Hvad tjener man, når man kører i et af motorsportens fornemmeste løb, Formel 1? Det kan Kevin Magnussen nemlig prale af at have gjort i flere år. Selvom resultaterne aldrig blev prangende for den danske racerkører, er det stadig en præstation i sig selv at få lov til at køre Formel 1. Det er nemlig meget sjældent, at danskere har fået lov til at trykke speederen i bund i et Formel 1-løb.

Vi ser tilbage på Kevin Magnussens tid i Formel 1, og hvor meget han har tjent i lønkroner på diverse Formel 1-hold.

 

Kevin Magnussens formue efter en tur i Formel 1

Hvad tjente Magnussen i McLaren?

Hvad lød Magnussens årsløn på hos Renault?

Hvad tjente Magnussen i alt hos Haas?

Hvad tjener Magnussen i 2021?

 

Hvad tjente Magnussen i McLaren?

I 2014 gik Kevin Magnussens største drengedrøm i opfyldelse, efter han i 2013 havde været reservekører for McLaren-Mercedes. Her havde han imponeret så meget, at han fik en kontrakt på to år hos den britiske motorsportsgigant.

Ifølge diverse medier skulle årslønnen hos McLaren have lydt på ca. 7-9 mio. kr. Dette var dog ingenting i forhold til, hvad hans garvede teamkollega Jenson Button kunne skrive på lønsedlen. Han tjente ca. 120 mio. kr. om året. Til sit forsvar havde han mange års erfaring og kørte med om mesterskabet hver sæson.

Selvom Magnussen havde kørt ganske fint i sin debutsæson, hvor han sikrede sig en 11. plads med 55 point, valgte McLaren i slutningen af 2014 alligevel at degradere den unge dansker til reservekører til fordel for den tidligere Ferrari-kører Fernando Alonso.  

I hele 2015 havde Magnussen tjansen som reservekører, hvor lønnen nok også blev halveret, hvis ikke mere.

 

Hvad lød Magnussens årsløn på hos Renault?

Efter et år som reservekører fik Kevin Magnussen nok og søgte efter andre køresæder i Formel 1. I den forbindelse bød Renault sig til og endte med at skrive en kontrakt på et år med Magnussen, hvilket samtidig førte til en årsløn på ca. 6-7 mio. kr.

Magnussen havde ét år til at bevise, at han hørte til i Formel 1. I forhold til Renault-racerens kvalitet formåede Magnussen at køre en hæderlig Formel 1-sæson. Han bedste placering i den sæson var nr. 7 i det Russiske Grand Prix. Fire gange gennemførte han ikke F1-løb i den sæson. Samlet blev det til en 16. plads ud af 24 racerkørere.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad tjente Magnussen i alt hos Haas?

 

 

 

 

 

 

 

Denne 16. plads var dog nok til at overbevise det mindre F1-hold Haas om, at Magnussen var den rette racerkører for deres hold.

 

 

 

 

 

 

 

I slutningen af 2016 indgik Magnussen derfor en toårig aftale med Haas. Hans tilbagevenden til et racersæde i Formel 1 betød også en lønstigning og en årsløn på ca. 9-10 mio. kr. I 2017-sæsonen var Magnussen tilbage i Formel 1, dog med et nyt team. I den sæson forbedrede Magnussen sig med to pladser sammenlignet med 2016-sæsonen – en 14. plads på ranglisten blev det til. Han endte også foran Jolyon Palmer som erstattede ham på Renault-holdet. Det var helt sikkert en lille sejr for Magnussen.

 

 

 

 

 

 

 

Tjek alle sports betting-markeder i motorsport. 

 

 

 

 

 

 

 

I 2018 formåede Kevin Magnussen at køre sin bedste Formel 1-sæson. På trods af at Haas-bilen ikke bestod af topklasse dele, hvor mekanikken ofte drillede, formåede Magnussen at få 56 point, hvilket førte til en samlet niendeplads i Formel 1. Det var en imponerende præstation. Han sluttede indenfor top-10 11 gange i den sæson. Hans bedste placering blev nr. 5.

 

 

 

 

 

 

 

Derfor var det ikke med meget tøven, at Haas forlængede Magnussens kontrakt med yderligere to år. Magnussen kunne dog ikke følge op på den blændende sæson fra 2018 i 2019. Han måtte nøjes med en 16. plads. Formel 1-sæsonenn 2020 blev et sandt mareridt for Magnussen, som også fik sin sidste Formel 1-sæson, eftersom Haas ikke ønskede at forlænge Magnussen.

 

 

 

 

 

 

 

Kevin Magnussens Formel 1-eventyr sluttede dermed i 2020.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad tjener Magnussen i 2021?

 

 

 

 

 

 

 

I 2021 blev det officielt, at Kevin Magnussen har skrevet kontrakt med Peugeot, som har tænkt sig at bruge Magnussen i sit Le Mans-projekt. Vi glæder også allerede til at se Kevin Magnussen i de aktuelle liveodds, når Le Mans begynder. Projektet begynder for alvor at tage fart i 2022, og derfor skal Magnussen til at begynde med vænne sig til en anden bil og kørestil. I den forbindelse skal han køre i den amerikanske IMSA-serie for Chip Ganassi Racing. Hans løn i 2021 er indtil videre ukendt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Rick Rycroft

 

 

 

 

 

 

 

Først publiceret: d. 14. marts 2021

 

 

 

 

 

 

 

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg