie. Hans tilstedeværelse på denne liste er dog mere usikker end de ovenstående navne.      

 

Jay-Jay Okocha – Nigeria

Mange af de ovenstående spillere kan takke nigerianske Jay-Jay Okocha, som i den grad banede vejen for afrikanske spillere i Premier League. Han var en øjenåbner og en fryd for ethvert fodboldøje.

Okocha spillede Premier League for Bolton fra 2002 og frem til 2006. I den periode revolutionerede Okocha det engelske fodboldspil, fordi han var en kreativ spiller, som gjorde enhver forsvarsspiller forvirret. Han gjorde nogle ting, som man aldrig havde set i Premier League før.

Det blev til i alt 124 PL-kampe og 14 mål. Ingen prangende stats, men ikke desto mindre er Okocha stadig et ikon for alle afrikanske fodboldspillere – også frem mod 2021.   

George Weah – Liberia

Lad os bare hurtigt pointere, at vi bestemt ikke har valgt George Weah på grund af sine Premier League stats. De er nemlig på ingen måde imponerende. Weah har samlet kun spillet 18 kampe og scoret fire mål. Hans grundlag for at være på denne liste er måske lidt tynd, men grunden til, at han er på denne liste, er fordi, han er den eneste afrikanske spiller i historien, som er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller.

Så er den ged barberet.

 

Samuel Eto'o – Cameroun

Tre år i træk blev Samuel Eto’o kåret som den bedste afrikanske spiller. Det skete i 2003, 2004 og 2005, inden han i 2010 for fjerde gang vandt titlen.

I 2013 drog den firedobbelte vinder til Premier League for at prøve sig af i verdens stærkeste fodboldliga. Og i sin første sæson scorede han ni mål og lavede fem assists i 21 kampe. Det er bestemt godkendt for en spiller, som var midt i trediverne på det tidspunkt.

Det blev til i alt 35 kampe, 12 mål og seks assists. Det blev dog aldrig til det helt store gennembrud for Chelsea og Everton. Men han er stadig en af bedste angribere i fodboldens historie, og han har spillet Premier League.    

 

Pierre-Emerick Aubameyang – Gabon

Den sidste mand i vores top-10 er Arsenals målmager Aubameyang. Den lynhurtige og træfsikre angriber, har længe været en af de bedste angribere i verden. Alle fik øjnene op for den løbestærke angriber, da han fik sit helt store internationale gennembrud for Dortmund i 2013-2018.

Utroligt nok var det Arsenal, som fik lov til at slå kløerne i den eftertragtede angriber. Siden 2018 har Aubameyang været Arsenals mest afgørende spiller. Han har altid været garant for et samlebånd af mål - det ved fodbold betting-mulighederne også godt.

Indtil videre har han i 97 Premier League-kampe scoret 56 mål. Hvis Arsenal ikke havde haft ham, tør vi ikke tænke på, hvad der var sket med the Gunners.

Aubameyang har fortjent tilspillet sig en plads på vores top-10 liste.

 

Bobler:

Afslutningsvis kan vi runder af med de afrikanske Premier League-spillere, som vi havde i overvejelserne.

  • John Obi Mikel

  • Kolo Toure

  • Salomon Kalou

  • Nwankwo Kanu

  • Emmanuel Adebayor

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Phil Noble

Først publiceret: d. 14. december 2020

December 14, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Det land, der har formået at vinde fleste præmiepenge i esport, burde i princippet kunne kalde sig verdens bedste esportsland. Det er i hvert fald dét, vi har taget udgangspunkt i.

De fem bedste esportslande frem til 2021:

1. USA

2. Kina

3. Korea

4. Sverige

5. Danmark

 

1. USA

Ikke nok med at USA allerede er en af de største og bedste sportsnationer i verden, har de utroligt nok allerede også sat sig på esportstronen, selvom esport er en relativ ny sportsgren.

Frem mod 2021 er der registreret ca. 19000 professionelle esportsspillere i USA, der samlet har vundet ca. 970 mio. kr. Det er det højeste præmiebeløb, en nation samlet har vundet. Det høje præmiebeløb skyldes dog, at USA har markant flere professionelle esportsspillere end de andre nationer. Det kan blandt andet være en af forklaringerne på, hvorfor amerikanske esportsspillere samlet snart har rundet 1 mia. i præmiepenge.

Der er nærmest ingen esportstyper, som USA er dårlig til. De rammer indenfor hele skiven. De er førende i Fortnite, Dota 2, Counter Strike, Halo, Call of Duty – you name it! De kan det hele! 

 

2. Kina

Den næstbedste esportsnation er Kina. Sammen med USA er de en af frontløberne i esport, og det er til trods for, at Kina har ca. 60% færre esportsspillere end mægtige USA. Kina har i skrivende stund ca. 5000 professionelle esportspillere.

Samlet har de 5000 kinesiske esportsspillere sikret et præmiebeløb på ca. 700 mio. kr. Med så mange færre esportsspillere end USA er det imponerende, at Kina har formået at sikre sig en så stor præmiesum. Hvis Kina havde samme antal esportsspillere som USA, havde de formentlig overgået dem ift. summen præmiepenge.

Kina har i modsætning til USA valgt at fokusere på enkelte esportsgrene i stedet for hele paletten. 35 af de kinesiske esportsspillere, der har vundet flest præmiepenge, spiller alle Dota 2. Dota 2 er Kinas national-esport. Derefter kommer League of Legends, som dog ikke er i nærheden af Dota 2’s popularitet. 

Odds live på esport

 

3. Korea

På tredjepladsen skal vi forbi endnu et land fra Asien. Korea har længe været en stærk nation i forhold til udviklingen af professionel esport. Korea er nok det land i verden, hvor esport er mest anerkendt. Efter sigende skulle Korea være esportens hjem. Korea skulle nemlig have været det første land i verden, som introducerede et professionelt setup i esport.

I skrivende stund skulle Korea have i omegnen af 4000 professionelle esportsspillere, som lever af at game computerspil – og selvfølgelig også andre konsolspil.

Disse 4000 koreanske esportsspillere er nogle af de mest vindende i verden. Samlet har de frem mod 2021 vundet intet mindre end 600 mio. kr. De koreanske esportsspillere har især kastet deres gaming-kærlighed over League of Legends, Starcraft, PUBG og Dota 2. I disse esportsgrene, har de nogle af de bedste spillere i verden.

Korea er en de største fisk i esportsfødekæden, og det bliver de ved med at være.

4. Sverige

Sverige har sammenlignet med de tre forrige esportsnationer et betydeligt mindre befolkningstal, hvilket i princippet betyder, at der er færre esportsspillere at tage af – de har i omegnen af 2600 professionelle esportsspillere. Med så betydelige færre spillere er det imponerende, at de svenske esportsspillere ligger på fjerdepladsen ift. at have vundet flest præmiepenge gennem tiden.

Samlet er Sveriges præmiebeløb ikke i nærheden af, hvad USA, Kina eller Korea har vundet. Sveriges samlede præmiesum forlyder på ca. 240 mio. kr.

Sverige har dog nogle helt særlige skills inden for nogle bestemte esportsgrene – bl.a. inden for Dota 2 og Counter Strike har de nogle af tungeste flagskibe i verden.

 

5. Danmark

På femtepladsen finder vi ingen ringere end de professionelle esportsspillere fra Danmark, der på flotteste vis og med de samme forudsætninger som Sverige har formået blive en af de mest vindende nationer i esports verden.

Hatten af for det! Danmark har nemlig kun sølle 1600 professionelle esportsspillere. Alligevel har de ca. 1600 danske esportspillere indtil videre vundet en samlet præmiesum på ca. 230 mio. kr. Danmark er den nation i top-10 over indtjente præmiepenge, som har næstlaveste antal esportsspillere. Finland har det laveste antal professionelle esportsspillere frem mod 2021 – 1550 professionelle gamere er fra Finland.

Grunden til Danmarks succes skyldes udelukkende de yderst kompetente gamere inden for Dota 2 og især Counter Strike. I Counter Strike har Danmark over en lang årrække haft det ubestridte mest vindende og bedste CS-hold i verden – nemlig Astralis.

Samtlige af de spillere, som har ageret fraggere for Astralis, har reddet på en bølge af succes. Den succes har i den grad været med til at placere Danmark øverst på rangstigen.

På vej mod 2021 kan Danmark også prale med, at den mest vindende esportsspillere målt i præmiepenge, er dansk. N0tail sidder indtil videre på tronen med en samlet præmiesum på ca. 43 mio. kr.

 

De resterende i top-10 over de bedste og mest vindende esportslande er:

6. Frankrig – ca. 4000 professionelle gamere, som samlet har vundet ca. 190 mio. kr.

7. Canada – ca. 3000 professionelle esportsspillere, som i alt har vundet ca. 180 mio. kr.

8. Rusland – ca. 3800 professionelle gamere, som samlet har vundet præmier for ca. 179 mio. kr.

9. Tyskland – ca. 4500 professionelle esportsspillere og et samlet præmiebeløb på ca. 172 mio. kr.

10. Finland – ca. 1550 professionelle gamere og en samlet præmiesum, som indtil videre lyder på ca. 160 mio. kr.

 

I det næste årti forventer vi, at flere nationer kommer til at byde sig til. Nationer som Danmark, Sverige og Finland kan i den periode meget vel blive overhalet, hvis ikke de altså fortsætter med at udvikle nogle af de bedste esportsspillere i verden. Esport betting regner i hvert fald stadig med de skandivaniske lande.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Mark J. Terrill

Først publiceret: d. 12. december 2020

December 12, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Kælenavnene følger ofte med, når man er blevet en kendt dansk sportsstjerne. Vi har fundet flere ikoniske kælenavn som er gået hen og en del af danske sportshistorie.

 

5 ikoniske kælenavne i dansk sport

Plæneklipperen - Stig Tøfting (Tøffe)

Oksen fra Hammel - Chris Anker Sørensen

Faxe – John Jensen

Miss Sunshine – Caroline Wozniacki

Ørnen fra Herning – Bjarne Riis

 

Plæneklipperen - Stig Tøfting (Tøffe)

Hvis der var en fodboldspiller, som kunne ødelægge en græsplæne og sine modstandere, var det Stig Tøfting. Normalt ville en plæneklipper slå græsset pænt, men ikke Tøffe – han efterlod altid kun få græsstrå tilbage, når han først havde været i gang på slagmarken.

Den tidligere landsholdsspiller fik det ”elegante” kælenavn af den tidligere danske landstræner Richard Møller Nielsen, som nok ikke havde regnet med, at dette tilnavn ville følge Tøffe resten af sin fodboldkarriere og sit liv.

Den tidligere AGF-, Hamborg- og Bolton-spiller var en uopslidelig midtbanemaskine, som alle andre fodboldspillere frygtede. Selvom Tøffe var nådesløs i tacklingerne, fik han ikke et eneste rødt i kort sine 125 Bundesliga-kampe. Imponerende faktisk, men havde han spillet i 2020’erne, havde han nok fået de første fem røde kort.

I Superligaen fik han overraskende også kun to røde kort i sine 107 kampe. Han vidste altså umiddelbart godt, at plæneklippertaktikken ikke altid var den bedste for sit hold.

Odds fodbold dagen lang

 

Oksen fra Hammel - Chris Anker Sørensen

Den næste på listen er en af cykelsportens mest elskede personligheder, og dette er grundet hans skæve humor, sjove kommentarer og selvfølgelig hans utrættelighed på en jernhest.

Hvem havde dog troet, at den fiktive cykelrytter, Bobby Olsens kælenavn ”Oksen fra Hammel” ville matche perfekt på den tidligere danske professionelle cykelrytter, Chris Anker, som pudsigt nok også er fra Hammel og var en habil bjergrytter.

Chris Ankers professionelle cykelkarriere havde knap nok taget fart, da Team Easy On brød tv-skærmene tilbage i 2004. Den tidligere CSC-, Saxobank- og Tinkoff-Saxo-rytters image strøg til tops i Danmark, da danskerne fandt ud af, at han oprigtig var fra Hammel.

En fiktiv cykellegende blev lige pludselig til virkelighed – Oksen fra Hammel var blev genfødt.

 

Faxe – John Jensen

EM 92-legenden John Faxe Jensen, som har spillet 98 Premier League-kampe for Arsenal og 73 landskampe for Danmark, bærer måske rundt på et kælenavn, som mange måske ikke var klar over, var et kælenavn.

Hvis du spurgte en fodboldentusiast, hvem John Jensen var, ville han nok skulle bruge en lille stund, før han kunne rationalisere sig frem til, at man snakkede om gode gamle Faxe.

Faxe er blevet så dominerende en del af John Jensens oprindelig navn, at de fleste tror, at den danske landsholdslegendes borgerlige navn er John Faxe Jensen.

John Jensen fik tilnavnet Faxe allerede i sine ungdomsår, som stammer fra det danske ølmærke Faxe. Genialt og opfindsomt kælenavn, som for altid ville forblive en del af Faxe Jensen.

Miss Sunshine – Caroline Wozniacki

Den mest succesfulde danske tennisspiller gennem tiden er den tidligere tennis-darling, Caroline Wozniacki, som i flere perioder lå nr. 1 på verdensranglisten i tennis. Hun var den første dansker nogensinde, som formåede at tilspille sig en plads som verdens bedste kvindelige tennisspiller.

Hendes fremragende tennisspil førte dog ikke til kælenavn, men det gjorde hendes personlighed og udseende. Hendes altid smilende væsen og positive udtryk var altid til stede, og derfor blev hun kendt som Miss Sunshine i tennis-verden.

Desværre har Miss Sunshine lagt tennisketsjeren på hylden, og derfor håber vi, at de nye danske tennishåb, snart følger Wozniackis fodspor. De kan inden længe findes på de forskellige online betting-markeder. 

 

Ørnen fra Herning – Bjarne Riis

Vi runder første del af med en af cykelsportens mest velkendte ansigter, tidligere cykelrytter, sportschef og cykelekspert.

Bjarne Riis vandt alle danskernes hjerter, da han blev den første dansker, som vandt det største cykelløb i verden – nemlig Tour de France – og ingen anden dansker har formået dette siden. Det skete i 1996, da danskeren satte al modstand til vægs med sit hold Telekom.

Senere viste det sig dog, at Bjarne Riis ikke at havde rent mel i posen i forbindelse med sin Tour-sejr i 1996 grundet brug af doping i den periode. Ingen anede dog i 1993, da Riis fik sit helt store gennembrud, at han ville udløse en kæmpe doping-skandale mange år senere.

Hans gennembrud i 1993 førte til, at han blev døbt Ørnen fra Herning, fordi han fløj let og elegant hen over de store stigninger som en anden svævende ørn. Et passende metaforisk tilnavn for det daværende sprudlende danske håb.

 

I anden del følger vi op med endnu flere legendariske danske kælenavne inden for sportens verden.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Pool

Først publiceret: d. 09. december 2020

December 9, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Vi har udvidet vores liste over de mest elskede danske sportsfolk gennem tiden. I del 1 fik vi sat navn på de første fem folkeelskede sportsudøvere i dansk sportshistorie. Vi er nået til de næste fem sportsnavne

 

Sympatiske danske sportsfolk

Mikkel Kessler

Chris Anker Sørensen

Preben Elkjær

Peter Gade

Nicki Sørensen

 

Mikkel Kessler – boksning

Det, som kendetegner vellidte sportsudøvere, er deres evne til at pakke deres vindermentalitet og ego væk, så snart de ikke dyrker deres sportsgren, og at de opfører sig som helt almindelige mennesker.

Der findes nærmest ikke et bedre eksempel på ovenstående end Mikkel Kessler. En brutal og professionel bokser, som ingen nåde viser, når først gong-gongen lyder. Uden for bokseringen er Kessler en humoristisk og sympatisk sportsmand, hvilket i den grad har givet ham en respekteret status blandt danskerne. En komplet modsætning af Kesslers væsen uden for ringen ville være Mike Tyson i sine unge dage, hvor han kun havde boksning i hovedet.

Det kræver også en helt særlig personlighed, hvis man kan stå og modtage det ene nyrehug efter det andet og utallige slag i hovedet og stadig bevare fatning, når kampen så er slut. Mikkel Kessler er og bliver en gentleman.

Tjek alle de aktuelle liveodds

 

Chris Anker Sørensen – cykling

Den næste danske sportsudøver er den karismatiske Chris Anker – Oksen fra Hammel, som med sine sjove hurtige bemærkninger har vundet rigtig mange point blandt alle danske sportsentusiaster. Der fløj nærmest guldkorn ud, hver gang han åbnede munden.

Chris Ankers ærlighed og ordkundskaber med et strejf af ironi fik ham til at fremstå som en elskværdig jyde, som ikke havde behov for at pakke sig selv ind, selvom han var et velkendt ansigt udad til. Den form for mentalitet falder alle sportsinteresserede pladask for.

Selvom Chris Anker i dag er en pensioneret cykelrytter, har vi stadigvæk fornøjelsen af hans uvurderlige kommentarer, når han agerer ekspert for diverse cykelløb som Tour de France, Giroen osv.

 

Preben Elkjær – fodbold

Journalister og generelt nyhedsmedier har fået en dårligere relation til sportsudøvere, fordi medierne ofte jagter breaking news og sensationshistorier. Dengang Preben Elkjær snørede støvlerne, var relationen mellem fodboldspillere og journalister noget helt andet, og Elkjær kunne snildt finde på at få en øl og en smøg, mens han blev interviewet.

Hans væsen i de uformelle snakke gjorde, at sportsinteresserede fik et godt øje til Elkjær, som altid har fremstået som en behagelig fyr at føre en samtale med. Det er blandt andet også en af grundene til, at Elkjær er så ekstremt populær i Italien – eller rettere sagt Verona – og fordi han gav sig tid til at lære italiensk.

Når man både kan vise sin kynisme inde på fodboldbanen, men samtidig kan udvise nogle helt andre menneskelige egenskaber udenfor banen, er man godt stillet – ligesom Preben.

Peter Gade – badminton

Hvis man var uvidende om, hvem Peter Gade var, og havde mødt ham og hans rolige væsen i uformelle omgivelser, havde de færreste gættet, at han var elitesportsudøver indenfor badminton.

Oftest fremstår sportsfolk som værende lidt højt hævede over andre, men ikke Peter Gade. Selvom han har været nødt til at være kompromisløs og en enspænder for at opnå sin status i badminton, har han stadig efterladt et vellidt indtryk i sportsverdenen – især indenfor badminton.

Alle elskede Peter Gade for, at han altid at ville være nr. 1., når han trådte ind på badmintonbanen med en ketsjer i hånden.  

 

Nicki Sørensen – Cykling

Hvis vi nogensinde skulle på en 280 km lang cykeltur, hvor der samtidig ville være nogle stejle kategori 3-stigninger, ville vi uden tvivl ønske, at den tidligere professionelle cykelrytter, Nicki Sørensen, ville være ved vores side.

En af Danmarks største cykelpersonligheder var måske ikke den mest vindende cykelrytter, hvilket sports betting-muligheder fra dengang også indikerede  – ikke desto mindre var han et uundværligt aktiv for sit cykelhold og sine holdkammerater både på cyklen og når jernhesten skulle have et hvil. Han var nærmest den eneste cykelrytter tilbage i cykelsporten, som man troede ikke havde dopet sig – det ville være i komplet modstrid med hans personlighed og værdier.

Desværre led vores opfattelse af Nicki Sørensen et gevaldigt knæk, da han i 2015 indrømmede at have benyttet sig af doping i sin aktive karriere.

Det skal dog ikke holde os fra at hylde ham som en vellidt sportsmand på grund af hans menneskelige egenskaber.

 

Listen af elskede danske sportsstjerner er lang, og derfor vil vi fortsætte med endnu flere artikler på et senere tidspunkt.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Sang Tan/Associated Press

Først publiceret: d. 03. december 2020

December 3, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I skrivende har Danmark ca. 1580 professionelle esportsspillere. Ud af de ca. 1580 har vi fundet de bedste inden for hver esportsgren. I del 1 præsenterede vi de bedste danske gamer i Counter Strike, Dota 2 og League of Legends. Vi er nået til del 2, hvor vi kommer omkring, Hearthstone, Fortnite, Rainbow Six Siege og Fifa

 

De bedste danske gamer i esport

Hearthstone

1. Frederik Høj Nielsen – Hoej

2. Simon Raunholst - Crane333

3. Frederik Møller – Furyhunter

Fortnite

1. Martin Fløjgaard – Zand

2. Jonas Colkær Thomsen - Klusia

3. Adam Boyer-Dræby – Boyer

Rainbow Six Siege

1. Niclas Mouritzen – Pengu

2. Oliver Thomsen - Thomsen

3. Daniel Karlsen – JinxedOwl

Fifa

1. Marcus Jørgensen

2. Fatih Üstün

3. Mikkel Hjorth Bach

 

Hearthstone

1. Frederik Høj Nielsen – Hoej

2. Simon Raunholst - Crane333

3. Frederik Møller – Furyhunter

Danmark vælter ikke lige frem i esporten Hearthstone. I skrivende stund er der blevet registeret 23 professionelle danske spillere i Hearthstone.

Den bedste danske spiller frem mod 2021 er Frederik Høj Nielsen fra SKT T1. Hoej, som han også bliver kaldt i gamerverdenen, har relativt længe været den mest dominerende dansker i Hearthstone. Han har indtil videre formået at vinde i alt ca. 1 mio. danske kroner i præmiepenge ved at spille Hearhstone. Hans største triumf hidtil var i 2017, da han vandt førstepladsen i 2017 ved Hearthstone Spring Championship.

Danmarks næstbedste Hearthstone-spiller er Crane333 fra esportsholdet Complexity, som Crane333 har repræsenteret siden 2013. Raunholst har indtil videre også tjent en god skilling på sit elskede Hearthstone – ca. 350,000 kr. Lige i hælene kommer den næste Hearthstone-spiller på listen, som er Furyhunter, som i flere omgange også har fået Danmark på Hearthstone-kortet.

Alle tre spillere er at finde på twitch, hvis du ønsker at se nogle af deres skills.

 

Fortnite

1. Martin Fløjgaard – Zand

2. Jonas Colkær Thomsen - Klusia

3. Adam Boyer-Dræby – Boyer

I det verdenskendte Fortnite er Danmark lidt overraskende med helt fremme, når vi snakker om topeliten i det populære gamerspil – og Danmark har mere end tre gode gamers i Fortnite.

Tilbage i 2019 vandt Zand verdensmesterskabet i Fortnite med sit hold FishFam, som løb af med den samlede sejr i New York. De fire holdkammerater vandt dermed 9 millioner kr., som de skulle dele imellem sig. Zand har tjent ca. 2,1 mio. kr. ved at spille Fortnite, hvilket er det højeste, en dansker hidtil har tjent i Fortnite.

Ved VM i 2019 deltog også en anden dansker ved gamernavn Klusia. Klusia deltog i soloturneringen, hvor det blev til en 33-64. plads, som udmøntede sig i en præmiegevinst på ca. 300.000 kr. Hvis Klusia havde vundet VM i 2019, havde han stået med ca. 19 mio. kr., hvilket var den sum, amerikaneren Bugha vandt.

 En anden dansker, som også gør det godt på den internationale Fortnite-scene, er Boyer, som hidtil har vundet næstflest premiepenge i Fortnite – 1,3 mio. kr. Og han er hårdt forfulgt af en dygtig dansk Fortnite-spiller, nemlig Thomas Davidsen aka. Th0masHD, som har haft en indtjening på ca. 600.000 kr. i 2020.

Rainbow Six Siege

1. Niclas Mouritzen – Pengu

2. Oliver Thomsen - Thomsen

3. Daniel Karlsen – JinxedOwl

Rainbow Six Siege er måske ikke den mest berømte i esport i Danmark, men ikke desto mindre har vi et kæmpe dansk flagskib i Rainbow-farvandet. Det er nemlig Niclas Mouritzen aka. Pengu, som frem mod 2021 betragtes som verdens bedste Rainbow Six Siege-spiller. Med sit hold G2 har Pengu vundet alle store turneringer, heriblandt Six Invitational, som de vandt i 2019 og 2018.

Blandt alle danske professionelle esportsspillere ligger Pengu nr. 16 i forhold til summen af indtjente præmiepenge. Summen lyder indtil videre på 2,2 mio. kr.

Ingen af de to efterfølgende danske Rainbow-spillere, Thomsen og JinxedOwl, er i nærheden af Pengus niveau. Vi håber at se flere danskere udfolde sig i Rainbow Six Siege og dermed joine Pengu i toppen af esportsgrenen.

 Spil  og odds nu!  

   

Fifa

1. Marcus Jørgensen - Marcuzo

2. Fatih Üstün - M10Ustun

3. August Rosenmeier – Agge

De tre bedste danske Fifa-spillere er sjovt nok også udnævnt til at skulle repræsentere det danske landshold i Fifa.

Den bedste dansker frem mod 2021 er dog Marcus Jørgensen, som til daglig repræsenterer North. På andenpladsen finder vi M10Ustun, som sammen med Agge blev hentet til den store danske esportsorganisation Astralis i 2020, som nu vil til at satse på Fifa udover Counter Strike. Med to ud af de tre bedste danske Fifa-spillere kan det nærmest ikke gå galt.

Blandt de tre danske Fifa-spillere kan Marcuzo indtil videre prale med at have hentet den største sum præmiepenge hjem, hvilket i skrivende stund lyder på knap 700.000 kr.

Danmark har mange andre kommende Fifa-stjerner på vej – bl.a. LordHjorth, Fredberg og Anders Vejrgang. Især 14-årige Anders Vejrgang har allerede gjort opmærksom på sig selv på den internationale FIFA-scene. Har han vundet utrolige 300 FIFA-kampe i træk uden at lide et eneste nederlag. Det er en præstation, der har givet genlyd i FIFA og esports' verdenen. Anders Vejrgang ligger i skrivende stund nr. 6 på Danmarks Fifa-rangliste, men han stormer imod toppen. 

 

Vi fortsætter rækken af de bedste danske professionelle esportsspillere i de forskellige esportsgrene i tredje del af denne artikelserie, som kommer snarest muligt.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Terrin Waack/Associated Press

Først publiceret: d. 29. november 2020

December 21, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Vi er nået til fjerde del i vores artikelserie, hvordan tidligere sportsstjerner tilbringer deres tid efter flere år i rampelyset. Hvis du trænger til en opsummering, kan du læse del 1, del 2 og  del 3.

 

Hvad laver disse tidligere sportsstjerner mon i dag:

Dirk Nowitzki

Kasper Hvidt

Peter Schmeichel

Ruud Van Nistelrooy

Mike Tyson

 

Dirk Nowitzki

I 2019 afsluttede en af de bedste europæiske basketballspillere, der nogensinde har spillet i NBA, sin karriere. The Big Mummy, som bare var ét af de mange kælenavne, som den tyske kæmpe, Dirk Nowitzki, gik under, er for alvor begyndt at nyde livet og indhente alt det, som Dirk har ofret gennem en 21 år lang basketball-karriere.

Familien står derfor højere end nogensinde før på Nowitzkis prioritetsliste, hvor hverdagen er begyndt at ligne en mere normal far-hverdag. Men ligesom enhver anden tidligere sportsstjerne har Nowitzki deltaget i et hav af velgørenhedsbegivenheder, nu hvor der er kommet mere plads i hans kalender.

Den tyske spasmager har i øvrigt også haft tid til at udgive en bog om sit usædvanlige liv ”The Great Nowitzki”, som helt sikkert er værd at læse, hvis man basketball-fan.

Den 2-meter høje schnitzel, som også var et kælenavn, Dirk fik raget til sig, har ramt livsnyder-fasen, hvor tiden også går med at se fodbold, som nærmest alle tyskere elsker og har en passion for.

 

Kasper Hvidt

Den næste tidligere sportsstjerne er en, som ligger de danske sportsentusiaster meget nært med sit vanvittige vinderinstinkt inde på banen, men venlige væsen uden for banen.

Den tidligere håndboldstjerne og landsholdsmålmand, Kasper Hvidt, hoppede overraskende over i en grøft, som ingen umiddelbart havde set komme, da han valgte at blive sportschef for esports-holdet Astralis efter han sluttede sin aktive håndboldkarriere.

I 2020 og frem mod 2021 er han stadig en aktiv del af Astralis Group, som stadig stiler efter at blive den største og mest erkendte esportsorganisation i verden - de sigter efter stjerner.

 

Peter Schmeichel

En af de hidtil bedste målmænd, som fodboldverden nogensinde har set, er dansk og hedder ikke overraskende Peter Schmeichel. Alle de, som til dagligt følger med i Premier League, vil aldrig nogensinde glemme Peter Schmeichel, slet ikke efter at hans søn Kasper Schmeichel har trådt i hans fodspor

Selvom Peter Schmeichel ikke længere dyrker fodbold på topplan, vil alle stadig genkende den blonde dansker fra flere meters afstand. Han er nærmest en folkehelt i manges øjne – ja, det er alle fra EM 92.

I skrivende stund arbejder Peter Schmeichel som reporter for CBS Sports i England, hvor han blandt andet agerer ekspert i Premier League og Champions League.

Vi håber dog på at se Schmeichel i en trænerrolle en dag, for han er nemlig i besiddelse af den højeste trænerlicens i Danmark. Han skal dog for alvor en tur på skolebænken, hvis han vil være træner for et Premier League-hold en dag. Det kunne vi sagtens overveje at bette på.  

Find alle aktuelle betting tips hos 888sport.

Ruud Van Nistelrooy

Den næste tidligere sportsstjerne på denne liste er den tidligere målfarlige United-angriber, Ruud Van Nistelrooy. Den hollandske målmager afsluttede sin fodboldkarriere i 2012 efter 150 Premier League-kampe og 128 mål, samt 96 La Liga-kampe, som førte til 134 mål. 

Alle unge spillere, især angriberne, må prise sig lykkelige over at have fået Ruud Van Nistelrooy som træner, hvilket var en vej, Nistelrooy hurtig besluttede sig for at gå nedad, fordi han længe havde gået rundt med en trænerdrøm i maven. 

I 2013 blev han en del af PSV’s fodboldakademi, hvor han frem til 2020 har ageret træner for adskillige ungdomshold i den hollandske storklub. Hans præstationer i PSV har i mellemtiden ført til forfremmelse på det hollandske A-landshold, hvor han skal agere assistenttræner for Holland frem mod EM 2020, som finder sted i 2021.

 

Mike Tyson

Det sidste tidligere sportsudøver på vores liste er ingen ringere end selveste Mike Tyson – Iron Mike, en vaskeægte bokselegende.

Den daværende storslåede bokser er i 2020 stadig den yngste sværvægtsmester. I en alder af 20 år tog han bokseverdenen med storm. En storm som førte til rigdom og berømmelse, men også en masse skandaler med på vejen, hvilket gjorde ham til en frygtet og utilregnelig person.

Alderdom er dog en høj pris at betale for modenhed, hvilket Mike Tyson blandt andet kunne sande, mange år efter han stoppede sin boksekarriere, hvor han fik mere ro på sin tilværelse og person.

Hvem skulle have troet, at Mike Tyson skulle forelske sig i duer og duevæddeløb, hvilket han stadig har som hobby i skrivende stund.

I 2020 vender Mike Tyson dog tilbage til bokseringen i en alder af 54 år, hvor han d. 29. november skal op imod sin tidligere rival og den tidligere verdensmester Roy Jones Jr. Det bliver en kæmpe fornøjelse at se Jern-Mike tilbage med boksehandskerne på.

 

Det var afslutningen på del 4 over tidligere sportsstjerner, og hvad de får tiden til at gå med efter en storslået sportskarriere.

 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Nanine Hartzenbusch/Associated Press

Først publiceret: d. 26. november 2020

November 26, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Hvem skal gå i Caroline Wozniackis tennisfodspor, efter hun i 2020 valgte at lægge tennisketsjeren på hylden? Hvem skal være Danmarks nye tennisdronning og -konge?

 

De største danske tennistalenter:

Holger Rune

Clara Tauson

Sebastian Grundtvig

Hannah Viller Møller

Elmer Møller

 

Holger Rune

17-årige Holger Rune er en af de mest omtalte danske tennistalenter i medieverdenen. Alle tennisentusiaster har også allerede rettet deres øjne mod den kommende tennisstjerne.

Al opmærksomheden er berettiget – Holger Rune har nemlig i flere omgange deltaget i adskillige Grand Slam juniorturneringer (Wimbledon og US Open). Han har sågar vundet juniorudgaven af French Open, hvilket for alvor gjorde, at hele verden fik øjnene op for Holger Runes åbenlyse tennistalent.

Om fire til fem år vil vi for alvor begynde at kunne inddrage Holger Rune i vores aktuelle betting tips, for han har allerede vist, at han har det, der skal til for at begå sig i tennisverdenen. Vi glæder os til at følge hans stødt stigende udvikling.

 

Clara Tauson

På kvindesiden er Clara Tauson indtil videre det lovpriste tennistalent i Danmark. Clara Tauson har ligesom sin mandlige kollega Holger Rune allerede deltaget i utallige junior Grand Slams. I 2019 vandt hun en Grand Slam, Australian Open for juniorer, som kun meget få danskere har gjort gennem tiden – Holger Rune, Caroline Wozniacki, Kristian Pless og Kurt Nielsen.

Fra 2017, da Tauson trådte ind på den helt store tennisscene på kvindernes WTA-verdensrangliste, er hun kun steget i graderne med hastige skridt. Frem mod 2021 ligner det, at Tauson snart kan nå inden for top-150 i verden. Det ser rigtig lovende ud for den unge dansker, som forhåbentlig kan ramme top-20 og måske top-10 inden hun bliver 25 år, hvilket der i skrivende stund er ca. 7 år til endnu.

Til den tid vil Tauson være en fast bestanddel af tennis betting hos diverse bookmakers, når oddsene på de fire årlige Grand Slams ruller ud.

 

Sebastian Grundtvig Jørgensen

Det næste danske tennistalent på vores liste over kommende tennisstjerner er Sebastian Grundtvig, som er Holger Runes nuværende og helt sikkert fremtidige konkurrent. I 2019 kæmpede de to tennistalenter om det danske mesterskab, hvor Holger Rune endte med at trække det længste strå.

19-årige Grundtvig har stadig sine første ATP-point til gode, forhåbentlig kommer de i 2021. Ifølge ITF’s rangliste ligger Grundtvig i skrivende stund nr. 2432. Dog skal det siges, at han indtil videre kun har spillet to turneringer.

Han er en fremtidens mand for dansk tennis. Hvis han virkelig formår at udnytte sit potentiale, kan han nå utroligt langt.

Hannah Viller Møller

Den anden kvinde på vores liste er den 19-årige Hannah Viller Møller, som til daglig slår sine folder i Hellerup Idrætsklub, som hun vandt DM med i 2017 og 2019.

Viller Møller er i skrivende stund ifølge ITF placeret som 536 på deres rangliste. Hun er den fjerdebedst placerede dansker på ranglisten. Tauson ligger nr. 1, derefter Sofia Samavati og Olga Helmi. Viller Møller har dog kun deltaget i fire tennisturneringer, sammenlignet med Samavati og Helmi, som har deltaget i hhv.  12 og 23 turneringer.

Når Viller Møller begynder at deltage i flere turneringer, skal hun nok begynde at avancere sig videre op ad rangstigen i ITF og forhåbentlig snart WTA.

 

Elmer Møller

Det sidste store danske tennistalent er Elmer Møller. Det 17-årige talent, som til daglig er en del af tennisakademiet ”Good to Great”, har allerede vist kræfter på sit talent ved at vinde EM sølv i U-16 regi tilbage i 2018. I den turnering deltog også Holger Rune, som dog måtte nøjes med en kvartfinale, hvilket blev endestationen.

Frem mod 2021 ligger Elmer Møller nr. 1480 på ITF-rangliste, altså kun 225 pladser efter Holger Rune. De danske holdkammerater og rivaler følges dermed godt ad –  i hvert fald indtil videre.

Elmer Møller har gode forudsætninger for at nå langt. Han har dog stadig sin første junior Grand Slam til gode, hvilket han var tæt på at få i 2019. Det er i de turneringer, Elmer skal stråle, når han får muligheden for det. Vi ser frem mod 2021, hvor han forhåbentlig får sat sit aftryk på Grand Slam-turneringerne for juniorer.

 

Afslutningsvis skal vi selvfølgelig ikke glemme disse andre store danske tennistalenter, som bestemt også kan få en stor tenniskarriere:

Andre kvindelige danske tennistalenter:

  • Sofia Nami Samavati

  • Olga Helmi

  • Elena Jamshidi

  • Olivia Gram

  • Karen Barritza

  • Karoline Laursen

Andre mandlige danske tennistalenter:

  • August Holmgren

  • Carl Emil Overbeck

  • Jesper Andi Jørgensen

  • Gustav Theilgaard

 

*Credits: artiklens billede tilhører Mark Schiefelbein/Associated Press

Først publiceret: d. 22. november 2020

November 22, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I Danmark eksisterer der i 2020 ca. 1580 professionelle esportsspillere. Ud af de ca. 1580 har vi håndplukket de bedste inden for hver esportsgren. Vi begynder med Counter Strike, Dota 2 og League of Legends.

 

Danmarks bedste esportsspillere i forskellige esports:

Counter Strike

dev1ce - Nicolai Reedtz

Magisk - Emil Reif

dupreeh - Peter Rasmussen

League of Legends

Caps - Rasmus Winther

Wunder - Martin Hansen

Broxah - Mads Brock-Pedersen

Dota 2

N0tail - Johan Sundstein

Cr1t - Andreas Nielsen

MiSeRy - Rasmus Fillipsen

 

Counter Strike

1. Nicolai Reedtz – device

2. Emil Reif – Magisk

3. Peter Rasmussen – dupreeh

Danmark er nok det stærkeste Counter Strike-land i verden. Udover at kunne nævne samtlige spillere fra Astralis, kunne vi også nævne spillere fra Heroic, North, Mousesport, Complexity og FaZe.

Ikke desto mindre vil vi påstå, at de tre herrer device, Magisk og dupreeh er de tre bedste danskere til Counter Strike. De tre har længe været blandt de bedste CS-spillere i verden – device har været blandt de allerbedste i verden i snart fem år.

Magisk har overhalet mange danske CS-spillere, efter han tilsluttede sig Astralis’ roster i 2018. Sidenhen har han ikke kigget sig tilbage, hvilket har resulteret i, at han er blevet en af de bedste support-spillere i verden.

Online sports betting, når det er bedst!

Dupreeh er i skrivende stund, den CS-spiller i verden, som har tjent flest præmiepenge. Det er indtil videre blevet til ca. 11,5 mio. kr., og den sum ser kun ud til at blive større, så længe Astralis fortsætter med at dominere i Counter Strike. Dupreeh kan vi ikke kommer uden om på denne liste.

Set med danske briller ser Danmarks dominans i CS-verden positiv ud.

 

League of Legends

1. Rasmus Winther – Caps

2. Martin Hansen – Wunder

3. Mads Brock-Pedersen – Broxah

Danmark er knap så godt repræsenteret i LOL som i CS, men vi har dog stadig nogle dygtige spillere i denne esportsgren.

Den bedste dansker i LOL er Caps, som også betragtes som en af de bedste Mid Laners i LOL. I LEC er Caps sammen med G2 en dominerende faktor. I sin karriere har Caps indtil videre vundet ca. 3 mio. kr. i præmiepenge, hvilket er det højeste blandt alle danske LOL-spillere.

På G2’s hold befinder sig yderligere to danskere, Wunder og P1noy (Kristoffer Albao Lund Pedersen). Wunder, som til daglig spiler Top Laner, er på vores andenplads. Wunder er en af de bedste på sin position i LEC og har længe været en vigtig del af G2’s store præstationer i 2019. I 2019 blev det blandt andet til en førsteplads i LEC Summer samt en andenpladsen i verdensmesterskabet i LOL, som FunPlus Phoenix vandt.

Hold dig opdateret på de aktuelle esports odds.

På tredjepladsen har vi gjort plads til Team Liquids jungler, Broxah, som igennem lang tid har leveret nogle stærke præstationer – også selv i de mest pressede situationer. Han er en af de mest koldblodige LOL-spillere. Ham glæder vi os til at se brillere for Team Liquid.

Dota 2

1. Johan Sundstein - N0tail  

2. Andreas Nielsen - Cr1t

3. Rasmus Fillipsen – MiSeRy

Det tog os ikke lang tid at finde Danmarks bedste Dota 2-spiller. N0tail bliver nemlig blandt mange betragtet som den bedste Dota 2 spiller gennem tiden. Det kulminerede i 2018 og 2019, da N0tail og hans hold OG vandt den største turnering i Dota 2, The International. Han er den spiller i verden, som har haft den største indtjening indenfor esport – indtil videre i hvert fald.

Han skulle efter sigende have tjent ca. 44 mio. kr. i sin relativ korte karriere.

Vi kan heller ikke komme uden om Cr1t og MiSeRy, når vi snakker om de bedste danskere i Dota 2. Cr1t har tidligere spillet med N0tail, men i 2020 slår han sine folder hos Evil Geniuses, som endte på en flot tredjeplads i The International i 2018. Cr1t er den dansker, som har vundet næstflest præmiepenge – 12,5 mio. kr.

MiSeRy har været med siden begyndelsen af Dota, og han er den dansker med mest erfaring inden for Dota 2. Han har uden tvivl fortjent en plads på denne liste. Han er kendt for at have spillet alle positioner i Dota 2, samt at have deltaget syv gange i The International.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Elaine Thompson/Associated Press

Først publiceret: d. 16. november 2020

November 16, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard