De allerstørste sportsstjerner gennem tiden har tilegnet sig et hav af kælenavne, vi har samlet nogle af de mest ikoniske.

 

Messi og Maradonas kælenavne, og mange andre:

Michael Jordan - His Airness

Franz Beckenbauer - The Kaiser

George Herman Ruth Jr. - Babe

Zinedine Zidane - Zizou

Lionel Messi - La Pulga

Roger Federer - FedEx

Kobe Bryant - the Black Mamba

Eddy Merckx - The Cannibal

Michael Schumacher - The Red Baron

Diego Maradona - El Pibe de Oro (The Golden Boy)

 

Michael Jordan - His Airness, Air Jordan’

Den eneste NBA-spiller, som er værdig nok til at blive kaldt luftens konge er NBA-ikonet, Michael Jordan – His Airness.

Ingen var eller har været så eminent i luften som Michael Jordan var. Når ’His Airness’ først fik lov til at lette fra gulvet, kunne ingen holde ham fra at score. Alle trænere prædikerede altid om, at det var vigtigt at holde Jordan nede på gulvet. De nævnte det altid, men ingen formåede rigtig at omsætte det.

Han var bare på et andet niveau og fra en anden dimension. Forståeligt nok, har han et af sportverdens mest ikoniske kælenavne.

 

Franz Beckenbauer - The Kaiser

Den næste sportsatlet på listen er den tyske fodboldlegende, Franz Beckenbauer, som for mange og frem til den dag i dag, stadig er en af de bedste midterforsvarere der har eksisteret.

Han vandt nærmest alt, hvad der kunne vindes i fodboldverden. Der Kaiser, som tyskerne kalder deres legende, fik i 2020 en plads på Ballon d’Ors Dream Team. Han blev valgt foran navne som Ramos, Desailly, og Cannavaro.

Ingen forsvarsspiller har frem til i dag kunne måle sig med kejseren, som stadig sidder tungt på forsvarstronen. Han var en leder udover det sædvanlige og samtidig en kløgtig og elegant forsvarsgeneral.

Live betting, hvor som helst, når som helst

 

George Herman Ruth Jr. – Babe

For mange danskere er baseball måske ikke den mest elskede amerikanske sportsgren. Der er NBA, NFL og NHL i højere kursus.

Ikke desto mindre har mange nok hørt om baseball-legenden George Herman Ruth, også bedre kendt som Babe Ruth. Babe Ruth bliver stadig anset som en af bedste baseball-spillere, der har nogensinde har dyrket sportsgrenen.

Grunden til at Ruth fik tilnavnet Babe, var fordi den tidligere klub-ejer Jack Dunn, tog Ruth under sine vinger, da han var en teenager. Holdkammeraterne begyndte derfor at joke med at Ruth var Dunns baby, og dermed blev Babe Ruth født.

 

Zinedine Zidane – Zizou

En af tidens mest begavede fodboldspiller, Zinedine Zidane, fik alt til at se legende let ud på en fodboldbane. Hans medfødte elegance var en fryd for øjet. Den elskede franskmand, vandt alle folks fodboldhjerter med sin tilgang til fodboldspillet.

Kælenavne er en slags kærlighedserklæring og værdsættelse som kun de ypperste sportsstjerner opnår. I den forbindelse blev han tildelt kælenavnet Zizou. Dog forlyder det, at nære venner til Zidane, fandt på hans kælenavn, som siden hen har hængt ved. Umiddelbart er hans kælenavns oprindelse ikke kendt for den almene offentlighed.

En påstand forlyder, at en ungdomstræner fandt på kælenavnet, fordi Zidane bevægede sig som en smidig hvid kat. På fransk hedder det Zizou og bliver udtalt siiissuu.

 

Lionel Messi – La Pulga

En loppe bliver ofte karakteriseret som et skadedyr, som er til gene for mennesker. De er bittesmå og rent ud sagt hamrende irriterende. De er umulige at fange, da de som sagt er små, men også hurtige.

Alle disse ord passer i princippet rigtig godt til en af fodboldhistorien allerbedste fodboldspillere, hvis ikke den bedste, Lionel Messi.

Messi har altid været en evige plage for ethvert forsvar. Hans lille statur og små vævre driblinger i høj fart, kan sagtens sammenlignes med en loppe. Måske en lille fornærmelse af det store fodboldikon ift. at andre store sportsfolk bliver sammenlignet med dyr i toppen af fødekæden fx en løve.

Roger Federer - FedEx

Nogle vil nok mene at Roger Federers tilhængere bryder nogle copyright-regler, eftersom de har tyvstjålet fragt- og logistikfirmaet FedExs navn.

Nogle store tennis-fans vil dog mene, at skæbnen har bragt firmaets og Federers navn sammen. FedEx i en tennis-sammenhæng betyder nemlig Federer Express. Et kreativt og genialt kælenavn, som efterhånden har hængt ved i mange år.

En af tennishistoriens største tennisstjerner, har allerede leveret mange store præstationer i sin karriere – et ustoppelig ekspresmiddel.

 

Kobe Bryant – the Black Mamba

Den sorte mamba er oprindeligt en af Afrika farligste giftslanger, som kan blive op til 4 meter lang. Slangens kendetegn er dens hurtighed, livsfarlighed gift og størrelse.

I 2020 forlod den mest velkendte Black Mamba, NBA-stjernen, Kobe Bryant, denne jord. Hans Black Mamba-ånd vil dog stadig leve videre i basketball, som en stor inspiration for mange andre basketballfans og spillere.

Black Mamba var et tilnavn, som Bryant selv opfandt for at kunne motivere sig selv hver evige eneste dag, især i de svære perioder i hans liv. Bryant slog over i Black Mamba-mode, når tingene skulle afgøres på basketballbanen.

Black Mamba-mindsettet vil eksistere forevigt!

 

Eddy Merckx - The Cannibal

Den tidligere store cykelstjerne, Eddy Merckx, havde en sult for sejre som ingen anden cykelrytter. Alt hvad han deltog i af cykelløb skulle vindes – der fandtes ikke nogen mellemting. Han åd alle sin modstander – han var en umættelig karakter. Derfor fik han det meget sigende tilnavn; Kannibalen.

I hans aktive karriere skulle han have vundet intet mindre end 525 professionelle cykelløb. Det kan man kalde at have en stor appetit.

  

Michael Schumacher - The Red Baron

Alle der kender til lidt krigshistorie og myter fra den tid, kender nok til den Røde Baron, en berømt tysk pilot fra første verdenskrig, som skabte frygt og terror blandt sine fjender i luften i sin ildrøde flyvemaskine.

På mange måder var Michael Schumacher, en af Formel 1’s mest vindende racerkørere, yderst sammenlignelig med den Røde Baron, fordi han også kørte i rødt. I sin røde Ferrari-racer og med sin røde køredragt, satte han alt modstand til vægs på asfalten igennem adskillige år.

Begge deres evner i deres respektive køretøjer var fra en anden verden, og derfor igen meget sammenlignelige. Et genialt kælenavn!

 

Diego Maradona – El Pibe de Oro (The Golden Boy)

Den sidste sportsudøver på listen i denne artikel er fodboldlegenden, Diego Maradona. Desværre gik Maradona bort i 2020, men hans præstationer og magi på en fodboldbane vil altid blive husket.

Maradona blev for mange, der har oplevet ham i live aktion, anerkendt som en enmandshær. Han gjorde blandt andet det, som Messi ikke har formået endnu, nemlig at vinde et verdensmesterskab med Argentina.

Tidligt i hans fodboldkarriere fik han allerede kælenavnet The Golden Boy, hvilket for mange fodboldspillere både før og efter Maradona, er en tung byrde at bære. Det store pres som fulgte med kælenavnet, betød umiddelbart ikke det store for Maradona, som leverede på banen, dog med nogle udfald hist og her uden for banen.

 

Rækken af ikoniske kælenavne er lang, vi følger derfor op på flere af de mest ikoniske kælenavne i sportens verden på et senere tidspunkt. Indtil da kan du bet på et hav af sportsbegivenheder – dagen og ugen lang.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Matt Dunham

Først publiceret: d. 25. december 2020

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg