Bayern München vandt deres ottende mesterskab i træk for et par runder siden. Alt tyder på, at de kommer til at vinde 10 mesterskaber i træk. Bayerns totale dominans i tysk fodbold vil være forseglet for evigt, hvis dette sker.

Bayern München har atter engang været det mest scorende hold i sæsonen, samtidig med at de også har lukket færrest ind, medmindre de selvfølgelig lukker 12 mål ind i den sidste spillerunde – en absurd forestilling.

Men nok om Bayern München og deres dominans – vi har fundet fem sportsbetting-tips, som er værd at overveje frem mod den 34. spillerunde i Bundesliga 19/20.

 

Første bettingtip

Bayern München kan slå deres egen rekord, hvis de scorer tre mål mod Wolfsburg i weekenden. Hvis de gør det, ville de nå op på 99 mål i en sæson. Mon ikke Bayern München er endnu mere motiveret for nå op på utrolige 100 mål på en sæson? Kommer Bayern mon til score over 3,5 mål? Tjek oddset ud her.

 

Andet bettingtip

Dortmund måtte igen i denne sæson nøjes med at se bagenden af Bayern Münchens racer. De var flere gange tæt på overhale, men gearskiftet kostede dem mesterskabet. Bayern München havde bare flere gear. Er de den eneste udfordrer, som kan bryde Bayerns imponerende mesterskabsstime i de kommende sæsoner?

Vi troede, vi skulle have et danskeropgør mellem Delaneys Dortmund og Bruun Larsens og Skovs Hoffenheim. Desværre er Delaney blevet skadet og vil derfor ikke spille. Det skal dog ikke holde os fra at mene, at vi får en dansk assist eller et dansk mål i lørdagskampen.

 

Tredje bettingtip

Werder Bremen er klub med store historiske traditioner, og det er det hold i Bundesligaen, som har spillet fleste sæsoner. De har været med siden begyndelsen i 1963.

Desværre ligger Werder Bremen til at skulle miste den rekord, da de ligger til direkte nedrykning. Der er dog stadig lys for enden af tunnelen. Werder Bremen kan med en sejr over Köln gøre sit for at overleve, men det kræver, at Düsseldorf taber til Union Berlin. Til Bremens held spiller de på hjemmebane, og Düsseldorf på udebane. Vi tror på, at Bremen overlever, men det bliver på et hængende hår. Nerverne kommer til at sidde uden på tøjet.

 

Fjerde og femte bettingtip

Bundesligaen har altid været garant for mange mål, og denne 34. runde bliver heller ingen undtagelse. Vi forventer dermed, at størstedelen af kampene kommer til at have over 2,5 mål. 64% ud af de 297 kampe i denne sæson har haft over 2,5 mål pr. kamp.

Gladbach møder Hertha Berlin, som har haft henholdsvis 70% og 73% kampe med over 2,5 mål. Det er værd at holde øje med, især når de aktuelle liveodds bliver tilgængelige.

61% af Leverkusen og 67% af Mainz kampe er endt med over 2,5 mål. De to hold tørner også sammen lørdag.

 

Selvom mesterskabet allerede er afgjort, så bliver det et brag af en afsluttende runde i Bundesliga sæsonen 19/20. Alle kampe bliver spillet lørdag kl.15:30

 

*Credits: artiklens billede tilhører Matthias Schrader/Associated Press

Hvilke europæiske klubber har den fornemme titel at kunne kalde sig selv det mest vindende hold i deres respektive ligaer? Vi kan allerede røbe, at der gemmer sig nogle overraskelser. Vi kommer omkring Premier League, La Liga, Ligue 1, Serie A, Æresdivisionen og den danske Superliga.

 

Premier League

Fra Premiers Leagues begyndelse i 1992 frem til 2020 har flere igennem årene budt sig til i kampen om all-time mesterskabet. Stillingen i 2020 ser ud, som følger:

1. Manchester United – 660 sejre og i alt 2214 point

2. Arsenal – 574 sejre og i alt 1995 point

3. Chelsea – 573 sejre og i alt 1982 point

United er indtil videre det eneste top-10 hold i all-time stillingen, som har lukket under 1000 mål ind. De er samtidig også det hold, som har scoret flest mål. Liverpool følger trop på en fjerdeplads med 1932 point, dermed kan Liverpool snart indhente Chelsea. Tottenham er på femtepladsen med 1637 point. City har i alt 1432 point og indtager syvendepladsen. 

 

La Liga

La Liga kan snart runde 100 år. I 1928 blev den første La Liga-sæson nemlig skudt i gang. Og ikke overraskende ser stillingen i 2020 således ud:

1. Real Madrid – indtil videre er det blevet til 1709 sejre og 5702 point

2. FC Barcelona – catalanerne har sejret 1655 gange og har samlet 5548 point

3. Atletico Madrid – de rød- og hvidstribede har vundet 1300 gange og snuppet 4541 point.

Det er forbavsende tæt mellem Madrid og Barcelona ift. antal scoret mål. Madrid (6161 mål) har scoret sølle tre mål mere end Barcelona (6158 mål), hvilket er bemærkelsesværdigt, eftersom alle sæsoner er lagt sammen. Det er skæbnen, at de to ærkerivaler ligger tæt i alt, hvad de konkurrerer om.

Gå ikke glip af 888sports betting tips  

 

Ligue 1

Siden Ligue 1’s begyndelse i 1980 og frem til 2020 har følgende tre hold været mest succesfulde.

1. Paris Saint-Germain – 731 sejre og 2591 point

2. AS Monaco – 647 sejre og 2364 point

3. Bordeaux – 638 sejre og 2348 point

Vi blev en smule overrasket, da vi så, at Lyon ikke lå i top tre. De indtager nøjagtig pladsen efter Bordeaux med 2133 point. PSG er det eneste hold i Ligaen som har været med i alle 40 år.

 

Serie A

Fra 1929 og frem til 2020 har følgende tre hold domineret sæson efter sæson.

1. Juventus – 1604 sejre og 5513 point

2. Inter – 1462 sejre og 5209 point

3. AC Milan – 1390 sejre og 4953 point

Størstedelen af alle fodboldfans havde nok gættet på disse tre hold. Rækkefølgen var nok lidt sværere at gætte mellem Inter og Milan. Selvom Inter i alt har spillet 38 kampe mere end Juventus, så er det alligevel utroligt, at Juventus fører med mere end 300 point ned til Inter. AS Roma indtager fjerdepladsen med 1224 sejre og 4546 point.

 

Æresdivisionen

Den hollandske Æresdivision har stået på siden 1956 og siden begyndelsen har de nedenstående tre hold gjort sig mest bemærket.

1. Ajax – 1431 sejre og 4676 point

2. PSV Eindhoven – 1311 sejre og 4397 point

3. Feyenoord – 1221 sejre og 4160 point.

Alle tre hold har været med i alle 64 år og spillet i alt 2.152 kampe. Ajax er det mest scorende hold med i alt 5458 mål. I sæsonen 1966/67 overhalede Ajax Feyenoord, og siden den sæson har Ajax udbygget sin føring i den samlede stilling.

 

Superligaen

I forhold til mange af de andre ligaer er Superligaen stadig utrolig ung. Men i de seneste 30 år har følgende tre hold indtil videre indsamlet de fleste point.

1. FC København – 513 sejre og 1764 point

2. Brøndby – 485 sejre og 1700 point

3. AaB – 390 sejre og 1442 point

Brøndby har indtil videre scoret flest mål med i alt 1685 mål. FCK er på 1626 mål. FCK er dog det eneste hold i 2020, som har lukket under 1000 mål ind – 958 mål, hvilket er imponerende, eftersom Brøndby og AaB har været med i alle 30 år, og FCK i 28 år.

 

Håneretten betyder altid noget i fodbold, også når det gælder all-time stillingen, for på den måde vil man altid blive husket og respekteret. Og hvem ved, hvordan stillingen ser ud om 20 år – med dét i mente følger vi op på denne artikel med endnu artikel vedrørende de respektive ligaers forglemte mestre.

I mellemtiden kan du nyde godt af en masse aktuelle fodbold odds

*Statistikker stammer fra transfermarkt.com

*Credits: artiklens billede tilhører Bas Czerwinski/Associated Press

Vi sammenligner statistikker fra de seneste fem sæsoner i Premier League og Superligaen. I del 1 sammenlignede vi følgende: mål i gennemsnit pr. kamp, scoringsprocent for skud, offsides pr. kamp, hjørnespark pr. kamp og clean sheets pr. kamp. I del 2 handlede det om: mål fordelt på minutter, samlet antal røde kort og straffespark pr. kamp.

I del 3 sammenligner vi følgende statistikker:

Samlet antal kampe med over 2,5 mål.

Samlet antal gule kort.

Statistikker er ofte oddsernes bedste venner, fordi de i mange tilfælde er med til at finde frem til de helt rette spiltips i ift. Premier League-odds og Superliga-odds – det handler bare om at finde statistikkerne og implementere dem i din bettingstrategi. Lad os kigge på, hvad vi har fundet ud af.

 

Sæsonen 18/19

Samlet antal kampe med over 2,5 mål

• I Superligaen blev der scoret over 2,5 mål i 52% af 246 kampe. I den sæson havde FC Midtjylland flest antal kampe med over 2,5 mål – 30 ud af 36 kampe.

• I Premier League havde flere kampe over 2,5 mål. I den sæson lå procentsatsen på 53,68%. Manchester United bidrog mest til målfesten, da de i 26 ud af 38 kampe (68%) scorede over 2,5 mål.

Samlet antal gule kort

• I Superligaen blev der i 18/19 uddelt 906 gule kort, hvilket svarer til 3,7 kort pr. kamp. Sønderjyske var i den sæson de største bisser med 86 gule kort.

• I Premier League 18/19 fik vi fornøjelsen af 1222 gule kort, hvilket svarer til 3,2 gule kort pr. kamp. Ud af de 1222 gule kort var Watford det hold, som så gult flest gange. Det skete 77 gange.

 ^{Ovenstående billede: AP Photo/Jon Super}

Sæsonen 17/18

Samlet antal kampe med over 2,5 mål

• I Superliga-sæsonen 17/18 blev der scoret over 2,5 mål i 56% af kampene. FC Nordsjælland havde flest målrige kampe. Ud af 36 kampe havde de 30 kampe med over 2,5 mål.

• I sæsonen 17/18 havde et færre antal af Premier League-kampe over 2,5 mål gemt i sig. 51,05% af kampene havde over 2,5 mål. Superligaen havde derfor flere målfestende kampe i den sæson. City gjorde dog sit for at trække gennemsnittet op i den sæson. I 27 ud af 38 kampe blev det til over 2,5 mål (71%).

Samlet antal gule kort

• En smule færre antal gule kort blev uddelt i Superligaen 17/18, hvor det blev til i alt 861 ostemadder – 3,5 gule kort pr. kamp. Sønderjyske var også i den sæson det førende hold med 73 gule kort.

• Dommerne i Premier League var enten mildere, eller også var spillerne knap så ondsindede, for i den sæson blev der uddelt 1164 gule kort – 3,06 pr. kamp. West Bromwich og West Ham holdt sig dog ikke tilbage, da de hver især fik 73 gule kort.

 

Sæsonen 16/17

Samlet antal kampe med over 2,5 mål

• Superligaen var knap så målrig i sæsonen 16/17. 50% af kampene indeholdt nemlig kun over 2,5 mål. Midtjylland havde de fleste kampe med over 2,5 mål. Det blev til 24 kampe med over 2,5 mål.

• Premier League kom tilbage på vanligt niveau i 16/17, da der i 54,21% af kampene blev scoret over 2,5 mål. Igen var City involveret i flest kampe med over 2,5 mål, hvilket skete i 71% af deres kampe.

Samlet antal gule kort

• I 16/17 blev der set gult i alt 925 gange, svarende til 3,8 gule kort pr. kamp. I den sæson var det AGF, som spillede mest brutalt. 93 gange blev det til farven gul.

• Premier League var i den sæson i nærheden af Superligaens antal af gule kort pr. kamp. Det blev til 3,66 gule kort pr. kamp, i alt 1392. En fuldstændig modsætning til sæsonen 17/18. I denne sæson var de gule kort i høj kurs, især hos Watford, som igen modtog flest ostemadder, hvilket lød på 84.

 

Sæsonen 15/16

Samlet antal kampe med over 2,5 mål

• I 15/16 udspillede den selv samme historie som i 16/17 sig igen. 50% af kampene bød nemlig på over 2,5 mål. Meget overraskende havde Sønderjyske i den sæson fleste kampe med over 2,5 mål. I 21 ud af 33 kampe blafrede netmaskerne over 2,5 gange.

• Antal af kampe med over 2,5 mål overgik i Premier League atter engang den danske Superliga. 52,89% af de i alt 380 kampe i Premier League diskede op med over 2,5 mål. City løb igen afsted med over 2,5 mål-mesterskabet. I 25 kampe (66%) havde City en fået stablet en solid målfest på benene.

Samlet antal gule kort

• I Superligaen 15/16 blev der spillet færrest kampe (198 kampe), samtidig med at der også var færre hold (12). Dette havde med god grund en indflydelse på antallet af gule kort. I 14/15 blev der i alt uddelt 637 gult kort (3,2 gule kort pr. kamp). Hobro modtog i den sæson den største andel af gule kort (69).

• Premier League havde igen et lavere antal gule pr. kamp end Superligaen. 3,12 gule kort pr. kamp lød gennemsnittet på. Ud af de i alt 1186 gule kort blev Aston Villa sæsonens ostemad med 75 gule kort. 

 

Sæsonen 14/15

Samlet antal kampe med over 2,5 mål

• Superligaen skrabede bunden i 14/15, idet kun 43% af kampene havde over 2,5 mål gemt i sig. Godt det er blevet væsentligt bedre igennem årene. De 43% gavner ikke just til Superligaens underholdningsværdi.
  I den sæson havde FC Midtjylland atter flest antal kampe med over 2,5 mål. I 21 ud af 33 kampe blev der prikket over 2,5 mål ind.

• Ligesom Superligaen skrabede kampene i Premier League også bunden, hvad angår antallet af kampe med over 2,5 mål. I 14/15 havde kun 48,42% af PL-kampene over 2,5 mål. Skræmmende lavt! Lad os håbe, at det aldrig sker igen! Tottenham var i den sæson frontfigur, da de i 71% af deres kampe gjorde plads til over 2,5 mål.

Samlet antal gule kort

• Ligesom i 15/16 var der også færre kampe og hold i Superliga-sæsonen 14/15. I alt måtte dommerne hive et gult kort op af lommen 657 gange. Derfor sneg denne sæson sig op på 3,3 gule kort pr. kamp. I den sæson var det overraskende Nordsjælland, som var mest brutale. 65 gange så de gult.

• I Premier League-sæsonen 14/15 gik bølgerne forholdsvist højt, eftersom der blevet uddelt 1361 gule kort. Det førte til 2,58 gule kort pr. kamp. Sunderland har rekorden i forhold til de førnævnte sæsoner. De formåede at få tildelt hele 94 gule kort i den sæson.

Det var afslutningen på del 3, vi sørger selvfølgelig for at følge op med en del 4. Indtil da kan du nyde godt af alle de aktuelle premier league odds og superliga odds.

*Statistikker stammer fra superstats.dk og premierleague.com

*Credits: artiklens billede tilhører Jon Super/Associated Press

Vi skruer tiden tilbage til 90’erne i NBA, hvor legender som blandt andet Charles Barkley, Magic Johnson, David Johnson og ikke mindst Michael Jordan stjal al opmærksomheden. I denne artikel hylder vi nogle af de mest undervurderede NBA-spillere i den legendariske periode. Lad os lægge fra land!

 

7. Horace Grant

Klubber: Chicago Bulls (87-94), Orlando Magic (94-99), Lakers (00-01), Orlando Magic (01-03), Lakers (03-04)

Mesterskaber: 4 (91, 92, 93, 01)

NBA All-Star: 1 (94)

En spiller, som ofte stod i skyggen af de største 90’er-legender, var center- og power-forwarden Horace Grant, som altid var garant for en enorm stabilitet og ikke mindst en stor vindermentalitet. Han var den relativt usynlige skikkelse for Bulls og Michael Jordan, fordi han lukkede alle modstanderne ned. Hans defensive spil var på niveau med de allerbedste forsvarsspillere. Grant nåede dog meget usædvanligt kun at blive udtaget til én All-Star-kamp.

via GIPHY

 

6. Dikembe Mutombo

Klubber: Nuggets (91-96), Hawks (96-01), 76ers (01-02), Nets (02-03), Knicks (03-04), Rockets (04-09)

Mesterskaber: 0

NBA All-Star: 8 (92, 95, 96, 97, 98, 00, 01, 02)

Mutombo var en sand forsvarsgeneral, da han var på sit højeste niveau, hvilket hans deltagelse i otte NBA All-Stars også vidner om. I sæsonen 95/96 havde han et gennemsnit på 4,5 blocks pr. kamp. I sæsonen 00/01 havde han imponerende et gennemsnit på 14,1 rebounds pr. kamp. Begge gennemsnit var rekorder i den pågældende sæson. 

Desværre førte Mutombos eminente forsvarsspil dog aldrig til et NBA-mesterskab, selvom det var tæt på i 01/02, da de nåede til finalen mod Lakers. Nets og Mutombo fik dog en stor endefuld på 4-0.

 

5. Reggie Miller

Klubber: Pacers (87-05)

Mesterskaber: 0

NBA All-Star: 5 (90, 95, 96, 98, 00)

Reggie Miller var en trofast Pacers-spiller helt ind til benet, eftersom han endte med at tilbringe hele sin NBA-karriere i Pacers. En spiller af hans kvalitet havde fortjent et NBA-mesterskab, men desværre gjorde den endnu større stjerne, Michael Jordan, vejen til et mesterskab nærmest umuligt. På den anden side skulle han nok have skiftet, hvis han ville have vundet et mesterskab.

Reggie Miller var en af de få spillere i 90’erne, som begyndte at tage tre-point-kastene til sig, hvilket var med til at revolutionere måden at spille spillet på. Derfor ser vi i 2020 over dobbelt så mange tre-point-kast, som i 90’erne. Miller var længe rekordholder for flest tre-point scoringer (2560) indtil Ray Allen overgik ham med 2973. Hvis Miller var vokset op i 00’ernes generation, havde han uden tvivl været den giftigste tre-point-skytte (ja, I hørte rigtigt, Step Curry-fans).

Tjek de seneste nba betting-muligheder

 

4. Dennis Rodman

Klubber: Pistons (86-93), Spurs (93-95), Bulls (95-98), Lakers (99), Mavericks (00)

Mesterskaber: 5 (89, 90, 96, 97, 98)

NBA All-Star: 2 (90 og 92)

En af NBA’s hidtil største personligheder gennem tiden, Dennis Rodman, levede et meget anderledes liv uden for basketball-banen (en meget diplomatisk formulering). Rodman var en dansk udgave af Stig Tøfting, når kampen først var i gang, og man kunne altid regne med dem. Rodmans betydning for et hold blev undervurderet igennem hele hans karriere – dog ikke af hans holdkammerater. Rodman var en frygtløs og fortrinlig forsvarsspiller, som altid gik til stålet. Selvom han vandt stribevis af mesterskaber med Bulls, så var han i sine Pistons-dage individuelt bedre, hvilket også udmøntede sig i to All-Stars-kampe. 

Ikke desto mindre var Rodman en rebound-mester. Han sluttede sin karriere med et rebound-gennemsnit på 13,1 pr. kamp. Rodmans betydning må man aldrig tage fejl af.

 

 

3. John Stockton

Klubber: Jazz (84-03)

Mesterskaber: 0 

NBA All-Star: 10 (89, 90, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 00)

I 90’erne blev Stockton blandt mod- og medspillere aldrig undervurderet. Jazzlegenden var en af de mest udslagsgivende spillere i 90’erne. Desværre førte hans utallige scoringer, assists og generelt imponerende spil, aldrig til noget mesterskab. Det kom Michael Jordans Bulls også i vejen for, da Stocktons hold to år i træk måtte se sig slået af Bulls i finalen.

Stocktons betydning blev mejet til jorden, da han i 2000 blev udtaget til sin 10. All-Stars-kamp. Stockton kunne dermed tilslutte sig en perlerække af legender, som har opnået 10 eller flere All-Stars-kampe. Fra sæsonen 87/88 og frem til sæsonen 95/96, altså ni sæsoner i træk, havde Stocton rekorden for flest assists. I 2020 har Stockton stadig rekorden for flest assists – 15806! Snak om at være undervurderet!

 

2. Gary Payton

Klubber: SuperSonics (90-03), Bucks (03), Lakers (03-04), Celtics (04-05), Heat (05-07)

Mesterskaber: 1 (2006)  

NBA All-Star: 9 (94, 95, 96, 97, 98, 00, 01, 02, 03)

Selvom SuperSonics ikke længere er at finde i NBA, så var de et af 90’ernes mest populære hold. Derudover havde de også en undervurderet point guard ved navn, Gary Payton. Payton var i begyndelsen ikke en spiller, som gjorde særlig meget væsen af sig, men i sæsonen 94/95 begyndte han at imponere i mange facetter af spillet på banen. Fem år i træk blev han udvalgt til NBA All-Star, og han blev desuden kåret til årets defensive spiller i 95/96.

Meget forunderligt formåede han først at vinde et NBA-mesterskab i slutningen af sin karriere (2006), selvom han flere gange var tæt på at gøre det med SuperSonics. Hans beskedne antal af mesterskaber skal dog ikke tage det fra ham, at han var en kvalitetsspiller, som til tider blev undervurderet og stod i skyggen af de helt store stjerner.  

 

1. Scottie Pippen

Klubber: Bulls (87-98), Rockets (98-99), Blazers (99-03), Bulls (03-04)

Mesterskaber: 6 (91, 92, 93, 96, 97, 98)  

NBA All-Star: 7 (90, 92, 93, 94, 95, 96, 97)

Hvis du har fulgt med i Netflixs dokumentar-udgivelser i 2020, så kan du ikke undgå at være kommet forbi dokumentaren ”The Last Dance”, som hovedsageligt handler om en af de største basketballspillere i verden, Michael Jordan, men også Bulls og ikke mindst den sidste mand på denne liste, nemlig MJ’s holdkammerat fra Bulls-tiden, Scottie Pippen.

I dokumentaren bliver Pippen rost til skyerne af MJ og mange andre, for uden Pippen havde Jordan aldrig opnået samme triumfer. Pippen bliver i dokumentaren ofte refereret til som den bedste nr. 2, der nogensinde har været på et NBA-hold. Og det er nok ikke helt løgn, for da Jordan i 93-94 valgte at spille baseball i stedet for basket, begyndte Pippen for alvor at blomstre individuelt. I den sæson havde han sine bedste stats, som blandt andet lød på 22 point i gennemsnit pr. kamp, 8,7 rebounds pr. kamp. I den periode blev det dog ikke til nogen titler, men da Jordan kom tilbage, gik alt op i en højere enhed.

Scottie Pippen var Jordans Robin, en undervurderet én af slagsen, som dog stadig fik meget anerkendelse i løbet af sin ellers glorværdige karriere.

 

Som afsluttende bemærkning på denne artikel kan vi fortælle, at vi startede med en liste på 25 undervurderede spillere fra 90’erne, så selvfølgelig var andre også berettigede til at komme på denne liste, hvis vi altså havde udvidet den. Men nu var der kun plads til syv. Vi kan dog konstatere, at 90’erne var en gylden tid for basketball og ikke mindst NBA – den periode vil vi aldrig have været foruden, og derfor skal den aldrig glemmes.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Jim Mone/Associated Press

1. Esbjerg vinder over Randers FC – odds 3.00

Efter Esbjerg har skiftet deres forhenværende træner Lars Olsen ud med Troels Bech, forventer vi, at det giver Esbjerg-spillerne et gevaldigt boost. Det har oftest en positiv effekt, når et nedrykningstruet hold skifter træner. Vi tror, Esbjerg tilslutter sig den statistik.

Kamptidspunkt: fredag kl. 19:00

 

2. Over 9,5 hjørnespark mellem Hobro og Horsens – odds 1.74

Horsens og Hobro er to hold, som lever og ånder for hjørnespark og dødbolde (hvilket statistikkerne også indikerer), og derfor har vi en fidus til antallet af hjørnespark i kampen, som kommer til at gå over 10 hjørnespark.

Horsens’ antal hjørnespark de sidste 5 kampe: 7, 4, 3, 6, 8

Hobros antal hjørnespark de sidste 5 kampe: 5, 5, 6, 4, 4

Kamptidspunkt: lørdag kl. 17:00

Få din betting bonus her!

 

3. Over 2,5 mål mellem AaB og Midtjylland – odds 1.98

AaB og Midtjylland er garant for at vise gode offensive takter. Derudover er tre ud af de seneste fem indbyrdes SL-opgør endt med over 2,5 mål. Det er måske ikke helt nok til at overbevise dig, men vi mener stadig, den er værd at holde øje med, når liveoddsene bliver tilgængelige.

Kamptidspunkt: søndag kl. 14:00

 

4. Sønderjyske vs. Lyngby – begge hold scorer: NEJ – odds 2.28

Alle point tæller, når nedrykningsgrupperne begynder, især for Sønderjyske, som i øjeblikket ligger på den forkerte side af stregen. Derfor forventer vi, at Sønderjyske kommer til at stå dybt og satse på omstillinger. Lyngby kommer også til at gøre det samme, da de ikke kan tåle at smide point.

Kamptidspunkt: søndag kl. 16:00

 

5. Over 3,5 mål mellem Nordsjælland og FCK – odds 2.65

I de seneste tre ud af fem kampe er der blevet scoret over 3,5 mål. I de to kampe, hvor antallet af mål ikke har oversteget 3,5, har begge hold været hamrende ineffektive foran mål. Det forventer vi ikke sker på søndag kl. 18:00. FCK og Nordsjælland er også de to mest scorende hold i Superligaen, hvilket er endnu et godt argument til samlingen.

 

6. Patrick Mortensen scorer for AGF mod Brøndby – odds 2.65

Patrick Mortensen er oppe på 13 scoringer og er blevet fodret med perfekt bold på behørig vis af sine holdkammerater, som også har tur i den. Derfor er det et godt tip at have Mortensen på blokken.

Brøndbys Hedlund er assist-kongen i Superligaen, så mon ikke han runder 10 assists mod AGF på søndag kl. 20:00? Det er i hvert fald værd at nævne.

 

7. OB vinder over bundholdet, Silkeborg – odds 2.05

OB havde for en gang skyld tur i den, da de slog Esbjerg med 3-0. Vi forventer, at 3-1-sejren over Esbjerg bliver vendepunktet for OB, som kommer til at sejre på udebane over Silkeborg, som dybest set er færdig i Superligaen, når OB svinger snablen på mandag kl. 19:00.

Deres indbyrdes opgør taler dog imod vores påstand. Silkeborg har nemlig vundet tre ud af de seneste fem indbyrdes kampe.

 

Hvis du ønsker at få større odds og kombinere nogle af de ovenstående odds-tips med dine egne, så kan du bygge dit eget bet. Og hvis du virkelig føler dig on fire, kan det være, du skal udfordre dig selv med kampagnen ”8 rigtige”, og vind flere gevinster.

God fornøjelse.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Hjemmebanefordelen på et fodboldstadion spiller en kæmpe rolle i vejen til succes. Foran den hjemlige og helt specielle kulisse skaber fodboldhold ofte små mirakler og vinder selv de spil, som de allerede havde opgivet på forhånd.

Find alle fodbold bets her.

Det gælder især i de særligt attraktive turneringer, som f.eks. pokalturneringen, de europæiske turneringer eller i nedrykningsspil. Men hvilket hold kan egentlig prale med at have den mest larmende hjemmebane? Nedenfor kan du blive klogere på top-5 over de mest larmende fodboldstadions i verden.

 

Femtepladsen: Signal Iduna Park (Dortmund)

Dortmunds hjemmebane byder på Tysklands både største og mest larmende fodboldstadion. Stadionet kan rumme mere end 81.000 tilskuere, og alene på syd-tribunen er der plads til 25.000 fans, hvilket også er verdenskendt som den ”Den Gule Mur”.

I kombination med holdets trofaste fanskare danner stadionet rammen for en djævelsk konstruktion, som kan gøre rigtig ondt på modstanderne tro på dem selv. Det er en kæmpe fordel, der helt sikkert også har været en vigtig faktor i de to vundne mesterskaber, samt da holdet nåede helt til Champions League-finalen i det forrige årti.

 

Fjerdepladsen: Rajko Mitic Stadion (Røde Stjerne)

Stadionet, der tilhører den serbiske topklub, har en kapacitet på 55.000 tilskuere. Et fodboldtempel, der bliver tilbedt så meget af fans, at tilhængerne af Røde Stjerner kalder stadionet for ”Marakana” (navnet stammer fra et velkendt stadion i Rio de Janerieo, som kan rumme 110.000 fans).

Dog er fansene ikke altid saglige eller på den helt rigtige side af loven. Topholdets fans er nemlig kendt for pyromani og fyrværkeri. Men man må sige, at holdet har succes, for efter deres deltagelse i Europa League og Champions League. På vores blog kan du i øvrigt også finde fodbold betting tips i de europæiske turneringer.

 

Tredjepladsen: Sükrü Saracoglu (Fenerbahce)

Dette er det første tyrkiske stadion på vores liste. Fenerbahces heksekedel har en ufattelig lydstyrke og er et af de mest ubehagelige spillesteder for modstandernes fans og spillere, hvilket især kan mærkes i derbykampe. Et stadion med 52.000 ellevilde Fernerbahce er et skrækscenarie for mange fans og modstandere.

Dog kunne tyrkerne i sæsonerne 18/19 og 17/18 ikke længere fejre deres sportslige succes. I sæsonen 19/20 er Fener ikke med i nogen af de europæiske turneringer. Og klubben har desuden finansielle udfordringer i øjeblikket. Alligevel bibeholder klubben sine loyale og trofaste tilhængere i Istanbul.

 

Andenpladsen: Vodafone Arena (Besiktas)

Vodafone Arena tilhører den anden klub fra Istanbul på denne liste. I sæsonen 16/17 og 15/16 sprang Besiktas frem fra at have stået i skyggen af Fenerbahce og Galatasaray i nogle år. De fik opmærksomhed både nationalt og internationalt. Nu er de sorte ørne stamgæster i de europæiske turneringer.

Den store opbakning fra fansene er dog en vigtig ingrediens i opskriften på succes. For med denne opbakning på hjemmebane er de tyrkiske ørne svære at slå. Det ellers relative lille stadion, som kan husere 42.000 fans, blæser taget af gang på gang.

 

Førstepladsen: Turk Telekom Arena (Galatasaray)

Den tredje klub fra Istanbul fuldender vores top-3. Således er det slået fast, at de tyrkiske fans i det mindste er verdens mest larmende fans. I Turk Telekom Arene er der allerede blevet målt svimlende 131 Decibel. Turk Telekom Arena kan i alt rumme 52.000 ellevilde fans, hvilket følelses som 100.000, når Galatasarays fans virkelig kommer i stemning.

Galatasaray spiller fast i hver sæson om det tyrkiske mesterskab, derfor er de blandt en af Tyrkiets stærkeste klubber. Dette i kombination med fansene og stemningen har allerede ført til, at nogle tophold snubler på banen af forbavselse. De, som vil satse på de tyrkiske tophold, bør tage et kig på vores online betting-muligheder. 

*Credits: artiklens billede tilhører Martin Meissner/Associated Press

Dommerne bliver ofte gjort til syndebukke, hvis nogle af holdene føler sig uretfærdigt behandlet. I visse tilfælde er den kritik berettiget. Derfor er det heller ikke helt irrelevant, hvilken dommer der skal dømme den fodboldkamp, som du oddser på. Nogle dommere tillader nemlig flere dueller og hårdere tacklinger end andre – det er i hvert fald det, statistikkerne fortæller os. Det tager vi et nærmere kig på i denne artikel.

 

Sæsonen 2018/19

I sæsonen 18/19 var Mads Kristoffersen den mest flittige dommer til at svinge de gule kort. Han endte med at svinge 114 gule kort over disken. Han var dog også den dommer, som havde flest kampe – 26 kampe (gennemsnit på 4,38 gule pr. kamp).

Jakob Kehlet så gult 85 gange i 25 kampe og var dermed næst-flittigst til at give gule kort. Dog havde Kehlet et lavt gennemsnit (som lød på 3,4 gule pr. kamp). Men den dommer, som faktisk havde det højeste gennemsnit, var Sandi Putros, hvis gennemsnit lød på 4,47 gule kort pr. kamp

Oplev et hav af sports odds hos 888sport

Peter Munch Larsen og Patrick Stenzel Rasmussen havde færrest kampe i den sæson med henholdsvis ni og én kamp.

Den dommer, som gav færrest gule kort i den sæson, var Anders Poulsen, som havde et gennemsnit på 2,88 antal gule kort pr. kamp. (52 gule kort i 18 kampe).

I alt blev der uddelt 907 gule kort og 43 røde (Jørgen Daugbjerg gav flest røde kort – 9 styks) og 64 straffespark (Putros dømte flest straffespark – 10 styks).

 

Sæsonen 2017/18

I sæsonen 17/18 havde Kehlet og Kristoffersen bytte plads ift. 18/19-sæsonen. I 17/18 var det nemlig Kehlet, som så gult flest gange. I 24 kampe måtte han hive det gule kort op af lommen 96 gange. Dermed havde han også det klart højeste gennemsnit ift. antal gule kort pr. kamp – 4.

Mads Kristoffersen måtte servere en ostemad 88 gange i 27 kampe. Han endte dog med at have et af de laveste gennemsnit blandt de andre dommere, hvilket lød på 3,25 pr. kamp.

Jørgen Daugbjerg havde det næsthøjeste gennemsnit med 3,95 gule kort pr. kamp. Jens Maae havde i den sæson det lavest gennemsnit med 3 gule kort pr. kamp (21 kampe og 63 gule kort).

I den sæson blev der i alt uddelt 861 gule kort, 42 røde kort (Putros med flest røde kort – 7 styks) og 61 straffespark (Kehlet og Michael Johansen dømte hver ni straffespark, som de to med det højeste antal).

 

 

Sæsonen 2016/17

Mads Kristoffersen fik endnu en førsteplads i sæsonen 16/17. Han uddelte i alt 116 gule kort – han må ikke have fundet sig i meget i den sæson. Det skete således i 26 kampe, og derfor sluttede han på et gennemsnit på 4,46 gule kort pr. kamp.

Kristoffersens gennemsnit blev bl.a. overgået af Michael Johansen (17 kampe og 76 gule kort), som nåede op på utrolige 4,47 gule kort pr. kamp. Men Peter Kjærsgaard (20 kampe og 90 gule kort) og Morten Krogh (12 kampe og 54 gule kort) toppede begge sæsonen med et gennemsnit på 4,5 pr. kamp. Der er tydeligvis også blevet uddelt nogle karantæner i den sæson med sådan nogle høje gennemsnit.

På fjerdepladsen for gennemsnitligt flest gule kort pr. kamp ligger Jørgen Daugbjerg med 98 styks i 24 kampe, hvilket svarer til 4,08 gule kort pr. kamp.  

Anders Poulsen (27 kampe og 84 gule kort) og Lars Christoffersen (19 kampe og 59 gule kort) havde trods et højt antal af kampe, især Anders Poulsen, et af de lavest snit i den sæson. Anders Poulsen sluttede på 3,11 og Lars Christoffersen på 3,10.

Samlet blev der uddelt i alt 925 gule, 27 røde kort (Kristoffersen, Poulsen og Daugbjerg uddelte hver 4 røde kort, hvilket var rekord) og 54 straffespark (Peter Kjærsgaard dømte flest straffespark med 9 af slagsen).

 

Det var afslutningen på første del af dommere i Superligaen. I del 2 vil vi komme nærmere ind på de hårdeste dommere i Superligaen igennem årene. Navne som Claus Bo Larsen, Kim Milton og Knud Erik Fisker er iblandt disse.  

 

*Statistikkerne stammer fra superstats.dk

*Credits: artiklens billede tilhører Tomohiko Suzui/Associated Press

Vi har udarbejdet en lille quiz til dem, som mener, at de kender samtlige professionelle håndboldspillere, der har haft harpiks på hænderne. Vi har udvalgt seks aktive/tidligere håndboldspillere, som du skal gætte. Svarene finder du til sidst i artiklen. Lad os se, hvad du duer til!

 

1. Hvilken håndboldspiller refererer vi til?

Hint 1: Håndboldens svar på Mozart.

Hint 2: Han stoppede sin håndboldkarriere i 2015.

Hint 3: Han er blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller to gange (2003 og 2006).

 

2. Hvilken håndboldspiller tænker du på?

Hint 1: Hun er blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller flest gange.

Hint 2: Hun er en fodboldentusiast, som holder med Steaua Bukarest.

Hint 3:  Hun blev topscorer ved VM i 2015 med 63 mål.

 

3. Gæt denne håndboldspiller:

Hint 1: Han er aktuelt i 2020 den højeste professionelle håndboldspiller (2,15 m).

Hint 2: I 2020 har han spillet for tre klubber. I øjeblikket er han i PSG.

Hint 3: Han har spillet 74 kampe for det lettiske landshold.

 

4. Hvilken håndboldspiller tænker du på?

Hint 1: Han er én af to håndboldspillere, som har vundet flest Champions League-titler.

Hint 2: Han er oprindeligt fra et andet land, men han har spansk statsborgerskab og har spillet for det spanske landshold.

Hint 3:  Han har fået det spanske kælenavn ”El Gigante” (Den Gigantiske).

 

5. Kan du gætte denne håndboldspiller?

Hint 1: Hun er all-time topscorer i EHF Champions League (990 mål).

Hint 2: Hun har spillet i den samme håndboldklub, siden hun blev professionel i 1997.

Hint 3: Hun bliver refereret til som ”Dronning …..” i sin klub, grundet hendes legendestatus.

 

6. Kan du gætte denne håndboldspiller?

Hint 1: Han er i dag sportsdirektør i en helt anden sportsgren end håndbold.

Hint 2:  Han har optrådt i den danske nationaldragt 219 gange og scoret én enkelt pind.

Hint 3:  Han er især kendt for sit vanvittige og intense vindergen.

 

 

1. Ivano Balić

Ivano Balić, bedre kendt som håndboldens svar på Mozart, er en kroatisk nationalhelt, som med sin elegance og kloghed bliver betragtet som en af de bedste mandlige håndboldspillere, der har eksisteret.

Han er i manges øjne håndboldens svar på Michael Jordan – han kunne ud af ingenting vende en håndboldkamp. Blandt andet derfor blev han kåret til verdens bedste i 2003 og 2006.

Han stoppede sin karriere i 2015, og han skulle være efter sigende ikke betale skat i Kroatien, fordi han stadig er og bliver en nationalhelt.

 

2. Cristina Neagu

En af de bedst skydende håndboldspillere nogensinde, Christina Neagu, kunne have vundet flere titler som verdens bedste, hvis skader ikke havde spoleret det. Ikke desto mindre er Neagu blevet kåret til verdens bedste 4 gange (2010, 15, 16, 18).

Hun har altid været stor fan af fodboldholdet Steaua Bukarest, som er et af Rumæniens bedste fodboldhold.

Selvom Rumænien måtte nøjes med en bronzemedalje ved VM i 2015, var Neagu flyvende og sluttede af som turneringens topscorer.

Prøv 888sports online betting

 

3. Dainis Kristopans

Den lettiske kæmpe Dainis Kristopans er født til at spille håndbold eller basketball. Med sine 135 kg og 2,15 meter er han både en offensive og defensiv trussel. Hans vingefang gør ham også til en af de mest frygtede håndboldspillere at spille mod.

Efter RK Vardar havde økonomiske problemer i 2020, drog han videre til tyske Füchse Berlin, inden PSG bød sig til og købte den lettiske kæmpe.

 

4. Andrei Xepkin

Den ukrainsk fødte håndboldspiller Andrei Xepkin fik spansk statsborgerskab tilbage i 1998, og som han efterfølgende endte med at spille et hav af landskampe for.

Xepkin har sammen med David Barrufet vundet flest Champions League-titler. Begge har syv titler på CV’et. De spillede sammen i Barcelona, hvor de vandt CL-titlen fem gange i træk (1996, 97, 98, 99, 2000).

 

5. Anita Görbicz

Den 37-årige ungarske legende Görbics har siden 1997 og frem til i dag (2020) spillet for sin hjerteklub Győri. Hun har spillet hele 445 kampe for den ungarske klub og scoret intet mindre end 2138 mål. 990 mål er blevet scoret i Champions League, og derfor er Görbics også den mest scorende spiller i den turnering.

Hun er et ikon i hele Ungarn og ikke mindst i hele håndboldverdenen. Gad vide, hvor lang tid hun fortsætter endnu? Det må tiden vise – vi håber, hun bliver ved en del år endnu!

 

6. Kasper Hvidt

Denne håndboldspiller kunne du måske godt have gættet. Kasper er i dag sportsdirektør inden for en helt anden sportsgren end håndbold, nemlig esport. Han blev ansat ved esportsorganisationen RFRSH tilbage i 2016, der står bag det danske Counter Strike-hold, Astralis. Og frem til i dag (2020) har Astralis nydt godt af hans erfaringer som professionel sportsudøver.

Kasper Hvidt var i sin aktive karriere en sand mur i målet. Han var en kampafgørende målmand, som nok opnåede sin karrieres højdepunkt i 2008, da han vandt EM-guld med Danmark, inden han stoppede sin landsholdkarriere i 2010.

 

Hvis du fik 1-2 rigtige, burde du nok følge en del mere med i håndbold. Hvis du har fået 3-5 rigtige, er du en ægte håndboldfan. Hvis du har fået 6 ud af 6 seks rigtige, har vi kun en afsluttede bemærkning – er det dig Bent Nyegaard?

*Credits: artiklens billede tilhører Matthias Schrader/Associated Press

I del 1 præsenterede vi de første fem esportshold på vores top-10 liste. I anden del skal vi have præsenteret fem af de mest populære mandskaber i esportsverdenen.

 

5. Astralis

Det femte mest populære hold i esport er et hold, som vi danskere følger utroligt tæt, men også folk fra hele verden, netop fordi Astralis er et af de bedste og mest vindende hold inden for CS:GO, hvilket oddsene tydeligvis også indikerer, når de bliver fast sat op til en kamp og turnering.

Danskerholdet Astralis var i lang tid et af de få hold i verden, som gjorde sig bemærket inden for én esportsdisciplin, nemlig Counter Strike. Alligevel formåede de stadigvæk at tiltrække stor opmærksomhed på den internationale esportsscene. I slutningen af 2019 blev det konkluderet, at Astralis havde et publikum, som lå på femtepladsen ift. at have set flest timer, hvilket blev til i alt 50,1 mio. timer.

via GIPHY

Astralis’ popularitet er siden hen vokset yderligere, hvilket blandt andet skyldes, at de første gang har valgt at satse på en yderligere esport, nemlig League of Legends. Kan deres nye LoL-hold mon drive det lige så langt som det oprindelige Astralis-hold – det må tiden vise, men hvis de gør det, skal de næste fire esportshold på denne liste begynde at kigge sig deres skuldre.

 

4. Evil Geniuses

Et af de ældste esportshold i Nordamerika befinder sig på vores listes fjerdeplads. Evil Geniuses blev grundlagt tilbage i 1999, dengang computerskærmens pixels var på størrelse med centicubes. Blandt andet grundet EG’s lange historik er de i dag kendt for at have de mest succesfulde hold og spillere inden for blandt andet LOL, CS, Dota 2 og Fortnite.

 I 2008 tog EG deres første store skridt inden for esport, da de for alvor begyndte at konkurrere i Dota 1 og siden hen Starcraft. I en del år havde EG en pause fra Counter Strike, men tilbage i 2019 købte de NRG-mandskabet, som i dag er et slagkraftigt mandskab i den disciplin.

EG er måske ikke blandt de mest titelvindende mandskaber, men ikke desto mindre har deres brede esports-portefølje gjort dem til et af de største og mest populære esportshold i verden.

 

3. G2 Esports

Mange er måske overraskede over, hvorfor G2 befinder sig på en tredjeplads på denne liste, men det skyldes primært, hvad deres hold inden for de forskellige esportsdiscipliner har opnået de seneste par år. Især i League of Legends har G2 været blandt de bedste hold i de største LoL-turneringer.

Få fornøjelsen af en masse lol betting-muligheder

I 2019 tabte de deres hidtil vigtigste kamp, nemlig VM-finalen mod FunPlus Phoenix. Det var dog en forbedring fra 2018, hvor de sluttede på tredje-/fjerdepladsen. G2 kunne dog trøste sig ved, at de vandt VM-finalen (Six Invitational 2019) i Rainbow Six Siege.

Deres succesfulde 2019 løftede G2’s popularitet gevaldigt, og derfor fik de også anden flest antal sete timer i 2019, hvilket lød på 102,1 mio. timer. Dette skyldes dog også, at G2 Esports opererer inden for blandt andet Counter Strike, Rocket League, Fortnite og Rainbow.

Fortjent tredjeplads i popularitet!

 

2. Fnatic

Det er klart, at vi ikke kan komme uden om dette legendariske powerhouse af et esportshold, nemlig Fnatic. Deres eksistens har siden 2004 og frem til i dag haft stor betydning for esportens udvikling på den internationale scene. Fnatic har længe været et af de mest velkendte globale brands i esport, fordi de siden deres grundlæggelse har haft de bedste hold inden for League of Legends, Dota 2 og CS:GO.

via GIPHY

Fnatic skrev i historie allerede tilbage i 2011, da de blev det første hold til at vinde verdensmesterskabet i LoL. Derudover havde Fnatic længe rekorden for flest vundne Majors i Counter Strike (tre Majors), den har Astralis dog til låns i øjeblikket. I manges øjne er Fnatic det bedste CS-hold nogensinde, fordi deres periode mellem 2015-2016 var ren dominans.

Denne dominans førte blandt andet til, at Fnatic-organisationen begyndte at satse inden for andre esports som Fortnite, Fifa og Street Fighter. Fnatic er en af grundstenene for esports’ popularitet i dag.

 

1. Team Liquid

Ingen esportshold kan måle sig med Team Liquids popularitet og indflydelse i esport. Deres navn er for mange et synonym for esport. Derfor er det heller ikke overraskende, at Team Liquid oplevede allerflest antal sete timer i 2019 – i alt 124 mio. antal timer. Sådan har det været i mange år, fordi succes og popularitet går hånd i hånd. I 2019 kunne deres Dota 2-hold have vundet verdensskabet for anden gang, men desværre snuppede OG med danske N0tail titlen.

Team Liquid kan udover ovenstående også prale med at have 15 hold inden forskellige esportsdiscipliner som fx CS:GO, Starcraft, Super Mash Bros og Fortnite. Team Liquids udvikling og professionalisme er en stor inspiration for alle esportshold i verden, også dem på denne liste, og det vil de blive ved med at være.

 

Som afsluttende bemærkning ønsker vi bare at sige, at esport er kommet for at blive!

 

*Credits: artiklens billede tilhører Thibault Camus/Associated Press

I takt med at flere hold esportshold er kommet til verden, har det også betydet, at flere turneringer på verdensplan årligt bliver afholdt. Antallet af esportsturneringer er løbet løbsk, hvilket de mest populære esportshold har kunnet mærke på interessen, når de har deltaget i de forskellige turneringer.

I den forbindelse har vi udarbejdet en liste over de mest fulgte esportshold i verden.

 

10. Ninjas in Pyjamas

Det første hold på vores top-10 liste er svenske Ninjas in Pyjamas, også bedre kendt som NiP. NiP var et af de første store esportshold, som slog igennem på den internationale scene, da de blev grundlagt i år 2000. Populariteten fra dengang lever NiP stadig af den dag i dag. Dengang var deres foretrukne esport, Counter Strike, hvilket var absolut forståeligt, eftersom de satte rekorden for flest sejre i træk (87-0) og samtidig nåede til fem major-finaler i træk.

I dag duellerer NiP inden for bl.a. Dota 2, LoL, Rainbow, PUBG og Fortnite. Den helt store succes og popularitet, som de havde i starten af år 2000, stræber de efter at opnå igen, men konkurrencen er blevet endnu hårdere, end den var for 20 år siden.

Spillere som f0rest, Get-Right og friberg har haft enorm indflydelse på NiP’s popularitet over årene. I dag spiller alle tre for Dignitas.

Kilde: Youtube

9. Virtus.pro

Det russiske esportshold Virtus.pro har som NiP også eksisteret siden begyndelsen af esportens levetid. De blev grundlagt i 2003, hvor de primært gjorde sig bemærket inden for CS:GO, og sidenhen er det blevet til hold inden for Dota 2, Fortnite, Prodigy, Apex legends osv.

I de seneste par år er deres popularitet faldt drastisk, i takt med at resultaterne har været mangelfulde ift. de mest populære mandskaber. Virtus.pro har dog en stor og trofast fanskare på verdensplan, som tror på deres tilbagevenden til toppen. 

Blandt nogle af de mest ikoniske esportsspillere fra Virtus.pro kan nævnes Snax, pashaBiceps, TAZ.

 

8. OG

OG esports er et af de nyeste hold på denne liste. De blev grundlagt tilbage i 2015, og frem til 2019 lå deres fokus kun på Dota 2, hvilket gav pote, da OG i dag er et af de mest vindende esportshold inden for Dota 2. I 2019 etablerede OG også et esportshold inden for Counter Strike med danske ”valde” ombord.

Deres nuværende popularitet skyldes altså primært deres succes inden for Dota 2, hvor endnu en dansker befinder sig, nemlig ”N0tail”, som altså har bidraget til, at OG har vundet indpas på det danske esportsmarked. Hvis deres CS:GO-hold kan opnå samme succes, som deres Dota 2-hold i de kommende år, så bliver OG et top-3-hold inden for hele esportsverdenen. Det er dog mere sandsynligt, at OG vinder deres tredje Dota 2-verdensmesterskab i træk, end at deres CS:GO-hold vinder en Major – det tror vi, alverdens bet tips vil være enige med os i.

 

7. Natus Vincere

Det ukrainske mandskab Natus Vincere, som også går under forkortelsen NA’VI, er på verdensplan et hold, som er top-of-mind blandt mange esportsfans. Selvtilliden fejlede bestemt ikke noget, da man valgte at grundlægge holdet tilbage i 2010 og døbe det et navn, som betyder ”født til at vinde”.

Især inden for CS:GO og Dota 2 har NA’VI nogle slagkraftige mandskaber, som har domineret toppen i efterhånden mange år. Dette skyldes blandt andet, at verdens bedste CS:GO-spiller, Oleksandr “s1mple” Kostyliev, til dagligt spiller for Na’VI. Oftest har cs go betting-markedet et godt øje til den frygtede Na’Vi-spiller, som kan afgøre alle kampe.

Inden for Dota 2 er den mest ikoniske NA’Vi-spiller, Danil Ishutin ”Dendi”, som slog sine folder i NA’VI fra 2010-2018.

Udover Dota 2 og CS:GO, forsøger NA’VI også at gøre sig bemærket inden for League of Legends, Rainbow, Fortnite, PUBG og World of Tanks.

 

6. SK Telecom T1

SK Telecom T1 er et sydkoreansk esportshold, som blevet grundlagt tilbage i 2003, og derfor er de et af de ældste esportshold på denne top-10 liste.

Deres enorme popularitet stammer hovedsageligt fra en af de mest populære esports, nemlig League of Legends. I en årrække havde T1 to hold (SKT T1 S og SKT T1 K), som konkurrerede på lige fod med hinanden, dog var SKT T1 K anset for at være andetholdet, indtil de udklassede førsteholdet i sæson tre ved verdensmesterskabet. Året efter blev holdene fornuftigvis samlet til ét hold.

SKT T1 er i dag det eneste hold i LoL-regi, som har vundet tre verdensmesterskaber. Med succes følger altid popularitet – også i dette tilfælde. Én LoL-spiller fra SKT T1 har også gjort sit for at gøre holdet til et af de mest anerkendte esportshold i verden, nemlig Lee ”Faker” Sang-hyeok, som størstedelen af alle LoL-fans refererer til som the GOAT, fordi han er verdens bedste LoL-spiller.

Selvom SKT T1 er og bliver et LOL-hold for mange, så har de også hold inden for Fortnite, Dota 2, PUBG, Super Smash Bros., Hearthstone og Apex Legends.

 

Det var afslutningen på første del af vores top-10-liste. Snart bliver de sidste fem esportshold offentliggjort, så hæng på!

 

*Credits: artiklens billede tilhører Elaine Thompson/Associated Press