I denne artikel zoomer vi ind på Jeanette Ottesen, så alle sportsinteresserede hurtigt kan få et overblik over, hvem hun er, og hvad hun har opnået igennem sin karriere som professionel sportsudøver i Danmark. Lad os lægge fra land!

 

Jeanette Ottesen portræt

Hvem er Jeanette Ottesen?

Hvor mange medaljer har Jeanette Ottesen?

Jeanette Ottesens rekorder

 

Hvem er Jeanette Ottesen?

Jeanette Ottesen er en dansk elitesvømmer. Hun har længe været et af Danmark største håb inden for svømning, hvor hun allerede fra barnsben kunne noget helt særligt i vandet. Det fandt hun i hvert fald ud af efter en årrække med dans på programmet. Hun fandt hurtigt ud af, at hun var den fødte svømmer, hvilket også betød, at Team Danmark satsede på Ottesen, allerede da hun var omkring 16 år. På det tidspunkt blev hun også sendt til OL i Athen, som fandt sted i 2004, samt til EM i 2006.

Jeanette Ottesen konkurrerer primært i fri og butterfly. Ud fra hendes præstationer tyder det på, at et svømmebassin på 25 meter er at foretrække for hendes vedkommende.

Ifølge svoem.dk og fina.org voksede Ottesen op med den hollandske svømmer, Inge de Bruin, som idol.

Hvor mange medaljer har Jeanette Ottesen?

Svømmere er nogle af de sportsatleter i verden, som har mulighed for at vinde flest medaljer qua de mange forskellige svømmestævner, som årligt finder sted. Udover de mange svømmestævner, har hvert svømmestævne i omegn af 20-30 forskellige svømmekonkurrencer. Det skyldes, at der er seks forskellige svømmediscipliner; butterfly, fri, bryst, ryg, crawl og medley. Derudover findes der et utal af forskellige distancer inden for hver disciplin.

Ottesen har i skrivende stund ifølge fina.org vundet 112 medaljer – 58 guld-, 24 sølv- og 30 bronzemedaljer. Ottesen har i sin svømmekarriere vundet én OL-medalje, som var bronze i 2016 i 4x100 meter medley.

Følg de daglige betting odds hos 888sport

Ottesen har flest triumfer ved det internationale svømmestævne Swimming World Cup, som ikke skal forveksles med VM, da Swimming World Cup finder sted hvert år, hvorimod VM finder sted hvert andet år. Ved World Cup-stævnet har Ottesen indtil videre vundet 91 ædelmetaller, hvoraf 52 er guld.

Jeanette Ottesen er en ud af to kvindelige danske svømmere, der har vundet en svømmedisciplin ved VM. Lotte Friis er den anden. I alt har Danmark inden for både mænd og kvinder kun vundet fire VM-guldmedaljer. To af disse sikrede Jeanette Ottesen ved VM i hhv. 2011 (100 meter freestyle) og 2013 (50 meter butterfly). Disse to enestående præstationer står nok tilbage som Jeanette Ottesens største øjeblikke i hendes svømmekarriere. Hendes to EM-guldmedaljer fra 2014 har helt sikkert også en særlig betydning, for Danmarks mest vindende kvindelige svømmer.

 

Jeanette Ottesens rekorder

På internationalt plan har kun meget få danske svømmere formået at sætte individuelle rekorder. Konkurrencen på individuelt plan er tårnhøj, og Jeanette Ottesen er ikke en del af det fine selskab. Hun kan dog trøste sig ved, at hun I 2014 var med til at slå holdrekorden i kvindernes 400 meter medley relay. Rekorden står stadig i skrivende stund og lyder på 03 minutter, 48 sekunder og 86 hundrededele.

Selvom Ottesen ikke har nogen individuelle rekorder på verdensplan, har hun et utal af danmarksrekorder. Hun er indehaver af seks danske rekorder:

  • 50m butterfly
  • 100m butterfly
  • 50m freestyle
  • 100m freestyle
  • 50m butterfly (25 scm)
  • 100m butterfly (25 SCM)

Vi håber, du har fået et bedre og bredere kendskab til Jeanette Ottesen og dermed også til hendes styrker og svagheder, når du skal kigge på de aktuelle odds, hvor hun indgår. God fornøjelse.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Michael Sohn

Først publiceret: d. 29. marts 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg