I anledning af EM i kvindehåndbold 2020 har vi lavet en lille quiz med spørgsmål om, da det hele startede og hele vejen frem til EM 2020.

 

De 10 EM-spørgsmål

1. Hvornår blev det første EM i kvindehåndbold afholdt?

2. Hvilken placering har været Danmarks dårligste ved et EM?

3. Hvor mange EM-finaler har Danmark stået i?

4. Hvilke fire nationer har deltaget i samtlige EM-slutrunder?

5. Hvilken nation har tabt flest EM-finaler?

6. Hvor mange EM-finaler er gået i overtid?

7. Hvilken dansker har spillet flest EM-kampe?

8. Hvilken kvindelig landsholdsspiller har scoret flest EM-mål?

9. Hvor mange gange har Danmark spillet om EM-bronze?

10. Hvor mange EM-medaljer har Danmark vundet?

 

Overvej spørgsmålene inden du finder svarene længere nede i artiklen.

Har du fundet svarene på alle 10 EM-spørgsmål? Lad os se om du har ramt rigtigt!

 

1. Hvornår blev det første EM i kvindehåndbold afholdt?

Det første EM i kvindehåndbold blev afholdt i 1994, hvor Tyskland var værtsnation. Danmark kunne glæde sig over at være en af deltagerne ved det første EM. Derudover kan Danmark også bryste sig af at være den første nation til at vinde en EM-slutrunde.

 

2. Hvilken placering har været Danmarks dårligste ved et EM?

Danmark og de danske håndbolddamer gik fra at være en af de mest vindende EM-nationer til pludselig at skrabe på bunden. Ved EM i 2006 og 2008 måtte de desværre nøjes med en 11. plads, som hidtil er Danmarks dårligste placering ved en EM-slutrunde.

Det sværeste i enhver sportsgren er at forblive på toppen. Det har Danmark allerede måtte sande.  

 

3. Hvor mange EM-finaler har Danmark stået i?

Danmark har fem gange formået at gå hele vejen til finalen. Det skete i 1994, 1996, 1998, 2002 og senest i 2004. Fire af gangene har Danmark stået overfor sin ærkefjende, Norge. To ud af fire gange har de danske håndboldkvinder sejret over Norge.

 

4. Hvilke fem nationer har deltaget i samtlige EM-slutrunder?

Danmark er selvfølgelig en af de fire nationer, som har deltaget i samtlige EM-slutrunder. De har fra 1994 og frem til 2020 deltaget i intet mindre end 14 slutrunder.

De andre nationer, som har gjort de danske håndboldkvinder kunsten efter, er Norge, Rusland, Tyskland og Ungarn.

 

5. Hvilken nation har tabt flest EM-finaler?

Norge er suverænt den mest vindende EM-nation. De har stået i 12 finaler inkl. finalen ved EM 2020. Norge er dog også den nation, der har tabt flest finaler. I skrivende stund har de lidt tre finalenederlag. Bliver det mon det fjerde finalenederlag ved håndbold EM i 2020?

 

6. Hvor mange EM-finaler er gået i forlænget spilletid?

To gange er en EM-finale i kvindehåndbold gået i forlænget spilletid. Første gang var i 2000, da Ungarn og Ukraine dystede om guldet. Dengang trak Ungarn det længste strå.

Anden gang var i 2012, da Montenegro og Norge måtte ud i 2 x forlænget spilletid for at afgøre løjerne. Dengang overvandt Montenegro giganterne fra Norge med resultatet 34-31.

 

7. Hvilken dansker har spillet flest EM-kampe?

Hvis man inkluderer bronzekampen ved EM i 2020, kan Danmark og verdens ubestridt bedste målmand, Sandra Toft, spille deres 35. EM-kamp. Sandra Toft mangler derfor kun to EM-kampe for at tangere Karin Mortensens EM-rekord på 37.

 

8. Hvilken kvindelig landsholdsspiller har scoret flest EM-mål?

Desværre har de danske håndboldkvinder ikke længere Stine Jørgensen med på holdet. Vi håber hun engang finder lysten til at vende tilbage og udbygge sin målrekord på 98 EM-mål. Hun ligger dermed i spidsen foran navne som Rikke Skov, Camilla Andersen og Ann Grete Nørgaard.

 

9. Hvor mange gange har Danmark spillet om EM-bronze?

Tilbage i 2010 og i 2016 spillede Danmark om EM-bronze. Begge gange blev det dog til nederlag. I 2010 blev det til et snævert nederlag på 16-15 til Rumænien. I 2016 vandt Frankrig 25-22.

Ved EM i kvindehåndbold 2020 skal Danmark forsøge at vinde deres første EM-medalje siden 2004, når de skal forsøge at slå Kroatien i kampen om bronze.

 

10. Hvor mange EM-medaljer har Danmark vundet?

Hvis du kan huske svarene fra de tidligere spørgsmål, kan du nok godt regne ud, hvor mange EM-medaljer de danske håndboldkvinder har vundet igennem tiden.

Indtil videre er det blevet til fem EM-medaljer. Vi håber dog, det bliver til en sjette, når de skal forsøge at slukke Kroatiens medaljedrømme i bronzekampen i EM 2020.

 

Hvor mange spørgsmål havde du rigtige?

10 ud af 10 - Du burde overtage Bent Nygaards plads i kommentarboksen

8-9 ud af 10 - Du er en sand ekspert

6-7 ud af 10 - Du er en trofast håndboldfan

4-5 ud af 10 - Du følger med i håndbold i ny og næ, især når Danmark gør det godt.

2-3 ud af 10 - Du burde nok give håndbold en chance

1-0  ud af 10 – Enten har du en dårlig dag eller også går du bare ikke op i håndbold

 

Du kan finde aktuelle live bets på håndboldkvindernes EM-slutrunde og ikke mindst håndboldherrernes VM, som begynder i januar 2021 – odds vm håndbold.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Bela Szandelszky

Først publiceret: d. 19. december 2020

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også
VM i herrehåndbold 2021 – Quiz

VM i herrehåndbold 2021 – Quiz

Mikkel Hansens løn og formue

Mikkel Hansens løn og formue

Verdens bedste målmænd i herrehåndbold nogensinde

Verdens bedste målmænd i herrehåndbold

Seks rekordholderne på det danske dame- og herrelandshold

Håndbold: rekordholderne på det danske dame- og herrelandshold

Håndboldquiz: gæt en håndboldspiller

Håndboldquiz: gæt en håndboldspiller