I del 1 kom vi omkring målløse spillere i Serie og Premier League tiden er nu kommet til La Liga og Bundesligaen.

La Liga:

Bundesligaen:

La Liga:

Luis Perea

224 La Liga-kampe blev det til for Perea i Atlético Madrid uden at fejre et eneste mål fra sin egne fødder. Perea er som mange andre målløse spillere fra den bagerste kæde. Ikke engang en garvet midterforsvar som ham har fået lov til at sætte bolden i kassen. Perea er dog nok ligeglad for han var med til at vinde Europa League to gange og Supercuppen i 09/10 med Atletico. Perea kommer nok til at ligge i toppen mange år endnu, da han stoppede sin karriere i 2015.

Michael Reiziger

Den hollandske højre-back Michael Reiziger spillede fra 1997 til 2004, 173 kampe for FC Barcelona i – og uden at score et eneste mål. Han kan dog trøste sig ved, at han leverede 5 assists. Dog er det værd at nævne, at han har scoret et enkelt mål for Middlesbrough i Premier League, og så har han faktisk været utroligt skarp i sin tid i Æresdivisionen, hvor han har scoret hele 10 mål –  det er trods stærkt gået af en højreback!

Gå aldrig ned på betting tips hos 888sport

Éric Abidal

Endnu en back-spiller fra Barca, som ikke har scoret nogen mål. Venstrebacken Éric Abidal nåede i perioden 2007 til 2013 at spille 125 La Liga-kampe for Barcelona og aldrig formået at passere en målmand, men han nåede til gengæld at lave otte assists. Igen er vi sikre på, at Abidal er ligeglad, for han var med til fire spanske mesterskaber.

César Azpilicueta

Højreback – vi må erkende, at positionen ikke længere kommer som nogen overraskelse i denne artikel. César Azpilicueta har spillet 98 kampe for CA Osasuna i La Liga uden at score et eneste mål. Han har til gengæld lavet tre assists, og så har han faktisk scoret hele otte mål for Chelsea i Premier League – og for samme hold har han scoret tre mål i Champions League – det er acceptabelt for en back, hvis man tager de ovennævnte spillere i betragtning! Gav vide om Azpilicueta kan nå at få scoret et mål i La Liga inden den 30-årige Chelsea-anfører slutter karrieren.

Fabio Cannavaro

Selvom han er midterforsvar og ikke har scoret et eneste mål i sine 94 kampe i La Liga for Real Madrid, så har Fabio Cannavaro alligevel flere gange prøvet, hvordan det føles at sætte en bold i kassen. Især i sin tid som Serie A-spiller brillerede han oppe foran modstandernes mål – og det blev til hele 14 mål i den italienske liga. Desuden har han scoret to kasser i Champions League for hhv. Juventus og Inter.

Bundesliga:

Dennis Diekmeier

I Bundesligaen starter vi også ud med en back – nemlig den tyske højreback og tidligere landsholdsaktuelle Dennis Diekmeier. Hele 203 kampe nåede han at spille i Bundesliga – heraf 173 for Hambruger SV og 30 for 1.FC Nürnberg. Alligevel har han ikke scoret et eneste mål i løbet af disse kampe. Han har dog lavet 15 assists. I 2020 spiller 30-årige Diekmeier i 2. Bundesliga for Sandhausen SV.

Giulio Donati

Højrebacks er tydeligvis de mest målløse spillere, udover målmændene selvfølgelig – denne gang er det italienske Giulio Donati. Han har i sine 124 kampe i Bundesligaen – herunder 81 og 43 kampe for hhv. Mainz og Leverkusen – heller ikke sat en eneste bold i kassen. Til gengæld har han i sine 15 kampe for Leverkusen i Champions League scoret et enkelt mål. Og i sin tid hos US Lecce har han scoret et enkelt mål i Serie A. Så lidt netmasker har han set blafre.

Benjamin Stambouli

Den franske midterforsvar Benjamin Stambouli har heller ikke været i nærheden af at ramme netmaskerne i løbet af sine 81 kampe for FC Schalke i Bundesligaen. Heller ikke i sine 11 Champions League-kampe for hhv. Schalke, Monpellier HSC og PSG eller i sine 12 kampe i Premier League for Tottenham har han fået lov til at prøve at mærke følelsen af at have scoret et mål. Men Stambouli har også en hel karriere på bagen i den franske liga, Ligue 1. Og her har han brilleret med tre kasser i løbet af sine 139 kampe for hhv. Montpellier HSC og PSG.

William Kvist

Vores danske darling og defensive midtbanespiller, William Kvist, befinder sig også på denne liste. Han var i sin tid en vigtig spiller for Stuttgart, som han har spillet 68 kampe for i Bundesligaen, men alligevel har han heller ikke scoret noget mål, hvilket han aldrig har været garant for. Nok er han defensiv midt, men bør en midtbanespiller ikke også sætte et par kasser i nettet? Dog ved vi jo godt, at Kvist har løftet sit målgennemsnit væsentligt op i sin tid hos FCK, hvor han har scoret otte mål i Superligaen og tre mål i Sydbank Pokalen.

 

 

Ligesom i del 1, er størstedelen af spillerne i del 2 fra den bagerste bagkæde, hvilket selvfølgelig giver god mening. Det havde været en katastrofe, hvis en angriber havde befundet sig på vores liste. I del 3 skal vi en tur forbi den danske Superliga og Ligue 1.

*Credits: artiklens billede tilhører Jasper Juinen/Associated Press

Først publiceret: d. 26 juli 2020

July 26, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Steve Kerr - Basketball

Som spiller var Steve Kerr ikke den mest afgørende. Steve Kerr accepterede dog sine roller på de NBA-hold, han nåede at spille for. Han nåede vidt omkring som spiller – syv klubber repræsenterede han fra 1988-2003, hvilket i alt førte til 910 NBA-kampe.

Han vandt fem mesterskaber som spiller: fire med Chicago Bulls (95/96, 96/97, 97/98, 98/99); og et enkelt mesterskab med San Antonio Spurs i 02/03 – en perfekt måde at slutte sin basketballkarriere på.

Steve Kerrs mange sæsoner som spiller i mange forskellige klubber og ikke mindst de trænere, han nåede at spille under, gjorde det muligt for Kerr at tilegne sig mange forskellige taktikker og enorm viden om basketballspillet. Med det i bagagen ville Kerr være den fødte basketballtræner.

I 2014 begyndte Steve Kerr træner-gerninger for alvor, da han blev træner for NBA-holdet Golden State Warriors. Inden han tog over, havde Golden State ikke vundet noget NBA-mesterskab siden 1975. Året efter i 2015 sikrede han sig på utroligvis allerede et NBA-mesterskab.  

Gå aldrig ned på sportsbetting hos 888sport

Som spiller blev Kerr aldrig udtaget til NBA All-Star, men som træner blev han udtaget for sin flotte præstation i sæsonen 14/15. Han blev også udtaget i 2017, da han vandt sit andet mesterskab med Golden State. I 2016 blev han kåret til årets træner i NBA, selvom Golden State tabte til Cavaliers i finale-serien. I 2018 vandt Kerr sit tredje mesterskab, og frem mod sæsonen 20/21 forventer vi, at Golden State vender stærkt tilbage, efter en mildest talt frygtelig sæson i 19/20.

Steve Kerr er et af de bedste eksempler på en spiller, der blev til en fremragende træner.

 

Carlo Ancelotti - Fodbold

En af nutidens mest succesfulde fodboldtrænere er Carlo Ancelotti. Ancelotti er en af de få fodboldspillere i verden, der kan prale med at have vundet Champions League, både som spiller og træner. I begge tilfælde var de for AC Milan.

Mellem 1976-1991 spillede Ancelotti for Parma (55 kampe), AS Roma (171 kampe) og AC Milan (112 kampe). Han nåede også at repræsentere det italienske landshold 26 gange.

Han nåede at vinde det italienske mesterskab to gange med AC Milan. Han var datidens svar på Andrea Pirlo, som han også nåede at være træner for. I 1995 begyndte Ancelotti sin cheftræner-gerning i Reggina. 15 år senere har Ancelotti som træner vundet det tyske (16/17), italienske (03/04), engelske (09/10) og franske (12/13) mesterskab og været træner for 10 hold. I alt er det blevet til 19 titler, hvor tre af dem er Champions League-titler. I 2020 er Ancelotti cheftræner for Everton i Premier League.

Man er gjort af noget særligt, hvis man kan vinde titler både som spiller og træner, og det er Ancelotti det bedste eksempel på, især fordi han har gjort det med flere forskellige klubber. En sand mestertræner, som blev kåret til verdens bedste træner i 2006 og 13/14.

 

Jupp Heynckes - Fodbold

Jupp Heynckes har stort set altid stået i skyggen af nogle større spillere og trænere. Ikke desto mindre opnåede han mange flotte resultater som både spiller og træner.

Jupps professionelle fodboldkarriere begyndte i 1963, da han blev forfremmet til Mönchengladbachs førstehold. Jupp var en målliderlig angriber, som scorede mål på samlebånd. I sin første periode hos die Fohlen scorede han 50 mål i 82 kampe (1963-67). Han nåede at spille for Hannover i en periode på tre år, hvorefter han skiftede tilbage Gladbach, hvor han også endte med at slutte karrieren i 1978. Fra 1970 til 1978 scorede Jupp 168 mål i 226 kampe for Gladbach. I den periode blev han også fire-gange tysk mester med Gladbach. I sæsonerne 73/74 og 74/75 blev han også topscorer.

På det vesttyske landshold var han med til at vinde EM i 1972 og VM i 1974, ført an af Beckenbauer og Gerd Müller. 

Jupp fortsatte dog i Gladbach, men i rollen som cheftræner. Sidenhen røg han forbi prominente adresser som Bayern München (1987-1991), som kastede to tyske mesterskaber af sig. I 1997-98 var Jupp cheftræner for kongeklubben Real Madrid, hvor han var med til at vinde Champions League. Derefter var han cheftræner for et hav af andre klubber (Athletic Bilbao 01-03, Schalke 04 03-04, Leverkusen 09-11), inden han for alvor slog sit trænernavn fast i Bayern München fra 2011-13. I sæsonen 12/13 var Jupps Bayern München det klart bedste hold i verden. De vandt historisk the Treble (DFB-Pokal, det tyske mesterskab og Champions League). I den sæson slog Bayern München intet mindre end 30 forskellige rekorder.

Jupp formåede i den grad at lære fra sig og gik fra at være en klasse spiller til en klasse træner. Et fodboldikon både inden og uden for banen, tydeligvis.

 

Phil Jackson - Basketball

De fleste ville nok nikke anerkendende til, hvis vi påstod, at Phil Jackson er den bedste NBA-træner nogensinde. Hans resultater som træner var nok aldrig blevet de samme, hvis ikke han havde haft en ballast fyldt med egen erfaringer på banen.

Fra perioden 1967-1980 kunne man opleve Phil Jackson i NBA. I den periode spillede han for New York Knicks og New Jersey Nets. Hans mest succesfulde tid som spiller var hos Knicks, da han var med til at vinde to NBA-mesterskaber i 1970 og 1973. Han nåede at spille 807 kampe i NBA, hvilket førte til i alt 5428 point.

Til sammenligning nåede han i sin trænerkarriere at stå i spidsen i 1640 kampe. Jackson havde den store fornøjelse af at træne stjerner som Michael Jordan, Kobe Bryant og Shaquille O’Neal og mange andre. I sin tid hos Bulls vandt Jackson seks mesterskaber og i sin tid hos Lakers vandt han fem styks. Jackson er dermed den træner i NBA’s historie, som har vundet flest mesterskaber. Den rekord kommer han helt sikkert til at være indehaver af mange år endnu.

Mange nuværende og fremtidige trænere har vel nok Jackson som forbillede, og det er med god grund ud fra de førnævnte 11 mesterskaber, som Jackson kunne skrive på sit CV.

 

Det var vores afsluttende bemærkning i første del af spillere, der blev exceptionelt gode trænere. I anden del præsenterer vi fem andre trænere, som vi ikke kan undvære på denne liste.

*Credits: artiklens billede tilhører Andres Kudacki/Associated Press

July 25, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Bare fordi man har spillet mange fodboldkampe, er det ikke ens betydende med, at målene bare er væltet ind, hvis nogen mål overhovedet er blevet scoret. Det kan de nedenstående spillere i hvert fald skrive under på. Vi tager et kig på spillere fra Premier League og Serie A, som på trods af mange spillede kampe, aldrig har scoret et eneste mål.

 

Premier League

1. Danny Simpson

I en alder af 33 år og med hele 213 Premier League-kampe bag sig har Leicesters højre back Danny Simpson stadig ikke formået at ramme netmaskerne. Måske har det noget at gøre med hans position på banen, men burde han i løbet af sin tid i Premier League alligevel ikke have scoret bare ét enkelt mål?

2. Francis Coquelin

160 kampe for et offensivt-indstillet Arsenal-hold som midtbanespiller – det skulle man tro ville føre til nogle mål - bare et enkelt mål! Men nej, det behøver det nødvendigvis ikke at gøre – Det gjorde det i hvert fald ikke for franske Francis Coquelin. Han havde i sin tid hos Arsenal blot lavet tre assists. Dog skal det nævnes, at har scoret ét mål for Valencia i La Liga og ét mål for Freiburg i Bundesliga – så han kan da godt finde ud af at score. Det lykkedes bare ikke for ham i Premier League.

betting bonus

 

3. Mattéo Guendouzi

Endnu en midtbanespiller i Arsenal uden nogen mål. Måske er det en ondspiral i Arsenal, at de defensive midtbanespillere ikke kan score mål. Mattéo Guendouzi har i hvert fald heller ikke scoret for Arsenal i Premier League. Det skal dog siges, at han ’kun’ har spillet 57 kampe i Premier League for Arsenal, så han kan nå det endnu. Guendouzi kan dog trøste sig ved. at han har lavet en enkelt pind i Europa League.  

4. Nabil Bentaleb

Nabil Bentaleb nåede at spille i alt 46 PL-kampe for Tottenham Hotspur og indtil videre har han spillet 10 kampe for Newcastle i Premier League. Heldet foran mål og slet ikke været tilstede for Bentaleb. Det er meget overraskende at en central midtbanespiller, slet ikke har kunne prikke en enkelt pind i kassen. Men man må sige, at de manglende mål ikke var noget problem, da han spillede for Schalke 04 i Bundesligaen, hvor han fik scoret 12 mål fordelt ud på tre sæsoner.

5. Andreas Christensen

Den eneste dansker på vores liste. Det kan godt være Andreas Christensen er midterforsvar, hvilket normalt ikke er en position, som kaster striber af mål af sig. AC har i 57 PL-kampe for Chelsea, endnu ikke vist skarphed i den anden ende af banen. Det ville være let at sige at det skyldes hans position på banen, men i hans to sæsoner hos Gladbach i Bundesligaen, scorede han fem mål ud af 62 kampe. Vi krydser fingre for, at han snart får hul på bylden i Premier League, så han kan komme af denne liste.  

andreas christensen chelsea

*Credits: artiklens billede tilhører Frank Augstein/Associated Press

 

Serie A

1. Alessandro Agostini

Kan det virkelig passe, at man kan undgå at score et eneste mål i hele 337 Serie A-kampe? Ja – i hvert fald for den italienske venstre back Alessandro Agostini. Han har i sin professionelle karriere faktisk kun scoret et enkelt mål, hvilket var i Coppa Italia- cuppen. Ellers har han hverken scoret i Serie A, B, C osv. Man kan derfor rolig sige, at Agostini er en forsvarsspiller med et stort F, og sætter mere værdi i at forsvare sit eget mål end at score.

2. Marco Pisano

Seks forskellige klubber i Serie A har den italienske venstreback Marco Pisano spillet for, hvilket blev til i alt 169 kampe. Alligevel måtte Pisano kigge langt efter målene, for det blev ikke til nogen mål i Serie A i hans karriere. Vi begynder at kunne se et mønster, forssvarspiller har forståeligt nok sværest ved at komme frem til åbne målchancer. Men det er alligevel utroligt, at der er så mange forsvarsspillere, der slet ikke har scoret et eneste mål. De fleste forsvarsspillere har nemlig oftest en vigtig rolle i forhold til hjørnespark og dødbolde.

Hold dig opdateret på fodbold betting hos 888sport

3. Davide Santon

Inter Milan, AS Roma og Cesena FC er de tre Serie A-klubber, højrebacken og tidligere Golden Boy-kandidat Davide Santon har brilleret i, hvilket har ført til i alt 132 Serie A-kampe, men ingen mål. Dog er det værd at nævne, at Santon faktisk har scoret et enkelt mål i Premier League for Newcastle United, som han spillede 82 kampe for. Den 29-årige italienere er dog stadig aktiv for AS Roma. Chancen for at score sit første Serie A-mål lever derfor stadig.

4. Sime Vrsaljko

Endnu en højreback – Sime Vrsaljko, som ikke har scoret et eneste mål i løbet af sine 89 Serie A-kampe. Heller ikke i sine 40 kampe for Atlético Madrid i La Liga har han formået at score et eneste mål. Til gengæld har han lavet 12 og 5 assists i hhv. Serie A og La Liga, men målene halter efter. Den 28-årige kroat er tilbage i Atlético Madrid efter at være udlånt til Inter i én sæson, så det ligner at Vrsaljko ikke får sit længeventede mål i Serie A.

5. Salvatore Aronica

Center-backen Salvatore Aronica var og er stadig et kendt ansigt i Serie A, selvom han i dag er 42 år og afsluttede sin karriere i 2015. Han nåede at spille hele 264 Serie A-kampe for fem forskellige klubber. Men heller ikke han har formået at få netmaskerne til at blafre. Måske de italienske forsvarsspillere skal trænes mere i at score mål i den anden ende end at forsvare deres eget mål. Hvornår han man sidst hørt om en målfarlig italiensk forsvarsspiller? Ja okay, Materazzi scorede 36 mål ud af 249 kampe, Chiellini har indtil videre scoret 27 og Bonucci 24 mål.

 

Det var afslutningen på første del af vores kvalekade af målløse spillere. I del 2 følger vi op på de målløse spillere i La Liga og Bundesligaen, hvor der gemmer endnu flere overraskelser. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Alastair Grant/Associated Press

July 18, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I del 1 præsenterede vi de mest flittige kort-slingere i Superligaen i 18/19, 17/18 og 16/17. I del 2 tager vi et kig på nogle af Superligaens hårdeste og koldeste bananer (dommere) gennem tiden. Nogle dommere glemmer man bare aldrig.

Lad os hurtigt blive enige om, at fodbold i 90’erne var en ren slagmark. Det var tilladt at gå lidt ekstra til den og flere gange gå over stregen. De tider har ændret sig gevaldigt. Flere vil mene, at nogle spillere ligger mere ned end at spille fodbold, men det er også fordi, de ved, at dommerne oftest giver dem frispark, hvis de falder let til jorden.

De nedenstående dommere har oplevet lidt af hvert og har aldrig fundet sig i noget som helst, hvilket vi altid vil huske dem for.

 

Knud Erik Fisker

De færreste glemmer Knud Erik Fiskers mimikløse og sure ansigt. En dommer, der emmede af autoritet, og som ikke var bleg for at sætte de kækkeste spillere på plads. Åbnede man munden det mindste overfor Knud Erik og betvivlede hans kendelser, blev man præsenteret for et gult kort og i værste fald et rødt kort.

Apropos røde kort – Knud Erik Fisker formåede at slinge klart flest røde kort over disken i de 212 kampe, han dømte. I alt blev det til 54 badebilletter, hvilket ingen anden dommer i Superligaens historie kan hamle op med. Ikke engang Knud Stadsgaard, som er politimand, kunne følge med Knud Erik. Stadsgaard var gavmild med sine 38 røde kort i forhold til Knud Erik.

Knud Erik flyttede den hårde linje til nye højder, men oftest fordi han blev grebet af stemningen på banen. I sæsonen 1999/2000 havde Knud Erik et snit på 4,69 kort pr. kamp (16), hvilket var karrierens højeste.

bonus

 

Claus Bo Larsen

Claus Bo, der har rekorden for flest kampe i Superligaens historie, blev oftest betegnet som en vitterlig og snaksaglig dommer, der dog som regel kunne skifte humør, som vinden blæser. Eftersom Claus Bo har dømt flest kampe, kommer det heller ikke som den store overraskelse, at han også har uddelt flest kort. I alt blev det til 857 advarsler (820 gule og 37 røde).

I sæsonen 2006/07 var Claus Bo i dette utilregnelige humør, da han uddelte intet mindre end 76 advarsler i 22 kampe. Det slår dog ikke Jakob Kehlets sæson i 17/18, hvor han måtte ty til sine lommer hele 98 gange i 24 kampe.

De fleste vidste altså godt, at Claus Bo havde to sider, og de fleste fik også lov til at opleve det.

 

Mads Kristoffersen

Vi er nået til den tredje dommer på vores liste, som stadig er aktiv i 2020. En dommer, der sjældent har noget til overs for småkommentarer og diskussioner, især hvis han er indblandet.

I 2020 er Mads Kristoffersen den dommer i top-20 (flest kampe), der har det højeste snit advarsler pr. kamp. Han har i skrivende stund et snit på 4,03. Det bliver spændende at se, om han bliver blødere med alderen. Så hvis Mads Kristoffersen er dommeren i den kamp, du har udset dig, er det meget sandsynligt, at kampen kommer til at indeholde over 2,5 advarsler.

Kristoffersen er altså ikke kun en af nutidens hårdeste dommere, men også en af Superligaens hidtil hårdeste nogensinde. Af nutidens dommere i 2020 har Sandi Putros og Jørgen Daugbjerg også potentiale, da de hver især har et snit på henholdsvis 4,1 og 3,8 advarsler pr. kamp.

 

Som afsluttende bemærkning kan vi informere om, at vi ikke er færdige med Superligaens dommere. Vi følger op med en del 3, hvor vi finder nogle af de bedste dommere, Superligaen hidtil har haft, og som har kunnet begå sig på international plan. Indtil da kan du odds fodbold dagen lang hos 888sport.

 

*Statistikkerne stammer fra superstats.dk

*Credits: artiklens billede tilhører Francois Mori/Associated Press

July 15, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

 

Hvis man er en klublegende, er man oftest også indehaver af adskillige klubrekorder. Hvem har scoret flest point, spillet flest kampe, vundet flest NBA-titler og deltaget i flest All-Star-kampe i nogle af NBA’s største klubber? Vi har lavet en oversigt over rekordholderne, så du kan blive klogere på de store spillere i NBA. 

 

Boston Celtics

Flest kampe:

John Havlicek – 1270 kampe

Hele 1270 kampe har Boston Celtics-legenden John Havlicek spillet for sin hjerteklub, hvor han også sluttede sin basketballkarriere i 1978. Tilbage i sæsonen 1967-68 spillede han 82 kampe på ét år, hvilket sjældent sker i nutidens NBA.

 

Flest point:

John Havlicek – 26395 point

Ingen ringere end Havlicek tager også prisen for flest scorede point, hvilket heller ikke er så mærkeligt, når han også har spillet flest kampe for Boston Celtics. Han har i gennemsnit scoret 20,8 point pr. kamp, og hans bedste sæson var i 1970-1971, hvor han i gennemsnit scorede hele 28,9 point. Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at ingen har overgået Havlicek i antal point eller kampe, selvom han spillede sin sidste sæson for Boston Celtics tilbage i 1977-78. Andre Celtics-legender som Paul Pierce og Larry Bird, indtager anden- og tredjepladsen med henholdsvis 24021 og 21791 point.

 

Flest titler:

Bill Russell – 11 NBA-titler

En af de største NBA-legender, Bill Russell har sammen med Boston Celtics vundet hele 11 titler ud 13 sæsoner. Han vandt sin første titel i 1957 og den sidste i 1969. Dermed er Russel også den spiller, der har vundet flest titler i hele NBA’s historie.

bill russell
Boston Celtics' Bill Russell, som fejrer at have rundt 10.000 point i NBA i (1964)

*Credits: ovenstående billede tilhører Bill Chaplis/Associated Press

 

Flest All-Star-kampe:

Bob Cousy og John Havlicek – 13 All-Star-kampe

Endnu engang optræder Havlicek som rekordholder – men denne gang deler han førstepladsen med den erfarne Bob Cousy. Cousy deltog i 13 All-Star-kampe i løbet af perioden fra 1951 til 1963, hvorefter Havlicek nærmest overtog Cousys plads og deltog i 13 All-Star-kampe i løbet af perioden fra 1966 til 1978.

 

Lakers

Flest kampe:

Kobe Bryant – 1346 kampe

Kobe Bryant ligger på en klar førsteplads, hvad angår antal spillede kampe for Lakers. I sin tid hos klubben spillede han i alt 1346 kampe. I sæsonerne 2002-03, 2007-08, 2008-09 og 2010-11 spillede han 82 kampe, hvilket er det højest antal kampe, han har spillet på en sæson.

Kobe Bryant mistede livet på tragisk vis i januar 2020, men er og vil altid være en sand legende, og hans sjæl vil altid leve videre i NBA.

 

Flest point:

Kobe Bryant – 33643

I sin tid hos Lakers var Kobe Bryant den vigtigste brik i klubbens jagt på mesterskaber. Hele 33643 point hev Bryant hjem til klubben, hvilket svarer til et gennemsnit på 25 point pr. kamp. Hans bedste sæson var 2005-06, hvor han i gennemsnit scorede 35,4 point pr. kamp.

 

Flest titler:

Kareem Abdul-Jabbar og Kobe Bryant – 5 titler

Abdul-Jabbar og Bryant har begge været med til at vinde fem NBA-titler for Lakers. Abdul-Jabbar var med, da Lakers var inde i en god stime, da de næsten vandt fem mesterskaber på stribe - 1979-80, 1981-82, 1984-85, 1986-87 og 1987-88. Kobe Bryant var med, da Lakers vandt mesterskabet i 1999-00, 2000-01, 2001-02, 2008-09 og 2009-10.

 

Flest All-Star-kampe:

Kobe Bryant – 18 All-Star-kampe

Endnu engang tager Kobe Bryant føringen – denne gang i forbindelse med antal All-Star-kampe. I løbet af perioden fra 1998 til 2016 deltog Bryant i hele 18 All-Star-kampe.

 bonus

 

Chicago Bulls

Flest kampe:

Michael Jordan – 930 kampe

Selvfølgelig har Michael Jordan fornøjelsen af at være den spiller, der har spillet flest kampe hos Chicago Bulls. I hele otte sæsoner har han spillet 82 kampe pr. sæson – det er der ikke mange NBA-stjerner, som får lov til mere. Belastning vil ellers være for stor.

 

Flest point:

Michael Jordan - 29277

Michael Jordan snupper også førstepladsen i antallet af point for Chicago Bulls. Han har i gennemsnit scoret 30,1 point pr. kamp, og hans bedste sæson var i 1986-87, hvor han havde en gennemsnit på 37,1 point pr. kamp – imponerende!

 

Flest titler:

Michael Jordan – 6 titler

Lad os bare blive enige om, at Michael Jordan er en sand legende, og der er ingen tvivl om, at han var guld værd for Chicago Bulls. Jordan var med til at vinde seks NBA-mesterskaber for Bulls, og det var i de gode 90’ere, nemlig 1990-91, 1991-92, 1992-93, 1995-96, 1996-97, 1997-98.

 

Flest All-Star-kampe:

Michael Jordan – 12 All-Star-kampe

Jordan fortsætter med at være rekordindehaver. Hele 12 All-Star-kampe var han udtaget til i sin tid hos Chicago Bulls, og det var i perioden 1984-85 til 1997-98. Han deltog dog kun i 11 kampe, da han blev skadet i 1985-86, hvor han også var udtaget.

 

Tjek de aktuelle nba odds hos 888sport 

 

Golden State Warriors

Flest kampe:

Chris Mullin – 807 kampe

I løbet af sin tid hos Golden State Warriors har Chris Mullin spillet i alt 807 kampe. Det højeste antal kampe, han har spillet på et år, var 82 styks, og det skete i 1986-87, 1988-89 og 1990-91. Step Curry er i 2020 stadig 108 kampe fra at slå Mullins rekord. To sæsoner uden skader, kan helt sikkert gøre Curry til rekordindehaver.

 

Flest point:

Wilt Chamberlain – 17783 point

Wilt Chamberlain har scoret flest point for Golden State Warriors. Chamberlain har spillet for klubben, både da den havde navnet Philadelphia Warriors og San Francisco Warriors, og det var dengang, han fik hevet flest point i land. Hans bedste sæson var i 1961-62, hvor han i gennemsnittet scorede 50,4 point pr. kamp. Dette er det højeste snit i NBA’s historie.

 

Flest titler:

3 titler:

  • Stephen Curry

  • Draymond Green

  • Andre Iguodala

  • Shaun Livingston

  • Klay Thompson

Hele fem spillere deler rekorden for at have hevet flest mesterskaber hjem med Golden State Warriors. Alle fem har hevet tre titler hjem.

 

Flest All-Star-kampe:

Paul Arizin – 10 kampe

Ingen spillere for Golden State Warriors har overgået Paul Arizins rekord for antal All-Star-kampe.  I perioden 1950-51 til 1961-62, spillede han 10 All-Star-kampe, hvilket er rekord i Golden State.

 

76ers

Flest kampe:

Hal Greer – 1122 kampe

Hal Greer bærer titlen som den spiller, der har spillet flest kampe for 76ers gennem tiden. Han var med helt tilbage, da klubben hed Syracuse Nationals, og også da klubben skiftede navn til Philadelphia 76ers.

hal greer
I 1971 blev Greer den sjette spiller i NBA, der har formået at score over 20.000 point

*Credits: ovenstående billede tilhører Associated Press

 

Flest point:

Hal Greer – 21586 point

Greer har også rekord for flest point i 76ers. Hele 21586 point blev det til hos 76ers. Hans bedste sæson var i 1967-68, hvor han i gennemsnit fik 24,1 point sammen pr. kamp.

 

Flest titler:

76ers har kun vundet NBA-mesterskabet en enkelt gang, og det var tilbage i 1966-67, så der kunne vi nævne alle spillere, som var på holdet dengang.

 

Flest All-Star-kampe:

Spilleren med de fleste All-Stars-kampe for 76ers er power-forwarden, Dolph Schayes, som spillede for Syracuse Nationals/76ers fra 1948-64. Han deltog i alt i 12 NBA All-Star-kampe (1951-1962).

 

Utah Jazz

Flest kampe:

John Stockton – 1504 kampe

1504 kampe blev det til for John Stockton, som i samtlige af sine 19 sæsoner hos Utah Jazz spillede 82 kampe pr. sæson.

 

Flest point:

Karl Malone – 36374 point

Malone er rekordholder for antal flest point hos Utah Jazz. I sin bedste sæson i klubben hev han i gennemsnit 31 point hjem pr. kamp. Dette var i 1989-90.

 

Flest titler:

Utah Jazz har desværre aldrig vundet et NBA-mesterskab, selvom de to gange har været i finale-serien (97/98 og 96/97). Begge gange tabte de dog til Chicago Bulls og Michael Jordan.

 

Flest All-Star-kampe:

Karl Malone – 14 kampe

Malone var dengang den mest værdifulde spiller for Utah Jazz, når han både hev flest point hjem og deltaget i flest All-Star-kampe. Hele 14 gange blev han udtaget, og det var i perioden 1987-88 til 2001-02.

 

Det var afslutningen på første del. Vi følger op med en del 2 om nogle uger, så du står endnu mere skarpt, når NBA vender tilbage.

*Credits: artiklens billede tilhører Beth A. Keiser/Associated Press

July 12, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Mark Noble – West Ham

I 2004 blev Mark Noble forfremmet til West Hams førstehold. Dette skulle vise sig at være det længste og lykkeligste ægteskab blandt samtlige spillere i Premier League 19/20.

I slutningen af 19/20-sæsonen har Noble været i West Ham i 16 år og syv måneder, og udlån tæller ikke med i vores bog.  Den 33-årige legende kan i 2020 meget vel nå at runde en stor milepæl, da 400 kampe venter lige rundt om hjørnet for hans elskede klub.

Spørgsmålet er, hvor længe Noble kan bevare titlen som den mest loyale blandt de aktive spillere i Premier League. Måske kommer han til at overgå legenderne, som vi nævnte i starten – hvem ved.

 

Leighton Baines – Everton

Den næstmest loyale blandt de aktive spillere i PL er Evertons venstre back, Leighton Baines. Baines kan i sæsonen 19/20 nå op på 13 års troskab for The Toffees. Baines har i 19/20 dog tilbragt størstedelen af sæsonen på bænken, så derfor er Baines’ ægteskab med Everton ved at lakke mod enden.

Den bundrutinerede højreback har i skrivende stund spillet 346 Premier League-kampe for Everton. Måske kan han lige akkurat nå de 400 kampe, ligesom Noble for West Ham. Det ser dog svært ud, da han p.t. kun har spillet seks kampe, hvilket han også gjorde i 18/19.

 

Seamus Coleman – Everton

Everton må kunne noget særligt, siden den tredje aktive spiller på denne liste også er en Everton-spiller. Den irske forsvarsklippe Seamus Coleman har i 11,5 år holdt fast i sit troskab til Everton. I over et årti er det blevet til 269 kampe for den 31-årige irer.

Og det tyder på, at Coleman fortsætter med at forøge sit antal af Premier League-kampe for sin elskede klub.

bonus

 

Kevin Long – Burnley

Irerne forstår sig på loyalitet, for den fjerde spiller på denne liste er Burnleys midterforsvarer, Kevin Long, som har spillet et helt årti for den nordengelske klub, som i skrivende stund lyder på præcis 10 år og seks måneder.

Hans troskab er dog bemærkelsesværdigt, for Long har nemlig ikke vadet i spilletid for Burnley. I alt er det blevet til 29 PL-kampe i sinr 10 år i klubben. De fleste spillere havde smuttet for længst, hvis de sad i samme båd som Long. Long har dog valgt at blive og kæmpe.

 

Lewis Dunk – Brighton

Den næste mand på listen er kun 28 år, og han har allerede svoret sit troskab til Brighton, eftersom han har været i Burnley i hele 10 år. Det er der ikke mange 28-årige der kan prale med.

Selvom Brighton aldrig rigtig har fundet fodfæste i Premier League, så har Dunk stadig formået at spille 105 Premier League-kampe og 164 Championship-kampe for Burnley.

Han kommer helt sikkert til at spille flere kampe og sæsoner for Burnley i fremtiden.

Gå aldrig ned på premier league odds

 

Paul Dummett – Newcastle

Dunk er dog ikke den eneste 28-årige aktive Premier League-spiller, som har spillet i den samme klub over 10 år. The Magpies fra Newcastle har nemlig vist sig at være Dummetts hjerteklub.

Han er indtil videre på 128 PL-kampe for de sort- og -hvidstribede, men hvis Newcastles nye investorer ender med at købe et helt nyt hold, kan det være, at Dummett vil overveje nye græsgange. Det modsatte kan også forekomme, at han vælger at tage kampen op og måske udvikle sig yderligere, for han troskab til Newcastle kan man ikke betvivle.

 

David Silva – Manchester City

Den sidste aktive spiller på denne liste er efter sæsonen 19/20 fortid i Premier League, hvilket havde betydet, at han ikke havde formået at komme på denne liste i sæsonen 20/21.

Det er dog en fornøjelse at se så prominent et navn på denne liste, og en af de bedste offensive spillere, Premier League nogensinde har haft. David Silva formår akkurat at nå de 10 år, når sæsonen 19/20 er slut.

Han kom til City i 2010 fra spanske Valencia, og siden den dag har han aldrig set sig tilbage og forblevet loyal overfor City. Den 34-årige spanier har nået en fodboldalder, hvor det mentalt så småt er begyndt at lakke mod ende efter 305 Premier League-kampe og fire PL-titler rigere.

En sand loyal legende.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Rui Vieira/Associated Press

 

July 7, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Pengene i enhver sportsbranche skal jo komme fra et eller andet sted. Og som i hvilken som helst anden sportsgren kommer størstedelen af pengene i esport fra sponsorer og investorer.

I takt med at esports popularitet er ekspoleret over de seneste pr. år, er nogle af verdens største virksomheder begyndt at investere i esport. Hvem mon disse sponsorer er?

 

Intel – ESL-turneringer

Det multinationale teknologiselskab Intel, som hovedsageligt er kendt for at producere mikrochips til computere, har i den grad haft god grund til at investere i esport, da al esport er baseret på mikrochips ydeevne og kvalitet.

Siden 2006 har Intel været hovedsponsor for ESL, som organiserer de største og de fleste esports-turneringer i verden. Blandt andet er Intel Extreme Masters en af de ældste globale pro-turneringer i verden. Efter sigende skulle Intels sponsorat til ESL have en værdi på 665 mio. danske kroner. Derudover sponsorer Intel et hav af andre tiltag i esportsverdenen, heriblandt LPL, som er den bedste kinesiske LOL-liga.

I 2020 skulle Intel være intet mindre end 1663 mia. kr. værd, så mon ikke de har kapacitet til at investere yderligere i esport i fremtiden?

Tjek de aktuelle cs go odds

 

Coca-Cola – VM i League of Legends

Verdens største og mest velkendte læskedrikproducent, Coca-Cola, har været involveret i League of Legends’ udfoldelse i efterhånden mange år. I 2015 blev Coca-Cola sponsor for den største LOL-turnering i verden, nemlig VM, samt de underliggende turneringer (LCS).

I samarbejde med Riot Games, som står bag spillet League of Legends, har de to samarbejdspartnere været fælles om at løfte LOL’s popularitet til nye højder.

I 2020 er Coca-Cola vurderet til at have en værdi på 537 mia. danske kroner. Coca-Cola sponsorer også Overwatch-ligaer, har tidligere sponsoreret EA Sport i form af FIFA (2016 og 2018).

 

U.S. Air Force – Cloud 9

I 2018 blev U.S. Air Force meget overraskende sponsor for Cloud9’s Counter Strike-hold. Et kontroversielt partnerskab I manges øjne, eftersom U.S. Air Force er statsejet og ikke noget privat selskab, og ikke mindst en del af den amerikanske hær, og derfor ikke burde være en del af sponsorater i esport. Mange mener, at dette sponsorat var et led i en politisk agenda.

I maj 2019 sluttede partnerskabet og dermed også diskussioner og det kontroversielle partnerskab. Det er nok ikke sidste gang, vi ser det amerikanske militær være en del af esports-branchen.

bonus

 

Disneys Marvel – Team Liquid

Alle kan huske, da Team Liquid begyndte at bære spillertrøjer, som var udsmykket med en masse Marvel-temaer i form af blandt andet Spiderman, Captain America og Iron Man.

I 2019 indgik Team Liquid nemlig et samarbejde med Disney, som ejer Marvel. Alt Team Liquids merchandise blev designet ud fra forskellige figur-universer i Marvel.

En enorm sponsor, som skulle være i omegnen af 31 mia. kroner værd.

 

Comcast Xfinity - Evil Geniuses og ESL

Det relativ ukendte, men store, multinationale selskab, Comcast Xfinity, som udbyder tv, internet og trådløse ydelser, indgik en aftale med Evil Geniuses og ESL i 2016.

Internet er kernen for alle esports-udøvere, derfor gav det meget god mening at indgå et sponsorat med en samarbejdspartner, som kunne levere hurtigt internet.

Derudover sponsorer Comcast Xfinity også Overwatch League. Comcast har i 2020 en værdi på 346 mia. kroner, så de har nok monetos til at sponsorere esport mange år endnu.

 

Mountain Dew - Team Dignitas, Splyce, and Team SK Gaming

Mountain Dew, som er ejet af Pepsi, valgte i 2017 at kaste penge efter flere esports-mandskaber. Det fik Team Dignitas og SK Gaming lov til at nyde godt af.

Samtidig indgik ESL også et sponsorat med Mountain Dew, da de fik deres egen esports-liga. Denne turnering/liga blev kaldt Mountain Dew League, som var en kvalifikationsliga til ESL Pro League.

Mountian Dew og ESL forelskede sig i hinanden, og i juli 2019 blev Mountain Dew ESL’s officielle drikkevare-partner ved alle de største esports-turneringer, som IEM og ESL one osv.

 

Diverse sponsorater

  • Astralis Group bliver blandt andet sponseret af Audi, og det er de blevet siden 2017.

  • I 2019 offentliggjorde Nike og LPL, at de indgik en fireårig aftale.

  • HTC gaming valgte i 2019 at investere i FaZe Clan, som befinder sig i toppen af Counter Strike, Fortnite og Call of Duty.

  • NBA-legenden Michael Jordan har også investeret i esport, rettere sagt Team Liquid, eller i dem, som ejer Team Liquid, nemlig aXiomatic.

Vi kan altså konstatere, at esports-branchen og de forskellige organisationer vader i investorer og sponsorer, som også gerne vil have en bid af den utroligt voksende branche.

*Credits: artiklens billede tilhører Jacques Brinon/Associated Press

July 6, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Vi har udpeget en lille samling af kampe, som vi i den grad havde ønsket, vi kunne overvære en gang til. Vi har måttet gå igennem en masse selvpineri for kun at vælge fem kampe. Lad os lægge fra land!   

 

Michael Jordans sidste kamp for Bulls – 1998

I 1998 ville samtlige basketball-entusiaster give deres højre arm for at få lov til at se Michael Jordan spille sin sidste kamp for sit rekordhold, Chicago Bulls, og det, de fleste på det tidspunkt troede, ville være hans allersidste NBA-optræden.

I 2020 har vi selvfølgelig mulighed for at gense kamp seks i finaleserien på diverse medier, hvilket vi også har gjort. Blandt andet derfor ville vi ønske, at vi kunne have taget plads i et propfyldt United Center i Chicago, hvor afslutningen på Jordans Bulls-karriere ikke kunne være skrevet meget bedre. Selvfølgelig skulle kongen af luften selv afgøre finale-serien, da han scorede sit 45. point i kamp seks.

Med 5 sekunder tilbage af kampen gjorde Jordan det til 87-86. Utah Jazz havde derfor alle muligheder for at vinde kamp seks, men desværre for Jazz missede Stockton sit tre-points kast, og dermed kunne Jordans Bulls-karriere nærmest ikke have sluttet bedre med sit sjettemesterskab for klubben, og igen blev han kåret til Finals-MVP. 

En storslået og historisk kamp, som alle nok i dag nok vil give mere end deres højre arm for at kunne gense live.

 

NBA finals – kamp 4: Celtics vs. Lakers, 2008

Det har været svært at udpege en specifik finalekamp, da hver finalekamp har haft noget unikt. Men i kamp fire i NBA-finalen i 2008 mellem Celtics og Lakers, de største ærkerivaler i NBA’s historie, blev deres rivalisering genfødt på ny.

Inden den fjerde kamp førte Celtics finaleserien 2-1 og kunne dermed gøre det til 3-1, men Kobe Bryant ville det anderledes, og efter første quarter var Lakers foran 35-14. I anden quarter var det mere jævnbyrdigt, men Lakers store føring var stadig intakt.

I tredje quarter tog Celtics’ ”Big Three” (Kevin Garnett, Ray Allen, Paul Pierce) skeen i den anden hånd. Lakers blev sat til vægs med 21-3, indtil Celtics gjorde det endegyldigt af i fjerde quarter, hvor de vandt 91-97.

En fjerde kamp, som bølgede mere frem og tilbage, end en tur i en jolle på Atlanterhavet kunne byde på. En kamp som sagtens kunne tåle at blive set 100 gange i træk – den kamp havde alt.

bonus

 

The Flu Game – 1997

I den berømte influenzakamp røg Michael Jordan op i et luftlag af klasse, som hverken nogen anden basketballspiller eller sportsatlet har formået at gøre endnu.

Jordan havde inden kampen haft slemme influenzasymptomer, det troede de fleste i hvert fald. Indtil Jordan afslørede i dokumentaren ”The Last Dance”, at det var madforgiftning, efter han havde spist en dårlig pizza.

Tjek de aktuelle nba odds

Dette skulle dog ikke holde Jordan fra at spille kamp fem i finaleserien mod Jazz. I første quarter var Jordan helt ved siden af sig selv, men til trods for at han var yderst skidt tilpas og dehydreret, nægtede MJ at lade sin tilstand ødelægge Bulls’ muligheder for at sejre. MJ overvandt sin slemme tilstand og scorede vanvittige 38 point.

At være vidne til denne slags præstation må have fået enhver basketballfan, uanset hvilket hold man holdt med, til at respektere Jordans guddommelige evner og vindermentalitet på en basketballbane.

 

Wilt Chamberlains 100-points kamp

Den. 2. marts i 1962, blev en NBA-rekord til virkelighed. I 2020 står rekorden stadig, hvilket den nok vil gøre mange år frem.

Mange vil nok argumentere for, at NBA i 1962 ikke var nær så konkurrencepræget som i 2020, og derfor kunne Wilt Chamberlain score 100 point mod New York Knicks. Rygterne gik også på, at Chamberlains holdkammerater blev ved med at kaste bolden til ham, da de kunne se, at Chamberlain kunne nå det magiske antal point.

Uanset rygterne gad alle vel godt at opleve den vanvittige bedrift igen – det har i hvert fald fortjent en plads på denne liste. Det var tæt på i 2006, da Bryant scorede 81 point mod Raptors. Mon vi nogensinde kommer til at opleve en spiller score 100 point i en kamp igen?

wilt chamberlain

 *Credits: ovenstående billede tilhører Paul Vathis/Associated Press

 

NBA finals – kamp: Lakers vs. Celtics, 1985

Vi har udpeget endnu en finalekamp, som vi havde elsket at opleve i en liveudgave. Vi skal tilbage til kamp seks i finaleserien mellem Lakers og Celtics. Inden kamp seks var stillingen 3-2 i Lakers’ favør. Lakers havde i de seneste otte finaleserier mod Celtics tabt alle otte. Iveren efter revanche havde på det tidspunkt aldrig været større.

NBA-legender i form af Kareem Abdul-Jabbar, James Worthy og Magic Johnson spillede på det tidspunkt for Lakers, mens Celtics også var fyldt med klassespillere som Larry Bird, Kevin McHale, Danny Ainge, Robert Parish og Dennis Johnson. En enhver drengedrøm at få lov til at opleve disse spillere i aktion.

Ikke desto mindre var kampen sidste udkald for Celtics, hvis de ville sætte en stopper for, at Lakers kunne vinde deres første mesterskab over dem.

Celtics gjorde alt, hvad de kunne, men de måtte indse, at Kareem og Magic Johnson var afgørende i den kamp, og dermed sikrede de Lakers den samlede sejr over Celtics.

 

Vi håber, at du allerede sidder og tjekker diverse klips fra disse kampe, hvis de altså er til at finde. Det er i hvert fald muligt at se det fulde sammendrag af nogle af disse kampe. God fornøjelse med det, hvis du kaster dig ud i det.

*Credits: artiklens billede tilhører Kevork Djansezian/Associated Press

July 1, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I sportens verden har alle atleter på et eller andet tidspunkt oplevet kæmpe nedture. Vi har bestemt ikke i sinde at nedgøre nogen – formålet med denne artikel er blot at gøre opmærksom på, at nedture er og bliver en del af sportens verden, hvilket vi kunne præsentere en lille brøkdel af i del 1, hvor bl.a. Brasiliens VM-nedtur og målmændenes nedture blev præsenteret. Det er og vil altid være en naturlig del af sport, og det er noget, de færrest glemmer.

Lad os begynde på de hårde og lange nedture.

 

MMA: Aldo vs. McGregor

Juletiden er normalt en fredfuld tid, men tilbage i 2015 d. 12. december blev alt dette pakket væk, da et af de hidtil største MMA-brag skulle finde sted. Brasilianske, Jose Aldo vs. irske Conor McGregor.

Pengepræmien var på det tidspunkt aldrig set højere i MMA. Seks millioner var på spil, og det var endda uden vinderbonus. Alt var blevet planlagt ned til den mindste detalje. I alt var 16.500 ellevilde MMA-fans samlet i Las Vegas for at gøre det til de mest sete MMA-event.

Alle forventede en lang og nervepirrende kamp, hvor ingen af de to MMA-fightere nogensinde ville give op. En kamp, der skulle været afgjort på point, blev i stedet et knockout på vanvittige 13 sekunder, som tog røven på alt og alle. Ingen kunne tro deres egne øjne.

Aldo gik i brædderne og led måske et af de største nederlag, en stolt MMA-fighter kan opleve. At lide et nederlag uden rigtig at kunne yde modstand, er nogle af de tungeste nederlag.

 

 

Formel 1: Felipe Massa 2008

Hvordan mon det føles at vinde og tabe på samme tid? Det har Ferraris Felipe Massa svaret på, og den 2. november 2008 vil være en dag, han aldrig nogensinde vil glemme, heller ikke os.

Under dårlige forhold med både regn i starten og slutningen af løbet kørte Felipe Massa et imponerende Grand Prix i Brasilien. Massa strøg fortjent ind på førstepladsen efterfulgt af Renaults Fernando Alonso på andenpladsen og sin egen holdkammerat Kimi Raikkonen.

Alligevel var det en bedrøvet Massa, der tog imod førstepræmien på podiet. Løbet var nemlig det sidste i sæsonen, hvilket betyder, at der også skulle kåres en verdensmester.

Blandt kandidaterne befandt Lewis Hamilton sig også, men han ville kun kunne blive verdensmester, hvis han blev nummer fem eller bedre ved det sidste Grand Prix. I slutspurten sakkede Hamilton bagud og blev overhalet af Sebastian Vettel, som så ud til at ville indtage femtepladsen.

Massa krydsede målstregen til stor jubel for ham selv og Ferrari – Massa var verdensmester! Men de fik kun lov til at juble i 39 sekunder. Hamilton var stadig bagefter Vettel, men de havde begge overhalet Timo Glock i sidste øjeblik, og dermed endte Hamilton alligevel på en femteplads, hvilket lige præcis var nok til at vinde verdensmesterskabet i Formel 1 foran næsten på Massa.

Massa vandt det brasilianske Grand Prix, men Hamilton hev sejren som verdensmester hjem lige for næsen af ham. Dette må gå over i historien, som et af de mest bitre rutsjebane-nederlag i verdenshistorien.

bonus

 

CL-finalen i fodbold: Bayern München vs. Chelsea

Et andet hold, som i den grad følte sig snydt for en stor titel, var fodboldholdet Bayern München – og så endda på hjemmebane på Allianz Arena. Tilbage i 2012 var Bayern München favoritter til at vinde Champions League-finalen, som de skulle spille mod Chelsea. Chelsea var underdogs – og med en hjemmebanefordel oveni hatten, var Bayern München så godt som sikret Champions League-titel, troede de fleste i hvert fald.

Bayern førte 1-0, da der var fem minutter tilbage af kampen, men det var også de sidste fem minutter, der vendte op og ned på hele situationen. Chelseas Didier Drogba headede dem tilbage i kampen, hvilket betød at kampen endte i forlænget spilletid, som tilsidste endte med at skulle afgøres i straffespark, hvor Chelseas målmand Petr Cech, pillede pynten af Bayerns straffespark.

Chelsea overvandt oddsene og endte med at vinde 4-3. Bayern München må stadig gå rundt med ar efter det tunge finalenederlag i egn hule.

 

Mesterskabskampen 2003: Brøndby vs. FCK

Med en 11-pointsføring i efteråret 2002 så FCK ud til at være garanteret mesterskabstitlen i foråret 2003. Alligevel formåede Brøndby på formidabel vis at indhente deres største rivaler fra København, og i andensidste spillerunde var Laurdrups spillertrup blot et enkelt point fra at nå FCK – Brøndby havde mulighed for at tage mesterskabstitlen.

På et rekordfyldt Brøndby-stadion var der fuld opbakning fra fansene. Der blev ikke scoret et eneste mål i 90 minutter. Men overtiden var afgørelsens time. FCK’s Ole Tobiasen lavede et fremragende indlæg til en ung og ukendt Hjalte Bo Nørregaard, som sikrede FCK en 0-1-sejr, hvilket førte til FCK til mesterskabet i den sidste spillerunde.

At være så tæt på at blive nummer ét efter den slags comeback og alligevel så langt fra, var det nogle meget skuffede Brøndby-spillere, der modtog deres sølvmedaljer i 2003. En tung følelse som stadig sidder i mange Brøndby-fans og -spillere, som oplevede det på tætteste hold.

 

Vi stræber selvfølgelig efter at følge op med en del 3, for vi har stadig mange store sports-nedture i bagagen. I mellemtiden kan du nyde et hav af spændende betting-muligheder hos 888sport. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører John Locher/Associated Press

June 28, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Landspokalfinalen 19/20 kommer til at stå mellem Sønderjyske og AaB, og for første gang i mange år skal finalen spilles uden for Parken. Blue Water Arena kommer til at danne ramme for finalen.

Siden 1954/55 er den danske pokalturnering blevet afholdt. AGF har rekorden for flest finalesejre med ni styks. AaB kan snuppe deres fjerde pokaltitel, hvis de står tilbage som sejrherre. AaB kunne dog have fået meget mere succes, fordi de tidligere har deltaget i 11 finaler og 23 semifinaler. Derfor lyder fire pokaltitler ikke af meget.

Sønderjyske har derimod aldrig været i en pokalfinale før. Det bliver de garvede mod newbies’ene. Og pudsigt nok har AaB og Sønderjyske aldrig mødt hinanden i pokalsammenhæng, hvilket kun gør finalen endnu mere åben, end hvad de fleste ellers ville tro, også selvom de har mødt hinanden utallige gange i Superliga-regi.

Men lad os komme til sagen og forhåbentligt klæde dig på frem mod finalen.

Første betting-fact

Siden 2005 er fem ud af 15 finaler gået i forlænget spilletid:

  • 2005 – Brøndby vs. FC Midtjylland (3-2)

  • 2006 – Randers FC vs. Esbjerg (1-0)

  • 2010 – FC Nordsjælland vs. FC Midtjylland (2-0)

  • 2015 – FC København vs. FC Vestsjælland (3-2)

  • 2019 – FC Midtjylland vs. Brøndby (2019)

Andet betting-fact

Ud af de seneste 15 pokalfinaler er kun seks af dem endt med under 2,5 mål i ordinær spilletid:

  • 2006 – Randers vs. Esbjerg (0-0)

  • 2009 – FCK vs. AaB (1-0)

  • 2010 – FC Nordsjælland vs. FC Midtjylland (0-0)

  • 2012 – FCK vs. AC Horsens (1-0)

  • 2013 – Esbjerg vs. Randers FC (1-0)

  • 2019 – Brøndby vs. Midtjylland (1-1)

De resterende finalekampe har haft over 2,5 mål i ordinær spilletid. For at være mere specifik er syv finaler endt med over 3,5 mål og to finaler med over 2,5 mål.

bonus

 

Tredje betting-fact

I de i alt 53 pokalkampe, som Sønderjyske har spillet, er syv kampe gået i forlænget spilletid og to i straffespark. AaB har spillet over 208 pokalkampe, ud af dem er 12 kampe gået i forlænget spilletid. 5,76% er det sket for AaB, og 12,96% gange er det sket for Sønderjyske.

Det er vigtige procentsatser at have for øje.

 

Fjerde betting-fact

Ud af de seneste 10 indbyrdes opgør, har AaB vundet fem og Sønderjyske tre. I alt er to kampe endt uafgjort. Statistikkerne taler for, at AaB vinder finalen, men som tidligere nævnt har AaB haft mange mislykkede finaler, hvilket kan gå hen og drille deres sandsynlighed for at vinde.

 

Det sidste tip, vi kommer med, er en sand fodboldkliche, som alle kender til og skal forholde sig til: ”Alle finaler og pokalkampe lever deres eget liv”. Alt kan ske, og derfor vil det også være klogt at holde øje med live betting-mulighederne undervejs i pokalfinalen.

Pokalfinalen 19/20 finder sted onsdag d. 1. juni kl. 20:00.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Paulo Duarte/Associated Press

June 30, 2020

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard