VM 2019 i badminton er allerede i fuld sving, og Danmark er igen stærkt repræsenteret ved dette års VM, hvilket vi har været i mange år efterhånden - det har vi fundet tydelige beviser på, derfor præsenterer vi de 10 mest historiske danske VM-øjeblikke – og der var mange og vælge imellem. 

 

De største danske præstationer ved VM i badminton:

1. Flemming Delfs – verdensmester 1977 i herresingle

2. Lene Køppen – verdensmester 1977 i damesingle og mixed double

3. Steen Fladberg/Jesper Helledie – verdensmestre 1983 i herredouble

4. Thomas Lund – verdensmester 1993 i mixed double

5. Marlene Thomsen/Thomas Lund – verdensmestre 1995 i mixed double

6. Peter Rasmussen – verdensmester 1997 i herresingle

7. Camilla Martin – verdensmester 1999 i damesingle

8. Lars Paaske/Jonas Rasmussen – verdensmestre 2003 i herredouble

9. Thomas Laybourn/Kamilla Rytter – verdensmestre 2009 i mixed double

10. Viktor Axelsen – verdensmester 2017 i herresingle

 

1. Flemming Delfs – verdensmester 1977 i herresingle

Flemming Delfs er en af Danmarks mest vindende badmintonspillere. Hans storhedstid var i 1970’erne, hvor han vandt adskillige europamesterskaber. Hans storhedstid kulminerede, da han blev verdensmester i 1977 i Malmø. Danmark var så godt som sikret en guldmedalje, da Delfs stod over for sin landsmand Svend Pri i finalen.

Meget har ændret sig siden da, og derfor virker en komplet dansk finale desværre meget usandsynlig ved VM 2019. Online betting-siderne køber den i hvert fald ikke. Landene i Asien har gennem flere år sat sig tungt på størstedelen af finalepladserne.

 

2. Lene Køppen – verdensmester 1977 i damesingle og mixed double

Verdensmesterskabet i 1977 var Danmarks hidtil mest succesrige VM. Ikke kun Delfs sørgede for det, men også Lene Køppen, som både vandt damesingle og mixed double sammen med Steen Skovgaard.

Tre guldmedaljer ved et verdensmesterskab i badminton er ikke hverdagskost for et lille land som Danmark.

 

3. Steen Fladberg/Jesper Helledie – verdensmestre 1983 i herredouble

Efter de tre guldmedaljer i 1977 havde Danmark ramt en guldtørke. Seks år skulle gå, før Steen Fladberg og Jesper Helledie brød guldtørken, da de vandt VM i herredouble i 1983, og så endda på hjemmebane i København. Større bliver det vel ikke?

Steen Fladberg var tæt på at sikre sin anden guldmedalje ved VM i 1983, da han og Pia Nielsen tabte finalen i mixed double.  

 

4. Thomas Lund – verdensmester 1993 i mixed double

Guldmedaljerne ved de efterfølgende verdensmesterskaber kom i større og større mellemrum – først 10 år senere sikrede Thomas Lund en guldmedalje i mixed double sammen med sin svenske partner, Cathrine Bengtsson.

Danmark var stærkt repræsenteret i mixed double-finalen, da modstanderne var danske Jon Holst-Christensen og Grete Mogensen.

 

5. Marlene Thomsen/Thomas Lund – verdensmestre 1995 i mixed double

Derefter skulle vi ikke væbne os med meget tålmodig, for kun to år senere blev det til endnu et verdensmesterskab i mixed double, da Thomas Lund slog til igen, men med en ny makker i form af danske Marlene Thomsen.

Denne gang var det en ren dansk finale, hvor Jens Eriksen og Helene Kirkegaard måtte trøste sig med sølv. Thomas Lund kunne ikke nøjes med en finale og deltog også i herredouble med Jon Holst-Christensen. De var tæt på guldet, men et indonesisk makkerpar trak det længste strå.

 

6. Peter Rasmussen – verdensmester 1997 i herresingle

Guldmedaljerne begyndte at komme i mere jævne mellemrum, ingen havde dog regnet med at se Peter Rasmussen øverst på podiet. Han tabte første sæt 16-17 og var bagud 6-13 i andet sæt. De flest skiftede nok kanal, da danskeren længe så ud til at få bøllebank, men den unge dansker viste stort gåpåmod og leverede et overraskende comeback, som sikrede Danmarks første guldmedalje i herresingle i 20 år.

Sikke en bedrift af den daværende 22-årige dansker! Hatten af for det øjeblik, da det er en sjældenhed for Danmark at vinde et VM i herresingle.

 

7. Camilla Martin – verdensmester 1999 i damesingle.

Dansk badminton var inde i en gode stime i 90’erne, hvor det hvert andet år var blevet til guldmedaljer ved VM. Og VM i 1999 var heller ingen undtagelse, da nok den største danske kvindelige badmintonspiller, Camilla Martin, vandt guld i damesingle.

Forventningerne var store til den danske stjerne, og det levede hun bestemt op til, da hun slog kinesiske Dai Yun i tredje og sidste sæt med 10-11. Det var værd at vente 22 år på, at Camilla Martin skulle vinde VM i damesingle siden Lene Køppen.

Generelt var alle danskerne flyvende ved VM i 1999. Det blev til medaljer i alle turneringer - undtagen i herredouble:

-        Peter Gade og Poul-Erik Høyer Larsen fik bronze i herresingle

-        Mette Sørensen fik bronze i damesingle

-        Ann Jørgensen & Majken Vange fik bronze i damedouble

-        Michael Søgaard & Rikke Olsen vandt bronze i mixed double.

Det var klart et af de bedste verdensmesterskaber set med rødhvide briller.

 

8. Lars Paaske/Jonas Rasmussen – verdensmestre 2003 i herredouble

90’er-stimen blev der ikke fulgt op på ved årtusindskiftet. I stedet fik Danmark brudt en 20 år gammel forbandelse siden VM i 1983, da det rutinerede makkerpar Paaske & Rasmussen i 2003 kunne lade champagneflasken poppe, da de noget overraskende gjorde rent bord ved VM og vandt guld i herredouble.

Boblerne må have smagt ekstra godt den dag!

 

9. Thomas Laybourn/Kamilla Rytter – verdensmestre 2009 i mixed double

Danmark har altid kunne lege med i toppen af badminton, men især i mixed double, har Danmark haft gode præmisser. Det var Laybourn og Rytter endnu et godt eksempel på efter deres triumf ved VM i 2009.

De fejede al modstand af banen, også i finalen, hvor de vandt 21-13 og 21-17. Et par nye danske verdensmestre blev født.

 

10. Viktor Axelsen – verdensmester 2017 i herresingle

Otte guldløse år ved verdensmestrene skulle der gå, før en ung dansker ved navn Viktor Axelsen satte en stopper for de guldløse år.

Han besejrede den tidligere verdensetter og sit store idol Lin Dan i finalen – så kan man snakke om at få sin største drøm opfyldt.

Forståeligt var det, at den unge dansker ikke kunne begribe det store øjeblik og bogstaveligt talt ikke vidste, hvad han skulle gøre af sig selv.

Der er forhåbentligt mere i vente fra den danske komet, som helt sikkert ikke har smagt guld for sidste gang i sin karriere.

Desværre er Viktor Axelsen ikke med ved VM 2019 grundet en rygskade, men lur os ikke, om han kommer stærkere tilbage, og hvem ved - måske har han noget i ærmerne til OL næste år i Japan?

VM 2019 er allerede i fuld gang - du kan finde en masse liveodds, da hele ugen er plasteret til med en masse gode VM-kampe.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Vincent Thian/Associated Press

Først publiceret: d. 21.august 2019

VM i badminton finder sted fra d. 19. til d. 25. august 2019 og bliver afholdt i Basel, Schweiz. Omkring 50 nationer dyster om at blive verdens bedste i badminton.

Vi kommer til at vade os i underholdende og nervepirrende kampe fra første runde, hvor verdens bedste spillere vil ofre deres foretrukne arm for at blive verdensmester.

Lad os komme i gang.

 

Hvem har vundet de seneste verdensmesterskaber?

 

Hvilke danskere er med i år?

Den tidligere verdensmester i herresingle Viktor Axelsen måtte melde afbud til dette års verdensmesterskab grundet en rygskade. I stedet skal andre danskere overtage roret og styre Danmark mod så mange medaljer som muligt.

Damesingle: Hos damerne skal Line Kjærsfeldt og Mia Blichfeldt holde den danske fane højt. Ingen af dem er favoritter ved VM, men alligevel kan de godt gå hen og overraske - især Blichfeldt, som i 2017 opnåede sin bedste placering ved VM, da hun strøg i 1/8-finalen.

Kan Blichfeldt mon slå sin personlige rekord i år?

Herresingle: Anders Antonsen, Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Solberg Vittinghus skal trække det tunge læs i herresingle efter Axelsens afbud. Det er tre konkurrencedygtige badmintonspillere, der i den grad har niveauet til at komme langt ved VM.

Jørgensens bedste placering ved VM var i 2015, da han fik bronze. For Antonsens vedkommende var hans bedste placering i 2017 og 2018, da han nåede til 1/8-finalerne. I 2018 tabte han til Kento Momota, som gik hen og vandt VM i herresingle.

Vittinghus' bedste placering er ligesom Antonsen en 1/8-finale i henholdsvis 2018, 2015 og 2014.

Online betting-siderne har den største tiltro til Anders Antonsen blandt de deltagende danskere, efter hans forrygende indsats ved Indonesia Open, hvor han nåede finalen. Hold øje med den 22-årige dansker!

Damedouble: Danmark har i år to lidt uprøvede dame-par med i turneringen. Det drejer sig om Sara Thygesen/Maiken Fruergaard og Amalie Magelund/Freja Ravn. Makkerparret Thygesen/Fruergaard er i den grad mere rutineret end Magelund/Ravn, eftersom teenagerne Magelund/Ravn deltager ved deres første senior VM. Forventningerne er derfor ikke store til de unge og uprøvede danskere.

Omvendt kan Thygesen/Fruergaard sagtens komme til at gøre en god figur, hvis de rammer deres topniveau.

Herredouble: Kim Astrup/Anders Skaarup har fået en OK lodtrækning ved VM og kan med lidt held komme i en kvartfinale, men de skal vise tænder og slide badmintonketsjerne op, hvis det skal lykkes.

Mixed double: Sara Thygesen/Niclas Nøhr er et relativt nyt makkerpar og nåede kun til 1/32-finalerne ved VM i 2018. Forventningerne er derfor ikke store. Omvendt kan det kun gavne deres spil på længere sigt ved at spille så mange kampe sammen som muligt.

 

Hvem er favoritter ved VM 2019?

I herresingle er Kento Momota den spiller, man ønsker at slå, men samtidig frygter at møde. Verdensranglisten nr. 1 og den forsvarende verdensmester er på jagt efter sit andet verdensmesterskab.

Verdens nr. 2 Chou Tien Chen og verdens nr. 3 Shi Yu Qi skal forsøge at spolere Momotas planer.

I damesingle er den forsvarende verdensmestre og tredobbelte verdensmester Carolina Marin ikke blevet klar efter en knæskade, og derfor øjner hendes konkurrenter endelig en mulighed for at vippe Marin af tronen.

Verdensranglisten nr. 1 i damesingle, Yamaguchi, er åbenlyst et godt bud på en kommende verdensmester, men det er Tai Tzu Ying og Chen Yu Fei også. Det bliver neglebidende tæt i damesingle.

Semifinalerne ved VM finder sted lørdag fra kl. 10:00, og finalerne begynder søndag kl. 12:00.

 

Find en masse odds på kampene hos 888sport.dk og yderligere informationer om kampene på VM 2019s officielle hjemmeside. God fornøjelse.

 

Over årene, har sæsonens sidste Grand Slam lagt underlag til en masse historiske momenter.

Adskillige finaler har sat kammertonen for de efterfølgende tennis år, og har været vigtig for store og længerevarende rivaliseringer. De bedste US Open-spillere har aldrig fået lov til at gøre hvad de vil, når det kom til finalerne.

Der har været nogle store skuffelser, episke kampe og karriereforandrende sejre og nederlag.

Vi tager et kig på fem af de største finaler ved US Open nogensinde:

1984 - damesingle-finale: Navratilova vs. Evert

I deres 61 indbyrdes opgør, slog Martina Navratilova sin rival og gode ven Chris Evert ved finalen i US Open i 1984 og kunne dermed vinde sin anden ud af fire US Open-titler.

Navratilova var ubesejret i de seneste 12 kampe mod Evert, og var derfor ikke overraskende kæmpe favorit forud for finalen. Finalen blev dog tættere end forventet, da Evert fik presset Navratilova ud i tre sæt.

Navratilova havde vundet sine forrige 54 kampe og efter sin triumf ved US Open, udbyggede hun den statistik til 74 kampe, hvor hun smadrede rekorden i den professionelle periode.

Kampene mellem de to var altid fascinerende. Deres spillestil stod i kontrast til hinanden, og til trods for at Evert smed en 1-0-føring i sæt, var det noget af et gennembrud for amerikaneren, der knap nok havde været kampdygtig i de 12 foregående kampe.

Evert gik hen og vandt over Navratilova i deres efterfølgende kamp og stod ansigt til ansigt med den Prag-fødte venstrehåndsspiller sæsonen efter.

 

1995 – damesingle-finale: Graf vs. Seles

Mens finalen på banen var fascinerende, var det noget uden for banen, som gjorde finalen historisk. Monica Seles var vendt tilbage på tennisbanen efter at have siddet ude i en længere periode på grund af, at hun blev stukket ned af en fan, som ønskede at få Steffi Graf tilbage på førstepladsen på verdensranglisten.

Graf var under konstant pres gennem hele turneringen - hun blev stalket, når hun skulle ud og købe ind og med journalister uden for hendes bolig 24/7 efter hendes manager og far blev fængslet for skattesvindel for millioner vedrørende hendes indkomst.

Det første sæt gik i tie-break. Seles troede, at hun havde nailet den, men serven blev dømt ude og Graf smashede en vinder på anden serven, så hun fik reddet sættet, som hun senere gik hen og vandt.

Seles slog tilbage ved at vinde anden sæt, før Graf cruisede sig gennem tredje sæt ved at vinde 6-3 og hendes 18 Grand Slam. Seles og Graf er to af de største ikoner i tennis-historien – og finalen i 1995 ved US Open var en stor del af det.

 

2009 – herresingle-finale: Del Potro vs. Federer

Inden finalen i 2009 ved US Open, havde Roger Federer allerede vundet turneringen 5 gange i træk.

Efter et år med et hjerteskærende finalenederlag i Australian Open, og den første til smage Roland Garros succes, så det ud til, at Federer skulle blive den første mand i den professionelle periode, som kunne sikre sig seks US Open-titler i træk.

Den 20-årige del Potro startede langsomt, hvor hans nervøsitet hæmmede hans spil. Federer servede for at vinde sit andet sæt, men den unge argentiner gravede dybt og kæmpede sig tilbage og vandt sættet i tiebreak.

Federer gik hen og vandt tredje sæt, men endnu en tiebreak-sejr til del Potro afgjorde fjerde sæt. Udmattelse gjorde det af med den store schweizer, da del Potro kørte femte og afgørende sæt hjem med en 6-2-sejr.

På sit højeste niveau, blev Federer forhindret sin tredje Grand Slam det år. Federer er stadig på jagt efter sin sjette US Open-titel, og tennisoddsene indikerer en tro på den legendariske schweizer.

 

2012 – herresingle-finale: Murray vs. Djokovic

De britiske tennisfans kender alt for godt til Grand Slam-sorger. Andy Murray ankom til US Open i 2012 med fire Grand Slam-nederlag i bagagen, men han var den første britiske mand siden 1936, som tog afsted fra New York med et Grand Slam-trofæ i US Open.

Murray stod over for Djokovic i hans femte finale efter at have lidt et finalenederlag ved Wimbledon bare få uger tidligere. Djokovic var på det tidspunkt nummer to i verden med fem Grand Slams i trofæskabet.

Det var episk i enhver forstand. Fejlene var sjældne, lange partier var normalt. Kampen varede lige godt og vel over fem timer, og det første sæt var en 22 points tiebreaker, som var turneringsrekord.

Murray vandt første sæt og var to sæt foran, men den store Djokovic kæmpede sig tilbage og tvang kampen ud i et femte sæt. Murray startede ud som fyr og flamme og var foran 3-0, og derfra så han sig ikke tilbage og vandt sin første Grand Slam-titel.

Murray deltager umiddelbart ikke ved US Open i år, mens Djokovic ifølge online betting-siderne er favorit til at vinde turneringen i herresingle.

 

2018 – damesingle-finale: Osaka vs. S. Williams

I en alder af blot 20 år skulle Naomi Osaka stå over Serena Williams i finalen ved US Open i 2018.

Osaka havde været strålende i to uger, og besejrede til sidst en utilfreds Serena i to sæt, 6-2 og 6-4. Williams’ konflikt med dommeren stjal alle overskrifter på trods af Osakas flotte præstation.

Williams fik en straf for et udbrud og ved at smadre en ketsjer – Williams nægtede efterfølgende at give dommeren hånden efter kampen, men Osakas tilstand var urokkelig hele vejen igennem og drog fordel af Serenas frustrationer.

Selvom momentet ikke var som Osaka havde drømt om, var hendes succes ved US Open i 2018 stadig det moment, hvor hun for alvor meldte sig ind i toppen af tennisverden.

Osaka fulgte op på sin succes i USA få måneder senere, hvor hun vandt sin anden Grand Slam-titel i Melbourne. I år er hun igen en af favoritterne til at vinde US Open.

At gå fra at holde Counter Strike-turneringer i små sportshaller, med omkring100-200 tilskuere, og hvor størstedelen af de tilstedeværende tilskuere selv deltager i turneringerne, samt at pengepræmierne akkurat kunne dække de største omkostninger som transport, mad og overnatninger - så er Counter Strike et helt andet sted i dag.

Dengang foregik alle turneringer nationalt, og kun lokale hold deltog. I dag, 15 år senere, er Counter Strike på et helt andet niveau.

Alt omkring Counter Strike har vokset sig større i takt med teknologien, men også på grund af spillets udvikling. Det har ført til, at spillere fra alverdens lande pludselig har mulighed for at konkurrere mod hinanden, uden at den geografiske afstand er en forhindring.

Turneringernes pengepræmiere er vokset, antal af tilskuere og seere er eksploderet, lokationerne er blevet større. Og den rejse har endnu ingen ende taget. Counter Strike er kommet for at blive.

Denne har artikel har derfor til formål at kigge på, hvor langt Counter Strike er nået. Vi har valgt at besvare følgende spørgsmål:

1.       Hvilke CS-turneringer er de mest prestigefyldte?

2.       Hvilke CS-turneringer har de største pengepræmier?

3.       Hvilke CS-turneringer har de fleste seere?

 

1. Hvilke CS-turneringer er de mest prestigefyldte?

Flere og flere Counter Strike-turneringer er ved at se dagens lys - og dermed har flere turneringer også vokset sig større og blevet mere eftertragtede at vinde.

I Counter Strike eksisterer følgende turneringsrangeringer:

 

Kvalifikation:

Kvalifikationsturneringer er turneringer, hvor der bliver konkurreret om viderekvalifikation til de større turneringer.

C-niveau:

C-turneringer er betegnet som mindre og nationale turneringer, hvor nærmest kun mindre hold deltager. Eksempler på C-turneringer er:

•  ESL Italia Championship 2019,

•  Finnish Esports League Season 7: Online Stage osv.

B-niveau:

B-turneringer er et skridt opad rangstigen med større turneringer og flere svære modstandere. Eksempler på B-turneringer er:

•  Telenorligaen 2018,

•  Bucharest Gaming Week 2018 osv.

A-niveau

I A-turneringer bliver det for alvor seriøst, hvor holdene er nogle af de bedste i verden, og de bliver sponsoreret af Valve, som har udviklet Counter Strike. Her begynder vi at støde ind i de danske hold Astralis, North og Optic. Eksempler på A-turneringer er:

•  BLAST Pro Series: Lisbon 2018,

•  DreamHack Open Atlanta 2018 osv.

S-niveau:

S-turneringer de mest eksklusive og prestigefyldte turneringer, hvor verdenseliten i Counter Strike duellerer. Kun de bedste hold får lov til at opleve disse turneringer. Disse turneringer svarer til Champions League og Europa League i fodbold - eksempler på S-turneringer er:

•   ESL One: Cologne 2019

•   ESL Pro League Season 9 - Finals

 

Men de ultimativt mest prestigefyldte turneringer, som mange CS-spillere vil give deres højre hånd for at vinde, er Major-turneringerne. En Major svarer til VM i fodbold – større bliver det ikke i CS-verdenen.

Den første Major-turnering fandt sted i 2013 i Jönköping i Sverige, hvor det legendariske hold fra Fnatic vandt turneringen. Senere hen er andre trådt til, og ved den seneste Major-turnering ved Intel Extreme Masters XIII - Katowice Major 2019 vandt danske Astralis sin tredje Major-titel på 2 år.

Og årets anden Major venter lige rundt hjørnet, når StarLadder Berlin Major 2019 begynder d. 26. august og varer frem til d. 8. september. Esports-oddsene er allerede tilgængelige, hvor Liquid og Astralis er favoritter til at vinde Majoren til henholdsvis odds 2.75 og 3.50.

 

2. Hvilke CS-turneringer har de største pengepræmier?

Pengepræmierne i Counter Strike-turneringerne er naturligt nok størst i S- og A-turneringerne, grundet større mediedækning og sponsorater osv.

De CS-turneringer, som giver de største pengepræmier, er ikke just dem, som er de mest prestigefyldte f.eks. som Majors.

Den hidtil største pengepræmie, som en CS-turnering har haft, var i 2016 og 2017, da WESG-turneringen havde en samlet pengepræmie på $1.500.000. Vinderen af turneringen kunne gå hjem med $800.000 og andenpladsen med $300.000, resten skulle fordeles blandt de andre øverst placerede hold.

I 2018 og 2019 sænkede WESG-turneringen deres pengepræmie til $890.000.

Siden har det været sjældent, at pengepræmierne har overgået $1.000.000, som er normalt for næsten alle S-turneringer og nogle A-turneringer.

Ved den kommende Major – Berlin StarLadder 2019 er den samlede pengepræmie på $1.000.000. Vinderen bliver tildelt $500.000 og andenpladsen $150.000, mens resten bliver fordelt blandt de top 16-placeringer.

3. Hvilke CS-turneringer har de fleste seere?

Ikke overraskende er det selvfølgelig Major-turneringerne og S- og A-turneringerne, som har de fleste seere og tilskuere, fordi toppen af fødekæden befinder sig i disse turneringer.

Umiddelbart er det svært at komme med et nøjagtigt seertal på de forskellige turneringer, da flere streaming-tjenester og tv-kanaler har vist turneringerne.

Ifølge Esports Charts var den mest sete Counter Strike-turnering i 2017 ved PGL Major Kraków 2017, hvor turneringen havde 1.90 mio. unikke seere. Gambit Esports gik hen og vandt den turnering mod Immortals i finalen.

Året efter var seertallet fra Kraków tæt på at blive slået ved den første Major i 2018 - ELEAGUE Major 2018. Hele 1.83 mio. unikke seere havde fundet vej frem til skærmene.

Ved FACEIT Major’en i London senere på året havde turneringen 1.08 mio. unikke seere. Den turnering gik Astralis hen og vandt.

Året efter i februar og marts 2019 røg seertallet i vejret igen ved endnu en Major-turnering. Intel Extreme Masters XIII - Katowice Major 2019 fik tiltrukket 1.20 mio. unikke seere. Den Major gik Astralis også hen og vandt.

Kan Astralis vinde sin fjerde Major-titel ved Starladder Major Berlin 2019 og dermed blive rekordholder for flest Major-sejre? Online betting-markederne har kigget i spåkuglen og tror, at det bliver en duel mellem Astralis og Liquid. Omvendt skal de tage sig i agt for ENCE, Vitality og NA´VI.

Med ni løb tilbage af Formel 1-sæsonen 2019 og uden at sælge skindet før bjørnen er skudt, skal meget gå galt for den femdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, hvis det ikke skal blive til hans sjette mesterskab.

Hvis han formår at vinde i år, er han kun én mesterskabstitel fra at udligne den legendariske og måske største racerkører Michael Schumachers rekord på syv titler.

Vi må altså forvente, at Lewis Hamilton bliver ved et par år endnu i håb om at opnå sit livs mål og drøm - at slå tyskerens hidtil ubrydelige Formel 1-rekord.

Når den tid er forbi, hvem gør så krav på pole position i løbene og mesterskabstitlen? Hvem kommer til at dominere Formel 1, når Lewis Hamilton og Sebastian Vettel sætter hjelmen på hylden?

I det følgende har vi seks bud på en kommende verdensmester inden for lidt forskellige tidsperspektiver:

 

Max Verstappen – 21 år

Den belgisk-hollandske knægt tør vi godt udråbe til en kommende verdensmester i Formel 1. I en alder af blot 17 år debuterede han i Formel 1, og fire år senere er han efterhånden blevet et velkendt ansigt på de tre øverste podiepladser.  27 podiepladser er det blevet til siden hans debut.

En fremtidens mand i Formel 1, som har skræmmende mange år på bagen i en alder af blot 21 år. Vi ville kigge os over skulderen, hvis vi var Vettel, Hamilton og Michael Schumacher.

For selvom Verstappen har sit første mesterskab til gode, så kan vi sagtens forestille os, at han bryder flere rekorder i sin karriere, måske endda de magiske syv verdensmesterskaber, som Schumacher er rekordholder af.

Ham kommer vi til at se endnu mere til om 1-2 år, og derefter kommer han til at dominere yderligere 10 år. F1-oddsene er allerede glade for den unge Verstappen, som er den nærmeste udfordrer til Mercedes og Ferrari.

 

Charles Leclerc – 21 år

Verstappen har også allerede fundet sin fremtidige udfordrer til Formel 1-titlen, Charles Leclec. De to kamphaner kommer til at have deres stridigheder i fremtiden – den er lige så sikker som amen i kirken.

Monegaskeren fik sin debut i 2018 for Sauber Ferrari, og siden da har han imponeret alt og alle inklusiv Ferrari, som fik tilknyttet ham året efter sin debut. Klogt og en god investering, hvis Ferrari vil tilbage på den podieplads.

Han er en stjerne i svøb, og vi kan ikke se, hvorfor han ikke skulle blive verdensmester på et tidspunkt. I blot sin anden sæson er han i spil til at komme i top 5 og måske top 3, hvis alt går bedre end forventet.

Han mangler dog en smule mere erfaring, før han virkelig bliver afgørende i Formel 1 – giv ham fire til fem år.

 

Lando Norris – 19 år

En debutant og Formel 1-løbets yngste racerkører i 2019. McLaren har skudt papegøjen – Norris har i sin første sæson kørt som en bindegal veteran, hvilket bestemt kun er positivt ment.

Han har allerede overbevist os alle - han er kommet for at blive i Formel 1. Hans trives på racerbanen ligesom fisk i vand – han er i sit rette element.

To gange er han sluttet på en sjetteplads, hvilket er hidtil hans bedste placering i Formel. Taget i betragtning af, at det er hans første Formel 1, så er det imponerende af en teenager.

Hvis han fortsætter i samme gear, så kan den unge brite blive en stor legende i Formel 1 – hvis han altså først får lagt Lerlerc og Verstappen på is.

Vi giver ham 3-4 fire år mere, så er han en udfordrer til podiet og verdensmesterskabet.

 

Carlos Sainz Jr. – 24 år

Norris’ nuværende teamkollega Carlos Sainz Jr. har lidt flere år på bagen og er bestemt også en racerkører, som har instinktet og køreevnen til at lege med, hvor det er sjovt.

I den nuværende sæson ligger han godt i den samlede stilling på en syvendeplads. Den 24-årige spanier er måske ikke en åbenlys verdensmester sammenlignet med Verstappen, Leclerc eller Norris, men der en verdensmester gemt i ham – han skal ikke undervurderes.

Han er uden tvivl en lille underdog, og han skal nok arbejde mere for det end nogle af de andre kommende Formel 1-stjerner, hvis han skal slå dem en dag.

 

Pierre Gasly – 23 år

Selvom Pierre Gasly for nylig blev degraderet af Red Bull, så er vi ikke i tvivl om hans evner. Han er en kommende stjerne i Formel 1, og han er kun 23 år.

Hans degradering er kun et skridt på vejen, for han kommer stærkere tilbage med ild i øjnene. Det er kun de bedste sportsmænd, som kan løfte sig selv op igen – og det kan Gasly.

Hvis ikke Red Bull vil satse på ham, så er der helt sikkert andre konstruktører, som er villige til at give franskmanden en plads på holdet. Vi siger det bare, det vil de ikke komme til at fortryde.

Vi giver franskmanden 3 år, så er han flyvende på samtlige racerbaner i verden. Det bliver en fryd for øjet.

 

Vi udelukker selvfølgelig ikke, at andre racerkørere kan komme snigende bagfra, for som vi har set i en del sæsoner efterhånden, så har køretøjet betydet mere end racerkøreren, hvilket er lidt ærgerligt for løbets åbenhed og spænding.

Det påvirker online betting-markederne, som altid har en fidus til Ferrari eller Mercedes. Det bliver aldrig nervepirrende eller tæt – vi mangler en solstrålehistorie.

Apropos solstrålehistorie – tænk hvis Kevin Magnussen blev verdensmester? Liveoddsene er enige, det er en solstrålehistorie, hvis det skulle ske.  

Siden Premier Leagues begyndelse i 1992/93 har ligaen haft fornøjelsen af nogle af de bedste fodboldspillere i verden.

Siden Manchester Uniteds dominans i begyndelsen til de seneste år, hvor Manchester City og Chelsea har domineret, har Premier League altid haft spillere, som er blevet opfattet som blandt de bedste i verden på deres position.

Hvorvidt Premier League er den bedste liga i verden eller ikke, er en debat, vi kan tage på et andet tidspunkt. Men der er ingen tvivl om det rå talent, som fansene i Premier League har været vidne til i over de næste tre årtier.

Denne artikel er et resultat af en nærmest umulig opgave – at skulle vælge kun 11 spillere giver os svedige håndflader, for vi bliver nødt til at vælge nogle store navne fra.

Vores startellever tager udgangspunkt i en 4-3-3, hvis du skulle undre dig.

 

Peter Schmeichel

Det er en fornøjelse at kunne vælge en dansker til at vogte buret – for det er berettiget. De fleste, hvis ikke alle, ville have taget det samme valg. Han er klart en af de bedste målmænd, der har eksisteret.

Peter Schmeichel spillede otte Premier League-sæsoner for de Røde Djævle. I den tid vandt han fem mesterskaber med United, tre FA Cups og ikke mindst den famøse Treble i 1999, da United også vandt Champions League.

Han blev kronet til sæsonens bedste spiller i 1995/96 og er stadigvæk den eneste målmand i Premier League, som har vundet den pris.

En imponerende, men også skræmmende skikkelse i buret. Schmeichel er så ikonisk, som målmænd nu engang kan blive. Denne rette målmand til jobbet – uden tvivl.

 

Gary Neville

Dette var en no-brainer – Schmeichels holdkammerat var igennem flere år den bedste højre dør i Premier League, også i sine aldrende dage.

Han var aldrig prangende, ikke den hurtigste, stærkeste eller højeste spiller. Neville var en intelligent fodboldspiller, der brillerede ved at læse spillet og var en uopslidelig og hårdt arbejdende højre flanke. Dette gjorde ham til evig trussel, når han kom i overlap, hvilket David Beckham, Ryan Giggs eller Ronaldo regelmæssigt kunne drage fordel af.

Hvis det ikke skulle være nok til at overbevise jer, så har Neville også spillet hele 600 kampe og vundet ni Premier League mesterskaber og ligeledes været en del af PFA-holdet ved fem lejligheder.

 

John Terry

Midterforsvaret er en af de mest konkurrenceprægede positioner på banen. Valget stod imellem flere klassespillere, men den ene af positionerne gik til Chelsea-legenden, John Terry.

Terry fik sit gennembrud i sæsonen 00/01, og sammen med Lampard, Cech og Drogba dannede de Chelseas rygrad gennem midten af 2000’erne og begyndelsen af 2010’erne.

Når John Terry var bedst, var han uden tvivl den bedste midterforsvar i verden, hvilket gjorde, at han fortjent blev valgt til årets hold fire gange af UEFA.

Chelseas defensiv i Jose Mourinhos første gode periode var uigennemtrængelig – Terry var en stor del af det, ikke bare som fodboldspiller, men også som leder, idet han styrede sine tropper med hård hånd.

En undervurderet spiller i pasningsspillet også - den tidligere engelske kaptajn var mere end komfortabel med at spille sig ud af problemerne, hvis det var nødvendigt.

 

Rio Ferdinand

Ved John Terrys side har vi valgt den tidligere West Ham-, Leeds- og Manchester United-spiller Rio Ferdinand.

Ferdinands centrale forsvarskollega for United Nemanja Vidic havde vi også i overvejelserne, samt Vincent Kompany, Tony Adams, Jamie Carragher og måske Daniel Agger.

Hans holdbarhed og topniveau gør ham bedre stillet end de førnævnte fem. Ligeledes er det svært at argumentere mod en spiller som Rio, eftersom han blev valgt til PFA-holdet seks gange over et tidsrum på 11 år.

En dygtig pasningsspiller og med god fart, så han kunne spille højere oppe på banen. Ferdinand var en fuldendt midterforsvar. Hans tid i United med Vidic er måske det bedste forsvarsmakkerpar i Premier Leagues historie.

 

 

Ashley Cole

Vi fuldender defensiven med endnu en englænder, Ashley Cole - eftersom der ikke var nogle andre fornuftige udfordrere til positionen. Cole, en flerårig trofæ-vinder hos Arsenal og Chelsea. Han var den bedste venstreback i verden over en længere periode.

Cole spillede en stor rolle i de 14 Premier League-sæsoner som han havde hos de to London-klubber. Han vandt the Double med Arsenal i 01/02 og startede i 32 kampe i the Gunners uovervindelige sæson.

Hans syv FA Cup-triumfer er rekord, og han var heroisk for Chelsea, da de vandt Champions League i 2012. Antallet af medaljer fortæller kun en brøkdel af, hvad han ellers kunne.

Han var ultimativt en sublim forsvarsspiller, som lavede utallige clearinger på stregen gennem hele sin lange Premier League-karriere. Han udviklede sig også til at blive en solid offensiv venstreback.

 

Patrick Vieira

Endnu et medlem af Arsenals uovervindelige hold – Patrick Vieira var i tæt konkurrence med Roy Keane om denne position (den duel har jeg set et par gange før).

Den store franskmand spillede hos the Gunners i syv sæsoner, hvor han var med til at føre dem til to The Doubles og den uovervindelige sæson.

At finde en erstatning for Vieira har vist sig at være en umulig opgave for Arsenal, hvilket har efterladt dem langt fra striden om mesterskabet. Dette indikerer fodbold-oddsene også.

 

Steven Gerrard

Vi havde en lang diskussion og blev nærmest heller aldrig enige, da vi skulle vælge mellem Lampard, Scholes og Gerrard - en debat, som efterhånden er meget velkendt. Vi havde også Yaya Toure med i vores overvejelser, og det med god grund.

Valget faldt på Gerrard, da han blandt andet i 2005 blev kåret til den bedste spiller i europæisk klubfodbold, samt vandt en tredjeplads ved Ballon d’or samme år. Hele otte gange er han blevet valgt til PFA-holdet og den bedste spiller i Premier League i sæsonen 00/01. 

En komplet styrmand på midtbanen, som både kunne rydde op og score mål. Især nogle af de mål han lavede ud af ingenting – et dødbringende og brutalt langskud. Tænk at være målmand - av!

Gerrard kunne godt betragtes som Mr. Liverpool, især hvis han engang blev træner for Liverpool, hvilket er sandsynligt - bare se på Lampard i Chelsea og Solskjær i United.  

 

David Silva

Måske lidt overraskende for nogen, men den spanske magiker vil passe perfekt ind i en fri rolle med Gerrard og Vieira ved sin side.

Hans flow med bolden og skarpe vendinger er nærmest ikke set bedre i Premier League. Det er umuligt at få bolden fra ham, og hvis man er tæt på, spiller han bare bolden.

Siden han ankom til City i 2010, er han blevet et klubikon sammen med Kompany og Aguero.

En stjerne med fire mesterskaber - desværre er han kun blevet valgt til PFA-holdet i to omgange.

Formentlig den bedste kreatør i Premier Leagues historie. City var aldrig blevet så dominerende, som de er den dag i dag, uden Silva.

 

Cristiano Ronaldo

Taget i betragtning, at Ronaldo er en af de bedste fodboldspillere i hele fodboldens historie, var det et overraskende svært valg, for der er mange om buddet.

I modsætning til de andre på hans position, var Ronaldos Premier League-karriere kort. Han vandt tre titler, inden han strøg afsted til Real Madrid, hvor han vandt Champions League og sin første Ballon d’Or.

Hans niveau fra 06/07 til hans afgang, var så højt, at han var garanteret en plads på dette hold.

I 07/08 scorede han 42 mål i 49 kampe for United, som vandt Champions League og mesterskabet samme år. Det er umiddelbart den stærkeste individuelle præstation i Premier Leagues historie.

 

Thierry Henry

En tredje spiller fra Arsenals dengang uovervindelige hold - Henry er den femte mest scorende i Premier Leagues historie. I sin tid vandt han fire Golden Boots, 6 gange blev han valgt til PFA-holdet, og så vandt han to Premier League-mesterskaber.

Lynende hurtig med snævre og kvikke driblinger og en ubarmhjertig afslutter - Henry var ustoppelig til tider. Han var i stand til at gøre dig til grin på banen med de mest simple træk.

Franskmanden var rigtig uheldig med aldrig at vinde Ballon d’Or, hvilket han i den grad ellers havde fortjent.

Sikke en duo med ham og Bergkamp, som vi også havde i kikkerten, sammen med Drogba, Augero osv. (listen af gode angriber var lang).

 

Alan Shearer

Hvem ellers? Allan Shearers 260 Premier League-mål får stadig en til at tabe kæben.

Shearer udlevede drømmen. Han vandt mesterskabet med Blackburn Rovers i et stærkt samarbejde med Chris Sutton. Han blev den dyreste fodboldspiller i verden i sin tid, da han kom til Newcastle United.

Han scorede over 20 Premier League-mål i hver af de syv sæsoner, og han scorede mere end 30 mål i tre sæsoner for Blackburn.

Shearer var måske aldrig på de hold, som altid kæmpede med om titlerne, men hans målrekord taler for sig selv. Premier League-oddsene må have været glødende på Alan Shearer som målscorer dengang.

At finde vej til netmaskerne 260 gange ud af hele 441 kampe er det bedste argument, vi længe har set, og derfor har han også fået en plads på dette hold.

Fra mandag d. 26. august til søndag d. 8. september finder årets sidste Grand Slam-turnering sted. 

Kvalifikationsrunderne til US Open starter d. 19. august og forløber frem til d. 23. august.

De eneste to danskere, som deltager ved årets US Open, er,Caroline Wozniacki i damesingle og Holger Rune i juniorturneringen. 

Meget skal gå danskernes vej, hvis en Grand Slam-titel skal sikres. 

Desværre har der været langt mellem de få danske triumfer, der har været igennem tiden. Lad os tage en tur hen ad den danske memory lane i US Open. 

 

Største danske præstationer i US Open:

 

Caroline Wozniacki – finale i 2014 og 2009

Nok den største danske tennisspiller, Caroline Wozniacki har i adskillige år været tæt på at vinde Grand Slam-trofæet ved US Open. 

I 2009 kunne hun ikke været kommet tættere på trofæet, da hun fik tilspillet sig en plads i finalen mod belgiske og den store mester Kim Clijsters. Den kun dengang 20-årige dansker tabte i to sæt, men fik sat Danmark på verdenskortet i tennis.  

Året efter kom hun i semifinalen ved US Open, hvilket dog blev endestationen for danskeren.

I 2011 var hun igen tæt på, men i semifinalen var en af de største tennisspillere Serena Williams for stor en mundfuld for danskeren. 

Fem år skulle gå, før Wozniacki igen stod i en US Open-finale. Igen var modstanderen den samme som i semifinalen i 2011, Serena Williams. Revanche blev det ikke til, da Caroline tabte 6-3 6-3. 

Den danske tennis-darling har efterhånden været tæt på mange gange ved US Open - kan hun gå hele vejen i år? 

Online-betting-siderne og tennisoddsene antyder i hvert fald ikke, at Wozniacki kan gå hele vejen. Alligevel krydser vi fingre på vegne af det danske tennishåb. 

Jan Leschly – semifinale i 1967

I 1967 spillede Jan Leschly sig ind i dansk tennishistorie og  danskernes hjerter, da han spillede sig i semifinalen ved US Open i herresingle, som dengang hed US Championships. 

Jan Leschly stod over for amerikaneren Clark Graebner. Efter at have været nede 2-0 i sæt leverede Leschly et stort comeback og fik presset amerikaneren ud i et femte og afgørende sæt.

Desværre tabte Leschly sættet knebent med 5-7. Danskeren kunne dog trøste sig ved, at han grundet sin flotte præstation ved US Open kunne spille sig ind på en 10. plads på verdensranglisten. 

Siden Leschly har ingen dansker i herresingle formået at komme længere. 

 

Kurt Nielsen – vinder af mixeddouble i 1957

Kurt Nielsen er en Danmarks bedste tennisspillere nogensinde. Han blev nærmest født med en tennisketsjer i hånden – hans talent var umådeligt stort. Senere udmøntede hans talent og hårde arbejde sig i to finaler ved Wimbledon (1953 og 1955), desværre tabte han begge finaler.

Senere ved US Open i 1957 fik han endelig brudt Grand Slam-forbandelsen, da han sammen med amerikanske Althea Gibson vandt US Open i mixeddouble. 

Den præstation står tilbage, som en af de største Grand Slam-præstationer set med danske-briller. Kurt Nielsens triumf er den eneste Grand Slam-titel, en dansk spiller har fået ved US Open og ligeledes kun den tredje Grand Slam-titel i Danmarks historie. 

 

Dette års Super Cup spilles i Tyrkiet på BJK Vodafone Park i Istanbul.  

Super Cuppen i år er ekstra speciel, fordi det er første gang nogensinde, at to engelske hold skal møde hinanden i en Super Cup-finale. Det er femte gang ud af seks sæsoner, at to hold fra samme land har mødt hinanden - i alt er det sket otte gange.

Det sidste engelske hold, som stod i en Super Cup-finale, var Liverpool, da de i 2005 slog CSKA Moskva efter forlænget spilletid. I år skal Liverpool forsøge at vinde deres fjerde Super Cup-titel og Chelsea deres anden.

Hvordan er holdenes nuværende form?

Efter Premier League 19/20 blev indviet i weekenden fik vi mulighed for at vurdere Liverpools og Chelseas niveau inden Super Cup finalen.

Vi fik klar besked – Liverpool fortsætter, hvor de slap. Okay, de vandt 4-1 over en oprykker, mere skal man selvfølgelig heller ikke ligge i det, men de udspillede stadig et selvtillidsfyldt Norwich-hold.

I kontrast til Liverpools solide sejr – måtte Lampard sande, at hans Chelsea-mandskab er langt fra niveau efter 4-0 afklapsningen til United.

Eller havde Chelsea bare en dårlig dag på kontoret, som efterhånden alle tophold har prøvet. Meget skal i hvert fald strammes op hos Chelsea, hvis de ikke skal løbe ind i endnu endefulde.

 

Hvem har seneste vundet Super Cuppen?

18/19 – Atletico Madrid

17/18 – Real Madrid

16/17 – Real Madrid

15/16 – FC Barcelona

14/15 – Real Madrid

 

Hvem har vundet den flest gange?

5 – FC Barcelona

5 – AC Milan

4 – Real Madrid

3 – Atletico Madrid

3 – Liverpool FC

(1 – Chelsea)

 

Liverpool vs. Chelsea: Tips og odds

Efter Liverpools overbevisende sejr og Chelseas tunge nederlag i PL-premieren, fik fodboldoddsene til den kommende Super Cup-finale en anden lyd.

Oddset på en Liverpool-sejr faldt markant, mens oddsene naturligt steg på en Chelsea-sejr. I øjeblikket giver en Liverpool-sejr odds 1.60 og Chelsea-sejr odds 5.80.

Oddsenes taler deres tydelige sprog. Online betting-markederne blev overbevist i weekenden ligesom resten af fodboldverden gjorde.

Klicher har det dog med at vende tilbage i fodbold, hvis favoritrollen bliver for stor - husk nemlig på, at alt kan ske i fodbold.

Det kan jo være, at Chelsea fik et wakeup-call efter 4-0 nederlaget og derfor vil indstillingen være en helt anden mod Liverpool. Ingen tvivl.

De første 20 minutter bliver udslagsgivende for hvilke udfald vi kan forvente i kampen. Overvej eventuel i starten en lav indsats på, at der bliver scoret under 2.5 til odds 2.15. Derefter kan du overveje liveoddsene, hvis det førnævnte bet allerede er tabt.

Der kan meget vel gå taktik i den, bare husk tilbage på CL-finalen i år.  

Kamptidspunkt: onsdag kl. 21:00

I Danmark har det altid været opfattet som en sensation bare at nå til Champions League- eller Europa League-gruppespillet, hvilket desværre ikke sker ofte nok i dansk fodbold. 

Det eneste danske hold, som i nyere tid har fået etableret sig i Europa, er løverne fra FC København. De andre danske klubber har sporadisk forsøgt at følge FCK’s fodspor, men indtil videre uden held.

Igennem de seneste 10 år har vi dog haft fornøjelsen af flere store europæiske sæsoner. Vi tager et kig på de største: 

Oversigt:

FC København vs. Marseille

FC København vs. Chelsea

FC Nordsjælland - CL-gruppespil

FC København – CL-gruppespil

Esbjerg fB vs. Fiorentina

AaB vs. Club Brügge

FC Midtjylland vs. Manchester United

FC København vs. Ajax Amsterdam

FC København vs. Atletico Madrid

 

FC København vs. Marseille - 1/16-finale (EL 09/10)

I 09/10 tegnede FCK’s europæiske sæson sig ikke til at blive nogen succes, da de samlet tabte til APOEL Nicosia og missede CL-gruppespillet. 

Men i stedet endte FCK i gruppespillet i Europa League, hvilket kunne betragtes som et plaster på såret.  

FCK endte i en forholdsvis overkommelig gruppe bestående af: CFR Cluj, Sparta Prag og PSV Eindhoven. PSV var overlegne i gruppe K og gik ubesejret videre. FCK fulgte trop, efter de i sidste runde slog deres direkte konkurrent om andenpladsen Sparta Prag. 

Lodtrækningen til 1/16-finalerne gik dog slet ikke FCK’s vej, da Champions League-deltagerne Marseille røg op af hatten. 

FCK fik ikke et ben til jorden, da de tabte det første opgør på hjemmebane med 1-3 – derfra var løbet ligesom kørt, og de endte også med at tabe 3-1 i Marseille. 

Set i bakspejlet, endte den europæiske sæson dog mere end godkendt. 

 

FC København vs. Chelsea – 1/8-finale (CL 10/11)

Erfaringen fra forrige sæson i Europa spillede en stor rolle i den efterfølgende sæson, da FCK slog BATE og Rosenborg i CL-kvalen og fik en fod inden for det forjættede land, mod de bedste klubber i Europa i CL-gruppespillet. 

FCK og alle de andre danske klubber, som sjældent kvalificerer sig til gruppespillet, står altid med blandede følelser, når lodtrækningen til gruppespillene finder sted. På den ene side vil man gerne møde de bedste af de bedste, men på den anden side vil man også gerne videre fra gruppespillet. 

For FCK’s vedkommende blev det til en kombination af begge scenarier, da de trak det spanske storhold FC Barcelona, og derefter fulgte Panathinaikos og Rubin Kazan, som FCK burde kunne måle sig med. 

Og det viste sig, at det kunne de, da FCK sikrede sig andenpladsen i gruppen med Barcelona på førstepladsen.

En 1/8-finale i Champions League var en milepæl for dansk fodbold, og det blev kun større, da de kommende Premier League-mestre i den sæson, Chelsea, var den næste udfordring. De engelske løver mod de danske. 

FCK kunne være begge kampe bekendt og mere end det. Chelsea havde svært ved at åbne op for københavnerne. Desværre blev hjemmebane-nederlaget på 0-2 afgørende, da FCK flot, men ikke nok, spillede 0-0 på Stamford Bridge.

En stor europæisk sæson for FCK og dansk fodbold.

 

FC Nordsjælland - CL-gruppespil (12/13)

FC Nordsjællands mesterskab i 11/12 kastede en ekstra belønning af sig, da de kunne kvalificere sig direkte til CL-gruppespillet. Dette var første gang, FC Nordsjælland skulle bide skeer med de største klubber og fodboldspillere i verden. 

Alle i Danmark var lidt bekymrede på vegne af Nordsjælland, og om de ville komme helskindet ud af deres europæiske eventyr. Gruppen bestod af Chelsea, Juventus og Donetsk. Deres bedste resultat var mod Juventus, da de spillede 1-1 i Parken. 

Nordsjælland sluttede ikke overraskende på sidstepladsen i puljen med en målscore på 4-21. Av for den - men hvad havde vi også forventet?        

 

FC København – CL-gruppespil (13/14)

FCK måtte nøjes med Europa League i de foregående sæsoner (11/12 & 12/13), før der igen stod Champions League på programmet.

De kvalificerede sig direkte til gruppespillet, efter de vandt mesterskabet. Men det blev aldrig FCK’s Champions League, da gruppen bestod af Real Madrid, Juventus, Galatasaray. 

De sluttede sidst i puljen, men fik en kæmpe oplevelse ud af det og lidt flere koefficientpoint til dansk fodbold. 

 

Esbjerg fB vs. Fiorentina – 1/16-finale (EL 13/14)

Nu hvor FCK ikke fik et ben til jorden i Champions League, måtte et andet dansk hold træde til. Det blev Esbjerg, som noget uventet havde kvalificeret sig til Europa League-gruppespillet efter at have besejret det stærke franske hold St. Etienne i playoffen. 

Esbjerg røg i gruppe med Salzburg, Elfsborg og Standard Liege - en umiddelbart svær gruppe for Esbjerg, som klart var underdogs i gruppen. Denne rolle faldt dog i god jord hos vestjyderne, som overraskende vandt fire af deres seks kampe, hvilket var nok til at sende dem videre til en 1/16-finale som toer. 

Hatten af for Esbjerg, som virkelig havde fået alt til at gå op i en højere enhed i gruppespillet. 

De gav sig heller ikke uden kamp i 1/16-finalen mod Fiorentina, hvor de samlet tabte 4-2. 

En fornøjelse at se, at det ikke kun var FCK, som kunne klare sig i Europa.  

 

AaB vs. Club Brügge – 1/16-finale (EL 14/15)

Både AaB og FCK var i den sæson røget ud af CL-kvalen og måtte tilspille sig en gruppebillet i Europa League, og det formåede de på flotteste vis. Nu havde vi to danske hold i et europæisk gruppespil.

FCK fandt aldrig rytmen i deres gruppe med Torino, Club Brügge og Helsinki, hvor de endte på sidstepladsen. Lidt skuffende ovenpå FCK’s ellers store europæiske erfaring. 

Igen var det tid til, at et andet dansk skulle tage over for FCK, og det må man sige, de danske mestre fra AaB gjorde. 

Deres gruppe var heller ikke nær så svær som FCK’s gruppe. Gruppen bestod af hold som Rio Ave, Dynamo Kiev og Steaua Bukarest. 

Det holdt hårdt for AaB, som dog vandt tre kampe og løb ind i tre nederlag, men 1/16-finalen blev sikret i sidste spillerunde, da Steaua Bukarest ikke kunne gøre arbejdet færdigt på hjemmebane, og det sendte AaB overraskende videre. 

I 1/16-finalen ventede danskernes bøddel Club Brügge, som tidligere i turneringen havde slået FCK 4-0 og spillet 1-1 mod dem i gruppespillet.  

AaB tabte fortjent samlet med 6-1 til bøddelen, som igen slog til mod et dansk hold.

FC Midtjylland vs. Manchester United – 1/16-finale (EL 15/16)

Sæsonen i Europa startede skidt for Midtjylland, som røg tidligt ud af CL-kvalen. Og derfra blev det ikke just lettere, da det engelske Premier League-hold Southampton røg op af  hatten i kampen om Europa League-gruppespillet.

Midtjylland fik på fornemste vis 1-1 på udebane og gjorde arbejdet færdigt på hjemmebane med en smal og fightende 1-0-sejr. De fleste havde nok ikke set den komme, at Midtjylland kunne måle sig med et Premier League- hold. 

Succesen ville heller ingen ende tage i gruppespillet, hvor Midtjylland meget snævert sikrede sig andenpladsen i gruppen bestående af Napoli, som bare gjorde rent bord med seks sejre, samt Club Brügge og Legia Warszawa.

Nu håbede Midtjylland på en af de helt store destinationer, og det kunne man roligt sige, at det blev, da selveste Manchester United stod for tur eller omvendt. 

Midtjylland fik alle i Danmark, men nok også det meste af Europa til at tabe kæben, da de vandt det første opgør på hjemmebane med 2-1. Vanvittig præstation. 

Midtjylland, Danmark og Europa kom dog relativt hurtigt ned på jorden igen, da Manchester United viste deres klasse ved at udstille midtjyderne på Old Trafford med en 5-1-sejr. 

Slut var det ovenpå et ellers imponerende midtjysk eventyr i Europa. Fodboldoddsene indikerer også, at det er slut for Midtjylland, efter deres 4-2 nederlag på hjemmebane mod Glasgow Rangers. 

 

FC København vs. Ajax Amsterdam – 1/8-finale (EL-16/17)

For dansk fodbold var sæsonen 16/17 en af de resultatmæssigt bedste, da både Midtjylland, Brøndby og Sønderjyske kom langt i Europa League-kval.

Desværre havde de tre hold hverken heldet eller kvaliteten til at kvalificere sig til gruppespillet. Den tjans tog FCK sig af. Vejen til CL-gruppespillet var lang, men FCK viste format mod APOEL Nicosia og kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League. Det samme kan ske i år, da FCK i følge online betting-markederne er favorit til at gå videre mod Røde Stjerne. 

I gruppen ventede Premier League-mestrene fra Leicester, FC Porto og Club Brügge. En solid gruppe, men en gruppe, FCK sagtens kunne få noget med fra. 

Og det gjorde FCK - med en solid defensiv tabte FCK kun én kamp i gruppespillet, hvilket sikrede dem en plads i 1/16-finalen, hvor en mindre overkommelig modstander ventede, nemlig PFC Ludogorets Razgrad. 

Den solide defensiv blev krydret med kyniske kontraangreb, da de nærmest sikrede sig videre avancement i det første opgør ved at vinde 1-2 på udebane.

FCK kørte den hjem ved at spille 0-0 i Parken, og nu var det tid til at møde et hold af international klasse i 1/8-finalen, nemlig Ajax Amsterdam.

FCK viste igen klassen ved at vinde 2-1 på hjemmebane, men på udebane manglede FCK skarpheden, hvor Ajax vandt 2-0 og gik videre til kvartfinalen på reglen af flere udebanemål. Bittert! 

 

FC København vs. Atletico Madrid – 1/16-finale (CL 17/18)

Desværre røg FCK’s plan A i vasken, da de missede CL-gruppespillet efter have tabt til Qarabag FK med et sølle udebanemål. Uheldigt for FCK, men de kunne trøste sig ved, at gruppespillet i Europa League var sikret. 

Endnu mere heldigt var det, at FCK trak nogle overkommelige modstandere: Lokomotiv Moskva, FC Sheriff og FC Zlin. 

Modstanderne var dog knap så overkommelige, som først antaget. FCK vandt kun to kampe og spillede tre uafgjorte, hvilket åbnede gruppen. 

I sidste gruppekamp skulle FCK slå FC Sheriff, hvis de skulle overtage deres plads på andenpladsen, og blive en del af slutspillet.  2-0 vandt FCK, og en 1/16-finale var dermed en realitet. 

Om det var fedt eller bare på godt jysk træls, at Atletico Madrid røg op af hatten, vil vi overlade til hver enkelt. 

FCK mistede fodfæstet i den første kamp ved at tabe 1-4 i Parken, og så var løbet for FCK så godt som kørt. På udebane havde FCK intet at stille op mod Atletico Madrid, og selvom FCK leverede en hæderlig indsats, måtte de stadig nøjes med et 1-0 nederlag. 

Det er langt fra niveauet i toppen af dansk fodbold til toppen af spansk fodbold. Man havde vel troet, at afstanden var så stor, fordi alt kan ske i fodbold. 

Følg med i, hvordan det kommer til at gå de danske hold i år hos 888sport, hvor du kan finde et hav af liveodds på de danske kampe - vi krydser fingre og ønsker jer god fornøjelse.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Sascha Steinbach/Associated Press

Først publicereret d. 28. september 2020

Det bliver på mange måder en ny udgave af Premier League i denne sæson, da flere ændringer træder i kraft.

Den største ændring bliver, at dommerne fra nu af kan benytte VAR som hjælpemiddel, så de i større omfang kan træffe de rigtige beslutninger og dermed retfærdiggøre besværlige kendelser på banen.

VAR kommer i den grad til at have sin effekt på godt og ondt i nogle af de kommende kampe - bare tænk på Champions League i sidste sæson.

Ud over VAR, kan klubberne og ikke mindst spillerne se frem til en lille spillerpause i februar, hvor en runde kommer til at foregår over to weekender – weekenden fra den 8 og 15 februar.

Det er længe blevet diskuteret, at det tætte kampprogram i England har givet andre klubber, udenfor England, en større fordel i forhold til at præstere bedre i Champions League og Europa League. Det bliver der delvist lavet om på nu.

Du kan læse meget om, hvad der ellers er nyt i Premier League 19/20 her.

Hvad for nogle kampe og odds kan vi se frem til i første runde?

Liverpool vs. Norwich

Liverpool og Norwich får lov til at åbne Premier League-ballet for den nye sæson.

Det bliver lige på og hårdt for oprykkerne fra Norwich, efter deres tilbagevenden til den bedste engelske række.

Et på besøg på Anfield i første runde, havde en hver oprykker nok været foruden, især efter Liverpools vanvittige hjemmebanestatisk fra sidste sæson – 0 nederlag, som det eneste hold i Premier League.

Norwich bliver hårdt spændt for, og derfor kommer Liverpool også til at score over 2.5 mål i kampen til 1.70.

Kamptidspunkt: fredag kl. 21:00

 

West Ham vs. Manchester City

Det kommer aldrig som nogen overraskelse, når Premier League-oddsene favoriserer de forsvarende mestre fra City. Det skete 9 ud af 10 gange i sidste sæson, og denne sæson bliver ingen undtagelse.

Derfor skal vi tit på jagt efter nogle andre udfald end en City-sejr, især mod et hold som West Ham, som City burde slå.

City havde et scoringssnit på 2,50 mål pr. kamp i Premier League i sidste sæson – det taler for, at City scorer over 2.5 mål til odds 1.97.  Skulle det væddemål gå hurtigt hjem, så kan man altid ty til liveoddsene undervejs i kampen.

Kamptidspunkt: lørdag kl. 13:00

 

Tottenham vs. Aston Villa

Aston Villa får lov til at prøve sin kræfter af mod topholdet, Tottenham, som nok går hen og overgår Villas kræfter på mange parametre.

Ingen forventer, at Aston Villa kan gøre noget på udebane mod Tottenham. Enten falder de helt igennem, eller også rammer de en god dag, hvor Tottenham har en dårlig dag - og det har vi set, at Tottenham kan have.

Umiddelbart kan Tottenham heller ikke lade være med at undervurdere Aston Villa.

Et mindre sats på en uafgjort eller en sejr til Aston Villa er værd at overveje til odds 5.75 og 11.00. Vi ser kampen an de første 10-20 minutter og derefter kunne vi overveje mere sikre fodboldodds, hvis det andet odds er så godt som tabt. 

Kamptidspunkt: lørdag kl. 18:30

 

Manchester United vs. Chelsea

Rundens kamp og en fantastiske måde, at fejre den nye Premier League-sæson på.

United vs. Chelsea – Solskjær vs. Lampard. De to klubikoner, som har overtaget roret som træner for deres respektive klubber skal forsøge at få en perfekt start i den nye sæson.

Men hvor står de to hold?

Hvad betyder det, at Lampard er kommet til og Hazard er væk?

Har Solskjær spillernes tillid og hvad med Pogba og Lukaku, har de tankerne på noget andet.

Det bliver en svær kamp at spå om, da ingen rigtig ved, hvor de to hold står, før de har spillet et par runder af den nye sæson. Online betting-markederne har dog en fidus til at United sejrer til odds 2.20.

Kamptidspunkt: søndag kl. 17:30