Intet er afgjort i nedrykningsduellerne

Lyngby tog det første spadestik i kampen om overlevelse, hvor en 2-1 blev hevet hjem.

Lyngby havde alle muligheder for at sikre sig et bedre udgangspunkt, men desværre svigtede blandt andet Gytkjær fra ellevemeterpletten.

Det brændte antal chancer og straffesparket kan meget vel komme til at koste Lyngby deres mulighed for oprykning. Skarpheden skal i hvert fald justeres, hvis de skal tage hævn over Vendsyssel fra sidste sæson.

Vendsyssel skal generelt oppe sig på alle parametre, hvis de ikke skal ned og vende en tur i 1. division. Udebanemålet kan meget vel vise sig at blive udslagsgivende for nordjyderne.

888sport banner

Hobro udførte stort set den samme gameplan mod Viborg som mod Vejle, og det gav igen pote for Hobro, som vandt det første opgør 1-0 mod Viborg.

Jesper Rask var på ny redningsmand for Hobro – han var flyvende. Han pillede pynten af alle Viborgs chancer.

Viborg gik uforstående fra banen uden mål – de vadede ellers i chancer, men koldblodigheden blev erstattet af angst for Jesper Rask.

Hvis Viborg dog fortsætter det samme gode spil på søndag med lige så mange chancer, ville vi mene, at de sagtens kan være fortrøstningsfulde. Omvendt kan Hobro umuligt være naive nok til at tro, at det er nok bare at forsvare en 1-0-sejr hjem.

 

Hvilke to hold trækker det længste strå?

Vendsyssel vs. Lyngby

Vendsyssel viste svaghedstegn i det første opgør og skal sætte alt ind for at redde den synkende skude.

Vendsyssel burde være bedre end Lyngby efter et år i Superligaen, men Lyngbys gåpåmod er klart større end Vendsyssels.

Vi og spillerne kommer til at gå hele følelsesregistret igennem i løbet af kampen. Kønt bliver det ikke, men underholdning i topklasse er altid en garanti i disse altafgørende nedrykningskampe.

Lige meget hvad bliver Vendsyssel nødt til at angribe, og omvendt ligger det ikke til Lyngbys spillestil at stå kompakt og afvente. Derfor bliver der scoret over 2.5 mål til odds 1.76, og begge hold scorer til odds 1.58.

Lyngby rykker op!

Kamptidspunkt: søndag kl. 16:00.

 

Viborg vs. Hobro

Viborg skal bare klø på ligesom i det første opgør, så skal målene nok komme. Desværre fik Viborg ikke scoret på udebane, hvilket kunne have gjort det en verden til forskel. De skal altså mindst op og score to gange.

Peter Sørensen har grund til bekymring, hvis flere af Hobro-spillerne ikke hæver deres niveau til på søndag. Jesper Rask kan umuligt fortsætte med at redde Hobros bagparti.

Returopgøret kommer til at koste blod, sved og tårer. Det hold, som udviser størst offervillighed, opnår succes og en tur i Superligaen i næste sæson.

Hobro har erfaringen på deres side, men spillemæssigt har det ikke fungeret for dem. De skal igen håbe på stor effektivitet og det modsatte hos Viborg.

Hobro kommer ikke til at ændre på deres defensive udgangspunkt, og derfor bliver der scoret under 2.5 mål til odds 2.00, og Hobro trækker det længste strå.

Kamptidspunkt: søndag kl. 18:00.

 

Hvis det frister, er der et hav af andre fodboldodds og ikke mindst liveodds, når kampene er i fuld sving! God fornøjelse.

June 1, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

ikoniske fejringer

 

Mange af de ting, som Mario Balotelli vil blive husket for, er resultatet af dårlig timing – om det er at modtage dumdristige røde kort eller at bryde ind i fængsel.

Men hans beslutning om at vise verden en t-shirt med teksten ’Why Always Me?’ efter en scoring ved et Manchester-derby var perfekt timet, idet Balotelli havde skabt en del opmærksomhed omkring sig selv ved at sætte ild til sit eget hus med noget fyrværkeri indendørs natten inden derbyet.

City trak det længste strå med 6-1 på Old Trafford og tildelte dermed United det værste nederlag i Premier League – gudskelov med Balotelli som dobbelt målscorer, så han ikke lavede t-shirten for ingenting.

Rafael Nadals vane med at bide i hvert eneste trofæ, han har vundet, er rimelig simpel og ligetil, selvom det at vinde trofæet i første omgang er betydeligt sværere.

Nadal henter point, fordi det simpelthen er underligt at se en tennis-legende sætte tænderne i et trofæ, som om det var en lækker bøf; med sin glimrende karriere taget i betragtning, har han tydeligvis fået smag for det.

At løbe rundt på den lokale fodboldbane i vildeste hysteri og råbe ’mål, mål, mål’ er noget, de fleste fodboldfans har oplevet sammen med deres venner.

Men Marco Tardelli har hævet fejringen til et helt andet niveau ved at skrue passionen op til at råbe det 11 gange i træk. At han gjorde det efter en scoring i VM-finalen, gør ikke ligefrem skade på hans arv.

Da Phil Brown valgte at udføre en holdsnak på banen med sit Hull-mandskab efter at være nede med 4-0 ved halvleg, var fodboldverden chokeret.

Lige så chokeret var man, da Hull vendte tilbage til Manchester Citys bane, og et mål af Jimmy Bullard udløste en velorganiseret genskabelse af den episode.

Point bliver tildelt for graden af morskab og logistik, men point bliver trukket fra for i bund og grund at fejre, at Hull er et middelmådigt fodboldhold.

For at holde liv i den verdensomspændende dille Gangnam Style, besluttede Chris Gayle sig for at tage dansen til sig ved fejringen af West Indies’ bemærkelsesværdige sejr ved World Twenty20.

Hans overbevisende og naturlige karisma var nok til at gennemføre dansen med stil, og Gayle vil hovedsagligt blive husket som en af cricketverdenens største entertainers på grund af hans fremragende slag.

Usain Bolts ikoniske ‘lyn’-posering kan nemt genskabes; den er faktisk så nem at efterligne, at Bolt indrømmer, at han stjal den fra en jamaicansk turistplakat.

Mens ’lynet’ passer perfekt i konteksten til han navn, kendes fejringen bedre på Jamaica som ’To Di World’ som en hyldest til et dancehall-move. Med det sagt, kan du fejre præcis som du har lyst, når du har sat verdensrekorder på både 100 meter og 200 meter.

May 31, 2019

Conference finals:

Raptors’ tætte løb mod Bucks

Raptors skulle anstrenge sig for at slå Bucks, hvilket endte ud i sjette kamp, som faldt ud til Raptors’ fordel.

Det startede slet ikke, som Raptors havde forestillet sig i serien, da de tabte de to første kampe.

Det ville Leonard lave om på, og det gjorde han i dén grad. Den storspillende Raptors-stjerne var ustoppelig i de fire sidste opgør og beviste modsat den store Bucks-stjerne Giannis , at han havde gemt de gode varer til sidst.

Raptors står dermed sensationelt for første gang i klubbens historie i NBA-finalen.

 

Warriors gik elegant forbi Portland

At Step Curry er en af de bedste Point Guards i ligaen har i længere tid været synligt. I mod Portland viste han overbevisende, hvorfor han er det.

Han leverede 36.5 PPG og satte dermed en ny rekord i playoff. I mellemtiden har han også lavet de fleste 3’ere i hele playoffs historie. Hatten af for den sportsmand!

 

Bliver det Raptors eller Warriors?

Det kan godt være, at Leonard kunne klare Bucks, men imod Warriors skal flere af hans holdkammerater stemple ind, hvis en samlet sejr over Warriors skal blive en realitet.

Golden State er klare favoritter. De er dog ikke helt usårlige, når man betragter deres hold overordnet, hvor deres bredde ikke er særlig prangende.

For Raptors’ vedkommende handler det om at få skabt et stærkt defensivt udgangspunkt, hvor hårdt spil bliver en nødvendighed, og samtidig skal de ramme alle deres treere, hvis Golden State skal overrumples.

Det er dog lettere sagt end gjort, for Raptors’ største problem lige nu, det er at ramme deres trepointschancer. Selvfølgelig kan en overraskelse forekomme, men kun hvis det hele går op i en højere enhed. Det skal basketball-odds hos bookmakerne.

Natten til fredag skal Raptors tage det første skridt i håbet om at vippe Golden State af tronen.

Det kommer dog ikke til at ske i det første opgør, hvor Golden State kommer til at vinde til odds 1.98, hvilket er relativt højt sat. Steph Curry kommer igen til at sætte sit gevaldige aftryk på kampen.

Finaleserien bliver en lige omgang, og Raptors kommer til at presse finaleserien ud i sjette kamp, men dette forgæves, da Golden State simpelthen er et på et niveau for sig selv.

Et væld af NBA-odds er til rådighed under hele finaleserien, og det bliver kun bedre, jo flere kampe der bliver spillet i dette års finaleserie.

Første kamp begynder fredag nat kl. 03:00 – god fornøjelse.

May 29, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

En historisk Champions League-sæson

Måske den mest vanvittige Champions League-sæson nogensinde er ved at nå vejs ende.

Vi er blevet forkælet til fingerspidserne i dette års Champions League, især 2019 har budt på striber af mindeværdige øjeblikke.

Det hele startede med, at turneringens største overraskelse Ajax bankede de forsvarende Champions League-mestre, Real Madrid, ud af turneringen. Ajax sluttede dermed en Real Madrid æra, som ikke er røget ud af turneringen siden maj 2015.

Efter Ajaxs første store triumf begyndte turneringen at tage fart, hvor andre hold fulgte Ajax trop.

Hvem husker ikke Uniteds vanvittige comeback i Paris, hvor VAR fik en afgørende rolle i Uniteds videre avancement i turneringen.

Derefter blev neglebideriet en tilbagevende vane, eftersom Tottenham på magisk vis undgik at ryge ud til City – i et fuldstændigt sindssygt opgør, hvor der stod 3-2 efter 21 minutter. Et underkendt mål røg i VAR-fælden i sidste minut og vendte City-spillernes og ikke mindst fansene humør fra jubel til gråd. Denne vildeste rutsjebane vil vi sent glemme.

banner

Ajax overraskede på ny mod mægtige Ronaldo og Juventus. Ajaxs youngguns afklædte Juventus i egen hule og kunne atter engang brænde sig fast på nethinden af mange fodboldelskere.

Ligesom vi gik og troede, at Champions League ikke kunne blive vildere – diskede returopgørene i semifinalerne mellem Liverpool og Barcelona, og Ajax og Tottenham op med en endnu flere adrenalinkick, som udmøntede sig i åndeløs spænding og søvnbesvær.

Liveoddsene kunne knap nok følge med i semifinalerne. Vi håber, det sker igen i finalen. 

Anfield leverede atter en magisk og uforglemmelig aften, hvor selv den mægtige Messi må have manglet ord. Liverpools gåpåmod var utrætteligt. Surrealistisk var det, at de kunne præstere uden to af deres helt store stjerner Salah og Firmino. Begge er dog til stede i finalen – til stor begejstring for Klopp, hvilket er fuldt forståeligt.

Efter Liverpools triumf kunne alt lade sig gøre, og det gjorde det. Tottenham gentog Liverpools comeback i kampen mod Ajax. Tottenham fik vel at mærke en forfærdelig start på returopgøret, hvor løbet syntes kørt, men med Lucas Mouras hattrick, fik Tottenham vendt 2-0 til 3-2, og gik dermed videre på flere udebanemål end Ajax.

For første gang siden 2008 står to engelske mandskaber klar til Champions League finalen.

 

Hvad kan vi forvente af den engelske finale?

Hvad taler egentlig for, at Tottenham skulle gå hen og vinde? Tottenham må højst sandsynligt leve på den tro, at alt kan ske i en finale. Den vil de fleste nok købe, da sæsonens forhenværende bedrifter ofte ikke betyder alverden i en finale. Oddsene på en Liverpool-sejr indikerer dog noget helt andet. Bookmakerne er ikke i tvivl – en Liverpool-sejr giver således 1.97.

Men med denne sæsons vanvittige bedrifter taget i betragtning, vil jeg tage mine forbehold. Favoritrollen betyder åbenbart ingenting.  Det kunne derfor godt tyde på, at finalen bliver af samme kaliber, som de to forhenværende semifinaler. Det håber vi i hvert fald på!

The Reds har i forhold til Tottenham vist kontinuitet på højt plan, også selvom mesterskabet glippede igen i denne sæson.

Vi kan se frem til en kamp i øjenhøjde, eftersom de to hold kender hinanden særdeles godt på grund af mange års kamp om Premier League-trofæet. Derfor er begge hold godt indstillet på hinandens taktiske esser. Det handler derfor om, at finde sine fodboldodds med omhu.

I Premier League er det blevet til to knappe sejre til Liverpool over Tottenham på 2-1. Har Tottenham mon lært af sine fejl og kan måske lukke ned for Liverpool?

Liverpool-spillernes individuelle kvaliteter er kun minimalt bedre end Tottenham-spillernes. Liverpool har dog et stærkere sammenhold, og derfor bliver 1+1=3 i mange af Liverpools kampe – derfor er de så utrolig svære at besejre.

Tottenham kan glæde sig over, at Harry ”Hurri”Kane igen står på grønsværen med støvler på. Det bliver spændende at se, om han er tilbage i fuld vigør.

Det vil komme bag på mange, hvis Kane bare gik ind og leverede uden at trække en mine, som om han ikke havde været skadet  flere uger forinden. Uanset hvad har Pochettino helt sikkert tildelt Kane en lille jokerrolle.

Finalen bliver dog ikke kun engelsk – for første gang siden Daniel Aggers optræden for Liverpool i 2007 står en dansker i finalen i Champions League. Det er Christian Eriksens første Champions League-finale. Han vil blive en af de få danskere, som kan få glæde af at løfte CL-trofæet, hvis Tottenham vinder.

 

Tips til finalen

Hvis det kunne have interesse, anbefaler vi et par væddemål, som er værd at overveje. 

Tottenham kommer til at stå relativt lavt i banen i respekt for Liverpools pace og direkthed i spillet. Derfor kommer Liverpool til at have bolden mest i kampen. Derfor kommer Tottenham til at have en boldbesiddelse på under 48.5 i kampen til odds 1.75.

Desuden er det værd at rose Sadio Mané for en uovertruffen sæson – han kommer til at stråle på ny i finalen. Et mål fra hans gyldne støvle giver således odds 1.85.

Det giver Champions League-finalen et ekstra pift, at så mange Champions League-odds er tilgængelige. Alle scenarier bliver taget i betragtning til de helt store kampe, og det, må man sige, CL-finalen er.

Vi ønsker alle en fantastisk Champions League-finale, og lige meget hvad kommer CL-trofæet hjem til England for første gang i lang tid, hvormed man med god grund igen kan kalde Premier League for verdens bedste liga.  

  

May 29, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Vi er nået til vejs ende i denne sæsons Europa League, hvor vi skal have fundet en vinder. Overraskende står de to London-klubber Chelsea og Arsenal i en finale.

Det er ikke sket før i hverken Europa League eller i den tidligere UEFA Cup, at to engelske mandskaber står over for hinanden i finalen i denne turnering.

888sport banner

Unai Emery formåede ikke at få sendt Arsenal i top-4 og dermed en plads i næste sæsons Champions League. Emery kan dog stadig få Arsenal i det fineste selskab. En sejr i Europa League vil således kaste en ekstra gulerod i form af en CL-billet af sig.

Arsenal kommer til at give sig fuldt ud for at nå til lyset for enden af tunnelen og dermed dobbelt op på gevinster.  

Chelsea har allerede sikret en plads i CL, men de kommer bestemt ikke til at gøre Arsenal en tjeneste. Chelsea må fryde sig over, at de kan vinde et trofæ og sende Arsenal i det næstbedste selskab.

Der er lagt i kakkelovnen til et brag af en finale, når titelhungrende Chelsea og titel- samt CL-hungrende Arsenal skal forsøge at gøre sæsonen til en succes. Fodboldoddsene er yderst interessante inden opgøret.

 

Hvilke udfald bliver mon aktuelle i finalen?

Tabellen i Premier League taler sit tydelige sprog, Chelsea har været mere stabile end Arsenal. Omvendt har Arsenal været mere overbevisende i Europa League end Chelsea – især i semifinalen.

Indbyrdes i denne sæson har de to London-rivaler krydset klinger to gange, hvor det er blevet til en sejr til begge hold.

Ud fra oddsene er Chelsea en tand større favorit end Arsenal, med henholdsvis 2.35 på Chelsea og 3.10 på Arsenal. Afstanden mellem de to odds burde være mindre, da holdene er mere jævnbyrdige, end hvad oddsene indikerer.

En sejrherre er derfor svær at forudsige i netop denne kamp, da begge hold kender hinanden ekstra ordinært godt. Derfor er det værd at overveje andre væddemål. De mest sandsynlige væddemål med et fornuftigt odds er således:

Finalen begynder onsdag kl. 21:00

Udnyt liveoddsene undervejs i finalen og gør finalen endnu mere spændingsfyldt, hvis der er mere på højkant. God fornøjelse med en af mange finaler i den kommende tid.

May 27, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Grus-sæsonen begynder kun ét sted, nemlig i Paris. Det er årets anden Grand Slam, hvor den første i Australien blev vundet af Djokovic i herresingle og Osaka i damesingle.

Roland Garros byder Rafael Nadal velkommen, som har mulighed for at vinde sit 12. French Open, efter han sidste år slog østrigske Thiem i finalen. Uden yderligere bemærkninger er det tid til at tage et kig på kvindernes og mændenes turnering.

 

WTA French Open – kvinderne

Den forsvarende mester Simona Halep topper kvindernes verdensrangliste og giver odds 5.50, hvis hun vinder French Open for andet år i træk.

Halep har ofte blomstret på grusbanerne i Paris, hvor det tidligere er blevet titlen finale i 2014 og 2017, hvorefter hun gik hele vejen i 2018.

Halep har dog indtil videre i denne sæson ikke ramt sit topniveau på grus endnu. Hun formåede imidlertid at slå Bencic og Barty i Madrid, inden hun måtte bukke sig i støvet for Bertens i finalen.

Bertens har aldrig rigtig haft succes i Paris, men hun har potentialet til at komme langt. Det viste hun i Madrid og senest i Italian Open, hvor hun nåede semifinalen. Hollænderen følger trop efter Halep som den næste favorit til at vinde til ods 10.00.

Kvindernes turnering er sammenlignet med Nadals og Djokovics dominans i mændenes turneringen meget mere åben. Halep har gode forudsætninger for at genvinde titlen, men hun skal kigge sig over skulderen, da mindst 10 andre bejlere konkurrerer om titlen.

 

ATP French Open – mændene

Nadal er ikke overraskende favorit til at vinde French Open. Grusets mester, Rafa Nadal, giver således odds 1.95, hvis han går hele vejen.

Det var en udsøgt udgave af Nadal i Rom, hvor han overlegent i finalen slog sin nemesis, Djokovic, med 3-0 i set.   

Djokovic, vinderen af French Open i 2016, er den spiller, som har slået Rafael Nadal flest gange på grus. Paradoksalt nok har serberen dog tabt 17 ud af 24 kampe på dette underlag.

888sport banner

Rangeret som nummer et i verden og med en samlet sejr i de to seneste Grand Slams burde Djokovic ikke frygte nogen – heller ikke Nadal. Serberen giver således odds 3.50, hvis han skulle gå hen og vinde Grand Slam-turneringen.

Sidst, men ikke mindst er den store Roger Federer også værd at nævne. Federer er i den grad en outsider i turneringen, hvilket oddsene også indikerer. Han giver således odds 34.00.

Som oddsene antyder, er det meget sandsynligt, at French Open kommer til at stå mellem Djokovic og Nadal.

 

Første runde i French Open begynder på søndag i både kvindernes og mændenes turnering.

Find et utal af spændende tennisodds i første runde, og følg liveoddsene undervejs i turneringen.

May 25, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard
factcheck
Off
Hide main image
show
Hide sidebar
Off
Fullwidth Page
Off

Hvilke nedrykningsdueller er i sigte?

Horsens klarede frisag mod Vendsyssel, som skal ud i endnu en dramatisk nedrykningskamp mod tredjepladsen. Det kan enten blive Fremad Amager, Lyngby eller Næstved, som Vendsyssel skal møde i deres andet forsøg på at sikre overlevelse.

Netop Lyngby tabte til Vendsyssel i sidste års nedrykningskamp, så mon ikke Lyngby går all-in på at give Vendsyssel samme medicin.

Hobro er i samme båd som Vendsyssel, men det er de dog yderst tilfredse med i Hobro, fordi de sendte Vejle i 1. division efter en gyserafslutning. Hobros kynisme gjorde det af med Vejle, som nu skal vænne sig til en tilværelse i Danmarks næstbedste række.

Med én runde tilbage i 1. division skal Hobro enten møde Viborg eller Silkeborg. Det bliver med stor sandsynlighed Viborg, som Hobro skal møde, da Silkeborg på hjemmebane skal møde syvendepladsen Nykøbing.

Viborg skal møde Fremad Amager på tredjepladsen, som godt kunne gå hen og blive en mundfuld. Fodbold-oddsene er i hvert fald enige med mig.

 

Hvem skal have bronze og EL-billetter?

På lørdag spilles den sidste runde i mesterskabsslutspillet – alle kampe spilles således på samme tidspunkt – lørdag kl. 17:00. 

Intet er afgjort mellem Esbjerg, OB og Brøndby, som alle foretrækker at vinde, da en sejr enten kan kaste en bronzemedalje eller en Europa League-kvalifikation af sig.

 

FC København vs. FC Nordsjælland

Intet er til gengæld på spil udover æren, når de nykårede mestre fra FCK skal hyldes foran et fyldt Telia Parken, hvor mesterskabsslutspillets sidsteplads, Nordsjælland, kommer på besøg.

FCK har på alle parametre været det bedste hold igennem hele sæsonen og sidder derfor fortjent på Superliga-tronen.

FCK kommer til at slutte sæsonen af med manér, efter de i sidste runde tabte til Esbjerg i sidste sekund. Det bliver nogle sultne løver, som kommer til at angribe fra start til slut.

Nordsjællands unge kuld kommer til at blive blæst af banen. Robert Skov vil gøre alt, hvad der står i hans magt, så han kan tangere Ebbe Sands målrekord på 28 mål i én sæson. Robert Skov kan med en enkelt pind rykke forbi den store landsholdslegende.

Ét mål fra Robert Skovs gyldne venstre pot giver odds 1.85, og en FCK-sejr giver odds 1.47.

 

FC Midtjylland vs. Esbjerg fB

Motivation og indstilling kommer til at spille en kæmpe rolle i denne kamp, eftersom Midtjylland er sikre på sølvet og er nykårede pokalmestre.

Esbjerg derimod kan for første gang siden 2004 igen sikre medaljer i landets bedste række med en sejr over Midtjylland.

Esbjerg kommer buldrende med en ekstra portion selvtillid, da de nedlagde de mesterlige løver i sidste runde med 4-3.

banner

Esbjerg kommer ikke til at holde sig tilbage, selvom de ikke just er favoritter. De kan selvfølgelig også sætte deres lid til, at Brøndby slår OB – så behøver Esbjerg ikke at været bekymret.

Dermed står Esbjerg med gode kort på hånden inden sidste opgør.

Midtjylland kommer igen ikke til at stille op i stærkeste opstilling, men deres opstilling bliver trods alt mere slagkraftig end mod Brøndby i forrige runde.

Esbjergs motivation sikrer dem en uafgjort til odds 3.80, og svaret på om det bliver nok for vestjyderne, må tiden vise.

 

OB vs. Brøndby IF

Brøndby har efterhånden haft en del finaler i denne sæson, så hvorfor ikke slutte sæsonen af med lille finale om fjerdepladsen og en mulighed for at komme i Europa League.

Brøndby skal vinde – koste hvad det vil, hvis de vil på fjerdepladsen.

OB vil dog ikke give afkald på deres fjerdeplads uden kamp. OB har dog også bronzemedaljerne inden for rækkevidde, men så skal resultaterne i deres kamp og kampen mellem Midtjylland og Esbjerg flaske sig til OB’s fordel.

Flere scenarier er mulige for OB. Hvis fynboerne vinder, og Esbjerg taber eller spiller uafgjort, så er bronzen deres. Hvis OB spiller uafgjort, og Esbjerg taber, får OB bronzen grundet en bedre målscorer end Esbjerg.

Det bliver en formidabel afslutning på sæsonen med spænding i den allersidste spillerunde.

En sejrherre vil jeg overlade til jer derude, men begge hold scorer, og vi får en underholdende kamp med over 3.5 mål - akkumuleret giver det odds 2.35.

 

Kampen om Europa League

AGF vs. Randers FC

Det første opgør mellem AGF og Randers var uovertruffet og et lokalopgør værdigt. Der var smække fra skillingen fra start til slut.

Hestene fra Randers trak det længste strå og galoperede hen over AGF i flere perioder af kampen.

Derfor var det fortjent, at Randers atter kunne tilføje en Randers-sejr til deres fantastiske statistik mod AGF, som de ikke har tabt til i de sidste 9 kampe.

888sport banner

Skulle Randers gå hen og passere 10 kampe uden nederlag til AGF, vil lillebror- og storebrorforholdet for alvor være blevet vendt, og Randers vil kunne kalde sig storebror.

AGF vil dø med støvlerne på, for at det ikke bliver en realitet – ellers får de deres fans på nakken.

Oddsene indikerer en lille favoritværdighed til aarhusianerne på 2.10 vs. 3.55, men grundet Randers’ totale dominans i disse indbyrdes opgør, er det næppe brugbart at forholde sig til oddsene.

Begge hold scorer til odds 1.67, og hvis AGF ikke har Patrick Mortensen klar, vinder Randers kampen til odds 3.55.

Kamptidspunkt: søndag kl. 18:00

 

Der gemmer sig endnu flere interessante Superligaodds og ikke mindst liveodds på de resterende Superliga-kampe. God fornøjelse!

May 24, 2019

GOG genopstod mod Skjern

GOG leverede en mandfolksindsats, da de præsterede at gøre comeback i kampen efter at have været bagud med 14-10 ved pausen. GOG kom ud med et helt andet udtryk i anden halvleg – især GOG’s mål, som Frank Mikkelsen tog fra i buret.

Han var den primære årsag til, at de vandt kampen. Spørgsmålet er bare, om tre mål er nok i returopgøret. GOG skal have en lignende halvleg i returopgøret, som de havde i det første opgør, hvis fynboerne skal forfølge deres guldjagt.

Skjerns anden halvleg skal hurtigt i glemmebogen, men omvendt må skytterne fra Skjern føle sig fortrøstningsfulde, da Frank Mikkelsen umuligt kan præstere at holde en redningsprocent på 42 igen.

 

BSV holdt liv i drømmen om guld

Aalborg havde tydeligvis et ærinde med BSV fra sidste sæsons semifinale, hvor de tabte til netop midtjyderne.

888sport banner

Det skulle tydeligvis ikke gentage sig, for BSV blev kørt over i første halvleg. I anden halvleg fik BSV dog formindsket Aalborgs forspring ned til tre scoringer. Især Lassens ni scoringer var årsagen til, at BSV stadig har en chance for nå finalen.

En gyser venter i Silkeborg, hvor intet er afgjort.

 

Returopgørene

Skjern vs. GOG

GOG leverede et hidsigt comeback og fik skabt en bange anelse om Skjerns favoritværdighed. Alt kan lade sig gøre i sport, og den tro lever i bedste velgående hos GOG.

Skjern skal sørge for, at kampene bliver spillet på deres præmisser, hvor det kontrollerende spil skal overgå det dynamiske spil. Lykkes det, vinder Skjern kampen og dermed også en finaleplads.

De forsvarende mestre giver odds 1.83, hvis de vinder.

Kamptidspunkt: søndag kl. 14:00.

 

BSV vs. Aalborg

Returopgøret rummer af stof til eftertanke, da det bliver marginalerne, som kommer til at afgøre kampen. Jævnbyrdigheden mellem disse topklubber kan ikke betvivles, derfor handler det om at forudsige, hvilke spillere der rammer dagen.

BSV er frygtindgydende på hjemmebane. Magien på Aalborgs hjemmebanetryghed kan sagtens komme til at give BSV den ekstra marginal, som skal til for slå Aalborg.

BSV kommer til at vinde kampen til odds 1.94, men spørgsmålet er, om det er nok til at avancere videre til finalen. Liveoddsene bliver ens bedste ven, når denne intense kamp bliver skudt i gang, da flere udfald bliver lettere at tyde og forudsige i løbet af kampen.

Kamptidspunkt: søndag kl. 16:00.

 

Et utal af andre håndboldodds vil være tilgængelige døgnet rundt.

May 23, 2019

Desværre kommer de to pokalfinaler til at overlappe hinanden – ingen burde stilles overfor dette urimelige dilemma at skulle vælge mellem disse to klasseopgør.  

Derfor er der en god grund til at have to skærme klar til på lørdag, eftersom man hverken kan gå glip af Copa del Rey eller DFB-Pokal.

 

RB Leipzig vs. Bayern München

De nykårede mestre fa Bayern München skal forsøge at vinde the Double, hvilket ikke er lykkedes siden 2015/16-sæsonen.

Det bliver dog ingen smal sag for Bayern, da bronzevinderen fra Leipzig og danske Yussuf Poulsen venter i finalen. Leipzig må især hungre efter en titel, da den relativt unge klub har deres første store titel til gode.

Det ville være en sensation for klubben og byen, hvis det lykkes underdogsene fra Leipzig at slå mægtige Bayern München.

Leipzig skal dog frygte de to afgående legender i Bayern München, Ribery og Robben, som vil være ekstra tændte på at slutte af med endnu en pokaltitel til samlingen – især i deres sidste kamp i Bayern-trøjen. I øvrigt skal Leipzig frygte hele Bayern-mandskabet.

Fodbold-oddsene indikerer, at Bayern er kæmpe favorit til titlen til odds 1.54 – i modsætning til Leipzig til odds 5.60. Oddset og dermed Leipzigs chance burde være højere, eftersom Leipzig i flere sæsoner har spillet lige op med Bayern i flere omgange, hvor det dog senest blev uafgjort.

Der er flere interessante væddemål i spil – det mest interessante i min optik vil være, at Leipzig vinder første halvleg til odds 5.20. Det er dér, Leipzig vil satse alt, hvis de skal have en chance mod Bayern.

Kamptidspunkt: lørdag kl. 20:00.

 

Barcelona vs. Valencia

Estadio Benito Villamarín i Sevilla lægger grønsvær til pokalfinalen i Copa del Rey.

Barcelona har i nyere tid nærmest haft eneret på denne turnering, da de har vundet de seneste fire sæsoner og kan tilføje en femte til pokalskabet.

Først skal det dog lykkes at slå Valencia, som ikke har stået i pokalfinalen siden 2007, hvor de dog også vandt finalen.

Alle håber i hvert fald, at finalen bliver mere spændende end sidste år, hvor Barcelona vandt 5-0 over Sevilla.

888sport banner

De fleste er i ikke i tvivl om, at Barcelona får endnu en pokaltitel til den store samling. De er da også uden de store modargumenter klare favoritter til odds 1.50. Valencia giver odds 6.00.

Det bliver atter et Messi-show, og Barca vinder. For at hæve oddset vil følgende væddemål være interessant og relativt sandsynligt:

3-vejs handicap: Barcelona vinder, selvom de starter med at være bagud med 2 mål – dette giver odds 4.25. Hvis risikoen er for høj, er det næsten sikkert, at Messi laver et mål eller flere til odds 1.61.

Kamptidspunkt: lørdag kl. 21:00.

 

Et hav af andre fodboldodds og liveodds er tilgængelig på begge pokalfinaler – krydr finalerne med lidt ekstra spænding! God nøjelse!

May 23, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard

Hvad lærte vi i det spanske GP?

Begge Mercedes-kørere førte løbet fra første sving og gav ikke afkald på føringen på noget tidspunkt i løbet. Ferrari en mindre optimal weekend, som kun kastede en fjerde- og femteplads af sig. Deres seneste opgradering af deres motor havde altså i første omgang ikke den ønskede effekt.

Mercedes har nu vundet samtlige fem løb og har dermed allerede i stor grad sørget for, at det bliver en to-mands duel mellem de to teamkollegaer Hamliton og Bottas.

Det er beundringsværdigt og ildevarslende, at Vettel er hele 48 point efter Hamilton på førstepladsen, hvilket er noget af en gabende kløft efter de første fem løb.

Kevin Magnussen fik kørt sig tilbage i rampelyset for en stund og inden for VM-pointene. Magnussens syvendeplads i Spanien udløste 6 point, og dermed er danskeren tilbage i top 10 i den samlede stilling.

Kan Magnussen gentage sit indtog tilbage i top 10, og fortsætter Mercedes-temaet mon deres magtdemonstration?

 

Hvad kan vi forvente i Monaco?

Vi får altid tilført lidt ekstra benzin i blodet, når det kommer til det historiske Grand Prix i Monaco.  Racerbanen i Monaco er Formel 1’s svar på en hjemmebane.

Det er det tættest vi kommer på gaderæs i formel 1 – snævre sving, kuperet terræn – racerkørernes evner bliver for alvor sat på prøve på denne bane. Her bliver fårene skilt fra bukkene.

Indtil det modsatte er bevist, så bliver Monaco Grand Prixet atter et stort Mercedesshow – hvad kan man ellers forvente? Ferrari og de andre teams kommer næppe til at se skyggen af Mercedes-kørerne.

Derfor må det betragtes som et gaveodds, at Hamilton kan fordoble din indsats med et sejrs-odds på 2.00. Bottas giver således 3.50.

888sport banner

Kvalifikationen bliver en gentagelse af de forrige kvalifikationer, hvor Mercedes kommer til at starte i pole position – intet nyt på den front.

Det bliver til gengæld mere interessant at se, om Magnussen igen kan blande sig i top 10. Sidste år måtte danskerne nøjes med en 13. plads, så der er plads til forbedring på søndag. Mon ikke han har lært lidt fra sidste år. F1-oddsene kigger dog langt efter Magnussen.

Liveoddsene kan imidlertid være værd at holde øje med, hvis Magnussen rammer endnu en god dag.

Kvalifikationen begynder lørdag kl. 16:00, og selve løbet begynder søndag kl. 15:10.

God fornøjelse!

May 22, 2019

Af Lasse Søgaard

Lasse
Body

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Lasse Søgaard