Toronto Raptors vs. New Orleans Pelicans

De forsvarende NBA-mestre skyder sæsonen i gang på hjemmebane mod Pelicans, som håber på en form for genfødsel efter Pelicans har fået draftet en af de mest lovende college-spillere, Zion Williamson.

Raptors er vingeskudt op til den nye sæson, hvor Kawhi Leonard er smuttet til Clippers. Raptors’ grundstamme skal forsøge at redde, hvad der kan reddes og vise at de sagtens kan uden deres stadig elsket Kawhi.

Online betting-siderne tøver ikke en kende med at give Raptors favoritværdigheden til odds 1.35. Så meget kan det åbenbart ikke betyde, at Pelicans har landet Williamson og Raptors har mistet Kawhi.

Kamptidspunkt: onsdag nat, kl. 02:00

 

Los Angeles Clippers vs. Los Angeles Lakers

Vi kunne nærmest ikke have drømt om en bedre åbningskamp, især ikke efter både Lakers og Clippers har været på profil-jagt i transfervinduet. Battle of Los Angeles og muligvis kampen om den vestlige konference bliver en fryd for øjet i denne sæson.

Staples Center bliver forvandlet til et krigerisk bofællesskab, hvor en stor magtkamp skal gå sin gang, som ingen af de to hold vil tabe.

Desværre for kampen er Paul George for Clippers ikke blevet klar til en af sæsonens mest betydningsfulde kampe, men et brag af en kamp bliver det nu alligevel.

NBA-oddsene er umiddelbart tippet over til Lakers fordel (odds 1.74), måske fordi Paul George ikke er med. Clippers er dog stadig frygtet og derfor er oddsene også meget jævnbyrdige – en Clippers-sejr giver odds 2.14.

Kamptidspunkt: onsdag nat, kl. 04:30

 

Philadelphia 76ers vs. Boston Celtics

Al Horford skal byde sit gamle crew velkommen til sin nye hjemby, når Celtics skal forsøge at bevise Horford, at han ved en fejl skiftede til 76ers.

Den historistiske, men efterhånden sovende rivalisering mellem de to klubber, er begyndt at blusse en smule op igen, efter flere talenter, som er rykket op på de respektive klubbers førstehold, dyrker rivaliseringen for fulde gardiner.

I år bliver rivalopgøret uden de to store NBA-stjerner Jimmy Butler og Kyrie Irving, men begge hold har stadig kvalitet nok til at dyste med i toppen af øst konferencen og levere en pokkers god kamp, når de mødes torsdag nat, kl. 01:30.

Hvis du vil krydre kampen med lidt ekstra spænding, kan du finde oddsene på kampen her.

 

Minnesota Timberwolves vs. Brooklyn Nets

Det er sikkert, at Nets vil debutere i den nye sæson uden deres nye store profil Kevin Durant, som stadig døjer med akillessenen fra sidste sæson. De kan dog glæde sig over, at deres anden nye profil Kyrie Irving er fit for fight og klar til at give Nets en fremragende start på sæsonen.

Det bliver godt at få et indtryk af, hvordan Nets er stillet efter de gik transfer-amok, da de chokerede alt og alle ved at hente to NBA’s største profiler.

Timberwolves får det umiddelbart svært mod Nets og resten af sæsonen, men nye vinde blæser ind over Minnesota-holdet, som har fået ny træner, nyt system og Karl-Anthony Towns, som kun er blevet bedre med tiden. Kampen mod Nets skal give os en masse svar omkring Timberwolves’ nuværende tilstand.    

Kamptidspunkt: torsdag nat, kl. 01:30

 

Houston Rockets vs. Milwaukee Bucks

Westbrook og Harden er blevet genforenet i Houston. Meget har dog ændret sig siden de to sidst var holdkammerater - begge har etableret sig som dominerende profiler på deres respektive hold. Spørgsmålet er bare, om nogen af dem, er klar til at give afkald på en smule kontrol, så ikke mindst holdet og deres samarbejde kan fungere optimalt.

Sidste sæsons MVP, Giannis Antetokounmpo vil byde den nye duo fra Rockets op til dans, når han gæster Toyota center. Det bliver en sprængfuld kamp med masser af individuel klasse, især fra de tre førnævnte herrer.

Kampen er af ekstra betydning for Harden og Giannis, som konkurrerede om MVP-titlen i sidste sæson og hvilket de muligvis også kommer til igen i år – derfor vil de to kamphaner undgå at tabe ansigt over for hinanden.  

Ifølge oddsene bliver det umiddelbart Giannis, som kommer til at kigge ned i gulvet. Intet er dog sikkert for det bliver en utrolig tæt kamp, hvilket oddsene også antyder - 1.79 vs. 2.07.

Kamptidspunkt: fredag nat, kl. 02:00

 

Golden State Warriors vs. Los Angeles Clippers

Clippers kan ikke gemme sig bare nogle middelmådige præstationer i starten af sæsonen. De bliver kastet for løverne, så folket kan få svar på, hvad man kan forvente af Clippers i den nye sæson.

Omvendt kan vi også få lov til at se, om Golden State igen i år kan være med i titelræset. Er de i stand til at lave deres spritnye hjemmebane, Chase Center om til en frygtindgydende heksekedel, eller kommer der til at gå turistattraktion i den.

Bookmakerne har svært ved at forudsige en vinder og derfor adskiller vinder-oddsene sig i øjeblikket kun med 0.04 i Clippers favør.  

Gå tidligt i seng, for denne kamp vil man ikke gå glip af!

Kamptidspunkt: fredag nat, 04:30

 

Starten af den nye NBA-sæson bliver hele ventetiden værd – er du gal et program, som venter os. Skulle kampene udvikle anderledes end først antaget, er liveoddsene altid et godt alternativ.

October 21, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Online betting-siderne tilbyder en bred vifte af odds, vi har søgt og fundet frem til fem sandsynlige og fem mindre sandsynlige odds til den kommende Champions League-runde. Lad os komme i gang.

 

Fem af de sikre odds:

Følgende fem odds kunne man eventuelt overveje som et kombinationsodds.

Paris SG vinder til odds 1.55

Det kan godt være Club Brügge spillede uafgjort mod Real på Bernabéu, men PSG er i øjeblikket på et helt andet niveau og skal nok sikre sig sin tredje sejr i gruppe A.

 

Bayern München vinder til odds 1.38

Selvom det var et engangstilfælde, at Bayern München vandt 2-7 i Tottenham, så tyder alt på, at Bayern atter engang kommer let til tingene mod Olympiakos – tyskerne tørster nemlig efter international succes.

 

Liverpool vinder til odds 1.28

Genk har en klar og offensiv tilgang til fodboldspillet – det handler om at score flere mål end modstanderen. Den tilgang kommer Liverpool formentlig til at nyde godt af og straffe på det groveste –derfor vinder Liverpool.

 

City vinder til odds 1.20

Gruppe C er som forventet gået hen og blevet en ren walkover for Premier League-mestrene fra City. De kommer til at blæse CL-praktikanterne fra Atalanta omkuld på hjemmebane.

Liveoddsene kan godt gå hen og blive aktuelle, hvis målene bare begynder at strømme ind.

 

Juventus til odds 1.22

Det kræver ikke meget betænkningstid, hvad udfaldet bliver, når Lokomotiv Moskva skal på besøg i Torino – fodboldoddsene indikerer det også, Juventus kommer til at sejre i stor stil.                                                      

 

Hvis man kombinerer de fem ovenstående odds, får man et samlet og indbydende odds på: 4.01.

Man kunne eventuelt også overveje at smide Barcelona, Real Madrid og Tottenham med i oddset, men det vil vi overlade til jer selv om at bestemme.

 

Fem af de usikre odds:

Bayern München vinder begge halvlege til odds 3.10

Det lyder ikke dumt i vores ører, at Bayern kan gå hen og vinde begge halvlege til odds 3.10.  Det odds lyder yderst sandsynligt, især hvis Bayern fortsætter ud ad samme tangent som mod Tottenham.

 

City scorer over 3.5 mål til odds 2.63

Atalanta kommer med stor sandsynlighed til at få sig en slem en på opleveren, når de skal gæste Etihad Stadium i Manchester.

Det kan godt gå hen og blive et sandt mareridt for italienerne. 

 

Dortmund vinder over Inter til odds 2.90

Dortmund er ikke favorit, når de skal op imod Inter på udebane. Men vi vurderer, at Dortmunds kontrakniv kommer til at gøre ondt på Inter. En snæver sejr til tyskerne er sød musik i vores ører.

 

Tammy Abraham scorer til odds 2.43

Chelsea skal på en svær mission i Amsterdam, men vi har en fidus til Chelseas guldfugl, Tammy Abraham, som er godt bud på en målscorer i kampen. Han er brandvarm!

 

Messi scorer og leverer en assist til odds 6.50

Der er ofte en kæmpe forskel på Messis niveau på udebane i forhold til, når han brillerer hjemme på Camp Nou. Det håber vi Messi for en gangs skyld får lavet om på, når Barcelona skal en tur til Prag og møde gruppes klart svageste hold Slavia Prag.

 

Du kan finde et utal af andre Champions League-odds, hvis du havde nogle andre odds i tankerne.

October 21, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Det er ingen hemmelighed, at Liverpool indtil for et par måneder siden, var i trofæmæssige krise, efter syv lange år uden nogle former for titler af betydning.

I mellemtiden har de andre engelske topklubber, hentede den ene titel hjem efter den anden. Manchester United som historistisk set, er på samme niveau som Liverpool, har i den grad nydt godt af Liverpools trofæløse år.

Men hvem vinder egentlig, når det kommer til meritter, trofæer og titler. Det tager vi et kig på.

 

Titler i Division One (tidl. Premier League)  

Manchester United

7 titler

Liverpool

18 titler

 

Titler i Premier League

Manchester United

13 titler

Liverpool

0 titler

 

Titler i FA Cup

Manchester United

12 titler

Liverpool

7 titler

 

 

Titler i League Cups

Manchester United

5 titler

Liverpool

8 titler

banner

Titler i Champions League (tidl. European Cup)

Manchester United

3 titler

Liverpool

6 titler

 

Cup Winner Cup

Manchester United

1 titler

Liverpool

0 titler

 

Titler i Europa League (tidl. UEFA Cup)

Manchester United

1 titler

Liverpool

3 titler

 

Utroligt nok har Liverpools seneste triumf i Champions League udlignet Manchester United antal titler. Begge hold ender på 42 titler, i hvert fald i forhold til de ovenstående turneringer.

Hvis man skulle tage alle andre titler og trofæer med, ville United tage føringen. United kan stadig prale med at være det mest vindende engelske hold målt på alle titler og trofæer.

Men i forhold til de ovennævnte turneringer og antal titler, så er Liverpool ifølge online betting-siderne i øjeblikket de største favoritter til at vinde Premier League 19/20, og dermed deres første Premier League-trofæ. Hvis det skulle ske, kommer de op på 43 titler og overhaler dermed United i forhold til de ovennævnte turneringer.

Det har United dog en lille mulighed for at spolere, hvis de altså vinder deres indbyrdes opgør, men United er i et dilemma, hvem vil de helst have vinder Premier League - City eller Liverpool? Det er som at vælge mellem pest eller kolera for alle United-fans.

Oven på Uniteds forfærdelige sæsonstart, er der meget, som tyder på, at United ikke kommer til at gøre noget stort væsen af sig mod Liverpool. Premier League-oddsene er i hvert fald ubarmhjertige overfor United, som giver odds 4.85, hvis de skulle vinde.

Liverpool til gengæld, giver et favorabel odds på 1.73 – det er værd at overveje. Skulle kampen i starten have øretæve-lignende tendenser, så er liveoddsene en mulighed.

God fornøjelse med braget, som begynder på søndag kl. 17:30.

October 17, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Når du kan krydse vores tjekliste af, er du klar den til nye sæson i NBA, som venter lige rundt om hjørnet – lad os komme i gang!

 

1.     Westbrook og Harden er igen blevet et makkerpar

Raketterne fra Houston har fået ekstra brændstof i form af Russell Westbrook, så de formentligt kan nå endnu længere end i sidste sæson, hvor endestationen blev kvartfinalen.

Ifølge online betting-siderne er Rockets i top tre til at vinde Western Conference til odds 6.00, mens de er i top fem til at vinde NBA-mesterskabet i 2020 til odds 9.00. Dette er umiddelbart forståeligt nok eftersom Westbrook og Harden igen danner makkerpar.

 

2.     Clippers mener det seriøst i år

Sidste års NBA-vinder, Kawhi Leonard trækker Clippers-trøjen over hovedet i den kommende sæson. Paul George gør ham selskab, hvilket er et skræmmende scenarie for mange modstandere, at netop de to skal spille på samme hold.

NBA-oddsene har indtil videre udpeget en tronfølger efter Raptors, nemlig Clippers, som i øjeblikket er favorit til at vinde NBA 19/20 til odds 4.25.

I øvrigt bliver kampene mellem Lakers og Clippers klart nogle af grundspillets højdepunkter. Det første opgør mellem de to ærkerivaler, får vi allerede fornøjelsen af onsdag nat, d. 23. oktober, kl. 04:30.

Liveooddsene kan sagtens gå hen og blive en nødvendighed til dette festfyrværkeri af en kamp.

 

3.     Brooklyn Nets har nærmest fået et nyt hold

Svingdørene ved udgangene i Nets har været flittige benyttet i sommerpausen, hvilket har betydet, at svingdørene ved indgangene også har været i gang. Udskiftningen har derfor været forholdsvis stor i Nets, hvilket formentligt betyder, at der kommer til at gå lidt tid før ”det nye hold” er sammenspillet.

Ligaen og resten af verden er stadig i choktilstand efter Nets for par måneder siden annoncerede deres nyeste tilgange, hvilket ikke var hvem som helst. Det var nemlig to af ligaens All Stars-spillere, Kevin Durant og Kyrie Irving – Vi har stadig kaffe galt i halsen efter den udmeldelse – den kom ud af ingen ting.

 

4.     Boston Celtics har måske reddet offensiven

Kyrie Irvings afgang har efterladt et kæmpe tomrum i Celtics. Derfor bliver det spændende at se, om tilgangen af Kemba Walker udgør det rette udfyldningselement, som Celtics håber på.

Walker bliver dog ikke en enmandshær i offensiven, da Celtics også har hentet Enes Kanter. De to skal nok få splittet nogle forsvare ad.

>

 

5.     Lebron får hvad han vil have

Allerede i sidste sæson florerede rygterne om, at LeBron James havde spurgt Anthony David om, om han ikke ville komme til Lakers og opnå nogle store ting med ham.

Davis skulle ikke bruge meget betænkningstid, efter basketball-legendens forespørgsel og i juni blev det så officielt, at Davis og Lebron skal føre Lakers tilbage til deres storhedstid.

Det ville heller ikke komme bag på nogle, hvis Lebron også har haft en finger med i spillet, da det i slutningen af august blev officielt, at legenden Dwight Howard skal spille for Lakers i den kommende sæson.

Lakers er derfor med god grund også en af favoritterne til at vinde NBA 19/20.

 

6.     Curry får en hjælpende hånd i Warriors

Skader blev afgørende i finale-serien i sidste sæson for Warriors – og efter Kevin Durants afsked og Klay Thompson langtidsskadet, har Curry og Warriors brug for en hjælpende hånd.

Det har de umiddelbart fået i D'Angelo Russell, som kun kan gå hen og blive et hit på vestkysten.

 

7.     Har Heat fundet den nye Dwyane Wade?

Dwyane Wade er borte og Richardson har taget sin afsked i Miami, hvilket umiddelbart efterlader Heat i en meget skidt position inden den starten af den kommende sæson. Heat har forsøgt at tage affære ved at hente en af ligaens største stjerner, Jimmy Butler.

Spørgsmålet er bare, om Jimmy Butler kan udfylde Wades sko og om han kan få Heat til at løfte sig i samlet folk med ham som stjernen. Det må tiden vise.

October 16, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Oven på et besynderligt løb i Rusland, så tager Formel 1 i denne weekend til Japan og den berømte racerbane Suzuka.

Til trods for at Ferraris Sebastian Vettel og Charles Leclerc, havde en klar hastighedsfordel i Sochi, sikrede Lewis Hamilton sig alligevel sejren og kunne dermed udbygge sin føring yderligere i den samlet stilling til 73 point.

Duellen mellem Leclerc og teamkollegaen, Vettel, blussede yderligere op, inden sidstnævnte måtte trække sig fra løbet grundet tekniske problemer. Selvom Mercedes kan prale med en fremragende rekord i Japan, så er Ferrari stadig overbevist om, at de kan dominere løbet.

Lad os starte ud med et lille historisk resume om det japanske Grand Prix…

 

Det japanske GP: historisk resumé

De to første japanske Grand Prix’er fandt sted i 1976 og 1977 på Fuji Speedway. I 1976 var løbet blevet til et titel-opgør mellem Niki Lauda og James Hunt, men grundet monsun nægtede Lauda at køre, eftersom racerbanen var farlig at køre på.

I 1977 kørte Gilles Villeneauve galt og dræbte to tilskuere. Løbet røg ud af Formel 1 indtil 1987.

Da Formel 1 vendte tilbage til Japan, blev løbets hjemsted, Suzuka. Midlertidig i 1994 og 1995 blev Stillethavs Grand Prix’et afholdt. Det skete i Mimasaka på TI Circuit.

I 2007 og 2008 blev Formel 1 afholdt på Fuji Speedway, indtil det japanske Grand Prix flyttede tilbage til Suzuka i 2009 med en plan om at skifte imellem de to lokaliteter. Dette var en del af rivaliseringen mellem Toyota og Honda.

Under den økonomiske krise i 2010, blev Toyota trukket ud aftalen, hvilket resulterede i, at Suzuka sidenhen har afholdt det japanske Grand Prix.

Michael Schumacher, der er den mest vindende kører i det japanske Grand Prix, sikrede sig sit tredje og sjette verdensmesterskab i Japan.

 

Japans GP: seneste vindere

2018 – Lewis Hamilton

2017 – Lewis Hamilton

2016 – Nico Rosberg

2015 – Lewis Hamilton

2014 – Lewis Hamilton

 

 

Japans GP: flest sejre

6 – Michael Schumacher

5 – Lewis Hamilton

4 – Sebastian Vettel

2 – Gerhard Berger, Ayrton Senna, Damon Hill, Mika Hakkinen, Fernando Alonso

 

Formel 1-tips: det japanske Grand Prix 2019

Toto Wolff har udtalt sig, at Mercedes kommer med mindre opgraderinger i Japan, hvilket de har haft brug for, efter de har jagtet Ferrari lidt for meget i den seneste tid.

Sølvpilene har været dominerende i Japan i den hybride periode, men det betyder umiddelbart ingenting i forhold til, hvad F1-oddsene indikerer. Charles Leclerc og Lewis Hamilton er begge favoritter til at vinde løbet, Hamilton har dog en spinkel favoritrolle med et odds på 2.65 i forhold til Leclercs odds på 2.75.  

De fleste nyheder og tips handler i øjeblikket om Ferrari, hvilket umiddelbart giver god mening. Efter en turbulent halvsæson i den første del af Formel 1-sæsonen, så er Leclerc blevet dominerende og Vettel har genfundet formen, siden hans triumf i Singapore.

Udfordringen med at styre de to teamkollegaer, mens de fortsat har deres konflikter, kan meget vel sætte Mattia Binotto i en vanskelig position, atter engang. Hamilton vil være der med det samme, hvis han lugte den miste fejl, miskommunikation eller andre problemer mellem de to Ferrari-kørere.

Verstappen og Red Bull har haft lidt modvind i de seneste Grand Prix’er, men det vil stadig være dumt at afskrive Verstappen. Hans odds på 1.80 for at nuppe en podieplads er dog relativ lav sat med Red Bulls nuværende form taget i betragtning.

Hvis det bliver en regnfuld søndag i Suzuka, skal man holde et vågent øje med Verstappen, som sagtens kunne gå og blive gøre en god figur til odds 6.00. Regnen kan også gøre liveoddsene mere aktuelle, da flere uforudsigelige udfald kan forekomme.  

Kevin Magnussen så længe ud til at holde sin 8. plads i Sochi, men en kørefejl fra hans side førte til en tidsstraf og dermed sluttede danskerne på en 9.plads, som ellers havde kørt et flot løb indtil da.

Online betting-siderne tror i et match-up mod Grosjean, at danskeren vinder til odds 1.72. Det er i den grad værd at overveje, Magnussen har nemlig fået indhentet noget af den fortabte selvtillid.

 

October 10, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

1.     Geno Smith – plads til forbedring, det siger du ikke

Geno Smith sagde følgende, da han spillede for New York Jets, efter de havde sluttet sæson af med kun at vinde 4 kampe og tabe de resterende 12, hvilket var rekord.

"It's almost exciting to think about all the room for improvement that we have." 

Det er så trist, at det er sjovt!

 

2.     Drew Brees – provokerende og iskold?

Drew Brees blev engang ramt af en vandflaske, som en fan fra modstanderholdet havde kastet. I og med Chargers vandt kampen over Raiders, kunne Brees godt tillade sig at stikke lidt ekstra til dem og det må man sige, at han udnyttede til fulde;

"It might have been the hardest hit I took all day."

Iskoldt sagt - Lige på og hårdt!

 

3.     Joe Theismann – han er i hvert ikke selv nogen Einstein?

Den tidligere probowler, Joe Theismann var ikke særlig heldig, da han sagde følgende:

"Nobody in football should be called a genius," he said. "A genius is a guy like Norman Einstein."

Han har ikke just aflivet den stereotyp, som florerer, at football-spillere ikke er de hurtigste knallerter på havnen.  

 

4.     Jerry Rice – en undvigelsesmanøvre som ikke lykkedes

Alle stjerner vil gerne fremstå ydmyg – det forsøger de i hvert fald på, også Jerry Rice, som blev spurgt om, hvor god han er/var?

“I feel like I'm the best, but you're not going to get me to say that."

Politiker bliver Jerry Rice aldrig, han svarer for ærligt på spørgsmålene.

 

5.     Steve Smith – hævn over ex-kæresterne

Steve Smith ramte hovedet lige på sømmet, da han i et interview blev spurgt om, hvorfor det var spændende at spille på den nationale scene? Til svarede han:

"Family members get to see you play. … Ex-girlfriends who wish they wouldn't have dumped you, they're questioning themselves right now. So, it's fun."

Han havde vist et lille mellemværende med nogle ex-kærester.

 

6.     Bill Peterson – et eller to ords-problematikken?

Head coach, Bill Peterson var berømt for sine morsomme peptalks og forklaringer.

"Men, I want you just thinking of one word all season. One word and one word only: Super Bowl."

Nogle danskere vil helt sikkert nok skrive Super Bowl i et ord, men i USA er det altså to – måske var Bill Peterson halv danske eller af skandinavisk afstamning – hvem ved.

 

7.     Bill Peterson – kommer det til at gå op?

Den selv samme Bill Peterson, sagde engang følgende sætning?

“You guys line up alphabetically by height.”

Ja prøv det – så vare træningen slet ikke i en uendelighed? Vi vil i hvert fald gerne have set hans spillere gøre forsøget.

 

8.     Terry Bradshaw – dobbelt dum?

Terry Bradshaw er også kendt for del sjove citater, blandt denne her:

“I may be dumb, but I’m not stupid”

Gemmer der sig mon en dybere mening med denne sætning? En sprogforsker vil nok kunne komme med en forklaring.

 

9.     Michael Vick – matematik er i hvert fald ikke et af våben

Den tidligere quarterback, Michael Vick var vist blevet sacked lidt for ofte eller for hårdt efter følgende udtalelse:

“I have 2 weapons; my arms, my legs and my brain.”

Vi gav godt at vide, hvordan han har fået det til to våben? Det må være en gåde.

 

10. Metro Radio – efternavnet driller en smule

På en radiostation, havde efternavnet ikke ringet en klokke, før man havde brugt det alene i sætning. Det fandt de i hvert fald hurtigt ud af:

“Julian Dicks is everywhere. It’s like they’ve got eleven Dicks on the field.”

Personen der sagde dette, tager i hvert fald ikke fejl, hvis man altså misforstod, hvad personen sagde.

 

Det ville være interessant, hvis online betting-siderne begyndte at udbyde odds på mulige ord, som ville sagt under en NFL-kamp?

Men indtil det bliver aktuelt, kan du finde en masse NFL-odds og tilhørende liveodds, når der er amerikansk fodbold hele weekenden. God fornøjelse.

October 10, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Der er selvfølgelig et stykke tid til EM 2020, men man kan aldrig forberede sig for tidligt til den slags turnering. I og med næstes års EM bliver den første af sin slags på mange områder, så er det godt at være informeret.

 

Hvornår begynder EM 2020?

EM 2020 begynder i 2021 fra den 11. juni til den 11. juli

Åbningskampen finder sted på Stadio Olimpico i Rom den. 11 juni.

banner

Hvilken nation afholder EM 2020?

Hvis du tror, at vi allerede har afsløret, hvilket land, EM afholdes i, så tager du fejl, fordi i år, er ikke bare et nation vært, men hele 12 nation.

Det er første gang i turneringens 60 år, at 12 nationer skal være vært for Europamesterskabet. Derfor bliver EM 2020 også officielt omtalt som ”EURO for Europa”.

12 stadions i 12 byer rundt omkring i de 12 lande er blevet udvalgt til at afholde alle 51 kampe over de 31 dage, som EM varer.

Her er listen over de værtslande, -byer og tilhørende stadions:

Land

By

Stadion

Holland

Amsterdam

Johan Cruijff ArenA

Aserbajdsjan

Baku

Baku Olympic Stadium

Spanien

Bilbao

San Mamés Stadium

Rumænien

Bukarest

National Arena Bucharest

Ungarn

Budapest

Puskás Aréna

Danmark

København

Parken

Irland

Dublin

Dublin Arena

Skotland

Glasgow

Hampden Park

England

London

Wembley

Tyskland

München

Allianz

Italien

Rom

Stadio Olimpico

Rusland

Saint Petersburg

Saint Petersburg Stadium

 

Her er et grafisk overblik over værtsbyerne og stadions:

Hver værtsnation, som kvalificerer sig, er garanteret to hjemmekampe i gruppespillet. Derfor vil hver værtsnation, som kvalificerer sig, automatisk blive placeret i følgende grupper:

Gruppe A: Italien og Aserbajdsjan

Gruppe B: Rusland og Danmark

Gruppe C: Holland og Rumænien

Gruppe D: England og Skotland

Gruppe E: Spanien og Irland

Gruppe F: Tyskland og Ungarn

Hvis begge nationer i hver gruppe kvalificerer sig, trækker de lod om, hvem som får hjemmebane fordel i deres indbyrdes kamp.

 

Hvor bliver EM-finalen afholdt?

Wembley har fået æren af både at afholde de to semifinaler, som finder sted d. 7 og 8 juli og ikke mindst finalen d. 12. juli.

England er med god grund, ekstra opsatte på at leve op til sangen ”It’s coming home”, nu hvor man har muligheden for at vinde EM på hjemmebane – det ville være brikken over i’et for England, som ikke har vundet et Europamesterskab endnu. Derfor er det heller ikke overraskende, at online betting-siderne har England, som en af favoritterne til at vinde EM 2020, til odds 5.50.

Fodbold-oddsene på en potentiel Europamester ser i øjeblikket således ud:

1.      Frankrig: 4.50

2.      England: 5.50

3.      Belgien: 8.00

4.      Holland, Spanien, Tyskland: 9.00

5.      Portugal (forsvarende europamester): 15.00

Danmark giver i øjeblikket odds 81.00 – det odds bliver forhåbentlig lavere jo tættere vi kommer på EM.

 

Bliver VAR en del af EM 2020?

Det er også første gang i turneringens levetid, at VAR skal tages brug. Meget er sket siden VAR fik sin debut, hvor blandt andet flere af reglerne er blevet finpudset, så det ikke ødelægger, men kun gavne kampene. Især tilfælde med arm på bold, er blevet finpudset gevaldigt, så der ikke dømmes straffe hver gang, at bolden bare strejfer armen.

 

Vi kan se frem til et par spændende dage med masser af landskampsfodbold. Du kan finde liveodds på alle kampene, når de er skudt i gang – god fornøjelse.

Den vigtigste kamp set med danske briller, er kampen mod Schweiz på lørdag kl. 18:00.

October 10, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Samtlige nationer har spillet over halvdelen af deres gruppekampe i deres respektive grupper.

EM-kvalifikationen bevæger sig derfor ind i en afgørende fase, hvor de nationer, som ligger på vippen i forhold til andenpladsen (blandt andet Danmark), ikke har plads til flere bommerter.

Hvem skal levere varen i de kommende kampe? Lad os tage et kig.

 

Tjekkiet vs. England – Gruppe A

Tjekkiet kan tage en stor skalp, hvis de slår England på hjemmebane. Det er bare lettere sagt end gjort. Online betting-siderne tror ikke, at Tjekkiet får et ben til jorden - ligesom i den første kamp, hvor de tabte 5-0 til England. En tjekkisk-sejr giver odds 7.50.

England er selvskrevet som gruppevinder, mens andenpladsen bliver en duel mellem Tjekkiet og Kosovo. Et point adskiller dem i øjeblikket, derfor vil Tjekkiet gøre sig selv en kæmpe tjeneste, hvis de slog England.

Englænderne kommer nok til at undervurdere Tjekkiet en smule og måske også stille lidt alternativt op, hvilket kun er til tjekkernes fordel.

Kamptidspunkt: fredag kl. 20:45 – Gruppe A

 

Island vs. Frankrig – Gruppe H

Det havde set meget bedre ud for Island, hvis de ikke havde tabt den seneste kamp mod Albanien, så havde de været a point med Frankrig og Tyrkiet.

Island er nu tvunget til slå Frankrig, ligesom de slog Tyrkiet. De skal i de mindste give det et skud. 

Island skal håbe på en form for synergieffekt, hvis de skal slå Frankrig – alle skal spillere skal overpræstere, mens Frankrig skal undervurdere de islandske vikinger.

Det bliver en afgørende kamp for Island, for Frankrig og Tyrkiet mødes om mandagen. Frankrig er klart favorit til odds 1.45, men det tager islændingene ikke så tungt, det er de vant til det.

Kamptidspunkt: fredag kl. 20:45

DK Banner

Danmark vs. Schweiz – Gruppe D

Både Danmark og Schweiz sidder i en kattepine, efter flere svingende resultater i gruppen. Det har Irland udnyttet, som i øjeblikket fører gruppen med hen holds vis to og tre point ned til Danmark og Schweiz.

Danmark skal vinde deres indbyrdes opgør, sjovt nok er det også gældende for Schweiz. Sidste de to hold tørnede sammen leverede Danmark et sensationelt comeback, da de var bagud 3-0, men på små 10 minutter scorede Danmark tre mål og fik en vigtig uafgjort, som umiddelbart kan gå hen og blive skæbnesvanger.  

Danmark kan tage et kæmpe skridt på vej mod EM 2020, hvis de slår Schweiz. Det bliver en utrolig taktisk kamp, men Danmark skal frem over feltet, eftersom Schweiz har en kamp mindre end Danmark.

Fodbold-oddsene er på Danmarks side, hvor en dansk sejr giver odds 2.32 (schweizisk sejr til odds 3.30). 

Det bliver en fantastisk fodboldkamp i et udsolgt Telia-Parken.

Kamptidspunkt: lørdag kl. 18:00

 

Frankrig vs. Tyrkiet – Gruppe H

Gruppe H er blevet mere interessant end først antaget, hvor de fleste vel havde regnet med, at Frankrig uden problemer ville føre gruppen, men dette er ikke tilfældet.

Island er lige i hælene på Frankrig og Tyrkiet med tre point. Frankrig slog som forventet Island i fredags, dog ikke overbevisende..

Tyrkerne slog Frankrig sidst, hvorfor skulle de ikke kunne gøre det igen. De er opsatte på at gentage succesen fra sidst, en tyrkisk sejr ligger til odds 8.00 og fransk sejr til odds 1.80. 

Kamptidspunkt: mandag kl. 20:45

 

Sverige vs. Spanien – Gruppe F

Sverige skal håbe på, at Spanien stiller med en del reservespillere, eftersom de har gjort rent bord indtil videre.

Egentlig vil det ikke være en stor svækkelse, eftersom samtlige af de spanske reservespillerne kunne vippe de fleste af Sveriges startende elleve ud af startopstillingen – men lidt hjælper det da.

Kun et point adskiller Sverige og Rumænien, og Sverige mangler at møde dem på udebane, derfor vil et point imod Spanien lune godt.

Sverige må være optimistiske efter Norge spillede 1-1 med Spanien. Hvorfor kan de så ikke få godt resultat. En svensk sejr giver i øjeblikket odds 4.50.

Kamptidspunkt: tirsdag kl. 20:45

 

Schweiz vs. Irland – Gruppe D

Denne kamp er også af større betydning, eftersom Danmark er i direkte duel med disse to nationer, om de eftertragtede EM-billetter, men efter Danmarks sejr over Schweiz i lørdags, er Schweiz' sidste livsline kampen mod Irland, som skal vindes. 

Vinder Irland, er Schweiz så godt som ud af EM 2020 og ikke længere i deres egne hænder. Men mon ikke Schweiz kan hive en pligtsejr hjem mod Irland til odds 1.55.

Lad os følge op på denne kamp, når Danmark og Schweiz, og Georgien og Irland er blevet spillet.

Kamptidspunkt: tirsdag kl. 20:45

 

Du kan gribe til liveoddsene undervejs, hvis nogle radikale udfald skulle ske i løbet af de tre runder! God fornøjelse!

October 9, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Quiz-spørgsmålene:

 

  1.          Hvilket hold bliver kaldt ”American’s Team”?
  2.          Hvilken NFL-spiller går under navnet ”Big Ben”?

  3.          Hvem var kendt for at tænde for sit berømte ”Beast Mode”?

  4.          Hvilken spiller bliver kaldt ”Megatron”?
  5.          Hvilket hold har en fansektion, som bliver kaldt ”the Black Hole”?

  6.          Hvilken tidligere NFL-spiller gik under navnet ”World”

  7.          ”The Bus” var kælenavnet for hvilken tidligere NFL-spiller?

  8.          Hvilket NFL-stadion bliver kaldt ”Razor”?

  9.          Hvilken tidligere NFL-spiller kan prale med at blive kaldt ”the Brickwall”

  10.          ”All day” er tilnavnet til en NFL-spiller, som kunne løbe hele dagen, hvem er der tale om?

     

Lad os tage et kig på svarene:

 

1.     Hvilket hold bliver kaldt ”American’s Team”?

Svar:  Det må være noget af en cadeau at få at bliver kaldt ”America’s Team” – den hæder nyder Dalls Cowboys godt af, fordi de har fans i hele USA og ikke bare i lokalområdet.

 

2.     Hvilken NFL-spiller går under navnet ”Big Ben”?

Svar: Dette spørgsmål var måske en af de lettere, eftersom Ben Roethlisbergers kælenavne ofte bliver anvendt mere end hans oprindelig navn. Kælenavnet fik han, grundet hans størrelse i forhold til at være quarterback, så hvorfor kalde ham det samme, som det berømte klokketårn i London.

Ifølge online betting-siderne er Steelers helt ud af mesterskabskampen, selvom sæsonen lige er begyndt. De giver odds 101.0, hvis de skulle gå hen og tager fusen på alle.

 

3.     Hvem var kendt for at tænde for sit berømte ”Beast Mode”?

Svar: Der var en grund til, at Marshwan Lynch var kendt som ”Beast Mode” – Hans kraftfulde løbestil kunne flytte ethvert forsvar – hans naturlige hestekræfter var umenneskelige.

 

4.     Hvilken spiller bliver kaldt ”Megatron”?

Svar: Calvin Johnsons kælenavn er meget passende til en mand på knap 2 meter og som kan gribe bolde i et luftlag, som kun en anden transformer kunne gøre det. Han var samtidig ikke rar at spille overfor, derfor faldt kælenavnet på ”Megatron”.  

 

5.     Hvilket hold har en fansektion, som bliver kaldt ”the Black Hole”?

Svar: Oakland Raiders har NFLs mest skræmmende fansektion, som klæder sig ud på de mest uhørte måder. Man skulle nødig ende i unåde med disse fans.

NFL-oddsene tror næppe på, at the Black Hole, kan øge Raiders chance i forhold til at snuppe Superbowl-titlen i denne sæson. Så skræmmende er det sorte hul heller ikke, at det kan vende et odds på 67.00.

6.     Hvilken tidligere NFL-spiller gik under navnet ”World”

Svar:  Dette er klart et af mest kreative kælenavne på denne liste, men også et af de mest geniale. Hvem andre end legenden og måske den bedste wide-receiver nogensinde, Jerry Rice, bærer dette navn. Men hvorfor ”World” – fordi der ikke var en bold i verden, han ikke kunne gribe – hvilket var meget sandt.

 

7.     ”The Bus” var kælenavnet for hvilken tidligere NFL-spiller?

Svar: Hvis googler den kære Jerome Bettis, så forstår man mere, hvorfor kan blev kaldt bussen. Han ligner bestemt ikke mand, man har lyst til at løbe ind i i høj fart. Av for den!

 

8.     Hvilket NFL-stadion bliver kaldt ”Razor”?

Svar: Dette spørgsmål havde et meget logisk svar, nemlig Gillette Stadium, hvor Patriots har hjemmebane. En større uddybning behøves vi vist ikke komme med.

 

9.     Hvilken tidligere NFL-spiller kan prale med at blive kaldt ”the Brickwall”

Svar:  Ray Lewis var en frygtindgydende linebacker, som ofte fik spillere på skadeslisten, grundet hans ufattelig styrke. Flere spillere har udtalt, at mødet med Ray Lewis, var som at løbe ind i en murstensvæg.  Det kan kun have gjort ondt!

 

10. ”All day” er tilnavnet til en NFL-spiller, som kunne løbe hele dagen, hvem er der tale om?

Svar: Adrian Peterson kender de fleste, runningbacken, som havde sin storhedstid i Vikings og klart en af de bedste runningbacks i ligaen dengang.  Hans forældre gav ham kælenavnet ”all day”, fordi han kunne løbe hele dagen, som en anden Forrest Gump.

 

 

På søndag d. 13/10 er der NFL hele natten og dagen, så der er rig mulighed for at drage fordel af liveoddsene undervejs, når kampene er i gang. God fornøjelse.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Ben Margot/Associated Press

October 7, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I arenaerne i NBA, har det altid handlet om at levere et fantastisk show og stemning. ”Hvordan-gjorde-han-det!?” dunks, fortryllende boldbehandling og chokerende blocks, alt dette er naturligvis en stor del af showet, men meget af underholdningen skyldes også selve lokaliteten.

Alle holdene forsøger altid at give publikum en god oplevelse. Basketball-spillet skal naturligvis stadig være godt, men nogle arenaer kommer helt automatisk på ønskelisten grundet deres historie og prestige.

Andre, der for nyligt har bygget nyt, vil tiltrække et andet slags publikum, et publikum, som efter deres mening er stedet, hvor man burde være.

Nogle gange, er det fordi, at holdene skifter deres lokation. Nogle gange har de bare lyst til et splinternyt sted, som de gerne vil kalde deres hjem – og naturligvis nyde godt af de ekstra indtægter, der fører med. Af forskellige årsager er her, de bedste lokaliteter i NBA.

banner

Chase Center

Det kommer måske for mange, som lidt af spring, at smide Chase Center på denne liste, eftersom den ikke har afholdt en NBA-kamp endnu.

Golden State Warriors har byttet deres elskede Oracle i Oakland ud med Glitzy Chase Center i San Francisco og de kan ikke lægge skjul på, at dette handler om at drage fordel af Silicon Valleys rigdom.

Chase Center er blot en del af et enormt kompleks. Det kan eventuelt gå hen og ændre Warriors’ identitet og føre dem væk fra deres rødder i Oakland.

Det er endnu ukendt, hvad den nye lokalitet kommer til at betyde for basketball på vestkysten og om den nye arena kan komme i nærheden af den jordskælvene atmosfære i Oracle. Golden States første år i Chase Center vil blive anderledes end tidligere.

Efter Kevin Durant afgang til Brooklyn Nets og Klay Thompson skadet, er der usikkerhed omkring, hvordan Warriors’ chancer er i denne sæson. NBA-oddsene indikerer i hvert fald, at Steve Kerrs hold får det sværere end hidtil. I øjeblikket giver Warriors odds 12.00, hvis et mesterskab skulle blive hentet hjem.  

  

TD Garden

TD Garden, som normalt også bliver kaldt the Garden, har været Boston Celtics hjem siden 1995, da det erstattede Boston Garden.

Arenaen afholder både kampe for Boston Bruins og Celtics. Det er den største arena i New England og har et vidunderligt museum for alle Bostons sportshold gennem tiden.

Da TD Garden først åbnede, kæmpede både Celtics og Bruins bravt for at vinde titler. Tørken sluttede meget passende, da Paul Pierce, Ray Allen og Kevin Garnett førte Celtics til sejr over deres gamle rivaler fra Los Angeles Lakers i NBA-finalen i 2008.

To år senere stod de to rivaler igen overfor hinanden i finale-serien, hvor TD Garden var vært for tre af kampene. Men storspillende Kobe Bryant fra Lakers sørgede for en samlet sejr ved den lejlighed.

Tagspærene i TD Garden er plasteret til med rygnumre fra tidligere spillere, lige fra Pierce til Kevin McHale og Larry Bird.

 

Madison Square Garden

Madison Square Garden, er den ældste arena i NHL og NBA. Det er den mest ikoniske i NBA og måske inden for alle amerikanske sportsgrene.

En stor aften i the Gaarden, er ekstra speciel for enhver NBA-spiller. Kapaciteten, når der er basketball, er på ca. 20.000, hvilket gør den betydelig større end Chase Center.

Hjemmekampene for the Knicks har i den seneste tid, ikke været noget at råbe hurra for, men MSG vil altid tiltrække turister og Knicks superfan, Spike Lee.

Dens beliggenhed i hjertet af New York, giver arenaen en masse værdi. Mens nyere arenaer ofte bygges uden for byen, er Madison Square Garden mere end en blot en kort gåtur fra andre seværdigheder som Empire State Building.

På trods af et par turbulente år for Knicks, er MSG sammen med Fenway Park og Wrigley Field et af de meste kendte sportssteder i USA.

 

Staples Center

Selvom Staples Center ikke er så berømt som the Forum, så ligger det underlag til de mest fjendske basketball-opgør mellem de to Los Angeles-klubber.

Det er en kæmpe bonus, at arenaen er hjemmebane for to hold, fordi så har du en doble så stor chance for at se en NBA-kamp, hvis du skulle komme forbi Staples Center.

Der står 10 spiller-statuer ude foran Staples Center, skønt mange af de hædrede spillere, faktisk kun spillede på The Forum.    

Blandt de hædrede NBA-spillere, er Elgin Baylor, Magic Johnson, Kareem-Abdul Jabbar, Jerry West and Shaquille O’Neal, sammen med Lakers tidligere radio-kommentator, Chick Hearn.

Duellen mellem Lakers og Clippers i den kommende NBA-sæson 2019/20 bliver episk. Online betting-siderne og alle andre håber på at få en playoff-duel mellem disse lokalrivaler.

 

Scotiabank Arena

Scotiabank Arena er hjemsted for et af de mest spektakulære buzzer-beaters i NBAs historie, som pudsigt nok skete for et par måneder siden. Scotiabank Arena skabte en fantastisk atmosfære i NBA-finalerne i 2019.

Ligesom Spike Lee i Madison Square Gaarden, er rapperen Drake et velkendt ansigt på sidelinjen i Scotiabank Arena. Drake bruger en stor del af hans tid på at psyke modstanderens spillere. Han er mere end en fan, han er cheerleader-chefen.

Der var ekstremt højlydt i arenaen da playoffs og finalerne løb af stablen. Ude på Maple Leaf Square, lige uden for Scotiabank Arena, var støjen øredøvende, især da Kawhi Leonard ramte den buzzer beater mod Philadelphia 76’ers, som bouncede på kurven fire gange inden den gik i. Maple Leaf Sqaure blev kendt som Jurassic Park efter det.

Raptors forventes ikke at kunne forsvare deres mesterskab i 19/20-sæsonen, men mon ikke Scotiabank stadig vil være i fejrende humor, efter deres første NBA-titel nogensinde blev sikret i sidste sæson. Den følelse lever de stadig på – forståeligt nok.

En ting er dog sikkert – atmosfæren vil altid være speciel.

October 7, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard