Nogle fodboldspillere har et særligt blik for deres medspillere, og med et strejf af uselviskhed vælger de ofte at spille chancen større ved at spille deres holdkammerater fri end selv at prikke bolden ind over stregen. Generelt står de bedste assistsmagere for alle dødboldene i forbindelse med frispark og hjørnespark. Denne tjans er en kæmpe fordel, hvis man ønsker at blive assistskongen.

I denne artikel kommer vi omkring de førende assistkonger i Premier League gennem tiden og i de seneste sæsoner: 19/20, 18/19 og 17/18.

 

Premier League og de bedste assitsmagere

De største assistkonger i Premier League

Spillere med flest assists i 19/20

PL-spillere med flest assists i 18/19

Assistmagerne fra sæsonen 17/18

 

De største assistkonger i Premier League

1. Ryan Giggs – 162 assists

Det er ikke helt tilfældigt, at Ryan Giggs er indehaveren af rekorden for flest assists i Premier League. Han er nemlig også den spille, som historisk har spillet næstflest Premier League-kampe med 632 styks. Ergo har han haft bedre mulighed for at opnå denne rekord end de fleste af hans konkurrenter. I 99/00 og 09/10 leverede 12 assists, som er det højeste, han opnået i én sæson.

2. Cesc Fábregas – 111 assists

Fra en assist-legende til en anden, Fábregas er måske en af Premier Leagues bedste playmakers gennem tiden. Han havde et verdensklasse overblik og samtidig en boldbehandling, som gjorde, at han kunne lægge den ene sukkerbold efter den anden til sine holdkammerater. I sæsonen 14/15 formåede han assistere hele 18 mål, samt med 17 i 07/08-sæsonen.

3. Wayne Rooney - 103

Han er den næstmest scorende spiller i Premier Leagues historie, og han er samtidig på tredjepladsen over flest assists. Wayne Rooney er og bliver en Premier League-legende. Han har scoret mål og leveret assists på samlebånd i hver eneste Premier League-sæson, og hans assist-rekord i én sæson lyder på 11.

Frank Lampard har leveret fjerdeflest assists med 102. Dennis Bergkamp nåede at lave 94, og David Silva 93. 

 

Spillere med flest assists i 19/20

I sæsonen 19/20 blev Thierry Henrys assistrekord tangeret, da Kevin De Bruyne leverede intet mindre end 20 assists på én sæson. I skrivende stund er De Bryune på i alt 77 assists fordelt ud på kun 178 kampe.

I den sæson blev højrebacken Trent Alexander-Arnold den næstbedste assistmager med 13 assists. Liverpools anden back, Andrew Robertson leverede 12 assists. Imponerende at to backs fra samme hold sluttede i toppen af assistlisten.

Salah, David Silva og Son leverede alle tre 10 assists i den sæson.

PL-spillere med flest assists i 18/19

I 18/19-sæsonen var Eden Hazard en sand fornøjelse at følge i Premier League. Vi savner hans vævre driblinger og generelt at se ham i topform, hvilket han ikke just har opnået i Real Madrid endnu. I 18/19 toppede han listen med flest assists. 15 gange assisterede han sine holdkammerater, så de kunne score.

Ryan Fraser, som dengang spillede for Bournemouth var lige i hælene på Harzard med 14 assists. Tredjepladsen måtte danske Christian Eriksen og Alexander-Arnold dele, da de havde fod på bolden hele 12 gange, inden bolde blev blæst ind over mål målstregen.

Robertson assisterede ved 11 mål, mens Sané og Sterling begge lavede 10 assists hver.

 

Assistmagerne fra sæsonen 17/18

I 17/18 leverede Manchester City en magtdemonstration af en sæson, da de smadrede samtlige rekorder i Premier League. De fik i alt 100 point og havde en målscorer på 106-27. Ikke nok med det toppede fire City-spillere også listen med flest assists.

Kevin de Bryune leverede 16, Leroy Sane 15, David Silva og Raheem Sterling begge to 11 assists. Ingen andre kunne i den sæson hamle op med City. De aktuelle premier league odds, har også set sig varme på City, som i skrivende stund fører Premier League 20/21.

Dele Alli, Christian Eriksen, Mahrez, Pogba og Salah sluttede alle sammen på 10 assists.

Vores teori om, at dødboldsspecialisterne leverer flest assists ser ud til at holde stik. Det er derfor værd at undersøge, hvem på de forskellige hold der tager frispark og hjørnespark. Kig både efter venstrebenede og højrebenede spillere, når du skal odds fodbold og på, hvem der højst sandsynligt leverer assists i de forskellige Premier League-kampe.

 

Kilde: premierleague.com

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Laurence Griffiths

Først publiceret: d. 11. marts 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder