I 2022 er Superligaen vurderet til at have en samlet markedsværdi på 1,86 milliarder kroner. FC København og FC Midtjylland har klart de mest værdifulde trupper i Superligaen, men hvem er i 2022 de mest værdifulde spillere i Superligaen?

 

Hvem er de mest værdifulde superligaspillere 2022?

Anders Dreyer

Viktor Claesson

Evander

Mohamed Daramy

Pep Biel

Raphael Onyedika

Gustav Isaksen

Øvrige spillere

 

Anders Dreyer

Efter Anders Dreyers tilbagevenden til den danske Superliga er han på nuværende tidspunkt i 2022 den mest værdifulde superligaspiller. 59,5 mio. kroner er han værd, og han kan vise sig at blive endnu mere værd, jo ældre han bliver. Dreyer er uden tvivl for god til Superligaen, og det er blot et spørgsmål om tid, før han er fortid i FC Midtjylland.

Viktor Claesson

FCK sikrede sig en international klassespiller i 2022, da Viktor Claesson blev hentet til hovedstadsklubben. Claesson har international erfaring, hvilket FCK har manglet. Selvom Claessons markedsværdi har været faldende siden 2019, så er han stadig den anden mest værdifulde spiller i Superligaen. I 2022 er han 52 mio. kroner værd.

Claesson

Evander

Evander har længe været en af de mest værdifulde spillere i Superligaen, men ikke desto mindre befinder han sig stadig i Superligaen. I 2022 er han også 52 mio. kroner værd ligesom Claesson, men transfermarkt.com og Midtjylland er ikke af samme opfattelse. Midtjylland mener, deres brasilianske guldfugl er meget mere værd. Tiden må vise, hvad Midtjylland kan få og vil acceptere for Evander.

Evander

Mohamed Daramy

I 2021 fløj Daramy fra reden, da han blev solgt for omkring 90 mio. kroner til Ajax. Efter manglende spilletid i Ajax befinder Daramy sig igen i FCK, men denne gang kun på lejeaftale på et år, hvilket sikkert kan blive afbrudt når som helst. Daramy er ikke længere 90 mio. kroner værd, men kan hurtigt komme derop igen, hvis han brænder Superligaen af. I 2022 er han 44,6 mio. kroner værd.

Pep Biel

Pep Biel har i de seneste par sæsoner bevist, at han er alle pengene værd, da FCK hentede ham for 37 mio. kroner i 2019. Siden er Pep Biels markedsværdi steget markant og er i 2022 vurderet til at være 44,6 mio. kroner værd. 

Raphael Onyedika

Midtjylland har endnu en spiller i toppen af listen. Denne gang drejer det sig om Onyedika, der i flere omgange er blevet rygtet væk. Han kommer til at stige mere i værdi, når Midtjylland skal spille europæisk gruppespil. Han er blot 21 år og allerede 37 mio. kr. værd ifølge transfermarkt.com

Gustav Isaksen

FC Midtjylland råder over endnu en værdifuld og ung superligaprofil. Gustav Isaksen har i de seneste par sæsoner gjort sig flot bemærket og er en kommende superligastjerne. Transfermarkt.com har vurderet, at hans markedsværdi i øjeblikket ligger på omkring 33 mio. kroner.

Isaksen

Øvrige spillere

Efter Gustav Isaksen befinder der sig en gruppe af superligaprofiler, som er vurderet til at have en markedsværdi på omkring de 29 mio. kroner. Det drejer sig om fire FCK-spillere og en FC Nordsjælland-spiller:

  • Victor Kristiansen
  • Isak Bergmann Johannesson
  • Andreas Schjelderup
  • Kevin Diks
  • Kamil Grabara 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d.1. august 2022

August 1, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Hvis Kasper Hjulmand eller hvilken som helst anden landstræner skulle sætte sin startopstilling ud fra hvilke spillere, der havde den højeste markedsværdi, ville det nok være en lettere opgave at stille hold. Det ville nok ikke være det mest optimale, selvom de spillere med den højeste markedsværdi, umiddelbart vurderes som værende de bedste. Pris og kvalitet hænger sammen, men i fodbold og andre sportsgrene er der også andre faktorer i spil.

Vi leger dog med tanken om at skulle sætte herrelandsholdets startopstilling baseret på fodboldspillernes markedsværdi. Det kan selvfølgelig variere fra år til år, fordi spillernes markedsværdi er dynamiske, så vi tager udgangspunkt i 2022.

Vi tager også udgangspunkt i transfermarkt.com, selvom de ser meget sort/hvidt på tingene, f.eks. at en venstreback kun spiller venstreback og ikke andet. I øvrigt kigger vi på to formationer, hvilket er de to formationer, Hjulmand ofte benytter, nemlig 4-2-3-1 og 5-2-3.

 

Danmarks ideelle opstilling uden markedsværdi

Danmarks opstilling ud fra markedsværdi 4-2-3-1

Mest værdifulde 5-2-3-opstilling

 

Danmarks ideelle opstilling uden markedsværdi

Vi kan selvfølgelig ikke vide, om Kasper Hjulmand er helt enig, men hvis vi leger med tanken om, at Hjulmand har alle spillere til rådighed i samme forfatning, vil vi tro, at Kasper Hjulmands ideelle startopstilling vil være noget lignende nedenstående. Det er dog meget afhængig af, hvem modstanderen er, og hvilken slags fodbold man vil spille, men vi giver det et skud, selvom en startopstilling altid er åben for en god diskussion.

   Kasper Schmeichel

   Daniel Wass – Simon Kjær – Andreas Christensen – Mæhle

Pierre Emil Højbjerg – Thomas Delaney

       Martin Braithwaite – Christian Eriksen – Yussuf Poulsen

          Kasper Dolberg

schmeichel

Danmarks opstilling ud fra markedsværdi 4-2-3-1

Ifølge transfermarkt.com vil Danmarks startopstilling se ud som nedenfor, hvis man går ud fra markedsværdi og de positioner, en fodboldspiller nu engang har ifølge transfermarkt.com.

 

Kasper Schmeichel (30 mio. kr.)
Rasmus Kristensen (112 mio. kr.) Joachim Andersen (186 mio. kr.) Andreas Christensen (260 mio. kr.)  Victor Kristiansen (30 mio. kr.)
Phillip Billing (134 mio. kr.) Pierre Emil Højbjerg (298 mio. kr.)
Andreas Skov Olsen Christian Eriksen (149 mio. kr.) Mikkel Damsgaard (112 mio. kr.)
Kasper Dolberg (126,5 mio. kr.) 

                                                                                        

Målmandsposten er besat, ingen tvivl om det. Aktuel midt i 2022, ser det ud til, at Rasmus Kristensen erobrer pladsen som højreback, medmindre Daniel Wass får spilletid. Skulle Wass dog alligevel få spilletid, så kan Rasmus Kristensen stadig erobre pladsen, hvis han brænder Premier League af med Leeds.

Danmarks midterforsvar er godt dækket ind, for selvom Joachim Andersen skulle få mere spilletid end Simon Kjær på klubplan, så betyder anfører Simon Kjær for meget til, at han ikke skal spille. Han bringer erfaring og ro til holdet.

Transfersmarkt.com har skudt helt ved siden af, da de vurderer, at FCK’s unge venstre back, Victor Kristiansen burde være den mest værdifulde, men de har ikke taget højde for, at Mæhle normalt spiller venstre wing og ikke kun højre wing. Mæhle er den foretrukne, og derefter kommer Jens Stryger Larsen, selvom han kun er 15 mio. kr. værd.

Delaney er et af de sikreste kort, Hjulmand har på hånden, han har bevist i flere omgange, hvorfor han er det.

Billing har endnu ikke fået den store chance. Med hans aktuelle markedsværdi, skulle man tro, at han havde fået flere optrædener. Mon hans tid nogensinde kommer, da flere midtbanespillere bliver foretrukket frem for Billing i øjeblikket?

Umiddelbart vil Lindstrøm godt kunne spille på såvel Andreas Skov Olsens som Damsgaards position. Det bliver spændende at se, hvem der kommer til at snuppe kantpositionerne, da Yussuf Poulsen også er inde i billedet.

Hjulmand vil nok også foretrække Eriksen og Dolberg som spillere i startopstillingen, da man ikke kan tage fejl af deres kvalitet.

simon kjær

Mest værdifulde 5-2-3-opstilling

Hvis startopstillingen hed 5-2-3, ville den lyde som nedenfor, dog eksisterer den opstilling ikke hos transfermarkt.com, så vi måtte tage udgangspunkt i, hvilke spillere der havde den højeste markedsværdi, og ikke så meget hvilken position spillerne ideelt set spiller.

Kasper Schmeichel (30 mio. kr.)
Rasmus Kristensen (112 mio. kr.) Joachim Andersen (186 mio. kr.) Jannik Vestergaard (97 mio. kr.) Andreas Christensen (260 mio. kr.)  Victor Kristiansen (30 mio. kr.)
Phillip Billing (134 mio. kr.) Pierre Emil Højbjerg (298 mio. kr.)
 Jesper Lindstrøm (126,5 mio. kr.) Kasper Dolberg (126,5 mio. kr.) Christian Eriksen (149 mio. kr.)

I forhold til formationen 4-2-3-1 så har Jannik Vestergaard vundet indpas i en 5-2-3 formation. Vestergaard, Andersen og Nelsson kommer til at slås om den tredje plads i midterforsvaret, hvis det bliver aktuelt.

I denne formation bliver Lindstrøm foretrukket, når der spilles med tre oppe foran. Lindstrøms kvaliteter vil nok også komme mest til sin deres, hvis han ikke spiller for langt tilbage. Lindstrøm er ikke den typiske kantspiller, som vi vurderer det.

Vi kan konkludere, at markedsværdi ofte hænger sammen med den ideelle opstilling, men der er dog afvigelser, fordi fodbold er mere kompleks end markedsværdi, og hvilke positioner man spiller. Samtidig er markedsværdien også kun et øjebliksbillede, som hurtigt kan ændre sig. 

herrelandsholdet

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d.31. juli 2022

July 31, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Inden vi på begynder på, hvilket landshold der er mest værdifuldt, har vi taget et kig på Fifa’s nuværende verdensrangliste. Fifa’s verdensrangliste og Transfermarkt’s rangliste over landsholdenes markedsværdi er vidt forskellige.

Danmark har over en længere periode leveret nogle flotte restultater, hvilket har resulteret i en flot 10. plads på Fifa’s verdensrangliste midt i 2022. Anderledes ser det dog ud for Danmark på ranglisten over landsholdenes markedværdi. I skrivende stund indtager Danmark en 20. plads med en samlet værdi på omkring 2,14 mia. kroner. Det lyder af meget, men vent, til vi runder de fem øverste fodboldnationer.

 

De mest værdifulde landshold i fodbold

England – 9,6 mia. kr.

Frankrig – 7,9 mia. kr.

Brasilien – 7,5 mia. kr.

Tyskland - 6,1 mia.kr.

Portugal – 5,7 mia. kr.

 

England – 9,6 mia. kr.

Det forpligter indirekte at have det mest værdifulde landshold i verden. Har man det, må man i princippet også have det bedste landshold. Det må tiden vise, når VM 2022 går i gang, men indtil da indtager England kun en femteplads på Fifa’s verdensrangliste.

Englands mest værdifulde i truppen er på nuværende tidspunkt Harry Kane og Phil Foden, der begge vurderes at være 670 mio. kroner værd. Foden og Kane sørger dermed for den første milliard kroner. Til sammenligning skal der fem af Danmarks mest værdifulde spillere til at runde den første milliard.

england

 

Frankrig – 7,9 mia. kr.

Den næste nation er ikke overraskende Frankrig, som tidligere lå nummer 1. Det kommer de sikkert også til i 2023. De har klassespillere på alle positioner, selv også på bænken. Det kommer ikke bag på nogle, at Kylian Mbappé er den mest værdifulde spiller på Frankrigs hold, men på nuværende tidspunkt er han også den mest værdifulde spiller i hele verden. Hans markedsværdi ligger ifølge transfermarkt.com på 1,19 mia. kroner.

På Fifa’s verdensrangliste har Frankrigs markedsværdi ikke meget at skulle have sagt. På nuværende tidspunkt ligger landet nummer fire.

 

Brasilien – 7,5 mia. kr.

Brasilien indtager en førsteplads på Fifa’s ranglisten i 2022, men en tredjeplads vurderet på markedsværdi. Real Madrids stjernefrø, Vinicius Junior, topper listen på Brasiliens landshold. Hans prisskilt lyder i 2022 på 744 mio. kroner. Derefter følger Neymar på 558 mio. kr.

Brasilien er ifølge det aktuelle bettingmarked de største favoritter til at vinde i Qatar, fire måneder før VM 2022. Det kan dog hurtigt ændre sig på fire måneder, hvor især skader, kan påvirke favoritrollen.

brasilien

 

Tyskland - 6,1 mia.kr.

Tyskland har siden VM-triumfen i 2014 været en sovende kæmpe. Det illustrerer deres placeringer også, hvor Tyskland er nr. fire ud fra markedsværdi og helt nede som nr. 11 på Fifa’s rangliste, altså én plads efter Danmark.

Vi tror, det er en spørgsmål om tid, før Tyskland knækker koden, men indtil da skal de stadig have udviklet et par superstjerner mere. Den største og mest værdifulde er i øjeblikket Kimmich, der har en værdi på 595 mio. kroner. Kai Havertz fra Chelsea er den næstdyreste på Tysklands hold – 521 mio. kroner er han værd i 2022.  

 

Portugal – 5,7 mia. kr.

Portugal er en kæmpe underdog til hver slutrunde - ikke kun fordi de råder over Cristiano Ronaldo, men fordi de har fået flere kvalitetsspillere på holdkortet som Jota, Bernardo Silva, Cancelo og Rafael Leao.

I 2022 er Bruno Fernandes den mest værdifulde i Portugals trup. 633 mio. kroner er han vurderet til at være værd. Derefter følger spillere som Bernado Silva og Rafael Leao. Fordi Ronaldo er kommet op i alderen, er hans markedsværdi faldet til omkring 223 mio. kroner, også selvom han har bombet mål ind for United i 2022.

 

Efter Portugal på femtepladsen følger Spanien (5,6 mia. kr.), Italien (4,8 mia. kr.), Argentina (4,7 mia. kr.) og Holland (3,7 mia. kr.).

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d.29. juli 2022

July 29, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

I dag får fodboldspillere tilbud fra højre og venstre, og de hverken kender eller gider sjældent at stå for at håndtere den del af fodbolden. Alt det administrative ved siden af fodbolden klarer deres agenter derfor. Dermed kan fodboldspillerne bedre fokusere på at gøre deres arbejde, nemlig at spille fodbold. Hvilke fodboldagentfirmaer er mon de største i Danmark i forhold til, hvor stor deres samlede værdi af fodboldspillere er?

Danske agentfirmaer i Danmark

BTAM – Boutique Transfers and Management

People In Sport

Elite Consulting

PEP Consulting

Løvel/Lund/Øvad

rAndre spilleragentfirmaer

 

BTAM – Boutique Transfers and Management

I følge transfermarkt.com har BTAM 45 fodboldspillere i stalden. På den front er BTAM det tredjestørste fodboldagentfirma i Danmark. Dog er BTAM’s 45 fodboldspillere de mest værdifulde sammenlignet med alle andre danske fodboldagentfirmaer. Tranfersmarkt.com vurderer, at BTAM’s fodboldspillere på nuværende tidspunkt, i 2022, samlet er 898 mio. kroner værd.

Hvilke fodboldspillere er BTAM så agenter for? De i skrivende stund mest værdifulde fodboldspillere I BTAM er Mikkel Damsgaard og Rasmus Kristensen med en markedsværdi på 112 mio. kroner. Joachim Mæhle følger lige i hælene med en markedsværdi på 104 mio. kr. og Victor Nelsson med en markedsværdi på ca. 90 mio. kr.

Derudover kan vi nævne spillere som Robert Skov, Morten Hjulmand, Jacob Bruun Larsen, Rasmus Højlund, Victor Kristiansen og Morten Frendrup.

Joachim Mæhle

 

People In Sport

People In Sport blev grundlagt i starten af 00’erne, og siden da er People In Sport nået op på 78 fodboldspillere, som de til daglig varetager diverse opgaver for. De på nuværende dyreste fodboldspillere, People in Sport rådgiver, er blandt andre Jonas Wind, Thomas Delaney, Mads Bech Sørensen, Lukas Lerager og Marcus Ingevartsen.

Samlet har de 78 fodboldspillere i People in Sport en markedsværdi på 397 mio. kroner. I skrivende stund er Jonas Wind den mest værdifulde med en markedsværdi på 104 mio. kroner.

Udover fodbold arbejder People in Sport som agenter for sportsfolk indenfor kvindefodbold, kvinde- og herrehåndbold samt ishockey.

Jonas Wind

 

Elite Consulting

Det næste agentfirma i fodbold er Elite Consulting, som har aftaler med 78 fodboldspillere. Disse 78 fodboldspillere har på nuværende tidspunkt, i 2022, en samlet markedsværdi på ca. 302 mio. kroner.

Anders Dreyer er den dyreste fodboldspiller hos Elite Consulting, der i skrivende stund har en markedsværdi på 60 mio. kroner. Derefter følger Alexander Bah til 51 mio. kr. De resterende fodboldspillere hos Elite Consulting er ikke i nærheden af at være på niveau med Dreyer og Bah. Måske bliver en eller to det en skønne dag. Luka Prip og Kasper Junker er de tredje dyreste herrer med en markedsværdi på ca. 13 mio. kroner.

 

PEP Consulting

PEP Consulting har den fjerde højeste værdi af fodboldspillere. Den samlede markedsværdi lyder på omkring 263 mio. kroner. Det særlige ved PEP Consulting er, at de på nuværende tidspunkt i 2022 kun er agenter for seks fodboldspillere. Det drejer sig om Christian Nørgaard, Yussuf Poulsen, Maurits Kjærgaard, Mads Bidstrup, Mathias Jørgensen og Thomas Christensen.

Christian Nørgaard

 

Løvel/Lund/Øvad

På femtepladsen over agentfirmaer med den højeste værdi af fodboldspillere kommer Løvel/Lund/Øvad. Agentfirmaet rådgiver i skrivende stund 36 fodboldspillere, heriblandt Jens Stage, Mikael Uhre, Malte Amundsen, Jonas Bager, Mathias Ross og Rasmus Falk.

De 36 fodboldspillere har tilsammen en værdi på ca. 181 mio. kroner.

 

Andre spilleragentfirmaer

  • MB Sports har en samlet værdi af fodboldspillere på ca. 176 mio. kroner. De rådgiver spillere som Andreas Skov Olesen, Magnus Kofod Andersen og Jacob Barrett Laursen.
  • Pro Athletes nuværende markedsværdi af fodboldspillere lyder på 160 mio. kroner.
  • Nordic Sports Groups fodboldspillere har en markedsværdi på 140 mio. kroner

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d.26. juli 2022

July 26, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Kvindefodbold har vundet mere indpas i fodboldverden, men også generelt i hele sportsverden. Udviklingen kommer til at fortsætte i takt med, at kvindefodbold bliver mere professionelt, ergo vil niveauet også blive endnu bedre. Sofie Svava er et godt eksempel på denne udvikling. Den 21-årige fodboldspiller er på rekordfart blevet en af de bedste danske kvindelige fodboldspillere. Hun har potentiale til at blive en af de bedste kvindelige fodboldspillere i verden. Derfor er det værd allerede nu at få en vis kendskab til Sofie Svava, selvom hendes professionelle fodboldkarriere først for alvor lige er gået i gang.

 

Sofie Svava hidtidige fodboldkarriere

Sofie Svava på landsholdet

Hvilke klubber har Sofie Svava spillet for?

Hvad har Sofie Svava vundet?

 

Sofie Svava på landsholdet

Sofie Svava har siden sine teenageår, været en af de mest lovende kvindelige fodboldspillere. Hun har været forbi samtlige danske ungdomslandshold, hvor hun nåede at få i alt 41 landskampe fordelt ud på de forskellige ungdomslandshold.

Svavas niveau var til mere end ungdomslandsholdene, og derfor fik hun sin debut for A-landsholdet i en alder af 18 år. Siden hen er det på nuværende tidspunkt i 2022 blevet til 31 A-landskampe og to mål. Vi tør godt allerede nu sige, at Svava med stor sandsynlighed kommer til at spille over 100 A-landskampe for Danmark.

sofie svava

 

Hvilke klubber har Sofie Svava spillet for?

Sofie Svavas professionelle fodboldkarriere blev for alvor skudt i gang, da hun i en alder af blot 16 år, fik debut i den bedste kvindelige fodboldliga. Dengang tørnede hun ud for Ballerup-Skovlunde Fodbold - også bedre kendt som BSF.

Efter et flot 2016 for BSF blev Svava tilbudt en 2-årig aftale med Brøndby. Fra 2017 og frem til sommeren 2019 spillede hun i topklubben Brøndby. Tiden i Brøndby medførte en masse succes, og i sommeren 2019 skulle Svava afprøve sine fodboldevner i en bedre fodboldliga, nemlig den svenske liga. I knap halvandet år spillede Svava for FC Rosengård.  

I 2020 hentede en af de bedste kvindelige fodboldklubber i verden, Wolfsburg, Sofie Svava til klubben for omkring 400.000 kr. Svava fik en 3-årig aftale, men allerede efter to år måtte hun sande, at spilletiden i Wolfsburg var knap, og derfor var det også lidt overraskende, da Real Madrid efter sigende bød hele 1,5 mio. kroner for Svava, som egentlig ikke havde opnået den ønskede succes. Svava tøvede ikke og indgik en toårig aftale med Real Madrid, som gælder frem til 2024.

Det bliver spændende at se, om Real Madrid og Svava kan bryde FC Barcelonas dominans i den kvindelige spanske liga.

sofie svava real madrid

 

Hvad har Sofie Svava vundet?

I sin tid i Brøndby vandt Sofie Svava det danske mesterskab to gange, samt den danske pokalturnering en enkelt gang. Svava fortsatte med at udvide sin medaljesamling, da hun i 2019 vandt det svenske mesterskab med FC Rosengård.

I Wolfsburg blev Svava i princippet tysk mester i sæsonen 21/22, selvom hun ikke var med til at spille sæsonen færdig. Derudover vandt Svava også det tyske mesterskab i 19/20 med Wolfsburg.

Sofie Svava er bestemt ikke færdig med at få føjet flere titler til CV’et. Det er dog allerede dybt imponerende, at hun i en alder af snart 22 år har vundet fem mesterskaber. 

svava real madrid

*Credits: alle artiklens billeder tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 20. juli 2022

July 20, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

En fodboldepoke med navne som Ronaldo, Messi, Modric, Kroos, Neuer, Ribery og så videre er så småt begyndt at ebbe ud. En ny generation af fodboldspillere står klar i kulissen, men der er stadig et langt stykke vej for dem endnu, før de kan sammenlignes med nogle af de førnævnte fodboldstjerner.

I denne artikel danner vi et overblik over de mest værdifulde fodboldspillere fra årgang 2001 og diskuterer, om de har forudsætningerne for at kunne kalde sig fremtidens fodboldstjerner og tage over for den tunge arv, som især Messi og Christiano Ronlado efterlader sig.

Hvem, tror du, er de mest værdifulde fodboldspillere fra årgang 2001 på nuværende tidspunkt i 2022? Bliv klogere på det om et øjeblik.

 

Mest værdifulde spillere fra årgang 2001

Bukayo Saka fra Arsenal

Rodrygo fra Real Madrid

Gabriel Martinelli fra Arsenal

Jurrien Timber fra Ajax

Charles de Ketelarere fra Club Brügge

Andre måske kommende stjerner

 

Bukayo Saka fra Arsenal

Arsenals vel nok største stjerne, Bukayo Saka, er i skrivende stund i 2022 den mest værdifulde spiller fra årgang 2001 - i hvert fald, hvis man skal tro transfermarkt.com. Saka er på nuværende tidspunkt vurderet til at have en markedsværdi på intet mindre end 484 mio. kroner.

Saka fik sin Premier League-debut i Arsenal i 2019 i en alder af 18 år. Tre år senere er det blevet til i alt 131 kampe, 23 mål og 29 assists for Arsenal i diverse turneringer. Bukayo Saka bliver uden tvivl en af de bedste fodboldspillere i verden på et tidspunkt.

saka arsenal

 

Rodrygo fra Real Madrid

Den næste fodboldspiller på listen er en af Real Madrids mange stjerner i svøb, brasilianske Rodrygo. Prisskiltet lyder i øjeblikket på 446 mio. kroner. Den unge kantspiller blev hentet til Real Madrid i 2019 fra brasilanske FC Santos. I september 2019 fik Rodrygo debut i La Liga for Real Madrid.

I øjeblikket og i den kommende sæson forventes det, at Rodrygo primært bliver indskifter som tidligere. Konkurrencen er hård på kanterne i Real Madrid, men ikke desto mindre banker Rodrygo på til en startplads, efter han i flere kampe har brændt banen af, især i Champions League, som Real Madrid også vandt i 2022.

Rodygo

 

Gabriel Martinelli fra Arsenal

Arsenal har endnu en spiller i toppen af denne liste. Gabriel Martinelli er i 2022 vurderet til at have en markedsværdi på omkring 298 mio. kroner. Fremtiden ser dermed rigtig lys ud for Arsenal, hvis de formår at beholde både Saka og Martinelli.

Martinelli kom til Arsenal i 2019, og hans nuværende kontrakt løber frem til 2024. Vi har kun én ting at sige til Arsenal: se at få forlænget med Martinelli, da han muligvis gemmer på endnu flere kvaliteter.

Martinelli

 

Jurrien Timber fra Ajax

Ikke overraskende har Ajax selvfølgelig også en spiller på denne liste, eftersom de spytter det ene store talent ud efter det andet. Ajax er en velfungerende talentmaskine, og det er er Jurrin Timber endnu et godt eksempel på.

Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før Timber bliver solgt til en af de største klubber i Europa. Sker det, vil hans markedsværdi også eksplodere, og han vil med sikkerhed ende i top-3 på denne liste.

 

Charles de Ketelarere fra Club Brügge

Der er egentlig tre spillere, der har den samme markedsværdi på omkring 223 mio. kroner, men vi har valgt at fremhæve den unge belgiske offensive midtbanespiller med det genkendelige navn, de Ketelarere.

Charles de Ketelarere spiller til daglig i Club Brügge, og i sin tredje sæson for klubben formåede han at score 14 mål i løbet af 33 kampe i den belgiske liga - imponerende af en 21-årig knægt. Han bliver helt sikkert en spiller, der kommer til at følge De Bruynes vanvittige fodspor.

 

Andre måske kommende stjerner fra årgang 2001

Benoit Badiashile, som til daglig spiller i AS Monaco, er et af de varmeste midterforsvar-navne på markedet. Hans markedsværdi er på ca. 223 mio. kr. i 2022.

William Saliba, som også spiller i Arsenal, har også slået sit navn fast i Premier League, hvilket har ført til, at hans markedsværdi har fået et ekstra nyk op, efter han blev hentet hjem til Arsenal efter flere lejeophold, senest i Marseille.

Curtis Jones byder sig også godt til, men manglende kontinuerlig spilletid i Liverpool har påvirket hans markedsværdi. Hvis Jones havde fået rigeligt med spilletid, ville hans markedsværdi meget naturligt ligge meget højere. Det er dog med ro i maven at vi skriver, at Curtis Jones nok skal blive en kæmpe gevinst for Liverpool og England en dag.

Jacob Ramsey, der på nuværende tidspunkt befinder sig i Aston Villa, har en markedsværdi på 186 mio. kroner. og indtager en niendeplads på denne liste.

Goncalo Inacio er for nogle den nok mest ukendte spiller på denne liste. Dog har den unge portugieser allerede vist sig frem på den helt store scene - senest ii sæsonen 21/22, hvor Sporting Lissabon nåede frem til ottendedelsfinalen i Champions League.

Det bliver spændende at se, hvordan listen udvikler sig de næste par år, og om den ser komplet anderledes ud. Der plejer altid at være flere overraskelser, når årene skrider frem. Denne liste er derfor blot et øjebliksbillede. 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d.17. juli 2022

 

July 17, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Den danske cykelfremtid ser utroligt lys ud, hvilket blandt andet skyldes, at Mikkel Bjerg har vist lovende takter i et godt stykke tid. Lad os zoome nærmere ind på den danske cykelkomet og hans hidtidige cykelkarriere.

 

Mikkel Bjergs cykelkarriere

Generelt om Mikkel Bjerg

Hvilke cykelhold har Mikkel Bjerg cyklet på?

Hvor mange Grand Tours har Mikkel Bjerg cyklet?

Hvor mange sejre har Mikkel Bjerg indtil videre på sit CV?

Mikkel Bjergs placering på verdensranglisten

 

Generelt om Mikkel Bjerg

Hvis du skulle være i tvivl om, hvilken cykelrytter Mikkel Bjerg er, så er han en power-rytter. Hvis du kan huske Fabian Cancellara, så minder Mikkel Bjerg på mange fronter om ham. Mikkel Bjergs 191 cm kan i den grad træde nogle watt. Det er nok også en af grundene til, at han blev U23-verdensmester i enkeltstart 2017.

Mikkel Bjerg blev professionel cykelrytter i 2017, da han var 19 år gammel, og han er dermed i skrivende stund i 2022 i gang med sin sjette sæson som professionel cykelrytter. Når Mikkel Bjerg til daglig triller land og rige rundt, får han lov til at gøre det på jernhesten Colnago V3RS. Cyklen skulle have en værdi meget tæt på de 100.000 kroner.

mikkel bjerg

 

Hvilke cykelhold har Mikkel Bjerg cyklet på?

Indtil videre har Mikkel Bjerg repræsenteret tre hold i sin professionelle cykelkarriere. Han debuterede som professionel cykelrytter i 2017, da han tørnede ud for Team Giant – Castelli. I 2018 og 2019 cyklede han på det amerikanske kontinentalhold, Hagens Berman Axeon.

I 2020 skrev Bjerg under på en treårig aftale med World Tour-holdet UAE Emirates. Dermed blev han holdkammerater med blandt andet den største cykelstjerne på nuværende tidspunkt, Tadej Pogacar. Mikkel Bjerg skal være hjælperytter til den store cykelstjerne.

mikkel bjerg

 

Hvor mange Grand Tours har Mikkel Bjerg cyklet?

Mikkel Bjerg er i gang med sin tredje Grand Tour, hvor han i skrivende stund i 2022, er ved at hjælpe Pogacar med at vinde sin tredje Tour de France på stribe. Mikkel Bjerg var også med i 2021, hvor Pogacar vandt Tour de France.

Mikkel Bjergs Grand Tour-debut fandt sted i 2020, da han fik lov til at køre Giro d’Italia. Han sluttede på en 97. plads i klassementet, hvilket er et ganske udmærket resultat i den første Grand Tour.

 

Hvor mange sejre har Mikkel Bjerg indtil videre på sit CV?

I sin hidtidige professionelle karriere har Mikkel Bjerg endnu ikke vundet et løb eller en etape. Vi er dog ikke i tvivl om, at det blot er et spørgsmål om tid, før han lander sin første sejr i sin professionelle karriere. Det tætteste, Mikkel Bjerg hidtil er kommet på at vinde en Grand Tour-etape, var i 2020, da han blev nummer tre to gange. Det skete i Giroen, hvor han sluttede som treer på første og niende etape.

mikkel bjerg tour de france

 

Mikkel Bjergs placering på verdensranglisten

Mikkel Bjerg er i øjeblikket placeret som den 30. bedste dansker på UCI’s verdensrangliste. Vi tror dog, at han ryger ind i top-10 over de bedst placerede danskere, når 2022 er slut. Hans deltagelse i Tour de France 2022 får ham i den grad op ad listen.

I 2021 sluttede Mikkel Bjerg med 155,3 point, hvilket er hans hidtil højeste antal point. I skrivende stund er han på 61,3 point, mens Tour de France er godt i gang. Vi er fortrøstningsfulde på Mikkel Bjergs vegne i forhold til at overgå de 155,3 point fra 2021.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 15. juli 2022

July 15, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

 

Andreas Kron er den næste store danske cykelstjerne, der er på vej til at indtage den største cykelscene i verden. Derfor har denne artikel til formål at øge kendskabet til Andreas Kron og hans liv som professionel cykelrytter.

 

Andreas Kroons hidtidige cykelkarriere

Generelt om Andreas Kron

Hvor mange Grand Tours har Andreas Kron cyklet?

Hvilke løb har Andreas Kron hidtil vundet?

Hvilken placering har Andreas Kron på UCI’s verdensrangliste?

 

Generelt om Andreas Kron

I skrivende stund i 2022 er Andreas Kron blevet 24 år gammel, og han har været professionel cykelrytter siden 2017. I snart seks år har Kron indtil videre kørt cykelløb professionelt. Andreas Kron er en stærk klatrer og er kun blevet bedre med tiden. Hans vægt lyder på 63 kg, og han er 177 cm høj – perfekte tal til en klatrer. Til sammenligning lyder den aktuelle største cykelstjerne, Tadej Pogacars tal på 66 kg og 176 cm.

Til daglig kører Andreas Kron landevejene tynde på en Ridley, og hans nuværende hold, Lotto Soudal, har kontrakt med ham frem til 2026. 

andreas kron

 

Hvilke hold har Andreas Kron cyklet for?

I 2017 og frem til 2020 cyklede Andreas Kron for det danske cykelhold, Riwal. I den tid kom han under vingerne på den danske cykellegende og elskede cykelrytter, Chris Anker Sørensen, som cyklede på holdet i 2017 og 2018.

I 2020 blev det officielt, at Lotto Soudal hentede Kron til holdet på en toårig aftale. I 2022 blev det under Tour de France officielt, at Andreas Kron og Lotto Soudal forlænger deres aftale frem til 2024. Dermed er Andreas Kron med stor sandsynlighed sikker på at cykle endnu flere Grand Tours i den nærmeste fremtid.  

cykling

 

Hvor mange Grand Tours har Andreas Kron cyklet?

Da Kron fik lov til at køre enkeltstarten i København ved Tour de France 2022, blev det hans anden Grand Tour i sin cykelkarriere.

I 2021 fik Andres Kron lov til at cykle sin første Grand Tour. I Vuelta Espana sluttede han som nummer 68 ud af 142 ryttere.

 

Hvilke løb har Andreas Kron hidtil vundet?

Frem til 2022 har Andreas Kron vundet tre professionelle cykelløb hidtil i sin cykelkarriere. Hans første sejr kom i 2020, da han vandt 5. etape i Tour de Luxembourg. Han vandt sin anden etapesejr i 2021, da han vandt 1. etape ved Volta Ciclista a Catalunya. Senere samme år vandt Kron endnu et løb, da han sejrede på sjette etape i Schweiz rundt.

Forhåbentlig kan Andreas Kron på et tidspunkt skrive en sejr på CV’et i en Grand Tour.

tour de france

 

Hvilken placering har Andreas Kron på UCI’s verdensrangliste?

Ifølge UCI’s officielle verdensrangliste ligger Andreas Kron nummer 182 i 2022. Når Tour de France 2022 er slut, burde Kron ligge inden for top-150. På nuværende tidspunkt i 2022 er Kron den 10. bedst placerede dansker på UCI’s verdensrangliste.

I 2021 sluttede Andreas Kron på en 244. plads på UCI’s verdensrangliste. Kron er på vej frem i cykelverden, og en skønne dag ryger han indenfor top-50 på verdensranglisten. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 15. juli 2022

July 15, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Få odds tips under hele VM 2022

Som noget nyt bliver VM i fodbold 2022 afholdt i det sene efterår/vinter. VM bliver skudt i gang den 21. november, og søndag den 18. december bliver VM-finalen afholdt. Både inden og imens VM er i gang, vil vi komme med et utal af forudsigelser og odds tips, så du kan veje vores overvejelser op med dine egne, og derved måske forbedre dit beslutningsgrundlag. Vi håber i hvert fald, at du kan bruge vores overvejelser uanset hvad.

Vi vil især have fokus på Danmark og deres kampe i gruppe D, hvor de skal møde Australien, Frankrig og Tunesien. Derudover vil vi også komme med interessante spil tips og forudsigelser i de resterende syv grupper, samt alle kampe helt frem til VM-finalen 2022. Se det fulde program for VM og meget mere her.

 

Aktuelle spil tips VM 2022 - VM-finalen

Argentina vs. Frankrig

VM-finalen 2022 blev alligevel lidt af en drømmefinale, selvom Kroatien og Marokko var ved at overraske alt og alle. VM-finalen 2022 bliver ikke blot en kamp mellem kamp mellem Argentina og Frankrig. Det bliver Messi mod Mbappe. Den ældre generation af en verdensstjerne mod den nyere verdensstjerne. De to klubkammerater fra PSG kommer til hovedemnerne til VM-finale, da en af dem kommer til at afgør VM-finalen. 

Sort set alle under Messi at vinde det nærmest eneste trofæ han mangler at vinde, nemlig VM-trofæet. Skulle Messi gå at vinde VM, ville han med sikkerhed blive anerkendt som den største fodboldstjerne i verden, der nogensinde har eksisteret. Messi er kun blevet bedre igennem i slutrunden og hvis det fortsætter brænder han banen af mod Frankrig. Franskmændene er dog en modstand, som Argentina får svært ved at hamle op med. Frankrig har igennem spillet stabilt uden at imponere vanvittigt. Vi tør slet ikke tænke på, hvad der sker med Argentina, hvis Frankrig rammer deres absolut topniveau. 

Vi ved, hvad Frankrig kan gøre ved Argentina, men det bliver spændende at se, om Argentina for alvor kan få Frankrig i omdrejninger, hvor franskmændene skal levere varen under samtlige 90 minutter.

Det bliver et brag af en VM-finale for ingen glemmer 1/8-finalen under VM i 2018. Dengang vandt Frankrig med tenniscifrene 4-3 efter Argentina havde været foran 2-1 i anden halvleg. Derfor er vores bet tips følgende:

  • Over 3,5 mål
  • Uafgjort i første halvleg

Kamptidspunkt: søndag kl. 16:00

 

Hvem vinder VM i Qatar 2022?

I skrivende stund, små fire måneder før VM går i gang, vil vi forsøge at komme med nogle bud på, hvem som vinder VM 2022 og hvem som potentielt kommer til at stå i VM-finalen. Vi håber vi kan være med til at sætte nogle VM-tanker i gang hos dig, så du selv kan forsøge at stilling til, hvem der vinder VM 2022.

Først og fremmest kan man altid blive inspireret af, hvad de forskellige bookmakere på markedet har vurderet. Her er det dog vigtigt at vide, at hver bookmaker har nogle algoritmer, der påvirker oddsene afhængige, hvem der bliver oddset. Derfor vil du også opdage, at bookmakerne har lidt forskellige favoritter.

vm i 2018 frankrig

Stort set alle bookmakere har udpeget Brasilien som den største favorit til vinde VM. Det er bestemt også et hold vi har med i overvejelser. Frankrig, England, Argentina er bestemt også inde i billedet, derefter kan vel betragte hold som Spanien, Tyskland og Belgien som underdogs. Nogle vil selvfølgelig også mene at Portugal, Holland, Danmark og Kroatien er underdogs.

Vi vil inden længe komme med en analyse over de hold vi tror på samt hvem der vinder VM 2022. 

 

Hvem bliver VM-topscorer 2022?

Alle fodboldspillere især angriberne, drømmer om at blive VM-topscorer på et eller andet tidspunkt i deres fodboldkarriere. Landet ligger oftest også sådan, at VM-topscoreren er finde blandt de sidste fire hold i turneringen. Det skyldes blandt andet, at de hold spiller flere kampe og dermed har mulighed for at score flere mål. Nogle hold ender i en forholdsvis let gruppe, hvor de lettere kan producere chancer og dermed score mål.

vm 2018

Potentielle straffesparksskyttere er også værd at overveje i denne sammenhæng og selvfølgelig, hvilke spillere der er i målform osv. På nuværende tidspunkt fire måneder før VM, har bettingmarkederne set sig varme på navne som Harry Kane, Kylian Mbappé, Neymar, Benzema, Lukaku, Messi og Ronaldo. Der er mange om buddet og derfor har vi også valgt at bringe en separate artikel, hvor vi prøve at analysere os frem til, hvem der sandsynligvis kan blive VM-topscoreren 2022. Læs artikel her (link kommer snart).

 

Hvem går videre fra grupperne?

Inden knockoutfasen begynder, skal flere hold sies fra i VM-gruppespillet. Alle fodboldelskere elsker at komme med deres bud på, hvem som går videre fra de forskellige. Det gør vi selvfølgelig også. Det er en sand fornøjelse at forsøge at regne ud, hvordan alle kampe ender, for tænk nu, hvis man ramte plet. Ja, alle drømmer vel stort, når det kommer til VM i fodbold.

For hver gruppe vil vi analysere os frem til, hvem der får vinder gruppen, går videre og ryger ud. Indtil da, mens vi snart gør analyserne tilgængelige, kan du tage et kig på de forskellige grupper til VM og selv komme med dine bud på, hvordan gruppespillet kommer til at udspille sig.

Gruppe A

Vores forudsigelser og spiltips til gruppe A

  • Ecuador

  • Holland

  • Qatar

  • Senegal

Gruppe B

Vores forudsigelser og spiltips til gruppe B 

  • England

  • Iran

  • USA

  • Wales

Gruppe C

Vores forudsigelser og spiltips til gruppe C 

  • Argentina

  • Mexico

  • Polen

  • Saudi Arabien

Gruppe D

Vores forudsigelser og spiltips til gruppe D 

  • Australien

  • Danmark

  • Frankrig

  • Tunesien

Gruppe E

Vores forudsigelser og spiltips til gruppe E 

  • Costa Rica

  • Tyskland

  • Japan

  • Spanien

Gruppe F

Vores forudsigelser og spiltips til gruppe F 

  • Belgien

  • Canada

  • Kroatien

  • Marokko

Gruppe G

Vores forudsigelser og spiltips til gruppe G 

  • Brasilien

  • Cameroun

  • Serbien

  • Schweiz

Gruppe H

Vores forudsigelser og spiltips til gruppe H 

  • Ghana

  • Portugal

  • Sydkorea

  • Uruguay
 

 

 

December 18, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Finn Karrigan er ikke kun et velkendt navn i Danmark, men også i udlandet, især når man kommer ind på eportens skydespil nr. 1, Counter Strike. Karrigan har efterhånden spillet Counter Strike så længe, spillet har eksisteret. Den fornemmelse har man i hvert fald.

Karrigan er med sine 32 år i 2022 en af de ældste professionelle gamere i Counter Strike. Når Counter Strike engang grundlægger en Hall of Fame, bliver Karrigan helt sikkert indlemmet i den. Han har været med, siden Counter Strike blot var en hobby, og hvor man blot spillede om æren. Den tid er længst forbi, og Karrigan har i den grad været med til at føre Counter Strike frem til, hvor det er i dag.

Lad os blive klogere på den danske CS-legende, som i den grad har fået parkeret diskussionen omkring, at han var blevet for gammel til at spille CS på allerøverste topplan. I 2021 og 2022 har Karrigan genfundet sin topform fra tidligere i karrieren.

counter strike 1.6

 

Finn Karrigan Andersens esportskarriere i Counter Strike

Hvor mange hold har Karrigan spillet for?

Hvilke trofæer har Karrigan hidtil vundet i sin karriere?

Fun Facts om Finn Karrigan

Hvor mange præmiepenge har Karrigan hidtil vundet?

 

Hvor mange hold har Karrigan spillet for?

Det er efterhånden kun karrigan selv, der må vide, hvor mange CS-hold han hidtil har spillet for i sin karriere. Liquipedia.net kommer dog med et bud. Inden det hed Counter Strike Global Offensive, repræsenterede karrigan syv forskellige hold. Derefter er det blevet til yderligere 10 CS-hold for ham. Han har søgt efter succesen, og for det meste har tiden hos FaZe ført til flest succesfulde resultater.

counter strike

 

Hvilke trofæer har Karrigan hidtil vundet i sin karriere?

I 2022 vandt karrigan sin hidtil største triumf, da han for første gang i karrieren vandt en Major i Counter Strike. Det gjorde han sammen med FaZe, da de slog NaVi i finalen. Major-triumfen i Antwerp var dermed karrigans 18. trofæ i karrieren siden 2015.

Find online betting-muligheder et hav af sportsgrene

 

Fun Facts om Finn Karrigan

På nuværende tidspunkt i 2022 er Finn Karrigan den danske CS-spiller med flest spillede runder og maps. Antallet af maps lyder på 2017, og antal runder er på 52868. De tal er kun midlertidige, da Karrigan stadig fortsætter med at levere på topplan i Counter Strike. Ifølge hltv.org har Karrigan spillet 11. flest runder og maps i hele verden.

Wikipedia mener på nuværende tidspunkt, at Karrigan er 75 år gammel. Det er ikke helt forkert, da Karrigans playbook, altså taktiske bibel, nærmest burde svare til en, som havde en alder af 75 år.

Tjek aktuelle liveodds for alle esportskampe

Karrigan har ved siden af sin Counter Strike-karriere også en kandidatgrad i revision. Han har dermed styr på tal udover Counter Strike.

Ifølge hltv.org. har karrigan siden 2015 vundet 19 ud af de 109 LAN-turneringer, han har deltaget i, igennem karrieren.

gaming counter strike

 

Hvor mange præmiepenge har Karrigan hidtil vundet?

Finn karrigan Andersen har på nuværende tidspunkt frem til 2022 tjent i omegnen af 8,9 millioner danske kroner i præmiepenge. Dermed er han den 82. esportsspiller, der har tjent flest præmiepenge. I Counter Strike-sammenhæng er han den 8. mest vindende, hvad angår summen af præmiepenge. 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 30. juni 2022

June 30, 2022

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard