Kylian Mbappé - PSG

I slutningen af sin tid i AS Monaco blev den dengang 18-årige Mbappé vurderet til at have en markedsværdi på ca. 260 mio. kr.

Efter Mbappé skiftede til PSG i 2017, voksede hans prisskilt sæson efter sæson. Ingen af de andre talenter på denne liste har indtil videre kunnet måle sig med franskmandens markedsværdi, for i 2018 ramte Mbappé en markedsværdi på svimlende 1,5 mia. kr.

Denne værdi vedligeholdt han igennem hele 2019. Mon ikke Mbappé en dag slår transferrekorden i fodbold? I 2020 faldt hans markedsværdi til 1,3 mia. kr., men til trods for det er han i 2020 stadig den dyreste fodboldspiller i verden, foran Neymar og Sterling.

 

Jadon Sancho - Dortmund

Dortmunds og Englands kommende stjernespiller, Jardon Sancho, har på to år fået sin markedsværdi til at eksplodere. Da han i 2017 ankom til Dortmund, blev hans markedsværdi fastsat til ca. 37 mio. kr.

Dortmunds guldfugl skulle kun bruge et år på at overbevise fodboldverdenen, at han var meget mere værd, og i udgangen af 2018 kostede Sancho ca. 522 mio. kr. Tænk på, hvor meget afkast, det ville have givet, hvis Sancho var en aktie. Sikke en stigning!

I 2020 opnåede Sancho sin hidtil højeste markedsværdi, da han ramte 970. mio. kr. Med tiden skal han nok komme op ved siden af Mbappé – de kommer i mange år frem til at duellere om det højeste prisskilt.

 

Trent Alexander-Arnold - Liverpool

Liverpools juvel Trent Alexander-Arnold havde en stor sæson i 17/18, hvor hans helt store gennembrud fandt sted, og sidenhen har hans markedsværdi oplevet en af de største stigninger set på fodboldmarkedet, i hvert fald i de seneste år.

I starten af 2018 blev Arnold vurderet til at koste 60 mio. kr., men i slutningen af 2018 ramte han en markedsværdi på 260 mio. kr. I 2019 fandt den største stigning dog sted, da han sammen med Liverpool vandt Champions League og samtidig var utrolig tæt på at vinde Premier League. Arnold ramte den hidtil højeste markedsværdi på 820 mio. kr. – en meget fortjent stigning, eftersom han i 2020 betragtes som den bedste højreback i verden.  

 

João Félix - Atletico Madrid

João Félix, Portugals tronfølger efter Cristiano Ronaldo, oplevede den mest eksponentielle stigning, da han på lidt over et halvt år gik fra at have en markedsværdi på 112 mio. kr. til at opnå sin hidtil højeste markedsværdi på 745 mio. kr., hvilket primært skyldtes, at han blev solgt til Atletico Madrid fra Benfica i løbet af 2019.

Den unge portugiser er altså to år yngre end Mbappé. Forestil jer, hvor meget han er værd, når han er 21 år, hvis han fortsætter sin udvikling.

 

Erling Haaland - Dortmund

Denne liste ville være utrolig forkert og misvisende, hvis den norske komet Erling Haaland ikke befandt sig på listen. Haaland må til tider have troet, at han drømte, fordi han på rekordtid gik fra at spille i Molde, som han forlod i december 2018, til at nå forbi Red Bull Salzburg i et års tid, for så at blive solgt til en af topklubberne i Europa, Dortmund.

I den periode steg hans markedsværdi fra 37 mio. kr. i midten af 2019 til 597 mio. kr., hvilket umiddelbart giver mening, fordi Haaland på få måneder i Dortmund gik fra at være talent til en afgørende skikkelse, da han scorede 16 mål ud af 14 Bundesliga-kampe. Den statistik må den tyske målkonge og konkurrent Lewandowski selv være imponeret over.

Odds fodbold i dag

 

Alphonso Davis – Bayern München

Bayern München kan dog ligesom deres ærkerival prale med at have et talent med på denne liste, nemlig den eksplosive wingback, Alphonso Davis.

Han lever på alle mulige måder op til betegnelsen komet – sikke en fart han besidder. Et vanvittigt scoop Bayern München har gjort, da man hentede Davis i den canadiske klub, Vancouver Whitecaps tilbage i midt juni i 2019.

Den 19-årige canadier har på et halvt år vist sig så overbevisende frem, at hans markedsværdi i 2020 nåede op på 373 mio. kr. For et halvt år siden lå hans markedsværdi på beskedne 75 mio. kr.

Davis bliver en af de bedste wingbacks i verden, hvis han fortsætter den gode stime.

 

Gabriel Veron - Palmeiras

Den sidste mand på denne liste er måske en lille overraskelse, men måske også en mere ukendt herre for mange. Den 17-årige brasilianer, som til dagligt spiller i brasilianske Palmeiras, har på rekordtid tiltrukket sig så meget opmærksomhed i Europa, at hans markedsværdi lå på 52 mio. kr. i december 2019, og blot tre måneder senere i 2020 lå hans markedsværdi på 186 mio. kr.

Der går ikke mange år, før vi ser Veron i en europæisk topklub, da mange øjne allerede følger ham.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Martin Meissner/Associated Press

De personer, der har vakt All-Star-konceptet til livs i blandt andet NFL og NBA, burde få en medalje. Det er efter vores optik en genialitet, som alle større sportsgrene burde have med i deres sæsonplaner.

 

Hvordan forgår All-Star konceptet i NBA og NFL?

Siden 1951 har NBA afholdt All-Stars-kampe, og det har man altså ikke fortrudt siden. I lang tid bestod All-Star-kampene af et vest- og østhold, som skulle duellere. I 2018 prøvede man en anden version, hvor to holdkaptajner fik lov til at danne deres hold ud fra et bestemt udvalg af spillere. Denne version er gået igen i 2019 og i 2020.

I NFL er All-Star-kampen bedre kendt som Pro Bowl. Den første All-Star-kamp i NFL fandt sted tilbage i 1939, hvor det efterfølgende fra 1950 frem til i dag er blevet kaldt Pro Bowl. I NFL har man dog indtil videre ikke forsøgt at afvikle Pro Bowl på andre måder ligesom i NBA. I stedet har de to konferencer NFC og AFC altid kæmpet om Pro Bowl-titlen.

Alle trænere, spillere og fans har indflydelse på, hvem der skal spille All-Star-kampene i hver sæson. Det gælder både for NBA og NFL.

 

Forestil dig en All-Star kamp i Premier League, La Liga og Superligaen

Samtlige fodbold-fora har på et eller andet tidspunkt lagt øre til den evige diskussion om at få indført All-Star-kampe i forskellige europæiske ligaer.

Hver gang dette All-Star-koncept er oppe at vende, tør vi godt vædde på, at alle fodbold-entusiaster inderligt håber på, at dette snart bliver aktuelt.

Hvilken fodboldentusiast vil ikke være fuld af begejstring over at kunne få lov til at se en kamp med de bedste spillere i Premier League. Forestil dig et line-up bestående af f.eks. Kevin de Bruyne, Van Dijk, Mo Salah, Harry Kane, Sterling, Schmeichel og Agüero, bare for at nævne et par stykker.

Spil på fodbold

En All-Star kamp i Premier League ville trække opmærksomhed på højde med en Champions League-finale og potentielt Super Bowl. Det ville umiddelbart samtidig også gøre Premier League til et endnu bedre sportsprodukt, end det er i forvejen.

Hvor fedt ville det ikke være at kunne sige, at man har set Ronaldo og Messi spille på samme hold, hvis altså Cristiano stadig spillede for Real Madrid, hvilket han måske snart kommer til, hvis man skal tro de seneste rygter.

Superligaen ville også kunne lukrere på rivalisering mellem Jylland og Sjælland ved at indføre en All-Star-kamp mellem Jylland og Sjælland, Fyn, går vi ud fra, bliver en del af Jylland-holdet, da de er med i Region Syd. I hørte ideen her først, med mindre selvfølgelig det allerede er på tegnebrættet i DBU.

Superligaen vil som organisation nyde godt af at kunne tilbyde et biprodukt til selve Superligaen. En kamp mellem Jylland og Sjælland ville umiddelbart tiltrække en masse opmærksomhed.

 

All-Stars kampe fører kun noget godt med sig

For mange spillere vil det være et af karrierens højdepunkter at blive udtaget til en All-Star-kamp, hvor alle de bedste spillere får lov til at vise sig frem. Det ville være en kæmpe ære for mange.

Måske ville det også hæve det generelle bundniveau i samtlige ligaer, eftersom alle spillere ville stræbe efter at komme på All-Star-holdet sæson efter sæson. Det er i hvert fald den effekt, som udspiller sig i NBA og NFL.  

En årlig All-Star-kamp i de respektive fodboldligaer i Europa vil helt sikkert give et økonomisk afkast og være god underholdning for landets og internationale fans.

Lad os krydse fingre for, at det bliver til virkelighed i den nærmeste fremtid.

*Credits: artiklens billede tilhører David Banks/Associated Press

 

Ved den netop afsluttede NFL Draft 2020 blev de største collegetalenter håndplukket til at skulle begå sig på den allerstørste scene i amerikansk fodbold. Dermed er collegescenen blevet åbnet for nye NFL-stjerneskud.

Vi har samlet flere gode bud på talenter, som du burde holde øje med i NCAAF. Lad os komme i gang med del 1.

 

Paulson Adebo, Cornerback - Stanford Cardinal

Den første spiller, som du burde begynde at have i kikkerten, er Stanfords nr. 11, Paulson Adebo, som terroriserer alle modstanderholdenes offensiv.

Adebo er en atletisk og kraftfuld cornerback, som uden tvivl er en af de mest lovende talenter på sin position. Hans opfattelsesevne er fænomenal, så når bolden er undervejs, skal modstandernes offensive tage sig i agt.

I 2018 og 2019 havde Adebo sammenlagt 97 succesfulde tacklinger, hvoraf 69 var solotacklinger. En ung mand, som bare vil frem, og som ikke er bange for slå sig.

Tjek de aktulle nfl odds

 

Sam Howell, Quarterback – North Carolina Tar Heels

Det 19-årige quarterback-komet ved navn Sam Howell bliver en af fremtidens top quarterbacks, hvis han fortsætter sin vanvittige udvikling. I de første 13 kampe for North Caroliona kastede Howell 3641 yards. 

Ud fra de yards kastede han 38 touchdowns. Han vælger sine kast med omhu, og derfor kan han også prale med kun at blive intercepted sølle syv gange i løbet af 2019. Omvendt skal han forbedre sig i ikke at blive sacked så ofte, som tilfældet var i 2019. 36 gange måtte han kysse græsset.

Ikke desto mindre er vi sikre på, at Howell i den nærmeste fremtid bliver draftet som en af de første. Han har et enormt potentiale.

 

Justyn Ross, Wide receiver - Clemson Tigers

I NFL Draften 2020, mistede et af bedste collegehold, Clemson Tigers, deres bedste wide receiver, Tee Higgins til Cincinnati Bengals.

Clemson Tigers er dog godt selv klar over, at de intet har at frygte, for i kulissen står en anden og ligeså lovende wide receiver klar ved navn Justyn Ross. Efter Higgins’ afsked er det bare et spørgsmål om tid, før Ross torpederer de forsvarer, som måtte stå i vejen.

Allerede i 2018 gav Ross en lille forsmag på sine evner, da han havde 46 receptions, mens han løb 1000 yards og lavede ni touchdowns.

Ham glæder vi også til at følge, inden han bliver skudt afsted til NFL.

 

Rondale Moore, Wide receiver - Purdue Boilermakers

Purdues frygtindgydende wide receiver med nr. 4, Rondale Moore, er måske en af de mest eftertragtede spillere på sin position.

I en alder af blot 17 år indtog Moore college football med et brag. I sin første sæson havde han 114 receptions og løb 1258 yards. I den sæson formåede han desuden at score 12 touchdowns.

Desværre var Moore skadet det meste af 2019-sæsonen, men forhåbentlig får vi ham at se i mere aktion i 2020. Han er en gave til enhver offensiv-linje. Skriv hans navn bag øret!

 

Trevor Lawrence, Quarterback – Clemson Tigers

Hvis du bare læser lidt nyheder om college football, så du burde du i den grad kende til det næste navn på denne liste, nemlig den mest omtalte collegespiller, Trevor Lawrence.

Den 20-årige quarterback med den ekstraordinære kastearm er fremtidens mand i NFL. Der er enormt store forventninger til Lawrence, som de fleste regner med, bliver draftet som nr. 1, når hans mulighed i NFL står for skud.

Lawrence har indtil videre kastet 6946 yards og kastet 66 touchdowns. Han er toppen af poppen, når det kommer til lovende talenter i collge football.

 

Vi glæder os til at præsentere den næste række af lovende football-talenter i del 2. Indtil da kan du nyde godt af masse nfl betting tips.

*Credits: artiklens billede tilhører Gerry Broome/Associated Press

 

 

Det globale esportsmarked er eksploderet

I 2019 blev det vurderet, at esportsbranchens omsætning havde nået endnu en ny milepæl, som har taget fart henover de seneste år. I 2019 rundede omsætningen globalt utrolige 7.6 mia. kr. Omsætningen er sat til at stige yderligere de kommende år.

 

Seertallene i esport overgår nogle traditionelle sportsgrene

På verdensplan oplevede esportsbranchen endnu et boom i deres årlige seertal. Efter sigende skulle esport have opnået et seertal på 454 mio. i 2019. I den forbindelse var ca. 200 mio. af seerne esportsildsjæle, mens de sidste 254 mio. i ny og næ tunede ind på en esportskamp.    

Odds live nu!

 

Én verdensdel stjæler dog seerbilledet

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at Asien og stillehavsområdet er blandt de største esportsentusiaster. Af de 200 mio. entusiaster var 114 mio. af dem fra esportsverdenens centrale mekka. 32 mio. entusiaster så med fra Europa, mens 24 mio. så med fra Nordamerika. De sidste 30 mio. er for resten af verden.

 

Én speciel esportsturnering stjal al opmærksomheden i 2019

Verdensmesterskabet i League of Legends var den mest sete turnering i 2019. Turneringen havde utrolige 3,98 mio. seere i sin primetime. Til sammenligning havde den næstmest sete turnering, Fortnite World Cup Finals, 2,33 mio. seere.

 

 

De mest fulgte esportshold  

Team Liquid, som har esportshold inden for både Counter Strike, LOL, Dota 2, Starcraft og mange andre epsortsspil, har tiltrukket den meste opmærksomhed i 2019. Sammenlagt blev 124,4 mio. timer set med Team Liquid. Til sammenligning har følgende hold oplevet næstmest opmærksomhed:

• G2 Esports, 102 mio. antal timer.

• Fnatic, 73,3 mio. antal timer.

• T1, 72,1 mio. antal timer.

• Astralis, 50,1 mio. antal timer.

Tjek de seneste odds inden for cs go betting

 

 

Ét land har flest prospillere og vundet flest præmiepenge

Det kommer måske bag på nogle, at USA faktisk er det land, som har flest prospillere, der har vundet flest præmiepenge. Indtil videre har ca. 16200 amerikanske progamere vundet sammenlagt 966 mio. kr. i præmiepenge.

De fleste havde nok troet, at Kina eller Sydkorea var foran USA. De to asiatiske lande er dog lige i hælene på USA. Kina har vundet præmiepenge for ca. i alt 755 mio. kr., som knap 4400 progamers har vundet.  Sydkorea har vundet ca. 624 mio. kr.

Danmark indtager indtil videre en flot femteplads med en samlet præmiepulje på ca. 244 mio. kr., hvilket er blevet delt mellem ca. 1450 danske progamers.

 

Afslutningsvis kan vi konstatere, at esport har overhalet mange andre traditionelle sportsgrene og er ved at indhente nogle af de allerstørste sportsgrene, som fodbold, amerikansk fodbold og basketball. Esport er kommet for at blive!

*Credits: artiklens billede tilhører Elaine Thompson/Associated Press

 

En diskussion, der efterhånden er blevet vendt og drejet en del gange i basketballverdenen, er, om en NBA-sæson skal indeholde færre kampe. I over 50 år har hver NBA-klub spillet 82 kampe i grundspillet. Hvad ville det betyde, hvis man sænkede det antal af kampe? Det har vi taget et kig på.   

 

Hvilke fordele vil der være ved at sænke antallet af NBA-kampe?

Mindre uforudsigelighed ift. nba betting

Alle, der efterhånden nyder at oddse på NBA, ved, at selvom oddsene på en NBA-kamp klart favoriserer et hold, eller at et tophold giver højere odds mod et bundhold, så er det ikke ens betydende med, at oddsene er klar over, at nogle af holdenes bedste spillere bliver sparet.

De nuværende 82 kampe i grundspillet gør mange kampe utroligt uforudsigelige, fordi mange vitale spillere bliver sparet i tide og utide. Blandt mange nba tips er dette en af de bettingtips, som du burde skrive bag øret, hvis du ikke er vant til at bette på NBA – i hvert fald så længe der er 82 kampe i grundspillet.

Færre antal kampe i grundspillet vil umiddelbart føre til, at uforudsigelighederne i kampene vil falde. Ergo vil favoritterne vinde flere af kampene, og dermed vil det umiddelbart være mindre kompliceret at hive et 3-vejs væddemål hjem. 

 

Spillerne bliver mindre fysisk belastet

NBA-spillere er måske de mest fysisk belastede sportsatleter i verden, medmindre de selvfølgelig bliver sparet i ny og næ, hvilket absolut er nødvendigt i nutidens basketball. Ellers risikerer holdene, at deres stjernespillere bliver skadet. Det problem løb Golden State blandt andet ind i i finaleserien i 18/19-sæsonen, da både Klay Thompson og Kevin Durant blev skadet, hvilket i sidste ende kostede dem mesterskabet.

De fleste NBA-spillere vil være ovenud lykkelige over at skulle spille færre kampe, så de mentalt også får mere overskud.  

 

NBA-produktet stiger i kvalitet

I forlængelse af at færre kampe formodentlig vil føre til mere fysisk og mentalt overskud hos mange af NBA-spillere, vil kampenes kvalitet sandsynligvis også stige i takt med, at spillerne får mere tid til at hvile sig og forberede sig til kampene.

NBA-kampenes underholdningsværdi vil efter alt at dømme være højere, fordi spillerne leverer på et højere niveau, når der er færre kampe.

 

Hvilke ulemper vil der være ved at sænke antallet af NBA-kampe?

Mindre spilletid til udskiftere

Det er ikke just den mest optimale løsning for reserverne på udskiftningsbænkene på de respektive NBA-hold. De vil desværre ryge endnu mere i baggrunden, end hvad tilfældet allerede er.

Derfor vil det nok også betyde, at NBA-holdene drafter færre spillere, fordi de selvfølgelig ikke har brug for dem eller har råd til at have flere spillere. Det er bare simpel forretningsforståelse.

Trænerne vil også stå i et større dilemma i forhold til at tilfredsstille alle sine spillere med spilletid. Med den nuværende struktur kan de holde flere spillere i nogenlunde godt humør.

 

Bliver sværere at slå hidtidige rekorder

De nuværende NBA-spillere, som ønsker at slå og opnå så mange rekorder som muligt, vil nok være gevaldigt trætte af, at det i princippet vil blive sværere at vippe nogle af rekordholderne af pinden, fordi deres rekorder er baseret på mange flere kampe.

Derfor vil det f.eks. blive sværere for James Harden at blive den mest scorende NBA-spiller. Eller endnu mere besværligt for Giannis at blive den spiller, som har spillet flest kampe for Bucks. Vi kunne fortsætte med mange eksempler endnu.

Nogle spillere er derfor måske nødsaget til at fortsætte deres karriere længere end planlagt for at kunne blive indehaver af en rekord.

 

Færre kampe at oddse på

Det giver sig selv, at udbuddet af odds og nba betting vil falde, hvis antallet af kampe bliver reduceret. Dine aktuelle bettingstrategier vil skulle justeres, hvis antallet af kampe falder, da det vil have en markant betydning for udfaldene i kampene.

Umiddelbart vil der ikke være kampe i alle ugens dage, hvilket selvfølgelig er stor skuffelse for os, der nyder at kunne ”nøjes” med at se NBA, hvis hverdagen ikke byder på andre højdepunkter. Vi er måske blevet forvænt med at have det NBA-privilegium, så det vil være svært at forestille sig en hverdag med mindre NBA.

 

Spillere, klubber og investorer mister indtægter

Det er ingen hemmelighed, at NBA er en af de største pengemaskiner i sportsverdenen. Hvis det blev besluttet, at antallet af NBA-kampe skulle reduceres, ville flere klubber, spillere og investorer få færre indtægter.

Der er ingen investorer eller klubber – og nok heller ikke så mange spillere – der umiddelbart ville være interesseret i at skulle miste nogle indtægter. Mange andre i den økonomiske fødekæde vil også blive ramt på økonomien, hvis antallet af kampe vil blive reduceret.

Billetpriserne vil måske endda stige, da efterspørgslen i større grad ikke kan matche udbuddet – det vil bestemt ikke falde i god jord hos mange tilskuere, som allerede betaler rigeligt for at se en NBA-kamp.

 

Vi kan afslutningsvis altså konstatere, at det bliver svært at få gennemtrumfet færre kampe i en NBA-sæson. Der vil altid være fordele og ulemper, uanset hvilken løsning man ender med at vælge, sådan er det i alle livets facetter.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Matt Slocum/Associated Press

 

1. Hvornår blev Dota 2 udgivet?

Dota 2 blev officielt udgivet tilbage i 2013 af det verdenskendte spiludviklerfirma Valve, som også har udviklet spil som Counter Strike og Half-Life.

 

2. Hvordan blev Dota 2 til?

Oprindeligt var Dota en tilpasning af spilleuniverset fra et andet kendt spil, nemlig WarCraft 3. Hele ideen om at have maps blev inspireret af et andet populære spil, nemlig Starcraft, som havde det berømte map ”Aeon of Strife”.

Mappet i Dota 2 har sine ligheder med mappet fra Starcraft, bl.a. den berømte flod, som går tværs hen over mappet, går igen i Dota 2.

Skabelsen af Dota begyndte omkring 2003. I 2009 begyndte udviklingen af Dota 2 – i 2015 blev en beta-version udgivet.

 

3. Hvordan blev Dota 2 modtaget i spilleverden?

Som mange andre spil havde den første version en masse bugs (fejl), men det var ikke noget, som en opdatering ikke kunne klare.

Efter udgivelsen af Dota 2, begyndte alle spillere og investorer at se potentialet i spillet, og efter godt og vel en måned på markedet havde Dota 2 igennem crowdfunding indsamlet en præmiepulje på 18 mio. kr. til Dotas kommende turnering, ”The International”.

I den forbindelse overtog Dota 2 pladsen fra LOL som det mest spillede multiplayerspil i onlineuniverset.

 

4. Hvilken Dota 2-turnering er den største og mest prestigefyldte?

Dota 2-turneringen ”The International” (TI) er fodboldens svar på VM. The International er det ypperste, en professionel Dota-spiller kan vinde.

Hvert år, siden The International for første gang blev introduceret, har turneringen overgået sig selv på alle parametre. I efterhånden en del år har turneringen udbudt den største pengepræmie i esportsbranchen.

Da turneringen blev afholdt i 2019, lød den samlede præmiepulje på svimlende 237 mio. kr. Vinderen af turneringen i 2019, OG, fik den største bid af kagen. OG kunne sammen dele 108. mio. kr. – og på holdet var bl.a. danske, Johan “N0tail” Sundstein.

 

5. Hvilken Dota 2-spiller har opnået mest?

Umiddelbart vil de fleste nok hive Clement "Puppey" Ivanov opad hatten. Den estiske progamer, som til dagligt spiller for Team Secret, har vundet fire majors og været i tre finaler i The International. Han har indtil videre deltaget i alle TI-turneringer, siden den første fandt sted i 2011. Ham og hans hold har længe været værd at bette på. 

 

6. Har nogle forsøgt at snyde i Dota 2?

I 2016 erkendte proholdet Virus.pro, at de havde snydt, da de slog Ad Finem i en kvalifikationsfinale. En spiller ”AlohaDance” fra Virus.pro mistede pludselig forbindelsen under kampen. Efter 20 minutter påstod Virus.pro, at AlohaDance igen var klar, men sandheden skulle vise sig at være en anden. AlohaDance kom aldrig på, i stedet overtog en anden spiller ved navn ”Noone” hans konto, så han kunne spille i hans navn. Virus.pro gik senere til bekendelse og træk sig fra turneringen.

 

7. Har Dota 2 et turneringsformat?

I 2017 præsenterede Valve et nyt turneringsformat ved navn Dota Pro Circuit (DPC), som skulle tage over for det tidligere kritiserede turneringsformat, Dota Major Championship series. Det nye turneringsformat består af ni store turneringer i løbet af en sæson. Ud fra et rankingsystem kan proholdene fra hver verdensdel blive inviteret til diverse turneringer, afhængig af deres DPC-point.

 

8. Hvor mange danske progamers findes der i Dota 2?

Danmark har efterhånden fået mange gode Dota 2-spillere, som spiller på den allerøverste hylde inden for dette spilleunivers. Her kan vi blandt andet nævne:

• Andreas Franck "Cr1t-" Nielsen - Evil Geniuses

• Johan "N0tail" Sundstein - OG

• Rasmus "MISERY" Filipsen - Cloud9

• Marcus "Ace" Hoelgaard - Cloud9

 

Nu hvor dit kendskab til Dota 2 er blevet større, er du mere klar end nogensinde før til at hoppe på esports betting-bølgen. God fornøjelse!

*Credits: artiklens billede tilhører Elaine Thompson /Associated Press

1. Oleksandr "s1mple" Kostyliev – Counter Strike

En af verdens bedste CS-spillere, ukrainske S1mple, blev introduceret til og begyndte at spille Counter Strike i en alder af blot fire år. Så forstår man måske bedre, hvorfor s1mple er en af de mest skilled CS-spillere i verden.

En anden fun fact er, at inden S1mple blev professionel, studerede han kinesisk på Universitet. 

 

2. Lee “Faker” Sang-Hyeok – League of Legends

Den sydkoreanske esportsspiller Faker, der betragtes som verdens bedste LOL-spiller, er en helt særlig fyr. Han har udtalt, at han kun ejer tøj, som består af hans spilleruniformer. Derudover bærer han primært hvide t-shirts og t-shirts, som han får fra sine fans.

Faker er den eneste udover sin tidligere holdkammerat Bengi, som har vundet VM i LOL tre gange.

 

3. Kyle 'Bugha' Giersdorf – Fortnite

I en alder af 16 år løb Bugha, som han hedder i Fortnite, af med verdensmesterskabet i Fortnite i 2019. På rekordtid blev Bugha verdenskendt og en stor populær skikkelse blandt esportsfans.

Hver gang Bugha logger på for at spille Fortnite, arbejder han altid 30 minutter med sine håndbevægelser og sin teknik, derefter diskuterer han altid strategier, inden han joiner den professionelle kamp.

 

4. Johan 'N0tail' Sundstein – Dota 2

De fleste af jer vidste nok, at stjernespilleren i Dota 2, N0tail, er dansk. N0tail er dog også halv færing og derudover den mest vindende esportsspiller i verden, i hvert fald ifølge statistikkerne fra 2020. Han har samlet vundet i omegnen af 47 mio. danske kr.

Johan havde i en periode spillernavnet ”BigDaddy”. Vi kan godt forstå, hvorfor han skiftede tilbage til N0tail, lad os bare sig det på den måde.

 

5. Nicolai “device” Reedtz – Counter Strike

En af Danmarks største darlings inden for esport, device, som til daglig spiller for danske Astralis. Udover alt det, er dev1ce kendt for at være esportens Tom Cruise, en sand look-a-like, hvis du spørger os.

Alle CS-spillere er begejstrede for at lave Ace, især dev1ce, der i den forbindelse, har valgt at kalde sin hund for Ace. Det vil derfor nok ikke komme bag på mange, at han, hvis og når han får en søn, vil kalde ham for Clutch, Frag eller en anden term fra CS.

Se de aktuelle cs go odds

 

6. Young Ho “Flash” Lee – Starcraft

Sydkoreanske Flash bliver stadig betragtet som en af verdens bedste Starcraft-spillere, selvom han er stoppet med at spille Starcraft på professionelt plan, hvilket han besluttede sig for i 2015.

Flash var en af de første og måske den yngste til at blive pro-spiller i Starcraft. I en alder af blot 14 år begyndte Flash at konkurrerer på live-tv. Flash var kendt for at bruge en lineal, når han skulle beregne sit tastaturs og sin musemåttes præcise position på skrivebordet.    

 

7. Song “Smeb” Kyung-ho – League of Legends

Fra en koreansk esportsspiller til en anden, Smeb, som til dagligt spiller for KT Rolster, som er et af verdens bedste LOL-hold i verden.

Hvis Smeb ikke spillede League of Legends professionelt, ville han gerne have været professionel FIFA-spiller. I LOL er hans favorit skin Gravelord Azir.

 

8. Kuro "KuroKy" Salehi Takhasomi – Dota 2

Den tyske Dota2-spiller KuroKy er allerede blandt en af de mest respekterede esportsspillere i verden. Og man får bare endnu mere respekt for ham, når vi kan fortælle, at han blev født med komplikationer i forhold til hans ben, så han ikke kunne dyrke fysiske sportsgrene som fodbold, basketball og lignende. Så hvis du nogensinde har undret dig over, at han går på en anderledes måde, ved du nu hvorfor.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Thibault Camus/Associated Press

1. Michael og Brian Laudrup

De første fodboldbrødre på denne liste er et brødrepar, som står de danske hjerter meget nært, og ikke mindst hele fodboldeuropa, Michael og Brian Laudrup.

De to jævnaldrende brødre havde fodboldverden fornøjelsen af i 1990’erne og i starten af år tusindskiftet. Til sammen opnåede Laudrup-brødrene 190 landskampe (Michael 104 og Brian 86).

Begge spillere var med til at revolutionere fodbolden, som vi kender den i dag. På toppen af deres karriere var de nogle af de bedste fodboldspillere i Europa, og derfor var de selvskrevet på denne liste, også hvis vi ikke var danskere.

 

2. Frank og Ronald de Boer

Et brødrepar, som vi heller ikke kan komme uden om, er tvillingebrødrene Frank og Ronald de Boer. De hollandske juveler fik også lov til at spille flere landskampe sammen og blive i samme klub – i adskillige klubber faktisk og endda i nogle af Europas største, som Ajax, Barcelona og Rangers.

De to tvillinger havde i alt 179 optrædener for deres orangeklædte land. Sammen vandt de et hav af mesterskaber og andre titler. De var begge excellente i begge ender af banen, også selvom Frank spillede i forsvaret og Ronald i det offensive.

De var et komplet brødrepar, i hvert fald når det handlede om fodbold.

 

3. Ronald og Erwin Koeman

Holland kan åbenbart det med skabe sensationelle fodboldbrødre, for de næste brødre på denne fornemme liste er også hollandsk, nemlig Ronald og Erwin Koeman.

Disse to legendariske brødre var en fodboldgave af dimensioner. Begge var med til at vinde EM i 1988. Selvsamme år blev Ronald kåret som årets fodboldspiller, hvilket var prikken over i’et. Ronald var forbi nogle større fodboldadresser og var generelt bedre end sin brormand, ikke desto mindre var Erwin stadig en fremragende fodboldspiller.

Til sammen opnåede de to brødre 109 kampe for Holland (Ronald 78 og Erwin 37).

 

4. Giuseppe and Franco Baresi

Nogle vil nok sidde tilbage og tænke, hvem Baresi-brødrene er. Umiddelbart skal man også kende sin historie eller komme fra deres generation for at kende til disse to fremragende italienske fodboldbrødre. Uden for banen var de familiære, men på banen var de fjender, fordi, selvom brødrene var født og opvokset i Milano, så spillede Giuseppe for Inter og Franco for AC Milan. De to brødre deltog i adskillige Milano-opgør og var samtidig to italienske darlings i hver deres ende af byen.

Franco nåede at spille 87 landskampe, mens Giuseppe måtte nøjes med 18, for konkurrencen var hård på midtbanen på det tidspunkt. Hvis du stadig er i tvivl om, hvor gode disse brødre var, så kan du jo bare følge op på, hvad de brødre har vundet af titler.

Få din betting bonus!

 

5. Karl-Heinz og Michael Rummenigge

De sidste brødre på vores prominente liste er de to sydtyske giganter Karl-Heinz og Michael Rummenigge. Sammen vandt de adskillige mesterskaber med FC Bayern München. Karl-Heinz var uden tvivl den bedste fodboldspiller, som både kunne kalde sig Europamester og dobbelt Champions League-vinder, og sidst men ikke mindst vandt han Ballon d’Or to gange (1980 og 1981).

Brormand Michael+ kan dog prale med, at han vandt det tyske mesterskab og pokalen én gang mere end Karl-Heinz. Tre gange vandt Michael det tyske mesterskab og den tyske pokal.

Michael nåede at spille to landskampe, mens Karl-Heinz fik en stor landsholdskarriere med 95 landskampe. Sikke et brødrepar.

 

Andre nævneværdige fodboldbrødre

• Yaya og Kolo Touré

• Gary and Phil Neville

• Eden og Thorgan Hazard

• Jack and Bobby Charlton

• Rafinha and Thiago Alcantara

• Jerome og Kevin-Prince Boateng

• Diego og Gabriel Milito

 

Vi glæder os til at se om fremtiden bringer endnu flere fantastiske fodboldbrødre med sig.

*Credits: artiklens billede tilhører Diether Endlicher/Associated Press

Det er efterhånden blevet en normalitet i USA, at omvandrende pengepunge i form af rigmænd, køber forskellige sportsklubber i håb om at bringe klubben til succes og ikke mindst tjene penge. Denne udvikling har nu også ramt Europas sportsklubber, hvor rigmændenes magt tager til.

I den forbindelse har vi opsporet nogle af Europas største og måske mest hadede rigmænd.

 

1. Sheikh Mansour (Manchester City)

Premier Leagues popularitet har også spredt sig til de arabiske lande, hvor rigmanden, medlemmet af den kongelige familie i Abu Dhabi og sheiken, Mansour, endte med at købe Manchester City tilbage i 2008 for i omegnen af 1,8 mia. kroner.  

Siden 2008 har City fået tilføjet en stor mængde kapital, som har ført til flere rekordtransfers, og som i de flestes optik har ført til deres nuværende succes. Sheik Mansour skulle tilsyneladende have investeret 11 mia. kr. i Manchester City.

Det giver umiddelbart god mening, at Finanical Fair Play har haft City i kikkerten over en længere periode.

 

2. Roman Abramovich (Chelsea)

Den 53-årige russer Roman Abramovich var en af de første rigmænd, der købte en europæisk fodboldklub og som efterfølgende fik stor succes i en lang årrække, og som stadig har det, dog ikke i samme omfang.

Abramovich fik papir på Chelsea i 2003 og skulle eftersigende have pumpet i alt 9,5 mia. kroner i Chelsea gennem tiden. Der er altså mange penge at hente, hvis man tidligere har investeret i olieindustrien, for det er primært der, Abramovich har sin enorme formue fra. 

 

3. Nasser Al-Khelaifi (Paris Saint-Germain)

Sammen med Qatar Sports Investments ejer en af Qatars rigeste forretningsmænd, Nasser Al-Khelaifi, PSG. Al-Khelaifi og QSI opkøbte PSG tilbage i 2011. Flere nyhedsmedier mener, at rigmanden og hans bagland skulle have investeret over 8 mia. kroner i spillerindkøb, så klubben kunne få europæisk succes, hvilket vi kan konstatere, ikke er lykkedes endnu.

Khelaifi var blandt andet stærkt medvirkende til, at PSG hentede fodboldstjernen Neymar fra Barcelona i 2017 for 1,5 mia. kroner.

 

4. Dietmar Hopp (Hoffenheim)

I 2020 blev Dietmar Hopp den mest omtalte rigmand i hele fodboldverden, da han udnyttede en mulighed for at øge sit ejerskab af Bundesligaklubben TSG Hoffenheim til 96%, hvilket bestemt ikke faldt i god jord hos mange af de konkurrerende fodboldklubbers fans, som mener, Hopps suverænitet ikke hører til i fodboldens verden.

Hopp har siden 1990’erne investeret eksponentielt i Hoffenheim, som gik fra Kreisliga (10. bedste række i Tyskland) til Bundesliga på godt og vel 10 år.

Dietmar Hopp var en af grundlæggerne af den tyske softwaregigant SAP, hvor størstedelen af hans formue kommer fra.

 

5. Dietrich Mateschitz (Red Bull Salzburg, RB Leipzig)

Fra en upopulær ejer og forhadt klub til to andre forhadte klubber. Den østrigske RedBull-rigmand Dietrich Mateschitz har også en stor forkærlighed for sport, især fodbold, hvor han ejer den østrigske klub Red Bull Salzburg og den tyske fodboldklub RB Leipzig.

I 2005 opkøbte rigmanden den daværende klub SV Austria Salzburg, som man i dag kender som Red Bull Salzburg. I 2009 var Mateschitz ikke færdig med at investere i fodbold, og han grundlagde den tyske fodboldklub RB Leipzig, som i 2020 oplever stor succes i Bundesligaen og nu i Champions League.

Brøndby IF var i 2020 også kort inde i Red Bull-billedet, men indtil videre er det ikke blevet konkret. 

Oplev sports betting på højt plan

 

6. Stanley Kroenke (Arsenal)

Milliardæren, Stanley Kroenke, som ejer adskillige sportsklubber rundt omkring i verden, udviste interesse for Arsenal allerede i 2007, hvor han blot ejede en lille del af klubben. Siden 2007 er ejerskabet og kapitalindsprøjtningerne i Arsenal vokset.

I 2011 ejede han 63% af Arsenal. I 2018 skød han så 5,1 mia. kr. i klubben, som sikrede ham fuldt ejerskab over Arsenal.

 

7. Zhang Jindong (Inter)

I 2016 ville den kinesiske milliardær, Jindong ind på det europæiske fodboldmarked, og det kom han i stor stil, da hans selskab Suning Holdings Group valgte at investere gevaldigt i Inter i den italienske Serie A.

Mon ikke Christian Eriksen har fået hilst på den kinesiske rigmand efter sin ankomst, eftersom Jindong nok var årsagen til, at Inter havde råd til Christian Eriksen. Jindong skulle tilsyneladende eje 70% af Inter, som han betalte ca. 2 mia. kr. for.

 

8. Andrea Agnelli (Juventus)

Agnelli-familien har i en lang årrække ejet og ledet Juventus i Serie A. I 2010 blev Andrea Agnelli det fjerde Agnelli-familiemedlem, som har siddet på forreste række i Juventus’ bestyrelse.

Agnelli skulle angiveligt have skudt flere milliarder i Juventus gennem tiden. De var en af hovedårsagerne til, at Cristiano Ronaldo skiftede fra Real Madrid til Juventus, hvilket angiveligt kostede dem 900 mio. kroner.

Og det er bare en af mange dyre navne, som Juventus har hentet gennem de seneste år i håb om at vinde Champions League.

 

Afslutningsvis kan vi også konkludere, at rigmændene også begynder at udvise deres interesse for dansk fodbold. Blandt de største kan vi nævne Lars Seier (FCK) og Jan Bech (Brøndby), og der er flere end, hvad øjet kan skue. Om det er godt eller skidt, lader vi være op til den enkelte om at vurdere.

*Credits: artiklens billede tilhører Martin Meissner /Associated Press

1.    Den 27. oktober 2009 udgav spiludviklerfirmaet Riot Games et af nutidens mest populære esportspil, League of Legends.  

 

2.      I 2010 blev den første store professionelle LOL-turnering (WCG) afholdt med en samlet pengepræmie på 70.000 kr.

 

3.      For første gang i League of Legends’ levetid i 2011 blev verdensmesterskabet i LOL afholdt. Det skete sjovt nok ikke langt fra Danmarks grænser – nemlig i Jönköping i Sverige. Det år vandt det svenske esportshold, Fnatic, som var gevaldige underdogs, pudsigt nok det første verdensmesterskab i LOL.

 

4.      I 2012 opnåede League of Legends en status som det mest spillede PC-spil ud fra antal spillede timer i både Nordamerika og Europa. Strategispillets popularitet var steget til nye højder. Samme år blev det anslået, at LOL havde 11 millioner spillere om måneden, og LOL’s andet verdensmesterskab havde nu en samlet præmiepulje på ca. 13 mio. kr.

 

5.      I midten af 2012 bliver den første professionelle LOL-liga etableret, LCS (League of Legends Championship Series). Riot Games, som havde udviklet spillet, blev også grundlægger af ligaen. I 2020 omfatter LCS de tre underligaer LEC, LCK og LPL.

 

6.      I 2013 blev nogle af de bedste LOL-spillere i verden anset for at være professionelle atleter. Det skete blandt andet i Korea, Kina og USA. Senere spredte den opfattelse sig til andre lande og blandt andre LOL-spillere.

 

7.      I 2016 blev der månedligt registret over 100 millioner LOL-spillere verden over. Samme år til det sjette verdensmesterskab (Worlds 2016) lød den samlede præmiepulje på svimlende 35 mio. kr., hvilket var en af de største præmiepuljer i esport.

 

8.      I 2019 ramte LOL 115 millioner spillere på verdensplan. I 2019 havde LOL-mesterskabet over 100 mio. unikke seere, hvilket dermed var på niveau med flere af de største sportsbegivenheder i verden, såsom Super Bowl, dog overgår det ikke en VM-finale i fodbold, som i 2018 efter sigende havde haft 3.5 mia. seere.

 

9.      I 2019, da verdensmesterskabet i League of Legends fandt sted i Paris i Frankrig, blev semifinalen mellem G2 Esports og SK Telecom T1 set af intet mindre end fire millioner seere. Dermed fik esport-branchen endnu en rekord. 

 

10.   Under LOL-verdensmesterskabet i 2019 blev endnu en rekord slået. I løbet af hele turneringen blev der set i alt 478,1 mio. timer LOL. Til sammenligning blev Major-turneringen IEM Katowice i Counter Strike set i i alt 284,4 mio. timer.

 

Vi kan dermed konstateret, at lol betting er kommet for at blive!

 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Thibault Camus/Associated Press