Samtlige nationer har spillet over halvdelen af deres gruppekampe i deres respektive grupper.

EM-kvalifikationen bevæger sig derfor ind i en afgørende fase, hvor de nationer, som ligger på vippen i forhold til andenpladsen (blandt andet Danmark), ikke har plads til flere bommerter.

Hvem skal levere varen i de kommende kampe? Lad os tage et kig.

 

Tjekkiet vs. England – Gruppe A

Tjekkiet kan tage en stor skalp, hvis de slår England på hjemmebane. Det er bare lettere sagt end gjort. Online betting-siderne tror ikke, at Tjekkiet får et ben til jorden - ligesom i den første kamp, hvor de tabte 5-0 til England. En tjekkisk-sejr giver odds 7.50.

England er selvskrevet som gruppevinder, mens andenpladsen bliver en duel mellem Tjekkiet og Kosovo. Et point adskiller dem i øjeblikket, derfor vil Tjekkiet gøre sig selv en kæmpe tjeneste, hvis de slog England.

Englænderne kommer nok til at undervurdere Tjekkiet en smule og måske også stille lidt alternativt op, hvilket kun er til tjekkernes fordel.

Kamptidspunkt: fredag kl. 20:45 – Gruppe A

 

Island vs. Frankrig – Gruppe H

Det havde set meget bedre ud for Island, hvis de ikke havde tabt den seneste kamp mod Albanien, så havde de været a point med Frankrig og Tyrkiet.

Island er nu tvunget til slå Frankrig, ligesom de slog Tyrkiet. De skal i de mindste give det et skud. 

Island skal håbe på en form for synergieffekt, hvis de skal slå Frankrig – alle skal spillere skal overpræstere, mens Frankrig skal undervurdere de islandske vikinger.

Det bliver en afgørende kamp for Island, for Frankrig og Tyrkiet mødes om mandagen. Frankrig er klart favorit til odds 1.45, men det tager islændingene ikke så tungt, det er de vant til det.

Kamptidspunkt: fredag kl. 20:45

DK Banner

Danmark vs. Schweiz – Gruppe D

Både Danmark og Schweiz sidder i en kattepine, efter flere svingende resultater i gruppen. Det har Irland udnyttet, som i øjeblikket fører gruppen med hen holds vis to og tre point ned til Danmark og Schweiz.

Danmark skal vinde deres indbyrdes opgør, sjovt nok er det også gældende for Schweiz. Sidste de to hold tørnede sammen leverede Danmark et sensationelt comeback, da de var bagud 3-0, men på små 10 minutter scorede Danmark tre mål og fik en vigtig uafgjort, som umiddelbart kan gå hen og blive skæbnesvanger.  

Danmark kan tage et kæmpe skridt på vej mod EM 2020, hvis de slår Schweiz. Det bliver en utrolig taktisk kamp, men Danmark skal frem over feltet, eftersom Schweiz har en kamp mindre end Danmark.

Fodbold-oddsene er på Danmarks side, hvor en dansk sejr giver odds 2.32 (schweizisk sejr til odds 3.30). 

Det bliver en fantastisk fodboldkamp i et udsolgt Telia-Parken.

Kamptidspunkt: lørdag kl. 18:00

 

Frankrig vs. Tyrkiet – Gruppe H

Gruppe H er blevet mere interessant end først antaget, hvor de fleste vel havde regnet med, at Frankrig uden problemer ville føre gruppen, men dette er ikke tilfældet.

Island er lige i hælene på Frankrig og Tyrkiet med tre point. Frankrig slog som forventet Island i fredags, dog ikke overbevisende..

Tyrkerne slog Frankrig sidst, hvorfor skulle de ikke kunne gøre det igen. De er opsatte på at gentage succesen fra sidst, en tyrkisk sejr ligger til odds 8.00 og fransk sejr til odds 1.80. 

Kamptidspunkt: mandag kl. 20:45

 

Sverige vs. Spanien – Gruppe F

Sverige skal håbe på, at Spanien stiller med en del reservespillere, eftersom de har gjort rent bord indtil videre.

Egentlig vil det ikke være en stor svækkelse, eftersom samtlige af de spanske reservespillerne kunne vippe de fleste af Sveriges startende elleve ud af startopstillingen – men lidt hjælper det da.

Kun et point adskiller Sverige og Rumænien, og Sverige mangler at møde dem på udebane, derfor vil et point imod Spanien lune godt.

Sverige må være optimistiske efter Norge spillede 1-1 med Spanien. Hvorfor kan de så ikke få godt resultat. En svensk sejr giver i øjeblikket odds 4.50.

Kamptidspunkt: tirsdag kl. 20:45

 

Schweiz vs. Irland – Gruppe D

Denne kamp er også af større betydning, eftersom Danmark er i direkte duel med disse to nationer, om de eftertragtede EM-billetter, men efter Danmarks sejr over Schweiz i lørdags, er Schweiz' sidste livsline kampen mod Irland, som skal vindes. 

Vinder Irland, er Schweiz så godt som ud af EM 2020 og ikke længere i deres egne hænder. Men mon ikke Schweiz kan hive en pligtsejr hjem mod Irland til odds 1.55.

Lad os følge op på denne kamp, når Danmark og Schweiz, og Georgien og Irland er blevet spillet.

Kamptidspunkt: tirsdag kl. 20:45

 

Du kan gribe til liveoddsene undervejs, hvis nogle radikale udfald skulle ske i løbet af de tre runder! God fornøjelse!

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder