Hurtighed blandt fodboldspillere er altid en vigtig faktor i forbindelse med fodboldkampe og mål.

Selvom hurtighed ikke er en nødvendighed hos alle professionelle fodboldspillere, kan det have en afgørende betydning for resultatet af en fodboldkamp.

 

Men hvem er egentlig de hurtigste fodboldspillere i verden? Det er et spørgsmål, der kan tages op til diskussion. Vi kommer her med vores bud på de 10 hurtigste spillere i verden – er du enig?

 

Verdens hurtigste fodboldspillere:

 

Kylian Mbappé

Han er favorit til at vinde Ballon d’Or, og med sine vanvittigt hurtige træk er han ikke til at stoppe på en fodboldbane. Siden det franske fodboldikon Kylian Mbappe underskrev kontrakten med PSG, har han scoret 104 mål ud af 145 kampe for den franske storklub. Lige så imponerende er det, at Mbappé har ramt netmaskerne 16 gange ud af 39 kampe for det franske landshold.

Forsvarsspillere bliver fuldstændig lamslået over Mbappés hurtighed, og flere managere må gentænke deres taktik for at kunne besejre PSG’s ustoppelige stjernespiller, som er blevet en allroundspiller med præcision foran mål og sublim boldkontrol.

 

Kyle Walker

Det kan godt ske, at hans fremtid i engelsk fodbold er usikker, og at Joao Cancelo har erstattet ham i Manchester City, men det kan ikke ændre på, at Kyle Walker stadig er en af de hurtigste spillere i verden.

Walker fylder 31 i maj 2021. Han er hverken lige så effektiv offensivt som Trent Alexander-Arnold eller lige så stabil defensivt som Aaron Wan-Bissaka, men det betyder ikke, at han ikke spiller en vigtig rolle for City. Hans vanvittige hurtighed har været afgørende i Citys kampe og reddet holdet ad flere omgange.

Tjek alle de aktuelle superliga odds

 

Inaki Williams

Siden han som 18-årig blev en del af Athletic Bilbaos ungdomshold, er Inaki Williams blomstret i den baskiske klub, og i dag han har spillet mere end 250 kampe for førsteholdet.

Han er en af favoritterne blandt FIFA Ultimate Team-spillere, og han er komfortabel på flere forskellige positioner på banen.

 

Adama Traore

Adama Traore blev i begyndelsen af hans fodboldkarriere ikke betragtet som en af de bedste unge fodboldspillere i løbet af sin tid i Barcelona. Efterfølgende var han både forbi Middlesbrough og Aston Villa, før han fandt sit rette element hos Wolves.

Traore er et sandt fodboldtalent, når det kommer til de forreste positioner på en fodboldbane. Uanset om han spiller på kanterne eller i angrebet, dribler han frygtløst forbi sine modstandere, som på ingen måde kan få bolden fra ham. Både fordi han er uhyggelig hurtig og besidder en fremragende teknik.

Leroy Sane

Det er kun de færreste spillere, der har valgt at forlade Manchester City under Pep Guadiola-æraen, men Leroy Saen er én af dem. Den tyske spiller vendte hjem til sit hjemland for at underskrive en kontrakt med Bayern München.

Sane startede sin karriere hos Schalke, før han gav sig i kast med de store spillere i Manchester City. Her udviklede han sig enormt, og hans stærke samarbejde med Raheem Sterling blev enhver forsvarsspillers største frygt.

Sanes hurtighed fylder en stor del i hans spillestil, men han besidder også en enorm fysisk og boldkontral, som kan holde alle forsvarsspillere væk.

 

Sadio Mane

Det ville næsten være mærkeligt, hvis Liverpool ikke havde en spiller på denne liste. Både Sadio Mane og Mohamed Salah kan prale af at være de hurtigste spillere i Liverpool – begge har ydmyget mange forsvarsspillere med deres ekstremt hurtige acceleration.

Alligevel har vi valgt at give pladsen til Mane. Han bruger sin hurtighed effektivt, når han er i boldbesiddelse og når han skal finde rum bagved forsvaret. Han er så hurtig, at han ofte snupper bolden fra modstanderne, uden de når at opdage ham.

Han har ikke haft den bedste start på sæsonen 20/21, men Mane er stadig blandt top-5 af kantspillere i hele verden.

 

Timo Werner

Timo Werner har ikke fået den start, han håbede på, da han underskrev kontrakten med Chelsea.

Han klarede sig ellers godt i sin sidste sæson i RB Leipzig, men han har endnu ikke slået igennem i den britiske storklub.

Werner er måske ikke den skarpeste spiller foran mål, men til gengæld er det de færreste forsvarsspillere, der kan følge med ham, når han først kommer op i fart.

 

Alphonso Davies

Med en vigtig rolle i en af Tysklands største klubber er Alphonso Davies’ historie en fascinerende en af slagsen. Davies startede i klubben som grøn venstrefløj, men han har udviklet sig enormt og er blevet til en af de bedste venstrebacks, og især han hurtighed spiller en vigtig rolle i Bayerns offensiv. Bayern München og Alphonso Davis er igen i 2021 favoritter til at vinde CL, i hvert fald i følge de aktuelle champions league odds.

 

Achraf Hakimi

Achraf Hakimi er en alsidig back, som kan spille både højre- og venstreback, og så er han en af de hurtigste spillere i verden. Hans tempo gør ham til en kæmpe trussel mod modstanderne, og han dribler gerne selv helt ind i feltet, hvor han også kan vise sin målnæse.

Efter en imponerende tid hos Borussia Dortmund underskrev Hakimi en kontrakt med Inter, og det har for Inter allerede vist sig at være en god investering.

 

Dougla Costa

Selvom han fejrede sin 30-års fødselsdag sidste år, er der stadig godt gang i Douglas Costa. Brasilianeren er efter at have været hos Juventus vendt tilbage til Bayern München på lån. Disse to klubber har han på skift spillet for siden 2015, og han har i den tid samlet fem ligatitler, som blandt andet skyldes hans imponerende hurtighed.

Han har aldrig været stjernen på holdet, og han er ofte blevet undervurderet på trods af hans bemærkelsesværdige høje tempo. Vi synes, at han fortjener en plads på denne list.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Matthias Schrader

Først publiceret: d. 30. marts 2021

March 30, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I denne artikel zoomer vi ind på Jeanette Ottesen, så alle sportsinteresserede hurtigt kan få et overblik over, hvem hun er, og hvad hun har opnået igennem sin karriere som professionel sportsudøver i Danmark. Lad os lægge fra land!

 

Jeanette Ottesen portræt

Hvem er Jeanette Ottesen?

Hvor mange medaljer har Jeanette Ottesen?

Jeanette Ottesens rekorder

 

Hvem er Jeanette Ottesen?

Jeanette Ottesen er en dansk elitesvømmer. Hun har længe været et af Danmark største håb inden for svømning, hvor hun allerede fra barnsben kunne noget helt særligt i vandet. Det fandt hun i hvert fald ud af efter en årrække med dans på programmet. Hun fandt hurtigt ud af, at hun var den fødte svømmer, hvilket også betød, at Team Danmark satsede på Ottesen, allerede da hun var omkring 16 år. På det tidspunkt blev hun også sendt til OL i Athen, som fandt sted i 2004, samt til EM i 2006.

Jeanette Ottesen konkurrerer primært i fri og butterfly. Ud fra hendes præstationer tyder det på, at et svømmebassin på 25 meter er at foretrække for hendes vedkommende.

Ifølge svoem.dk og fina.org voksede Ottesen op med den hollandske svømmer, Inge de Bruin, som idol.

Hvor mange medaljer har Jeanette Ottesen?

Svømmere er nogle af de sportsatleter i verden, som har mulighed for at vinde flest medaljer qua de mange forskellige svømmestævner, som årligt finder sted. Udover de mange svømmestævner, har hvert svømmestævne i omegn af 20-30 forskellige svømmekonkurrencer. Det skyldes, at der er seks forskellige svømmediscipliner; butterfly, fri, bryst, ryg, crawl og medley. Derudover findes der et utal af forskellige distancer inden for hver disciplin.

Ottesen har i skrivende stund ifølge fina.org vundet 112 medaljer – 58 guld-, 24 sølv- og 30 bronzemedaljer. Ottesen har i sin svømmekarriere vundet én OL-medalje, som var bronze i 2016 i 4x100 meter medley.

Følg de daglige betting odds hos 888sport

Ottesen har flest triumfer ved det internationale svømmestævne Swimming World Cup, som ikke skal forveksles med VM, da Swimming World Cup finder sted hvert år, hvorimod VM finder sted hvert andet år. Ved World Cup-stævnet har Ottesen indtil videre vundet 91 ædelmetaller, hvoraf 52 er guld.

Jeanette Ottesen er en ud af to kvindelige danske svømmere, der har vundet en svømmedisciplin ved VM. Lotte Friis er den anden. I alt har Danmark inden for både mænd og kvinder kun vundet fire VM-guldmedaljer. To af disse sikrede Jeanette Ottesen ved VM i hhv. 2011 (100 meter freestyle) og 2013 (50 meter butterfly). Disse to enestående præstationer står nok tilbage som Jeanette Ottesens største øjeblikke i hendes svømmekarriere. Hendes to EM-guldmedaljer fra 2014 har helt sikkert også en særlig betydning, for Danmarks mest vindende kvindelige svømmer.

 

Jeanette Ottesens rekorder

På internationalt plan har kun meget få danske svømmere formået at sætte individuelle rekorder. Konkurrencen på individuelt plan er tårnhøj, og Jeanette Ottesen er ikke en del af det fine selskab. Hun kan dog trøste sig ved, at hun I 2014 var med til at slå holdrekorden i kvindernes 400 meter medley relay. Rekorden står stadig i skrivende stund og lyder på 03 minutter, 48 sekunder og 86 hundrededele.

Selvom Ottesen ikke har nogen individuelle rekorder på verdensplan, har hun et utal af danmarksrekorder. Hun er indehaver af seks danske rekorder:

  • 50m butterfly

  • 100m butterfly

  • 50m freestyle

  • 100m freestyle

  • 50m butterfly (25 scm)

  • 100m butterfly (25 SCM)

Vi håber, du har fået et bedre og bredere kendskab til Jeanette Ottesen og dermed også til hendes styrker og svagheder, når du skal kigge på de aktuelle odds, hvor hun indgår. God fornøjelse.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Michael Sohn

Først publiceret: d. 29. marts 2021

March 29, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

En af Danmarks mest vindende og faktisk også en af verdens mest vindende håndboldspillere gennem tiden, Lasse Svan, har allerede haft en glorværdig karriere. Svan har formentlig også et par håndboldår i sig endnu. Vi tager et kig på hans karriere, løn og titler igennem sit håndboldliv.

 

Lasse Svan og hans indtog i håndboldverden

Da det hele begyndte for Lasse Svan

Begyndelsen i Bundesligaen

Svans landsholdskarriere

Afslutningen i Bundesligaen

 

Da det hele begyndte for Lasse Svan

I de fleste tilfælde har de største håndboldtalenter deres håndboldopvækst i en etableret og professionel håndboldklub i deres teenageår. Det er i hvert fald tit den vej, de søger for at sætte yderligere skub i deres udvikling. Dette var dog ikke tilfældet med Lasse Svan, der, til han blev 18 år, tørnede afsted for amatørklubben Sierselv HK. Dengang fik Svan og hans hold nok et par gratis måltider som betaling, når de vandt, eller andre goder, som ikke bestod af penge.

Efter utallige ungdomslandskampe fik de store håndboldklubber i Danmark øjnene op for den unge højrefløj. GOG endte i sommeren 2002 med at lande Svans underskrift og som et af de største håndboldtalenter i DK kan vi ikke have forestillet os andet end, at Lasse Svan fik en pæn kontrakt trods sin alder og evner, som endnu ikke var færdigudviklede. Et bud på en månedsløn har nok været omkring de 10-15.000 kr. om måneden.

Efter at have overbevist GOG om sine evner på en håndboldbane fik Lasse forlænget sin kontrakt med tre år. Og eftersom Svan var gået fra at være en indskiftningsspiller til at være et etableret og sikkert kort i startopstillingen, kunne han også kræve mere i løn. Han havde trods alt også spillet et par landskampe for Danmark. Mon ikke han begyndte han få en månedsløn på 25.000-30.000 kr., hvilket var meget i dansk håndbold på daværende tidspunkt. 

Tjek denne aktuelle betting bonus

 

Begyndelsen i Bundesligaen

Efter to danske mesterskaber og to pokaltitler med GOG kunne GOG ikke længere holde på Lasse Svan, som var blevet et hot navn i håndbold-Europa. I den forbindelse meldte den tyske håndboldgigant, Flensburg-Handewitt sig på banen. I 2008 lykkedes det Flensburg-Handewitt at sikre sig Lasse Svan til den stærkeste håndboldliga i verden, nemlig Bundesligaen.

Lasse Svan fik i første omgang en kontrakt, som skulle vare frem til 2011. Et skifte til en af håndboldens største klubber betød helt sikkert også en yderligere lønstigning til omkring de 30-35.000 kr. om måneden – et fornuftigt skud fra hoften. Flensburg så dog endnu mere udviklingspotentiale i Lasse Svan, og derfor forlængede de hans kontrakt med fire år, så den ville løbe frem til 2015. En kontraktforlængelse førte forståeligt nok også en lønforhøjelse med sig til omkring 50-60.000 kr. måneden.

Til at starte med var Kiel altdominerende i Bundesligaen – de vandt mesterskabet år efter år. Fra 11/12 til og med 14/15 vandt Kiel det tyske mesterskab. Selvom Svan fik mere individuel succes, desto mere han spillede, formåede Flensburg ikke at vinde noget betydningsfuldt med Svan ombord, før de vandt Europapokalen for pokalvindere i 2012 og den tyske Supercup i 2013.

I 2014 kulminerede Lasse Svans succes på klubplan, da Flensborg vandt Champions League.

 

Svans landsholdskarriere

Lasse Svan har sammen med det danske landshold vundet alt, hvad der overhovedet kan vindes. I 2012 var han med til at vinde EM. Derefter fulgte OL-guld i 2016, og i 2019 rundede Lasse Svan og det danske herrelandshold en stor milepæl, da de vandt VM. Og to år senere, i 2021, formåede Danmark at forsvare deres VM-titel med deres lykkeamulet, Lasse Svan.

Lasse Svan har i skrivende stund spillet 226 kampe og scoret 535 mål, og mon ikke han fortsætter med at udbygge de tal i de næste par år sammen med det danske herrelandshold?

Afslutningen i Bundesligaen

Ligesom de tidligere kontraktforlængelser var Flensburg-Handewitt allerede ude i god tid for at sikre sig sin stjernespillers underskrift. I 2014 skrev Svan således under på en ny aftale med sin hjerteklub, så deres samarbejde kunne fortsætte til 2017. Hans lønniveau efter kontraktforlængelse skulle efter sigende have ligget på omkring 60.000-70.000 kr. om måneden.

Flensburg-Handewitt og Lasse Svan havde efterhånden svoret hinanden evigt troskab efter flere forlængelser. 2016 var heller ingen undtagelse, for der valgte de to håndboldpartnere at forlænge med yderligere tre år, så Svan og Flensburg nu havde papir på hinanden frem til sommeren 2020. Nu skulle månedslønnen lyde på omkring de 70-80.000 kr.

Efter den forlængelse vandt Svan og Flensburg Bundesligaen to år i streg nemlig i 17/18 og 18/19. På det tidspunkt var det efterhånden 14 år siden, Flensburg sidst havde vundet det tyske mesterskab. Derfor var det en kæmpe forløsning for den nordtyske håndboldklub og ikke mindst Lasse Svan efter 10 år i klubben uden et mesterskab.

I slutningen af 2019 blev det til endnu en gentagelse, da Svan forlængede med Flensburg frem til 2022, hvilket umiddelbart kunne være hans sidste kontrakt med sin hjerteklub efter nærmest at have spillet i klubben i tre årtier.

Lasse Svan har fået en legendestatus, som ingen andre dansker nogensinde har haft i den tyske danskerklub. I skrivende stund er det blevet til 528 kampe og ca. 2300 mål for SG Flensburg Handewitt. Han er bare garant for mål, hvilket de aktuelle håndbold odds også godt ved. 

Vi kan dermed konkludere, at der nærmest ikke findes nogenen titel, Lasse Svan har haft chance for at vinde, som han heller ikke har vundet. Han er et privilegeret og kompetent håndboldikon.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Mohamed Abd El Ghany

Først publiceret: d. 29. marts 2021

March 29, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Hvis Nikolaj Jacobsen ikke allerede var et håndboldikon eller legende inden han blev landstræner, så er han i hvert fald blevet det. Efter at have ført de danske håndboldherrer til to VM-titler i træk, har Nikolaj for alvor skrevet sig ind i dansk håndbolds historiebøger.

Alle I Danmark kender efterhånden til Nikolaj Jacobsen, men hvor godt kender de ham egentlig? Kan du svarene på vores syv spørgsmål angående Nikolaj? Det må tiden vise.

Syv spørgsmål om Nikolaj Jacobsen

Hvilke håndboldklubber har Nikolaj Jacobsen spillet I?

Hvornår fik Nikolaj Jacobsen debut på danske herrelandshold?

Hvor mange landskampe blev det til for herrelandsholdet?

Hvad er det højeste antal mål Nikolaj Jacobsen har scoret i en landskamp?

Hvor har Nikolaj Jacobsen været træner inkl. assistent?

Hvor mange titler vandt Nikolaj Jacobsen i sin aktive seniorkarriere?

Hvor mange titler har Nikolaj Jacobsen vundet som træner?

Hvilke håndboldklubber har Nikolaj Jacobsen spillet I?

Nikolaj Jacobsen nåede i sin aktive håndboldkarriere at spille for fire forskellige håndboldklubber. To danske og to tyske håndboldklubber.

Nikolaj er opvokset på Fyn, så selvfølgelig skulle håndboldkarrieren skydes i gang i den fynske og traditionsrige klub, GOG.

Efter flere gode år i det fynske, drog Jacobsen til udlandet og den tyske Bundesliga, hvor han spillede for   Bayer Dormagen i godt og vel et år – fra 1997-98.

Derefter blev Jacobsen hentet til de store tyske giganter fra THW Kiel. I seks sæsoner spillede den danske venstrefløj for Kiel. Fra 1998 til 2004, var Nikolaj Jacobsen på sit allerhøjeste. I alt spillede han ca. 213 for Kiel, hvor af 146 af dem var i Bundesligaen. Samlet scorede han efter sigende 1346 mål for Kiel i de diverse turneringer. Han var en målmaskine og et sikkert bet foran mål.

I alder af 32 år vendte Nikolaj Jacobsen hjem til Danmark og Viborg HK, som han spillede i i tre år, inden han sluttede sin aktive håndboldkarriere i 2007.

 

Hvornår fik Nikolaj Jacobsen debut på danske herrelandshold?

Nikolaj Jacobsen var allerede som ung en af Danmarks største håndboldtalenter. I en alder af 20 år og et par dage efter han var fyldt rundt, debuterede han for det danske A-landshold mod Holland.

Hans debut fandt sted den 30. november 1991.

 

Hvor mange landskampe blev det til for herrelandsholdet?

12 år blev det til i de rød-hvide landsholds farver. Hans sidste landskamp for Danmark blev spillet i 203. Den kamp blev hans landskamp nr. 148.

I de 148 landskampe, scorede Nikolaj Jacobsen samlet 584 mål. Svarende til 3,95 mål pr. kampe. Dermed er Nikolaj Jacobsen den ottende mest scorende herrelandsholdsspiller for Danmark.

 

Hvad er det højeste antal mål Nikolaj Jacobsen har scoret i en landskamp?

Efter et par år i landsholdstrøjen var Nikolaj Jacobsen for alvor blevet en etablerede landsholdsspiller. Nikolaj Jacobsen bidrog også altid med en masse mål og i en VM-kvalifikationskamp i 1998 mod Grækenland, formåede Nikolaj Jacobsen at score 15 mål.

Frem til i dag i 2021, har Nikolaj Jacobsen stadig rekorden for fleste scoret mål i en landskamp.

 

Hvor har Nikolaj Jacobsen været træner inkl. assistent?

Nikolaj Jacobsen begyndte sin trænergering i Viborg HK, da han fra 2005-2007 var spillende assistenttræner.

Derefter skulle han prøve kræfter i rollen som fuldtidsassistent hos Bjerringbro-Silkeborg. I fem år var cheftrænernes højrehånd, hvor han virkelig fik lov til at suge til sig, så han en dag selv kunne overtage trænersædet.  

I 2012, da kontrakten med BSV udløb, blev Nikolaj Jacobsen præsenteret som cheftræner for Aalborg Håndbold. I to år sad han i cheftrænersædet, indtil Rhein-Neckar Löwen tilbød den succesfulde træner en kontrakt, som løb fra 2014 til 2019.

I næsten to år var Nikolaj Jacobsen både Rhein-Neckar-træner og landstræner. I 2017 fik Nikolaj Jacobsen nemlig tjansen som dansk landstræner. I 2019 blev Nikolaj Jacobsen dog fuldtidslandstræner.

 

Hvor mange titler vandt Nikolaj Jacobsen i sin aktive seniorkarriere?

Hvor skal vi nærmeste begynde – Nikolaj Jacobsen har vundet utallige af titler i sin aktive seniorkarriere.

I Danmark vandt han det danske mesterskab tre gange med GOG. Derudover vandt han den danske cup fem gange. Til samlingen af titler kan han også føje tre tyske mesterskaber (1999, 2000, 2002) og to tyske cup-titler (1999 og 2000).

Han vandt ligeledes EHF-cuppen med Kiel i to omgange. En gang i 2002 og senere 2004. I alt blev det til 15 klubtitler som spiller. I landsholdsregi, blev det ikke til nogle titler som spiller.

 

Hvor mange titler har Nikolaj Jacobsen vundet som træner?

Nikolaj Jacobsen har allerede god gang i indsamlingen af titler som træner. Hans første titel som træner blev sikret i 2013 med Aalborg Håndbold, da han vandt det danske mesterskab.

Sidenhen vandt han det tyske mesterskab to gange med Rhein-Neckar Löwen, både i 2016 og 2017. I 2016 vandt han også den tyske Super-cup. Det sidste trofæ med Löwen blev den tyske cup i 2018.

Indtil videre er det blevet til i alt fem klub-titler.

I 2019 kulminerede Jacobsen trænergerning, da han var med til at føre Danmark til sin første VM-titel. Og utroligt nok formåede han og det danske herrelandshold at gentage succesen i 2021.

Vi krydser fingre for at Nikolaj Jacobsen og landsholdet fortsætter det i gode takter i fremtiden - odds vm håndbold

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Martin Meissner

Først publiceret: d. 23. marts 2021

March 23, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Premier League er et af de mest populære betting-markeder i sportsverden. Premier League-kampe er dog ofte også nogle af de mest uforudsigelige fodboldkampe.

Derfor er det ikke kun nok at have styr på de basale PL-statistikker. Det er vigtigt at komme omkring de utallige af andre statistiske områder, så man har et bedre beslutningsgrundlag, når man udvælger de mest interessante premier league odds.

For at gøre jer en tjeneste opsummerer vi her nogle interessante statistikker, som vi har fundet, og som måske kan gavne dig, når du skal vælge odds i Premier League:

Interessante Premier League-statistikker

Mål fordelt efter antal minutter

Mål fordelt på positioner

Point efter at have været bagud

 

Mål fordelt efter antal minutter

Indtil videre i 20/21-sæsonen kan vi konstatere følgende:

  • Manchester United har scoret flest mål efter det 90. minut. Seks gange har de sneget et mål ind i slutminutterne. I Premier League er der indtil videre blevet scoret 34 mål efter det 90. minut.

  • Manchester City har scoret flest mål i første halvleg. 33 gange har de ramt nettet.

  • Liverpool og Leeds er klart mest målfarlige i anden halvleg. Begge hold har scoret 10 gange så mange mål i anden halvleg som i første halvleg.

  • I modsætning til det er det Everton, Southampton og City, som er mest målfarlige i første halvleg.

  • Der er i alt blevet scoret 335 mål fra det 1. minut til det 45. minut. Fra det 46. til det 90. minut er det indtil videre blevet til 356 mål.

I 19/20 kunne vi konstatere følgende:

  • I den sæson blev der også scoret flest mål i anden halvleg – 509 vs. 442.

  • Samlet set blev der scoret 50 mål efter det 90. minut. Aston Villa var med fem scoringer de mest målfarlige på dette tidspunkt i kampen.

  • City scorede klart flest mål i anden halvleg med 51 scoringer. City var også de mest målfarlige i første halvleg med 44 scoringer.

  • Crystal Palace var de mest ufarlige i første halvleg med 10 sølle scoringer.

  • Wolves og Leicester havde den største måldifference i forhold til mål i første og anden halvleg. Begge var flyvende i anden halvleg sammenlignet med første halvleg – Wolves med en forskel på 13/34 og Leicester med en forskel 23/39.

Mål fordelt på positioner

I 20/21-sæsonen kan vi indtil videre konstatere følgende:

  • Chelsea har det målfarligste forsvar i Premier League. 11 gange har en forsvarsspiller fra Chelsea scoret et mål.

  • Manchester City og Leicester har i skrivende stund de mest scorende midtbanespillere i Premier League. Midtbanespillere fra begge klubber har samlet scoret 26 mål.

  • Tottenham og Liverpool kan prale af at have det de giftigste angribeer. Tottenhams angriber har indtil videre scoret 38 mål, mens Liverpools angrebstrio er på 37 mål.

  • I Premier League er der indtil videre blevet scoret i alt 107 mål fra forsvarsspillere, 183 fra midtbanespillere og 424 mål fra angribere.

I 19/20 kunne vi konstatere følgende:

  • Newcastle og Liverpool havde sæsonens målfarligste forsvar. Newcastles forsvar scorede 14 basser, mens Liverpool landede på 12 mål.

  • Vi kan igen konstatere, at Citys midtbanespillere har de største målnæser i Premier League. De scorede i alt 35 mål. Det er mere end de fleste angribere på de andre Premier League hold. Liverpool havde med 20 mål de næstmest scorende midtbanespillere.

  • Citys angribere scorede tilsammen 61 mål, hvilket var rekord i den sæson. Liverpools angribere fulgte trop med 51 stk.

  • I den sæson scorede forsvarsspillere samlet 123 mål. Midtbanespillere lå på 229 mål, og angribere på 650 stk.

 

Point efter at have været bagud

I 20/21-sæsonen kan vi indtil videre konstatere følgende:

  • Manchester United har i 20/21-sæsonen været de mest umulige at få ud af fatning, selvom de er kommet bagud. Indtil videre har de været bagud 12 gange. Syv ud af de 12 gange har de formået at få vendt et truende nederlag til sejr. De næstbedste til at vende et nederlag til sejr er Leicester, der har formået at vinde fire kampe ud af de 15 kampe, som de har været bagud i.

  • City har været bagud sølle fem gange, hvilket er det laveste antal indtil videre i Premier League 20/21. Chelsea følger trop med 10 gange.

  • Sheffield er ikke overraskende det hold, som er kommet bagud flest gange. 24 gange er det sket. 0 gange har de vendt et nederlag til sejr. City, Brighton, Newcastle, Fulham og Aston Villa har heller ikke fået vendt et nederlag til sejr endnu.

 

I 19/20 kunne vi konstatere følgende:

  • Wolves fik i sæsonen 19/20 flest point efter at have været bagud i alt 22 gange. 21 point fik de skrabet sammen. Fire sejre og ni uafgjorte. Liverpool fik næstflest point efter at have været bagud 10 gange. De fik vendt et truende nederlag til sejr seks gange og fik en enkelt uafgjort.

  •  Liverpool var dermed også den PL-klub, som kom bagud færrest gange i 19/20. Liverpool var med sine seks sejre også den klub, som fik vendt flest truende nederlag til sejr.

  • Hver evig eneste gang, Norwich kom bagud, tabte de. Det skete 27 gange. Watford og Crystal Palace kom også ofte bagud. Det skete henholdsvis 24 og 25 gange.

 

Vi håber de ovenstående konstateringer ud fra de fundne statistikker, kan være med til at forbedre dit beslutningsgrundlag, når du skal vælge de helt rigtige fodbold odds i Premier League. God fornøjelse!

 

Kilde: transfermarkt.com

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Andy Rain

Først publiceret: d. 20. marts 2021

March 20, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Det københavnske derby er Danmarks svar på Liverpool og Manchester United – Dortmund mod Bayern.

FCK og Brøndby er to af de største klubber i Danmark. I 1992 – året efter Superligaens start i 1991 – blev FCK stiftet, og siden da har rivaliseringen stået på. Det er et opgør, begge klubbers fans vil give deres højre arm for at vinde. Dette er også tilfældet på banen for spillernes vedkommende.

Det københavnske derby er Danmarks svar på Liverpool vs. Manchester United, Dortmund mod Bayern München og Real Madrid vs. Barcelona. Men hvorfor er det københavnske derby det største i Danmark? Det undersøger vi nærmere i denne artikel.

 

Er FCK og Brøndby-kampenes popularitet berettigede?

Statistikkerne taler deres tydelige sprog

Hvad har de københavnske kampe, som ingen andre kampe har?

Klubber får endnu flere fans, når de præsterer godt

Måske er en ny æra i gang

 

Statistikkerne taler deres tydelige sprog

Både Brøndby og FCK er to af de mest vindende Superligaklubber. FCK har i skrivende stund vundet flest mesterskaber blandt alle klubber i Superligaen. 13 danske mesterskaber er det blevet til. Brøndby har haltet efter mesterskabskampene, især i 2000’erne 2010’erne. Seks gange er Brøndby blevet mestre, dermed er de stadig den næstmest vindende klub.

Brøndby og FCK er også de mest vindende i en anden forstand. Begge hold har nemlig vundet flest kampe i hele Superligaens historie. Begge klubber har rundet over 500 sejre siden 1991 og frem til i skrivende stund.

Begge hold har med god grund også det højeste snit i antal tilskuere i Superligaen historie, fordi de også har de to største stadions. Begge hold har et historisk snit på over 11.000 tilskuere. I 2006 slog derby-opgøret tilskuerrekord i Superligaen, da 41.201 tilskuere overværede kampen.

Statistikkerne taler for dem selv, og vi kunne blive ved med at finde utallige andre statistikker, hvor begge hold er førende. 

Find betting tips hos 888sport

 

Hvad har de københavnske kampe, som ingen andre kamp har?

Begge Superligaklubber ligger i Danmarks største by, København. Københavns størrelse har gjort, at både Brøndby og FC København har kunnet opbygge en stor fanskare. Det behøve man ikke at have en doktorgrad i for at kunne forstå.

Derbykampene har en stemning, som man ikke finder andre steder i Danmark. Fangruppernes størrelse gør, at derbykampenes stemningsniveau er i international klasse. Klubberne ligger 14 kilometer fra hinanden, og alle sportsudøvere ved, hvor meget et lokalbrag betyder. Disse lokalbrag har altid haft og vil altid have en ondsindet aura omkring sig. Ingen Superligaklubber er så geografisk tæt placeret som FCK og Brøndby, hvilket også giver meget til kampene, fordi fans og spillere egentlig går op og ned ad hinanden til hverdag.

Det er efterhånden længe siden, at det sidst er sket, men i af slutningen 90’erne og i begyndelsen af 00’erne var det altid Brøndby og FCK, der kæmpede om mesterskaberne. Pudsigt nok blev hver sæson nærmest altid afsluttet med et derbyopgør, hvor mesterskabet skulle afgøres. Hvem husker ikke Hjalte Bo Nørregaards mål i overtiden i 2003, som praktisk talt sikrede FCK det danske mesterskab?

Disse mesterskabsafgørende momenter gjorde bare Brøndby- og FCK-bålet endnu større og endnu mere betydningsfuldt. År efter år hed det enten Brøndby eller FC København. Disse historiske kampe har sat dybe spor i deres rivalisering og i hele Superligaen. Det samme gælder for superligaen odds.

 

Klubber får endnu flere fans, når de præsterer godt

Overskriften er en hypotese, som vi tror, de fleste er enige med os i. Det er en helt naturlig del af det at finde sit yndlingshold, når man vokser op i en verden med sport.

Når man er yngre, er man oftest tilbøjelig til at støtte det fodboldhold, som spiller bedst, og som vinder mesterskaber. Det er selvfølgelig også oplagt at vælge det Superligahold, som ligger tættest på ens egen by. Et tredje element er selvfølgelig også påvirkning af familiemedlemmer og venner.

Da Brøndby dominerede i 1990’erne var den yngre generation tilbøjelig til at holde med Brøndby. I de efterfølgende årtier var det så FC Københavns tur til at vinde størstedelen af den yngre generation over på deres side efter flere store præstationer gennem de år.

Vores pointe er, at kampene mellem FCK og Midtjylland vil få mere opmærksomhed blandt fans og spillere, hvis Midtjylland og AGF begynder at blive mere dominerende i de kommende år, hvilket der allerede er begyndende tegn på. Men før deres indbyrdes opgør begynder at kunne måle sig med københavnerderbyet, skal begge hold kunne spille med om mesterskabet flere år i træk. Det har Midtjylland allerede god gang i.  

 

Måske er en ny æra i gang

Fodboldholds dominans kommer og går – intet varer for evigt – heller ikke i fodbold. AGF og Vejle var de største klubber i Danmark tilbage i 1950’erne og 1970’erne. Vejle er det ikke længere, men AGF er til gengæld på vej tilbage til deres storhedstid, hvis de fortsætter lidt endnu. Spørgsmålet er, om vi om 20-30 år stadig har noget, der hedder det københavnske derby, og hvis vi har, er det så det overhovedet på samme niveau? Er Midtjylland og AGF mon på vej til at tage over for Brøndby og FCK og deres lokalbrag?

Det er svært at forstille sig en Superliga uden et lokalbrag mellem Brøndby og FCK, men nyd det, så længe det varer.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Michael Sohn

Først publiceret: d. 18. marts 2021

March 18, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Hvad tjener man, når man kører i et af motorsportens fornemmeste løb, Formel 1? Det kan Kevin Magnussen nemlig prale af at have gjort i flere år. Selvom resultaterne aldrig blev prangende for den danske racerkører, er det stadig en præstation i sig selv at få lov til at køre Formel 1. Det er nemlig meget sjældent, at danskere har fået lov til at trykke speederen i bund i et Formel 1-løb.

Vi ser tilbage på Kevin Magnussens tid i Formel 1, og hvor meget han har tjent i lønkroner på diverse Formel 1-hold.

 

Kevin Magnussens formue efter en tur i Formel 1

Hvad tjente Magnussen i McLaren?

Hvad lød Magnussens årsløn på hos Renault?

Hvad tjente Magnussen i alt hos Haas?

Hvad tjener Magnussen i 2021?

 

Hvad tjente Magnussen i McLaren?

I 2014 gik Kevin Magnussens største drengedrøm i opfyldelse, efter han i 2013 havde været reservekører for McLaren-Mercedes. Her havde han imponeret så meget, at han fik en kontrakt på to år hos den britiske motorsportsgigant.

Ifølge diverse medier skulle årslønnen hos McLaren have lydt på ca. 7-9 mio. kr. Dette var dog ingenting i forhold til, hvad hans garvede teamkollega Jenson Button kunne skrive på lønsedlen. Han tjente ca. 120 mio. kr. om året. Til sit forsvar havde han mange års erfaring og kørte med om mesterskabet hver sæson.

Selvom Magnussen havde kørt ganske fint i sin debutsæson, hvor han sikrede sig en 11. plads med 55 point, valgte McLaren i slutningen af 2014 alligevel at degradere den unge dansker til reservekører til fordel for den tidligere Ferrari-kører Fernando Alonso.  

I hele 2015 havde Magnussen tjansen som reservekører, hvor lønnen nok også blev halveret, hvis ikke mere.

 

Hvad lød Magnussens årsløn på hos Renault?

Efter et år som reservekører fik Kevin Magnussen nok og søgte efter andre køresæder i Formel 1. I den forbindelse bød Renault sig til og endte med at skrive en kontrakt på et år med Magnussen, hvilket samtidig førte til en årsløn på ca. 6-7 mio. kr.

Magnussen havde ét år til at bevise, at han hørte til i Formel 1. I forhold til Renault-racerens kvalitet formåede Magnussen at køre en hæderlig Formel 1-sæson. Han bedste placering i den sæson var nr. 7 i det Russiske Grand Prix. Fire gange gennemførte han ikke F1-løb i den sæson. Samlet blev det til en 16. plads ud af 24 racerkørere.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad tjente Magnussen i alt hos Haas?

 

 

 

 

 

 

 

Denne 16. plads var dog nok til at overbevise det mindre F1-hold Haas om, at Magnussen var den rette racerkører for deres hold.

 

 

 

 

 

 

 

I slutningen af 2016 indgik Magnussen derfor en toårig aftale med Haas. Hans tilbagevenden til et racersæde i Formel 1 betød også en lønstigning og en årsløn på ca. 9-10 mio. kr. I 2017-sæsonen var Magnussen tilbage i Formel 1, dog med et nyt team. I den sæson forbedrede Magnussen sig med to pladser sammenlignet med 2016-sæsonen – en 14. plads på ranglisten blev det til. Han endte også foran Jolyon Palmer som erstattede ham på Renault-holdet. Det var helt sikkert en lille sejr for Magnussen.

 

 

 

 

 

 

 

Tjek alle sports betting-markeder i motorsport. 

 

 

 

 

 

 

 

I 2018 formåede Kevin Magnussen at køre sin bedste Formel 1-sæson. På trods af at Haas-bilen ikke bestod af topklasse dele, hvor mekanikken ofte drillede, formåede Magnussen at få 56 point, hvilket førte til en samlet niendeplads i Formel 1. Det var en imponerende præstation. Han sluttede indenfor top-10 11 gange i den sæson. Hans bedste placering blev nr. 5.

 

 

 

 

 

 

 

Derfor var det ikke med meget tøven, at Haas forlængede Magnussens kontrakt med yderligere to år. Magnussen kunne dog ikke følge op på den blændende sæson fra 2018 i 2019. Han måtte nøjes med en 16. plads. Formel 1-sæsonenn 2020 blev et sandt mareridt for Magnussen, som også fik sin sidste Formel 1-sæson, eftersom Haas ikke ønskede at forlænge Magnussen.

 

 

 

 

 

 

 

Kevin Magnussens Formel 1-eventyr sluttede dermed i 2020.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad tjener Magnussen i 2021?

 

 

 

 

 

 

 

I 2021 blev det officielt, at Kevin Magnussen har skrevet kontrakt med Peugeot, som har tænkt sig at bruge Magnussen i sit Le Mans-projekt. Vi glæder også allerede til at se Kevin Magnussen i de aktuelle liveodds, når Le Mans begynder. Projektet begynder for alvor at tage fart i 2022, og derfor skal Magnussen til at begynde med vænne sig til en anden bil og kørestil. I den forbindelse skal han køre i den amerikanske IMSA-serie for Chip Ganassi Racing. Hans løn i 2021 er indtil videre ukendt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Rick Rycroft

 

 

 

 

 

 

 

Først publiceret: d. 14. marts 2021

 

 

 

 

 

 

 

March 14, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I denne artikel dykker vi ned i et af dansk håndbolds mest lovende talenter, Mathis Gidsel. Vi kommer omkring en masse, lige fra hvad han spiser til morgenmad, til hvad han læser, inden han går i seng. De fleste håndboldfans ville nok være imponerede, hvis vi kunne fortælle dette. Vi overdriver selvfølgelig, men vi stiller stadig skarpt ind på Mathias Gidsel og hans rejse.

Da vi tilbage i februar 2020 skrev en artikel om de største danske håndboldtalenter under 25 år, havde vi faktisk Gidsels holdkammerat fra GOG Emil Jakobsen med på listen, men ingen Gidsel. Et år senere i 2021, må vi sige at være blevet en del klogere. Gidsel har nok set listen og tænkt, fandme nej, jeg skal også med på den liste, for netop omkring starten af 2020 begyndte han for alvor at udfolde sig.

 

Hvem er Mathias Gidsel?

Gennembrud i GOG og i Herre Håndbold Ligaen

Mathias Gidsels kompetencer

Gidsels landsholdskarriere er for alvor skudt i gang

Mathias Gidsels fremtid

 

Gennembrud i GOG og i Herre Håndbold Ligaen

I 2017/2018-sæsonen blev den daværende 18-årige Gidsel rykket op i GOG’s førsteholdstrup. Han skulle prøve at snuse til toppen af dansk håndbold for at se, om han kunne klare mosten. Gidsel skulle først og fremmest vise sig frem til træningerne, da det i begyndelsen var det eneste sted, han kunne vise sig frem. Han skulle bevise, at han var værd at satse på, når Kirkeløkke blev skibet afsted til det store udland.

Gidsel stod bagerst i køen, hvad angår spilletid, men det var forståeligt nok. Han stod primært i skyggen af Kirkeløkke, som var en af GOG’s helt store stjerner i 17/18. Alligevel formåede Gidsel at vinde trænernes tillid, da han fik fire kampe i den sæson.

Gidsels muligheder for et gennembrud åbnede sig gevaldigt, da det blev offentliggjort i midten af 2018, at Kirkeløkke i sommeren 2019 skulle skifte til Rhein-Neckar Löwen. GOG begyndte derefter langsomt at indstille sig på, at holdet skulle kunne fungere uden Kirkeløkke. Gidsel blev derfor allerede i 18/19 kørt i stilling til at skulle være afløser på højreback. I 18/19 blev det dermed til 22 kampe og 19 mål. Gidsel lignede en spiller, der var klar til opgaven.

Det fik GOG også hurtigt bekræftet i 19/20, da de kvitterede med 51 mål i 24 kampe i Herre Håndbold Ligaen. En klar forbedring i forhold til sæsonen forinden. De danske håndbold odds har oftest en god fidus til Gidsel. 

 

Mathias Gidsels kompetencer

Alle håndboldentusiaster – og generelt alle sportselskere – har år efter år set de største danske håndboldtalenter være stærkt skydende ud fra 3-meteren. Håndboldspillet bliver generelt meget ensformigt, når alle håndboldspillere har de samme kompetencer.

Derfor gav det endnu mere genlyd i dansk håndbold, da en relativt lille spiller som Mathias Gidsel, sammenlignet med de generelt større backspillere, kunne føje noget ekstra til angrebsspillet med sin fart og gennembrudskraft.

Selvom mange begyndte at kende til Gidsels styrker og svagheder, kunne han qua sin fart overfor de generelt tunge håndboldspillere let slippe forbi. Gidsel er et friskt pust til en håndboldverden, hvor størrelse og kraft fylder utrolig meget – måske endda for meget.

Gidsels landsholdskarriere er for alvor skudt i gang

Den danske landstræner Nikolaj Jacobsen så hurtigt, at Mathias Gidsels evner kunne blive en gevinst for det danske herrelandshold, som ofte har manglet fart i angrebsspillet. Mathias Gidsel lignede det es i ærmet eller den nye dimension, som Jacobsen havde ledt efter.

Nikolaj Jacobsen blev overbevist om Gidsels evner under optaktsturneringen Golden League, inden VM 2021 skulle skydes i gang. Gidsel greb chancen og blev efterfølgende udtaget som den yngste til VM i herrehåndbold 2021.

Gidsels VM-præstation taler for sig selv: han formåede at score hele 10 mål i sin VM-debut for Danmark; han blev Danmarks anden mest scorende med 39 mål; han blev i to kampe kåret til kampens spiller; og han blev kåret til den bedste højreback i turneringen. Disse præstationer blev dog overtrumfet af en titel, som verdensmester i sin allerførste slutrunde for Danmark. En VM-titel, som Gidsel med sine unikke kompetencer og den helt rette indstilling havde en stor andel i.

Efter sådan en præstation vil alle danskere forvente det samme af Gidsel i hver slutrunde, men han er stadig ung og har ikke oplevet den store modgang endnu, så bær over med ham, hvis han skulle have et par dårlige kampe i fremtiden, for de skal nok komme - det er et sikkert bet.

Alle fans skal huske på, at præstationer kun er midlertidige. 

 

Mathias Gidsels fremtid

Hvis Gidsel fortsætter de gode takter, bliver han endnu et stortalent til samlingen, som GOG har skudt afsted til det store udland. I de kommende sæsoner i Herre Håndbold Ligaen skal han udvikle sine spidskompetencer yderligere og stabilisere sine præstationer, også når det går dårligt.

Forhåbentligt begynder han ikke at rive alt for mange jern for at blive tungere og stærkere, for så mister han hurtig sin spidskompetence. Vi glæder os til at stifte mere bekendtskab med hans håndboldevner i fremtiden.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Mohamed Abd El Ghany

Først publiceret: d. 13. marts 2021

March 13, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Nogle fodboldspillere har et særligt blik for deres medspillere, og med et strejf af uselviskhed vælger de ofte at spille chancen større ved at spille deres holdkammerater fri end selv at prikke bolden ind over stregen. Generelt står de bedste assistsmagere for alle dødboldene i forbindelse med frispark og hjørnespark. Denne tjans er en kæmpe fordel, hvis man ønsker at blive assistskongen.

I denne artikel kommer vi omkring de førende assistkonger i Premier League gennem tiden og i de seneste sæsoner: 19/20, 18/19 og 17/18.

 

Premier League og de bedste assitsmagere

De største assistkonger i Premier League

Spillere med flest assists i 19/20

PL-spillere med flest assists i 18/19

Assistmagerne fra sæsonen 17/18

 

De største assistkonger i Premier League

1. Ryan Giggs – 162 assists

Det er ikke helt tilfældigt, at Ryan Giggs er indehaveren af rekorden for flest assists i Premier League. Han er nemlig også den spille, som historisk har spillet næstflest Premier League-kampe med 632 styks. Ergo har han haft bedre mulighed for at opnå denne rekord end de fleste af hans konkurrenter. I 99/00 og 09/10 leverede 12 assists, som er det højeste, han opnået i én sæson.

2. Cesc Fábregas – 111 assists

Fra en assist-legende til en anden, Fábregas er måske en af Premier Leagues bedste playmakers gennem tiden. Han havde et verdensklasse overblik og samtidig en boldbehandling, som gjorde, at han kunne lægge den ene sukkerbold efter den anden til sine holdkammerater. I sæsonen 14/15 formåede han assistere hele 18 mål, samt med 17 i 07/08-sæsonen.

3. Wayne Rooney - 103

Han er den næstmest scorende spiller i Premier Leagues historie, og han er samtidig på tredjepladsen over flest assists. Wayne Rooney er og bliver en Premier League-legende. Han har scoret mål og leveret assists på samlebånd i hver eneste Premier League-sæson, og hans assist-rekord i én sæson lyder på 11.

Frank Lampard har leveret fjerdeflest assists med 102. Dennis Bergkamp nåede at lave 94, og David Silva 93. 

 

Spillere med flest assists i 19/20

I sæsonen 19/20 blev Thierry Henrys assistrekord tangeret, da Kevin De Bruyne leverede intet mindre end 20 assists på én sæson. I skrivende stund er De Bryune på i alt 77 assists fordelt ud på kun 178 kampe.

I den sæson blev højrebacken Trent Alexander-Arnold den næstbedste assistmager med 13 assists. Liverpools anden back, Andrew Robertson leverede 12 assists. Imponerende at to backs fra samme hold sluttede i toppen af assistlisten.

Salah, David Silva og Son leverede alle tre 10 assists i den sæson.

PL-spillere med flest assists i 18/19

I 18/19-sæsonen var Eden Hazard en sand fornøjelse at følge i Premier League. Vi savner hans vævre driblinger og generelt at se ham i topform, hvilket han ikke just har opnået i Real Madrid endnu. I 18/19 toppede han listen med flest assists. 15 gange assisterede han sine holdkammerater, så de kunne score.

Ryan Fraser, som dengang spillede for Bournemouth var lige i hælene på Harzard med 14 assists. Tredjepladsen måtte danske Christian Eriksen og Alexander-Arnold dele, da de havde fod på bolden hele 12 gange, inden bolde blev blæst ind over mål målstregen.

Robertson assisterede ved 11 mål, mens Sané og Sterling begge lavede 10 assists hver.

 

Assistmagerne fra sæsonen 17/18

I 17/18 leverede Manchester City en magtdemonstration af en sæson, da de smadrede samtlige rekorder i Premier League. De fik i alt 100 point og havde en målscorer på 106-27. Ikke nok med det toppede fire City-spillere også listen med flest assists.

Kevin de Bryune leverede 16, Leroy Sane 15, David Silva og Raheem Sterling begge to 11 assists. Ingen andre kunne i den sæson hamle op med City. De aktuelle premier league odds, har også set sig varme på City, som i skrivende stund fører Premier League 20/21.

Dele Alli, Christian Eriksen, Mahrez, Pogba og Salah sluttede alle sammen på 10 assists.

Vores teori om, at dødboldsspecialisterne leverer flest assists ser ud til at holde stik. Det er derfor værd at undersøge, hvem på de forskellige hold der tager frispark og hjørnespark. Kig både efter venstrebenede og højrebenede spillere, når du skal odds fodbold og på, hvem der højst sandsynligt leverer assists i de forskellige Premier League-kampe.

 

Kilde: premierleague.com

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Laurence Griffiths

Først publiceret: d. 11. marts 2021

March 11, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Kvindefodbold har igennem de seneste år udviklet sig gevaldigt på rigtig mange parametre. Klubberne, forholdene og penge er kun gået én vej, og det er opad. Og i Danmark er vi så heldige at have et af verdens bedste kvindehold, samt en af verdens absolut bedste fodboldspillere, Pernille Harder.

I denne artikel gennemgår vi Harders udvikling fra den tidlige karriere og til at blive en af de bedst betalte fodboldspillere.

 

Pernille Harder og hendes løn gennem karrieren

Gennembruddet i den danske Kvindeliga

Skudt afsted til det svenske

En tysk storklub melder sig på banen

Pernille Harder bliver verdens dyreste fodboldspiller

 

Gennembruddet i den danske Kvindeliga

Det er de allerfærreste fodboldspillere, der får deres seniordebut som 15-årig. Det sker utrolig sjældent i fodboldens verden. Heldigvis skete dette sjældne tilfælde i Danmark i 2007, da Harder gjorde debut for FK Viborg i den danske Kvindeliga. Dengang var der nærmest ingen penge i kvindefodbold, så mon ikke Harder bare spillede for sin kærlighed til fodbolden.

Harder skulle kun bruge knap to år på at overbevise de andre større danske klubber om sine fodboldevner. I 2010 hentede Skovbakken det unge talent, som endelig kunne begynde at få lidt penge for at dyrke sin passion i højere grad. Lønnen svarede nok til et helt almindeligt studiejob på omkring et par tusinde kroner. I sin periode i Skovbakken scorede hun allerede et hav af mål og blev samtidig kåret til årets kvindelige talent i 2010.

Skovbakken blev for lille for Harder, som havde højere ambitioner for sin fodboldkarriere.

harder

Tjek alle aktuelle fodbold odds

 

Skudt afsted til det svenske

Harder efterlod et indtryk i Skovbakken, som gjorde, at en af de daværende største kvindelige fodboldklubber, svenske Linköping FC, måtte have fat i den danske komet. Linköping var i 2012 en af de færrest klubber, som kunne tilbyde noget. der mindede om et professionelt fodbold-setup.

Lønnen voksede også et pænt stykke – nu var der ikke længere tale om lommepenge. Vores bud vil være, at Harder tjente mellem 20.000-25.000 om måneden i det svenske.

I Linköping høstede Pernille Harder den ene individuelle hæderspris efter den anden: Årets spiller; Årets angriber; samt Årets spiller i Danmark i 2015. Mon ikke hun i løbet af sin tid i Linköping fik forhandlet sig til et par lønforhøjelser, eftersom hun spillede deroppe i fire år.

Hendes statistikker i det svenske taler også for sig selv. 87 mål ud af 90 kampe, samt to cup-titler og et svensk mesterskab.

En tysk storklub melder sig på banen

Harders enestående kvaliteter betød, at det helt store udland kaldte i 2017, da den tyske Bundesligaklub, VfL Wolfsburg valgte at hente en verdens bedste fodboldspillere til klubben.

Livet som professionel fodboldspiller blev for alvor realiseret efter skiftet til Wolfsburg, hvor hun fik en god portion ekstra penge oveni. Lønnen har nok ligget i en omegn af 40.000-50.000 kroner om måneden. Bundesligaen var generelt på et internationalt topniveau i kvindefodbold og derfor også mere eksponeret.

harder

En kontrakt på to år blev indgået, og i den periode, Harder tiltrådte, var Wolfsburg altdominerende. Hun var således med til at vinde to mesterskaber. Og i forbindelse med det andet mesterskab, forlængede Harder kontrakt med Wolfsburg til 2021, hvilket nok også kastede endnu lønstigning af sig, eftersom hun i mellemtiden også var blevet valgt til anfører. I den periode lå hendes løn nok mellem 50.000-60.000 kr. om måneden.

Harder vandt alt, hvad der kunne vindes i det tyske. Derfor begyndte hun meget naturligt at kigge efter nye og større udfordringer. I den forbindelse skulle den danske landsholdsanfører ikke have meget betænkningstid, da Chelsea viste interesse for hende.

 

Pernille Harder bliver verdens dyreste fodboldspiller

I midten af 2020 skrev Pernille Harder historie, da hun blev den dyreste fodboldspiller nogensinde. 2,6 mio. kr. smed Chelsea på bordet for en af verdens bedste fodboldspillere. Chelsea kunne ikke vente med at få fingrene i Harder, og derfor hentede de hende et år før, hendes kontrakt med Wolfsburg udløb.

Harder har efter sigende fået en treårig drømmekontrakt, hvor hun i den grad kan begynde at lægge lidt til side til, når fodboldkarrieren er forbi. Vi er ikke i tvivl om, at Harder får en højere løn i Chelsea end i Wolfsburg, og vi gætter på, at hun får mellem 60.000-70.000, da hun trods alt er en af verdens bedste fodboldspillere.

harder

odds champions league, hvor som helst, når som helst

Det er de færreste kvindelige fodboldspillere, som kan leve af deres fodbold i 2020. Der er dog bestemt flere i dag, der kan leve af at dyrke deres hobby, end da Harder begyndte sin seniorkarriere tilbage 2010.

Harders løn og markedsværdi har i den grad fået sat skub i udviklingen af kvindefodbold, som kun vokser sig større for hvert år.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Efrem Lukatsky

Først publiceret: d. 09. marts 2021

March 9, 2021

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard