Pengene i enhver sportsbranche skal jo komme fra et eller andet sted. Og som i hvilken som helst anden sportsgren kommer størstedelen af pengene i esport fra sponsorer og investorer.

I takt med at esports popularitet er ekspoleret over de seneste pr. år, er nogle af verdens største virksomheder begyndt at investere i esport. Hvem mon disse sponsorer er?

 

Intel – ESL-turneringer

Det multinationale teknologiselskab Intel, som hovedsageligt er kendt for at producere mikrochips til computere, har i den grad haft god grund til at investere i esport, da al esport er baseret på mikrochips ydeevne og kvalitet.

Siden 2006 har Intel været hovedsponsor for ESL, som organiserer de største og de fleste esports-turneringer i verden. Blandt andet er Intel Extreme Masters en af de ældste globale pro-turneringer i verden. Efter sigende skulle Intels sponsorat til ESL have en værdi på 665 mio. danske kroner. Derudover sponsorer Intel et hav af andre tiltag i esportsverdenen, heriblandt LPL, som er den bedste kinesiske LOL-liga.

I 2020 skulle Intel være intet mindre end 1663 mia. kr. værd, så mon ikke de har kapacitet til at investere yderligere i esport i fremtiden?

Tjek de aktuelle cs go odds

 

Coca-Cola – VM i League of Legends

Verdens største og mest velkendte læskedrikproducent, Coca-Cola, har været involveret i League of Legends’ udfoldelse i efterhånden mange år. I 2015 blev Coca-Cola sponsor for den største LOL-turnering i verden, nemlig VM, samt de underliggende turneringer (LCS).

I samarbejde med Riot Games, som står bag spillet League of Legends, har de to samarbejdspartnere været fælles om at løfte LOL’s popularitet til nye højder.

I 2020 er Coca-Cola vurderet til at have en værdi på 537 mia. danske kroner. Coca-Cola sponsorer også Overwatch-ligaer, har tidligere sponsoreret EA Sport i form af FIFA (2016 og 2018).

 

U.S. Air Force – Cloud 9

I 2018 blev U.S. Air Force meget overraskende sponsor for Cloud9’s Counter Strike-hold. Et kontroversielt partnerskab I manges øjne, eftersom U.S. Air Force er statsejet og ikke noget privat selskab, og ikke mindst en del af den amerikanske hær, og derfor ikke burde være en del af sponsorater i esport. Mange mener, at dette sponsorat var et led i en politisk agenda.

I maj 2019 sluttede partnerskabet og dermed også diskussioner og det kontroversielle partnerskab. Det er nok ikke sidste gang, vi ser det amerikanske militær være en del af esports-branchen.

bonus

 

Disneys Marvel – Team Liquid

Alle kan huske, da Team Liquid begyndte at bære spillertrøjer, som var udsmykket med en masse Marvel-temaer i form af blandt andet Spiderman, Captain America og Iron Man.

I 2019 indgik Team Liquid nemlig et samarbejde med Disney, som ejer Marvel. Alt Team Liquids merchandise blev designet ud fra forskellige figur-universer i Marvel.

En enorm sponsor, som skulle være i omegnen af 31 mia. kroner værd.

 

Comcast Xfinity - Evil Geniuses og ESL

Det relativ ukendte, men store, multinationale selskab, Comcast Xfinity, som udbyder tv, internet og trådløse ydelser, indgik en aftale med Evil Geniuses og ESL i 2016.

Internet er kernen for alle esports-udøvere, derfor gav det meget god mening at indgå et sponsorat med en samarbejdspartner, som kunne levere hurtigt internet.

Derudover sponsorer Comcast Xfinity også Overwatch League. Comcast har i 2020 en værdi på 346 mia. kroner, så de har nok monetos til at sponsorere esport mange år endnu.

 

Mountain Dew - Team Dignitas, Splyce, and Team SK Gaming

Mountain Dew, som er ejet af Pepsi, valgte i 2017 at kaste penge efter flere esports-mandskaber. Det fik Team Dignitas og SK Gaming lov til at nyde godt af.

Samtidig indgik ESL også et sponsorat med Mountain Dew, da de fik deres egen esports-liga. Denne turnering/liga blev kaldt Mountain Dew League, som var en kvalifikationsliga til ESL Pro League.

Mountian Dew og ESL forelskede sig i hinanden, og i juli 2019 blev Mountain Dew ESL’s officielle drikkevare-partner ved alle de største esports-turneringer, som IEM og ESL one osv.

 

Diverse sponsorater

  • Astralis Group bliver blandt andet sponseret af Audi, og det er de blevet siden 2017.

  • I 2019 offentliggjorde Nike og LPL, at de indgik en fireårig aftale.

  • HTC gaming valgte i 2019 at investere i FaZe Clan, som befinder sig i toppen af Counter Strike, Fortnite og Call of Duty.

  • NBA-legenden Michael Jordan har også investeret i esport, rettere sagt Team Liquid, eller i dem, som ejer Team Liquid, nemlig aXiomatic.

Vi kan altså konstatere, at esports-branchen og de forskellige organisationer vader i investorer og sponsorer, som også gerne vil have en bid af den utroligt voksende branche.

*Credits: artiklens billede tilhører Jacques Brinon/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Finn Karrigan Andersen - legende i Counter Strike

Esport | Hvad er HLTV? | Counter Strike

Astralis Esport

Dupreeh – Peter Rasmussen

Nicolai Reedtz - dev1ce