For at kunne finde vindende odds tips er det en kæmpe fordel og derned vigtigt at have styr på diverse statistikker. Som optakt til Champions League-sæsonen 22/23 har vi kigget nærmere på statistikkerne fra sæsonen 21/22. Disse statistikker kan være fordelagtige i forhold til at udpege de vindende odds, når Champions League for alvor ruller over skærmene.

Det er dog vigtigt at huske, at statistikkerne kun er et øjebliksbillede fra fortidens kampe. Statistikker fra tidligere sæsoner giver kun en indikation om, hvilke udfald fremtidens kampe kan have. Snakken vil naturligt falde på sandsynlighed. Netop sandsynlighed bliver med medregnet, når du kigger på diverse odds.

 

Hvornår falder målene i kampene?

Hvor mange mål pr. kamp?

Hvilke klubber scorede flest mål?

Hvilke hold tabte færrest kampe?

Hvilke hold havde flest målforsøg?

XHvilke hold havde flest målforsøg?

 

Hvornår falder målene i kampene?

Mål betyder alt i fodbold, og derfor er det også meget populært at oddse på, om kampen har over 2,5 mål eller under 2,5 mål eller hvilket som helst andet antal mål.

I 21/22-sæsonen kan vi ud fra UEFA’s officielle hjemmeside fortælle, at klart de fleste mål faldt mellem det 76. og 90. minut. I 21/22 faldt således 58 mål ud af i alt 380 mål indenfor denne tidsramme. 57 mål blev scoret mellem det 61. og 75. minut.

Vi kan derudover konstatere, at der falder flere mål i anden halvleg end i første halvleg. 142 mål blev scoret i første halvleg, mens der blev scoret 181 mål i anden halvleg.

alisson

Hvor mange mål pr. kamp?

I 21/22 blev der spillet i alt 125 Champions League-kampe. Der blev i alt scoret 380 mål i 21/22-sæsonen. Vi nåede op på 3,04 mål pr. kamp. Til sammenligning blev der scoret 2,9 mål pr. kamp i 20/21. I 19/20 lå det tal på 3,08. Der danner sig en klar tendens, som vi helt sikkert kan bruge, når vi skal kigge på de aktuelle og relevante odds.

 

Hvilke klubber scorede flest mål?

Selvom de røg ud i kvartfinalen i 21/22, blev Bayern München topscorer med 31 kasser. Finalisten, Liverpool fulgte trop med 30 mål, men City og Real Madrid lavede begge 29 mål.

Bayern scorede 26 af sine mål inde i feltet. Fire mål blev scoret udenfor feltet. Samtidig blev dee kun scoret tre mål med hovedet. Real Madrid scorede flere mål udenfor feltet end nogen anden klub i 21/22. Seks mål blev det til.

lewandowski

Hvilke hold tabte færrest kampe?

Ajax og Bayern München tabte begge kun én kamp hver i 21/22. Ud af otte kampe vandt Ajax seks kampe, mens Bayern München spillede 10 og vandt syv.

Liverpool vandt 10 ud af 13 kampe, og det kunne været blevet til 11 sejre, hvis de havde slået Real Madrid i finalen. Real Madrid tabte fire kampe og vandt imponerende nok hele molevitten. Det er ikke tit, det sker.

 

Hvilke hold havde flest målforsøg?

Det er ikke overraskende, at vi igen må nævne hold som Liverpool, Man City, Bayern München og Real Madrid.

Liverpool fik tilspillet sig 222 forsøg på mål, hvoraf 81 sad indenfor målrammen, mens hele 78 sad udenfor målrammen. Man City var ikke nær så gennembrudsstærke som Liverpool, selvom City skabte 193 målforsøg. Bayern München skabte 192 målforsøg, mens Real Madrid kom op på 179.

erling haaland

Hold med flest hjørnespark

Liverpool vadede i hjørnespark i 21/22. De kom op på i alt 92 hjørnespark. Manchester City fik tilkendt 83 hjørnespark, mens Chelsea og Bayern München fik henholdsvis 71 og 57 hjørnespark.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 30. september 2022

September 30, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Ifølge Transfermarkt.com er det en vis nordmand, Roar Strand, der på nuværende tidspunkt i 2022 har vundet flest nationale mesterskaber. Roar Strand nåede at vinde hele 16 norske mesterskaber. Alle mesterskaber blev vundet med Rosenberg. Første norske mesterskab blev sikret i 1990 og det sidste i 2010.

De nærmeste forfølgere har vundet 14 nationale mesterskaber, men hvilke danske fodboldspillere har egentligt vundet flest nationale mesterskaber? Det har vi undersøgt nærmere.

 

Danske fodboldspillere med flest nationale mesterskaber

Peter Schmeichel – 10

Søren Lerby – 9

Jan Heintze – 9

William Kvist – 8

Michael Laudrup – 7

Frank Arnesen – 7

Nicolai Boilesen – 7

Birger Jensen – 7

Kim Vilfort – 7

John Faxe Jensen 7

 

Peter Schmeichel – 10

Selvfølgelig er det Peter Schmeichel, der topper denne liste. Den danske målmand har allerede utallige rekorder i dansk fodboldhistorie, denne rekord er altså blot en af mange.

Peter Schmeichel vandt fire danske mesterskaber med Brøndby, samt fem engelske mesterskaber med Manchester United. Hans 10. nationale mesterskab kom i hus, da han med Sporting Lissabon blev portugisisk mester i 99/00.

Søren Lerby – 9, s 7

Fra én dansk fodboldlegende til en anden. Søren Lerby var professionel fodboldspiller fra 1975 til 1990, og i den periode nåede han at vinde syv hollandske mesterskaber: fem med Ajax Amsterdam og to med PSV Eindhoven. Lerby vandt også to tyske mesterskaber med Bayern München.

I alt vandt han ni nationale mesterskaber. Desværre blev det aldrig til et dansk mesterskab for Lerby.

Jan Heintze – 9, s 8

Den mangeårige landsholdsanfører Jan Heintze vandt nærmest alt, hvad der var muligt at vinde i de klubber, han spillede for. Jan Heintze red på en bølge af succes med PSV Eindhoven, hvor det i alt blev til ni hollandske mesterskaber.

William Kvist – 8, s 16

William Kvist nåede aldrig at vinde et udenlandsk mesterskab, selvom han i mange år var udenfor Danmark grænser. De manglende mesterskaber i udlandet kunne han dog kompensere for i Danmark, hvor han i alt vandt otte danske mesterskaber med FC København.

william kvist

Michael Laudrup – 7, s 20

Michael Laudrup, Danmarks vel nok bedste fodboldspiller nogensinde, spillede på nogle af de bedste hold rundt i Europa. Dette kastede af naturlige årsager en masser titler af sig. Han vandt mesterskaber i tre forskellige lande.

Michael Laudrup nåede overraskende aldrig at vinde et dansk mesterskab som spiller, men i stedet blev han italiensk mester med Juventus, hollandsk mester med Ajax, samt spansk mester med både Real Madrid og Barcelona.

Fem gange vandt Laudrup det spanske mesterskab, mens han vandt fire mesterskaber med Barcelona og en enkelt med Real Madrid. Han vandt i alt syv mesterskaber.

 

Frank Arnesen – 7, s 20

Frank Arnesen var også et stort fodboldikon og den danske midtbanespiller nåede at vinde i alt syv mesterskaber i sin aktive fodboldkarriere. Han vandt det belgiske mesterskab med Anderlecht en enkelt gang, mens han blev hollandsk mester seks gange. Han vandt desuden tre mesterskaber med PSV Eindhoven og tre med Ajax Amsterdam.

frank arnesen

 

Nicolai Boilesen – 7, s 22

Nicolai Boilesen, der er den eneste aktive fodboldspiller på denne liste, er havnet på denne prominente liste. Skulle han blive med mester med FC København i 22/23, kommer han op på i alt otte nationale mesterskaber i sin fodboldkarriere.

Det er indtil videre blevet til tre danske mesterskaber med FC København og fire hollandske mesterskaber med Ajax.

boilesen

Birger Jensen – 7, s 22

Det er nok de færreste, der i dag ved, hvem Birger Jensen var, og hvordan hans professionelle fodboldkarriere udfoldede sig. Ikke desto mindre nåede Birger Jensen at vinde syv mesterskaber som målmand.

Han vandt det danske mesterskab to gange med B1903. Derudover blev han belgisk mester med FC Brügge fem gange.

Kim Vilfort – 7, s 25

Kim Vilfort er stadig en velkendt skikkelse i Danmark, selvom hans aktive fodboldkarriere stoppede i 1998. Kim Vilfort fik aldrig den store udenlandske fodboldkarriere, men i Brøndby IF blev han foreviget som legende. Syv gange blev Kim Vilfort dansk mester med Brøndby.  

John Faxe Jensen 7, s 29

Endnu en Brøndby-legende er at finde på denne liste, John Faxe Jensen. Ligesom Kim Vilfort nåede John Faxe også at vinde syv danske mesterskaber i sin aktive fodboldkarriere.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 29. september 2022

September 29, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Danmark er over de seneste par år blevet en konkurrencedygtig ishockeynation, der har skudt den ene ishockeyspiller afsted til NHL efter den anden. Joachim Blichfeld er en de danske ishockeyspillere, der er blevet skippet afsted til verdens bedste ishockeyliga. Desuden har Joachim i en alder af 24 år i 2022 allerede prøvet lidt af hvert i sin korte ishockeykarriere.

 

Bilchfelds ishockeykarriere i korte træk

Joachim Blichfeld på landsholdet

Hvilke klubber har Blichfeld indtil videre spillet for?

Joachim Blichfeld i NHL

Hvor meget får Blichfeld i løn?

 

Joachim Blichfeld på landsholdet

Joachim Blichfeld har i længere tid være et velkendt navn op igennem diverse ungdomslandshold og ikke mindst A-landsholdet i ishockey. I 2014 og frem til 2018 var Blichfeld omkring U16-, U17-, U18- og U20-landsholdene. I en alder af 20 år fik han i 2019 debut for det danske A-landshold i en venskabskamp mod Finland.

I 2022 fik Blichfeld sin debut ved VM og de Olympiske Lege. På nuværende tidspunkt skulle Blichfeld have spillet omkring 21 kampe for det danske A-landshold. Blichfeld går en endnu større landsholdskarriere i møde, desto ældre han bliver.

blichfeld

 

Hvilke klubber har Blichfeld indtil videre spillet for?

I sin spæde ishockeykarriere tørnede Blichfeld ud for Frederikshavn IK. I en alder af 16 år fløj han i 2014 allerede fra reden, da han skiftede til svenske Malmø. I to sæsoner havde Blichfeld en fast plads på deres ungdomshold, hvor han imponerede i en sådan grad, at flere udenlandske bejlere ville have Blichfelds underskrift.

I 2016 drog Blichfeld over Atlanten, hvor han skulle bryde isen hos canadiske Portland Winterhawks i WHL. Senere i 2018 gik turen videre til det amerikanske AHL-hold, San Jose Barracuda. I 2019 hed klubben San Jose Sharks. I 2020 var Blichfeld et smut tilbage i Danmark, hvor han var udlånt til sin gamle klub Frederikshavn White Hawks.

I 2022 blev det officielt, at Blichfeld sagde farvel til USA for nu, da han skiftede til SHL-klubben Växjö i Sverige på en treårig aftale.  

blichfeld

 

Joachim Blichfeld i NHL

I 2019 gik en drøm i opfyldelse for Joachim Blichfeld, hvilket han helt sikkert altid vil huske tilbage på. Dengang fik han nemlig sin debut i verdens bedste ishockeyliga, nemlig NHL. Det skete hos San Jose Sharks, og den unge dansker fik endnu en drøm opfyldt, da debuten var imod det legendariske hold New York Rangers. Blichfeld var den 13. dansker til at spille i NHL.

Sæsonen 19/20 bød desværre ikke på meget spilletid i NHL, men derimod en del spilletid for deres andenhold, San Jose Barracuda. 20/21-sæsonen skulle være Blichfelds gennembrud i NHL, men det skete desværre ikke, og det blev til blot fem NHL-kampe for den unge dansker.

Forhåbentlig får vi Blichfeld at se i NHL igen en dag.

blichfeld nhl

 

Hvor meget får Blichfeld i løn?

I sine fire sæsoner hos San Jose tjente Blichfeld i omegnen af 5-6 mio. kroner om året. Han nåede i alt at tjene i omkring 24 mio. kr. Hos Växjö i SHL kommer Blichfeld til at tjene betydeligt mindre, men han kan stadig se frem til en rimelig årsløn på omkring 1-2 mio. kroner om året. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 29. september 2022

September 29, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Uden at røbe for meget kan antallet af danske fodboldspillere, der har spillet for en af de største klubber i verden, Manchester United, tælles på to hænder. Vi tæller både kvindelige og mandlige fodboldspillere med. Har du allerede et bud? Lad os se, om du rammer plet eller har skudt ved siden af.

 

Danske fodboldspillere i Manchester United

Jesper Olsen

John Sivebæk

Peter Schmeichel

Mads Timm

Anders Lindegaard

Signe Bruun

Christian Eriksen

 

Jesper Olsen

Jesper Olsen kan prale med at være den første dansker, der fik lov til at spille United-trøjen. I 1984 købte Manchester United Jesper Olsen fra Ajax Amsterdam, og i fire år frem til 1988 tørnede Olsen ud for United med et enkelt lejeophold i Næstved Boldklub.

Ifølge mufinfo.com nåede Jesper Olsen 176 kampe for United fordelt ud på diverse turneringer. Derudover scorede han i alt 24 mål og vandt FA-cuppen med United. Jesper Olsen var en stor succes i det engelske.

 

John Sivebæk

John Sivebæk, eller som United kaldte ham, Johnny Sivebæk, spillede i United fra 1986 til 1987. John Sivebæk nåede aldrig at få det helt store gennembrud grundet flere omstændigheder. Det blev i alt til 34 kampe og et enkelt mål for de Røde Djævle.

 

Peter Schmeichel

Der skulle gå tre år, fra Jesper Olsen stoppede i United, til den næste dansker skulle vise sig frem i Manchester United. I 1991 købte Manchester United Peter Schmeichel af Brøndby. Fra 1991 så Peter Schmeichel og United sig ikke tilbage.

I 1999 spillede Peter Schmeichel sin 398. og sidste kamp for United. Den 398. kamp var Champions League-finalen, som United vandt i overtiden mod Bayern München.

schmeichel

 

Mads Timm

Igen skulle der gå ca. tre år, før den næste dansker befandt sig i Manchester United. I 2000 hentede klubben den 16-årige Mads Timm til det engelske. To år senere i 2002 fik Mads Timm sin debut for Uniteds førstehold. Derefter gik det desværre ned ad bakke for Mads Timm, der ikke formåede at bide sig fast på et stjernespækket United-hold.

United ejede Mads Timm frem til 2006, men i løbet af de sidste par år var Mads Timm på leje i flere klubber.

 

Anders Lindegaard

Fra 2006 og frem til 2011 var United danskerløs. I sommeren 2011 hentede United overraskende den danske målmand Anders Lindegaard i norske Aalesund. I fire år frem til 2015 var Lindegaard en del af et succesfuldt United-mandskab.

Lindegaard var oprindeligt reserve for Edwin van der Sar. Af og til fik danskeren dog chancen – han fik i alt 29 kampe for United i diverse turneringer. Lindegaard var med til at vinde to engelske mesterskaber med United.

 

Signe Bruun

Signe Bruun blev den første danske kvindelige fodboldspiller i Manchester United. Hun ankom i begyndelsen af 2022, hvor hun blev sendt til på udlån fra Lyon.

Signe Bruun blev desværre ramt af skader i sin tid i Manchester United, hvilket betød, at United ikke forlængede aftalen i sommeren 2022. Dermed drog Signe Bruun tilbage til franske Lyon.

Bruun nåede at repræsentere United syv gange, hvor det dog ikke blev til nogen mål af danske angriber.

signe bruun

 

Christian Eriksen

Den 15. juli blev det officielt, at den danske superstjerne, Christian Eriksen, skiftede til Manchester United på en treårig aftale, og allerede i september 2022 blev han kåret til månedens spiller i United. Eriksen har fået en perfekt start i United, hvor det indtil videre er blevet til otte startpladser ud af otte kampe.

Eriksen lader i den grad til at være den spiller, United har søgt efter i lang tid: en spiller, der kan binde kæderne og spillerne sammen. 

 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 29. september 2022

September 29, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

En fodboldspillers markedsværdi kan eksplodere fra den ene måned til den anden, men det modsatte kan også ske. Netop disse drastiske fald i markedsværdi kigger vi nærmere på nedenfor. Vores kilde er transfermarkt.com, og vi tager udgangspunkt i perioden fra d. 1. juni til ultimo september 2022.

Har du allerede nogle spillere i tankerne? Lad os se, om du har ramt rigtigt.

 

Fald i markedsværdi 2022

Caglar Söyüncü

Sadio Mane

Wilfred Ndidi

Youri Tielemans

Fabian Ruiz

Carlos Soler

Diego Carlos

Timo Werner

Angelino

Christiano Ronaldo

 

Caglar Söyüncü

Leicesters stærke forsvarskrumtap, tyrkiske Söyüncü har indtil videre haft en turbulent start på sæsonen 22/23, hvor det noget overraskende indtil videre er blevet til nul minutter i Premier League. Skader og dårlig form er begrundelsen for Söyüncüs manglende spilletid.

Den manglende spilletid har betydet, at hans markedsværdi er faldet med omkring 89 mio. kroner. I sæsonen 21/22 var han 297 mio. kroner værd.

 

Sadio Mane

Det kom som et lille chok for hele fodboldverden, da det blev officielt, at Mané forlod Liverpool til fordel for Bayern München. Skiftet til Bayern München betød, at hans markedsværdi led et knæk, umiddelbart fordi fodboldspillere generelt får en højere markedsværdi, når de spiller i verdens bedste fodboldliga og selvfølgelig samtidig præsterer. Prøv bare at se, hvordan Erling Haalands værdi er stukket afsted efter skiftet til Man City.

Manés markedværdi er faldet med 75 mio. kroner på få måneder.

sadio mane

Wilfred Ndidi

Leicester har fået en forfærdelig start på Premier League-sæsonen 22/23, hvilket blandt andet er gået gevaldigt ud over Ndidis markeværdi, der er faldet fra 446 mio. kroner til 372 mio. kroner. Et holds præstationer påvirker tydeligvis også spillernes markedsværdi markant.

 

Youri Tielemans

Fra én Leicester-spiller en anden - Tielemans var længe dømt fortid i Leicester, men manglende interesse og bud, der var attraktive nok, betød, at Tieleman måtte blive i Leicester. Leicesters start har også påvirket Tielemans markedværdi, der er faldet fra 409 mio. kroner til 335 mio. kroner.

 

Fabian Ruiz

Hvem har ikke lyst til at spille på hold med Messsi, Mbappe og Neymar? Det tilbud fik spanske Fabian Ruiz, da han i sommeren 2022 skiftede fra Napoli til PSG. Selvom udsigterne til spilletid bestemt ikke ser optimale ud for Ruiz, kunne han ikke afslå buddet fra den europæiske topklub.

Skiftet har allerede betydet en bænkplads i flere kampe, og på under en måned er Ruiz’ markedsværdi faldet fra 409 mio. kroner til 335 mio. kroner.

ruiz diaz

Carlos Soler

PSG fik tilføjet endnu en spiller i sommerens transfervindue 2022. 25-årige Soler fra Valencia fik sit drømmeskifte på plads. Når man skifter til en klub på en højere hylde, vil ens markedsværdi normalt stige automatisk. Dette er dog ikke sket for Soler, fordi han umiddelbart er tiltænkt en reserverolle i PSG. Det kan han dog lave om på i 22/23-sæsonen.

Hans markedsværdi lå på 372 mio. kroner inden skiftet til PSG. I ultimo september 2022 lyder Solers markedsværdi på 297 mio. kroner. 

 

Diego Carlos

Diego Carlos’ skifte til Aston Villa fra Sevilla er klubmæssigt et skridt tilbage, men set på den spanske og engelske liga, er den engelske bedre. Alligevel har Carlos’ skifte betydet manglende spilletid i Aston Villa – i første omgang i hvert fald, da Carlos nok stadig befinder sig i en tilvænningsperiode.

 

Timo Werner

Det mest åbenlyse fald i markedsværdien skete, da Timo Werner skiftede hjem til Leipzig efter en svær tid i Chelsea, hvor han aldrig rigtig fandt en rytme. Da Timo Werner i 2020 skiftede til Chelsea, lå hans markedværdi på 520 mio. kroner. I skrivende stund, ultimo september 2022, ligger hans markedsværdi på 186 mio. kroner.

timo werner

Angelino

Angelino har i flere år været ejet af Manchester City, men i 2021 købte Leipzig den middelaldrende spanier. I Leipzig steg Angelinos markedsværdi markant. I sommeren 2022 blev den ellers kampafgørende spanier noget overraskende tilovers i Leipzig. En udlejning til Hoffenheim kom i stand, og et fald i hans markedsværdi blev aktuel fra 223 til 149 mio. kroner.

 

Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo var brandvarm i 21/22-sæsonen, men begyndelsen af 22/23 har været noget anderledes, hvor Ronaldo er blevet bænkevarmer. Det har på den korte bane betydet, at Ronaldos markedsværdi er rekordlav. Den lyder i skrivende stund på 149 mio. kroner. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 29. september 2022

September 29, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Du skal holde dig vågen til de sene nattetimer, hvis du vil opleve begyndelsen af herrernes VM i linjeløb, da de 136 cykelryttere skal ud på den 266,9 km lange VM-rute kl. 02:15 om natten. Hvad kan man så oddse på, hvilke spiltips kan vi anbefale frem mod søndagens stor cykelbegivenhed, og hvilke danskere skal man holde øje med?

 

Hvem ender i top tre?

I cykling er chancen for at ramme den rigtige vinder en svær kunst – selvfølgelig vil der altid være favoritter, og i nogle løb er det lettere at gætte en vinder. Alle cykelryttere har nemlig deres præferencer, når det kommer til, hvilke ruter de foretrækker.

VM-ruten byder på lidt af hvert, hvor der både skal klatres og køres fladt. I begyndelsen af etapen kommer de helt store stigninger, hvilket er lidt en fordel for dem, som er vant til at køre stærkt i bjergene. Hvis bjergene havde ligget til sidst i etapen, havde piben nok fået en anden lyd. Bjerget Mount Pleasant har en gennemsnitlig stigning på 7,7%, og på et tidspunkt rammer rytterne en stigning på 14%.

Hvis vi forestiller os forskellige afslutninger på VM-ruten, vil Wout Van Aert kunne være med på de fleste afslutninger. Han er en komplet cykelrytter, hvilket han også viste i Tour de France 2022. Van Aert er det bedste bud på at havne i en top tre – han er forståeligt nok også den største favorit til at vinde VM i disciplinen linjeløb.

Pogacar må være sulten efter revanche, eftersom Touren ikke endte, som Pogacar havde forestillet sig. VM-ruten er dog umiddelbart ikke optimal for Pogacar, der nok havde håbet på flere stigninger, hvor han er en af de allerbedste i VM-feltet. Derfor mener vi, at det bedre kan betale sig at oddse på Van der Poel, da VM-ruten meget vel skal afsluttes i en sprint.

 

Hvilken nationalitet har den kommende verdensmester?

Vi kan umiddelbart godt udelukke Danmark. Sandsynligheden er utrolig lille, men hvis Mads Pedersen eller Vingegaard havde deltaget, havde chancerne været betydeligt større. I stedet skal vi kigge andre veje, og det vil selvfølgelig være oplagt at satse på de nationer, som de førnævnte cykelryttere repræsenterer.

En dansk VM-sejr giver på nuværende tidspunkt odds 19.00. Det er oplagt at satse på Belgien, der både har Van Aert og Evenepoel på holdet – begge er med i top-fem over de største favoritter til at vinde VM.

Matchup

Hvis du savner lidt spænding undervejs i løbet, kan du altid krydre løbet med at kigge på mulige matchups, hvor du skal finde vinderen i en duel blandt to ryttere. På denne front kunne det være interessant at kigge nærmere på, hvem de danske ryttere er blevet matchet op i mod. Vi synes i hvert fald, duellen mellem Cort og Alexander Kamp er spændende – en vaskeægte danskerduel.

Du kan finde endnu flere match ups herunder:

Van Aert vs. Pogacar

Van der Poel vs. Alaphilippe

Vinder verdensmesteren med mere end 1 eller 2 sekunder?

Ved VM i 2021 og 2020 vandt Alaphilippe med over 20 sekunder. I 2019 vandt Mads Pedersen med millisekunder ned til nummer to. Det samme skete i 2018, da Valverde vandt VM. VM-ruten lægger umiddelbart op til, at flere ryttere skal sprinte med om sejren. Derfor tror vi, at margenen mellem vinderen og nummer to bliver et sekund eller mindre. Det er også den vogn, de fleste indtil videre er hoppet på ifølge bookmakerne.

 

 

 

September 24, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Andreas Skov Olsen er godt på vej til at blive Danmarks næste store fodboldstjerne. I 2022 bliver Skov Olsen kun 23 år, og den unge stjerne er allerede fast inventar på det danske A-landshold. På klubplan er det blot et spørgsmål om tid, før Andreas Skov Olsen skifter til en endnu større fodboldadresse.

Selvom Andreas Skov Olsen snart kun er 23 år gammel, har han allerede oplevet lidt af hvert, og det gør vi jer klogere på, når vi opsummerer hans hidtidige karriere og meget mere.

 

Andreas Skov Olsen fodboldkarriere

Andreas Skov Olsen i landsholdsregi

Andreas Skov Olsen på klubplan

Andreas Skov Olsen markedsværdi

Hvor meget får Andreas Skov Olsen i løn?

 

Andreas Skov Olsen i landsholdsregi

Det ser ud til, at Andreas Skov Olsen får sin VM-debut, når VM 2022 bliver skudt i gang i november. Han har nemlig spillet på det danske A-landshold siden 2020, hvor det i skrivende stund er blevet til 21 kampe og dertil syv mål. Fremtiden ser lys ud for Skov Olsen, der har sparket døren ind til det danske A-landshold og ikke mindst startopstillingen på nuværende tidspunkt.

Fortsætter Andreas Skov Olsen den stabile målstime på A-landsholdet, kommer han snart til at overhale flere prominente navne.

Inden Andreas Skov Olsen fik debut på A-landsholdet, hørte han hjemme på U21-landsholdet, hvor han nåede at spille 18 kampe. Han fik også vist sig frem på andre danske U-landshold, og det blev i alt til 29 officielle U-landskampe.

skov olsen danmark

 

Andreas Skov Olsen på klubplan

I en alder af 18 år fik Andreas Skov Olsen sin superligadebut for FC Nordsjælland i 2017. Fra 2017 og frem til 2019 befandt  Andreas Skov Olsen sig i Superligaen, som han blæste bagover i sæsonen 18/19, hvor han scorede 22 mål i 36 superligakampe.

Efter den sæson skulle han prøve kræfter med Serie A i Bologna. Desværre kunne Skov Olsen ikke fortsætte succesen i Serie A, selvom han fik rigeligt med spilletid i de tre sæsoner, han spillede for Bologna. Andreas Skov Olsen kunne ikke bide sig fast, selvom det blev til 71 kampe, tre mål og fem assists i alt. Bologna og lignede til sidst ikke et sted, hvor Skov Olsen kunne få sit internationale gennembrud. 

Online fodbold betting

I stedet meldte Club Brügge sig på banen i starten af 2022, hvor de tilbød Andreas Skov Olsen en aftale frem til 2026. Skiftet til Club Brügge har på et halvt år allerede vist sig, at være det rette for Skov Olsen, der på kort tid har opnået pæne statistikker i det belgiske, hvor han i skrivende stund har scoret 12 mål, leveret 12 assists i 29 officielle kampe for Club Brügge. Derudover får Andreas Skov Olsen også fået lov til at prøve kræfter med Champions League-gruppespillet, som Brügge har kvalificeret sig til i 22/23-sæsonen. Et udstillingsvindue af de helt store for Andreas Skov Olsen.

skov olsen nordsjælland

 

Andreas Skov Olsen markedsværdi

I skrivende stund i 2022 er Andreas Skov Olsen vurderet til at være den 8. mest værdifulde danske fodboldspiller, i hvert fald ifølge transfermarkt.com. Skov Olsen er den tredje mest værdifulde i Club Brügge. Hans aktuelle markedsværdi i 2022 er den hidtil højeste i hans karrieren, og den ligger på ca. 111 mio. kroner.

For knap et halvt år siden, da Andreas Skov Olsen spillede i Bologna, lå hans markedsværdi på ca. 48. mio. kroner. Noget tyder på, at han bliver endnu mere værd i de kommende måneder og år, hvis han fortsætter den imponerende udvikling.

andreas skov olsen

 

Hvor meget får Andreas Skov Olsen i løn?

I Bologna skulle Andreas Skov Olsen efter sigende have fået mellem 5-6 mio. kroner om året. Det er endnu uvist, om Andreas Skov Olsen tjener mere i Club Brügge, men mon ikke han gør det, eftersom Club Brügge endte med at smide ca. 45-50 mio. kroner for danskeren.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 20. september 2022

 

September 20, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Allerede i en tidlig alder blev Jens Stryger Larsen spået en stor fodboldfremtid, og man må sige, at han i en alder af 31 år i 2022 har haft en glorværdig fodboldkarriere indtil videre. Han havde dog nok håbet, at antallet af titler havde været større på nuværende tidspunkt. I 2022 vandt Jens Stryger Larsen sit første trofæ, da han vandt den tyrkiske Super Cup med Trabzonspor.

Ikke desto mindre har Jens Stryger Larsen oplevet en del i ind- og udland, og det opsummerer vi om et kort øjeblik.

 

Alt om Jens Stryger Larsen

Jens Stryger Larsen på landsholdet

Hvilke fodboldklubber har Stryger Larsen spillet flest kampe for?

Jens Stryger Larsens markedsværdi gennem årene

Hvor meget får Jens Stryger Larsen i løn?

 

Jens Stryger Larsen på landsholdet

Jens Stryger Larsen er en af de få danske fodboldspillere, der har været igennem hele landsholdsmøllen, fra da han var teenager og frem til A-landsholdet. Som 16-årig fik han debut på U16-landsholdet. Derefter hed det U17, U18, U19 og U21-landsholdet for Jens Stryger, inden han i en alder af 25 år fik debut for det danske A-landshold i 2016. Han scorede desuden i sin første landskamp.

live bet alle sportsbegivenheder

Siden 2016 har Jens Stryger Larsen været en fast bestanddel på det danske A-landshold. På nuværende tidspunkt i 2022 er han oppe på 49 landskampe. Men inden længe når Stryger op de 50 A-landskampe.

jens stryger larsen landsholdet

 

Hvilke fodboldklubber har Stryger Larsen spillet flest kampe for?

Jens Stryger Larsen startede sin fodboldkarriere i Brøndby, hvor han spillede fra 2007 og frem til 2013. Fra 2013 til 2014 spillede Stryger i FC Nordsjælland. I 2014 drog han på sit første udlandseventyr, da han skiftede til østrigske Austria Wien. Frem til 2017 tørnede han ud for Wien, inden han blev købt af Serie A-klubben, Udinese. I 2022 gik turen videre til tyrkiske Trabzonspor.

I sin Brøndby-tid nåede Stryger Larsen op på 106 officielle kampe. I Nordsjælland blev det til 38 officielle kampe. I løbet af de fire sæsoner for Austria Wien kom Stryger op på 85 kampe.

odds fodbold, når som helst, hvor som helst

I Udinese slog Stryger Larsen sin egen personlige kamprekord, da han nåede op på 152 officielle kampe i alt for Serie A-klubben. Det kunne være blevet til endnu flere kampe, hvis han ikke var blevet frosset ude tilbage i 2021.

I Trabzonspor er det indtil videre blevet til 11 kampe. Jens Stryger har skrevet en treårig aftale med Trabzonspor, hvilket med al sandsynlighed betyder, at han minimum når op på 50 officielle kampe for sin nye klub.

jens stryger

 

Jens Stryger Larsens markedsværdi gennem årene

På nuværende tidspunkt i 2022, er Jens Stryger Larsen ifølge transfermarkt.com vurderet til at være den 64. mest værdifulde danske fodboldspiller. Hans aktuelle værdi i 2022 er på knap 15 mio. kroner.

Jens Strygers højeste markedsværdi hidtil i sin karriere, var i 2018, 2019 og i 2021. På daværende tidspunkt nåede han en markedsværdi på ca. 30 mio. kroner.

stryger larsen

 

Hvor meget får Jens Stryger Larsen i løn?

Ifølge flere onlinemedier tjener Jens Stryger 9-10 mio. kroner om året i Trabzonspor. I Udinese tjente han betydeligt mindre - her forlyder det, at han tjente 5-6 mio. kroner om året.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 20. september 2022

 

September 20, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

VM i landevejscykling er en af de største sportsbegivenheder i Danmark. Det er det i hvert fald blevet over de seneste par år, fordi Danmark stiller med konkurrencedygtige cykelryttere, der cykler med om titlerne ved VM.

Fra den 18. til den 25. september finder VM i cykling 2022 sted i Wollongong, Australien. Danmark er velrepræsenteret, og vi klæder dig på til den store cykelbegivenhed og den 95. udgave af VM i cykling.

 

VM i landevejscykling 2022

Hvad er programmet for VM i landevejscykling 2022?

Hvem har tidligere vundet VM i landevejscykling?

Hvilke danske cykelryttere deltager ved VM 2022?

Hvem er favoritter til at vinde VM i landevejscykling 2022?

 

Hvad er programmet for VM i landevejscykling 2022?

Den 18. september bliver VM i landevejscykling skudt i gang, og til at begynde med får vi fornøjelsen af at se kvinderne og herrerne i hver deres enkeltstartsdisciplin. Distancen og ruten er dog den samme, som lyder på 34,2 km. Kvinderne begynder kl. 1:35 og herrerne kl. 05:40 dansk tid.

Dagen efter, den 19. september, skal de unge cykeltalenter duellere om enkeltstartstitlen for U23-ryttere.  

Tirsdag den 20. september skal juniorerne på kvinde- og herresiden bevise deres værd i enkeltstart.

Holdtidskørsel er også en disciplin under VM 2022 og løbet begynder onsdag kl. 06:30, hvor rytterne skal ud på 28,8 kilometer.

Som optakt til den helt store begivenhed skal junior- og U23-rytterne ud på deres linjeløb den 23. september. Kvinderne begynder deres linjeløb den 24. september. VM bliver sluttet af den 25. september, hvor de bedste mandlige cykelryttere i verden skal duellere om titlen som verdensmester. Verdensmesteren skal findes på den 266,9 km lange distance. Du skal dog være en natteravn, hvis du vil følge med i kampen om den eftertragtede titel, da løbet begynder kl. 02:15 dansk tid.

vm i landevejscykling

 

Hvem har tidligere vundet VM i landevejscykling?

I 2021 blev Alaphilippe verdensmester blandt herrerne i disciplinen linjeløb. Det år sluttede Michael Valgren som nummer tre. For kvindernes vedkommende var det Elisa Balsamo.

I 2020 vandt Alaphilippe endnu gang titlen som verdensmester, hvor han vandt 24 sekunder foran Wout Van Aert. I 2019 triumferede Mads Pedersen, der blev den første danske verdensmester i historien. Desværre har Mads Pedersen meldt afbud til VM 2022.

 

Hvilke danske cykelryttere deltager ved VM 2022?

Den danske landstræner havde håbet, at den danske Tour de France-vinder 2022, Jonas Vingegaard, havde deltaget ved VM 2022. Vingegaard meldte afbud til VM allerede i august. Senere fulgte den tidligere danske verdensmester, Mads Pedersen, trop. Dermed står Danmark knap så stærkt, som hvis de havde haft Pedersen og Vingegaard til rådighed.

I stedet er følgende mandlige ryttere blevet udtaget:

  •  Alexander Kamp
  • Jakob Fuglsang
  • Magnus Cort
  • Mattias Skjelmose
  • Michael Mørkøv
  • Mikkel Bjerg
  • Mikkel Honoré
  • Søren Kragh Andersen

Søren Kragh Andersen og Mikkel Bjerg er de eneste to danske ryttere, der skal konkurrere i disciplinen enkeltstart.

På kvindesiden er følgende danske cykelryttere blevet udtaget:

  • Cecilie Uttrup Ludwig
  • Emma Norsgaard Bjerg
  • Julie Leth
  • Rebecca Koerner

Både Emma Norsgaard Bjerg og Julie Leth skal cykle enkeltstart.

VM i cykling 2022

 

Hvem er favoritter til vinde VM i landevejscykling 2022?

I disciplinen enkeltstart er der på nuværende tidspunkt to store favoritter. Den første og største favorit er italieneren, Filippo Ganna, der er forsvarende verdensmester i enkeltstart. Ganna vandt også VM i enkeltstart i 2020, og kan dermed sikre sig sin tredje VM-titel på stribe. Den anden store favorit er belgieren Remco Evenepoel, der netop vandt Vueltaen 2022 i en alder af 22 år.

Son underdogs i enkeltstartdisciplinen kan vi nævne Stefan Küng, Tadej Pogacar og Stefan Bissegger

I konkurrencen linjeløb kommer det ikke som nogen overraskelse, at altmuligmanden, Wout Van Aert, og Tadej Pogacar er favoritter til at vinde VM-titlen. Derudover har bookmakerne også et godt øje til sprinteren, Mathieu van der Poe, samt den nykårede vinder af Vueltaen, Remco Evenepoel. De aktuelle betting odds er ikke til at tage fejl af. 

Blandt de danske ryttere mener de fleste bookmakere, at Mikkel Bjerg er det bedste bud på en verdensmester. Det aktuelle odds indikerer dog en stor usandsynlighed for, at Mikkel Bjerg skulle vinde VM 2022. 

verdensmester 2021

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 17. september 2022

September 17, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

VM i fodbold har fundet sted siden 1930, og siden da er fodbold-VM blevet betragtet som en af de største sportsbegivenheder i hele verden. Derfor har vi med stor glæde kigget lidt i historiebøgerne og kigget på forskellige VM-rekorder og muligheden for, at de bliver overgået ved VM 2022.

Det er altid god opvarmning til et VM at få styr på de forskellige rekorder.

 

VM-rekorder, der kan gemme på odds tips

Flest mål pr. nation ved et VM

Flest mål ved en VM-slutrunde

Flest straffespark ved en VM-slutrunde

VM-slutrunder med flest kampe, der er gået i forlænget spilletid

Hvilke nationer har vundet VM to gange i streg?

Spillere med længste målperioder

 

Flest mål pr. nation ved et VM

Ved VM 2018 blev der i alt scoret 169 mål. 16 af målene blev scoret af Belgien, der samtidig blev det mest scorende hold ved VM 2018. Men hvilken nation har rekorden for flest scorede mål ved en VM-slutrunde?

Vi skal tilbage til 1954 for at finde den nation, der stadig har rekorden for flest mål i en VM-slutrunde. Dengang vandt det vestlige Tyskland VM-finalen, da de slog Ungarn 3-2. Det var dog ikke Tyskland, men Ungarn, som blev det mest scorende hold. De scorede 27 mål, hvoraf Ungarns Sandor Kocsis, VM-turneringens topscorer, scorede 11 mål.

belgien vm

 

Flest mål ved en VM-slutrunde

Var der blevet scoret tre mål mere under VM 2018, havde den slutrunde sat rekord for flest mål ved en VM-slutrunde. På nuværende tidspunkt lyder rekorden på 171 mål, og der er to slutrunder med denne rekord. I starten var det VM 1998, og senere fik VM 2014 udlignet den rekord. Mon ikke Tysklands 7-1-triumf mod Brasilien gjorde det muligt.

I 2014 scorede Tyskland flest mål med 18 mål i alt. I 1998 var det Frankrig med 15 mål. Lad os håbe, VM 2022 sætter endnu en målrekord, så vi kan få god underholdning for pengene.

tyskland vm 2014

 

Flest straffespark ved en VM-slutrunde

VM 1990, VM 1998 og VM 2002 havde tidligere rekorden for flest straffespark, hvor 18 straffespark blev dømt under de tre slutrunder. 28 år senere ved VM 2018 blev VAR introduceret, hvilket fik en stor betydning for antallet af straffespark – tydeligvis. I 2018 blev der i alt tildelt 29 straffespark.

Det høje antal af straffespark kommer næppe til at blive slået igen. Siden 2018 er VAR-reglerne nemlig blevet ændret markant, så der ikke kan dømmes straffespark, hver gang en bold rammer en arm inde i feltet.

straffespark vm

 

VM-slutrunder med flest kampe, der er gået i forlænget spilletid.

Forlænget spilletid er en fast bestanddel af knockout-fasen ved alle slutrunder og turneringer. Ved VM-slutrunderne i 1990 og 2014 gik otte kampe i forlænget spilletid. Blot til sammenligning gik fem kampe i forlænget spilletid under VM 2018.

Hvilke nationer har vundet VM to gange i streg?

Vi skal mange år tilbage for at finde to nationer, der har vundet VM gange to gange træk. Første gang, det skete, var i 1938, da de daværende forsvarende verdensmestre fra Italien på bedste vis forsvarede deres VM-titel. 

I 1962 var det blevet Brasiliens tur, for fire år tidligere ved VM 1958 vandt Brasilien også rub og stub. Chancerne for, at Frankrig kommer til at joine Brasilien og Italien, er relativt gode. 

Bonusinfo: Hvis Brasilien havde vundet VM-finalen i 1998, havde de vundet tre verdensmesterskaber på stribe. Landet vandt nemlig VM i både 1994 og 2002.

 

Spillere med længste målperioder

Få fodboldspillere får lov til opleve mere end tre til fire VM-slutrunder. Michael Laudrup fik lov til deltage ved to VM-slutrunder. Da Michael Laudrup scorede ved VM 1998, blev han rekordindehaver. Han blev en af de spillere, der over den længste tidsperiode, scorede sit første og sidste mål. Perioden lød på 12 år. Messi og Ronaldo er også med i det selskab, da de begge scorede i under VM 2018.

Scorer Messi og Ronaldo ved VM 2022, lægger de sig alene i spidsen i rekordkategorien. Det kommer de med al sandsynlighed til. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 06. september 2022

September 6, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard