2018 har været et sandt jubelår for Caroline Wozniacki indtil videre.

Den danske tennisdarling vandt i januar sin første grand slam i form af Australian Open, og hun vendte ved samme lejlighed tilbage på førstepladsen på kvindernes WTA Tour.

I den anledning tegner vi her et anderledes portræt af Wozniacki ved at gennemgå forskellige temaer i danskerens liv fra A til Z.

banner

Find alle odds på tennis her

A – Australian Open

Vi starter med det største. Caroline Wozniacki vandt som bekendt Australian Open i 2018, hvilket var hendes første Grand Slam. Tidligere havde hun højest nået en semifinale, og triumfen i Melbourne er den største i karrieren.

B – Bror

Caroline Wozniackis bror hedder Patrick Wozniacki. Han er tidligere professionel fodboldspiller i blandt andet Brønshøj og Frem, men han har de senere år også været en del af teamet bag Caroline Wozniacki.

C – Caroline

Som tennisspiller er Caroline Wozniacki kendt under fornavnet Caroline, som både bruges af danske og internationale medier. Men i hendes andet hjemland Polen skrives det anderledes. Her kaldes hun Karolina Woźniacka.

D – Danmark

Hendes forældre er fra Polen, men Caroline Wozniacki er født i Danmark og optræder som dansker i alle sammenhænge. Hun har også spillet på det danske FED Cup-hold og været fanebærer for Danmark ved OL i 2016.

E – ESPN

Caroline Wozniacki har flere gange poseret letpåklædt og som model i diverse medier, heriblandt ESPN Body Issue i 2017, hvor hun optræder næsten nøgen – kun iført tennisketcher.

F – Farum

En stor del af Caroline Wozniackis tennisopvækst er foregået i Farum, hvor hun boede med sin familie en del af sin barndom. Hun spillede således i sine unge år i Farum Tennisklub.

G – Grand Slam

I næsten hele sin karriere har Caroline Wozniacki skulle forholde sig til spørgsmålet om, hvorfor hun ikke havde vundet en karriere. Indtil 2018 hvor hun i sit 43. forsøg lykkedes at nå til tops.

H – Halep

Hun vandt finalen i Australian Open 2018 over Simona Halep, der derfor stadig er uden Grand Slam-titler på CV’et.

I – Instagram

Caroline Wozniacki er ganske aktiv på de sociale medier, og særligt på Instagram deler hun flittigt opdateringer og billeder fra sit liv på og uden for tennisbanen. Caroline Wozniacki har i skrivende stund 1,2 millioner følgere på det sociale medie.

J – Juli

Caroline Wozniacki er født i juli måned – i øvrigt ligesom Roger Federer. Wozniackis fødselsdag er 11. juli 1990.

K – Kæreste

Der har altid været stor opmærksomhed om Caroline Wozniackis kærlighedsforhold. Hun danner nu par med den tidligere basketball-spiller David Lee, med hvem hun skal giftes i 2018.

L – Liverpool FC

Caroline Wozniacki har altid haft stor interesse for fodbold, og hun har flere gange gjort opmærksom på sit tilhørsforhold. Den danske tennisspiller holder med Liverpool.

M – Monaco

Caroline Wozniacki rejser i disse år verden rundt, men hendes formelle bopæl er i Monaco. Mange tennisspillere holder til i fyrstendømmet, hvor skatten er lav, vejret er godt og banerne er fremragende at træne på.

N – Nedtur

I 2016 havde Caroline Wozniacki en stor nedtur på grund af formdyk og skader. Inden US Open i august 2016 var Wozniacki helt nede som nummer 74 i verden. Så skete der noget. 

O – Odense

Den fynske by Odense har fostret en af de mest kendte danskere i verden, nemlig HC Andersen. Men byen er også Caroline Wozniackis fødeby. ”Når jeg kører rundt i Odense, er der en masse ting, jeg godt kan huske. Der dukker hele tiden noget frem,” har Wozniacki udtalt.

P – Piotr

Den vigtigste person i Caroline Wozniackis liv har uden tvivl været Piotr Wozniacki. Hendes far har været hendes træner og mentor gennem hele karrieren.

Q – Qatar

Da Caroline Wozniacki nåede semifinalen i Qatar Open i 2018, tjente hun 147.000 dollars, og med den indtjening nåede hun op på i alt 30.000.000 dollars i præmiepenge i løbet af karrieren. Kun tre andre kvindelige spillere har vundet mere.

R – Roland Garros 

Mens Caroline Wozniacki har haft stor succes i Australian Open og US Open, har hun aldrig haft det godt på de røde Roland Garros-baner i Paris, hvor French Open afvikles. Hendes bedste resultat er fjerde runde. Wozniacki som vinder af French Open 2018 giver odds 13.00.

S – Serena

En af danskerens bedste veninder på WTA Touren er Serena Williams. De to tennisspilleren ses privat, men de har naturligvis også mødt hinanden på tennisbanen. Den amerikanske verdensstjerne har vundet 10 af de 11 indbyrdes kampe.

T – Trænere

Gennem hele sin karriere har Caroline Wozniacki forsøgt at samarbejde med andre trænere end sin far, men det har aldrig helt fungeret. Mere end ti forskellige trænere har gennem årene arbejdet med Wozniacki.

U – US Open

via GIPHY

Det store gennembrud i international tennis kom for Caroline Wozniacki i New York. I 2009 nåede hun finalen i US Open, hvor hun dog tabte til Kim Clijsters, men New York har altid været et specielt sted for danskeren, der i år giver odds 15.00 som vinder af US Open.

V – Verdensetter

Førstepladsen på WTA-verdensranglisten er noget særligt, og Caroline Wozniacki har tidligere indtaget dén position i 67 uger fra oktober 2010 til januar 2012. Af aktive spillere har kun Serena Williams været på førstepladsen i længere tid.

W – Wimbledon

Den ikoniske tennisturnering i London dannede ramme om en stor triumf i Wozniackis juniortid. Hun vandt således Wimbledons juniorturnering i 2006, men som voksen er hun aldrig nået videre end fjerde runde. Det giver odds 23.00, hvis Wozniacki vinder Wimbledon i år.

X – X-kæreste

Det vakte en del opsigt, at Caroline Wozniackis planlagte bryllup med golfspilleren Rory McIlroy. De skulle giftes i 2014, men nordireren fik kolde fødder.

Z – Zheng

Caroline Wozniacki har et overtag i head-to-head-statistikken mod de fleste spillere, men ikke kinesiske Jie Zheng. I de to spilleres seks indbyrdes kampe har kineseren vundet fire.

February 22, 2018

Et nyt tennisår står for døren, og i anledningen af Australian Open bringer vi her en liste over ti af de mest vindende herrespillere i den åbne æra.

Oversigt: 

 

Mats Wilander

Hele 33 titler nåede svenske Mats Wilander at vinde i løbet af sine 16 år som professionel tennisspiller. Han brød igennem i begyndelsen af 1980’erne, hvor han som useedet besejrede den andenseedede Ivan Lendl i fjerde runde af French Open, som han endte med at vinde. Han var således bare 17 år, da han vandt sin første Grand Slam-turnering.

Siden skulle det blive til i alt syv Grand Slam-triumfer fordelt i Australien, Frankrig og USA, mens han også var en del af det succesfulde svenske landshold, der vandt Davis Cup tre gange mellem 1984 og 1987.

Hans status i nyere tennishistorie blev understreget i 2002, hvor han blev optaget i tennissportens Hall of Fame.

John McEnroe

Den temperamentsfulde amerikaner John McEnroe er også en af de mest ikoniske tennisspillere i historien. Han er ikke kun kendt for sit iltre temperament, men også sine mange sejre og emotionelle spil.

Hans rivalisering med Björn Borg med den berømte Wimbledon-finale fra 1980 som højdepunkt er en klassisker i international sportshistorie, men hans resultater tæller mange store triumfer. Han vandt hele 77 singletitler i karrieren, men imponerede også i double, hvor det blev til 78 triumfer.

I Grand slam-sammenhæng blev det til fire US Open-sejre og tre triumfer i Wimbledon, hvilket var med til at placere ham på verdensranglistens førsteplads i samlet 170 uger.

Andre Agassi

I lighed med McEnroe startede Andre Agassi som en bad boy i tennisverdenen på grund af sin flamboyante tøjstil og frisure, men han endte som en af de mest populære spillere i sporten.

Agassi formåede at vinde alle fire Grand Slams, og i alt blev det til otte af spillets største turneringssejre. Hans karriere var spektakulær, fordi han undervejs havde en stor nedtur, som han overvandt og senere fortalte detaljeret om i den roste selvbiografi Open.

I alt nåede Agassi at vinde 60 singletitler i karrieren, men det blev også til en guldmedalje ved OL i 1996 samt tre Davis Cup-sejre med det amerikanske landshold. En af de helt store skikkelser i den åbne æra.

Ivan Lendl

Tjekkoslovakken Ivan Lendl var verdens bedste tennisspiller i slutrningen af 1980’erne.

Han nåede at være nummet ét på verdensranglisten i hele 270 uger, og karrieren bød også på otte Grand Slam-titler og i alt 94 ATP-titler, hvilket er tredjeflest i den åbne æra. Lendl gjorde allerede opmærksom på sig selv som juniorspiller, hvor han vandt French Open for juniorer, og som seniorspiller vandt han hele syv titler efter bare tre år som professionel.

De mange sejre betød han også, at han var sin tids mest vindende tennisspiller målt på præmierpenge, idet han nåede op på mere end 21 millioner dollars.

Jimmy Connors

Med 109 ATP-titler på CV’et er Jimmy Connors den mest vindende spiller i den åbne æra.

Hans otte Grand Slam-titler kunne have været blevet til flere, men hans karriere er alligevel imponerende på så mange måder. Han begyndte som professionel i 1972 og spillede i hele 24 år frem til karrierestoppet i 1996, og vandt undervejs mere end 1200 tenniskampe i diverse turneringer.

Også på landsholdsplan opnåede han succes, idet han vandt Davis Cup med det amerikanske landshold i 1981. Er efter karrierestoppet gået trænervejen og har blandt andet arbejdet med landsmanden Andy Roddick.

Björn Borg

Den svenske maskine Björn Borg var et fænomen i slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne, hvor han vandt French Open seks gangs og Wimbledon fem gange på stribe.

Rivaliseringen med John McEnroe har fyldt meget i eftertiden, men Borg var en myte og en nærmest usårlig spiller i sin storhedstid. Omverdenen spekulerede i, hvad der gemte sig bag stenansigtet, men Borg blev ved med at vinde – indtil han ikke gad mere.

Han stopperede karrieren allerede i 1983 som bare 26-årig, hvilket chokerede tennisverdenen.

Novak Djokovic

I skrivende stund er Novak Djokovic 30 år gammel, og han kan kalde sig en af de mest vindende tennisspillere nogensinde. Han har samlet 109 millioner dollars ind i pengepræmier i årenes løb, og det er blevet til et hav af titler på ATP-touren.

Serberen har formået at vinde alle fire Grand Slams. Hele 21 gange har han været i finalen i en Grand Slam, og 12 gange er det blevet til en turneringssejr. Efter at Nadal og Federer i et årti havde domineret tennistoppen, tog Djokovic vor alvor over i 2011, og han fremstod nærmest uovervindelig frem til 2017, hvor han pådrog sig en skade.

Det bliver interessant at se, om Djokovic kan finde tilbage til sit gamle niveau i 201, som han indleder med Australian Open, hvor det giver odds 7.00, hvis han vinder.

Pete Sampras

Da Pete Sampras var bedst, var han nærmest urørlig. Det blev til hele syv Wimbledon-titler, fem triumfer i US Open og to sejre ved Australian Open i løbet af hans 14 år som aktiv på topplan.

Undervejs nåede han at være nummer ét i verden i hele 286 uger, ligesom han vandt sæsonfinalen syv gange. Sampras var en fremragende serve-flugt-spiller, hvilket især kom til udtryk på Wimbledons grønne græs, hvor han kun tabte én kamp i perioden 1993-2000.

Da han stoppede karrieren i 2002, var han kun 31 år, så hans titelhøst kunne have været endnu større, hvis han var fortsat i et par sæsoner mere.

Rafael Nadal

Man forstår, hvis Rafael Nadal føler, at French Open er som en dagligstue, for grusspecialisten har været altdominerende på de røde baner i Paris gennem mange år. Fra 2005 til 2014 vandt han ni titler på stribe, og den tiende kom i hus i 2017, hvor spanieren for alvor vendte tilbage til verdenstoppen efter et skadesplaget fravær.

Med i alt 16 Grand Slam-titler, fire Davis Cup-triumfer og OL-guldmedaljer i både single og double er Rafael Nadals titelsamling ganske enkelt imponerende. Spanieren har været uheldig at være på toppen på samme tidspunkt som Roger Federer, for hvis ikke det havde været for schweizeren, var det blevet til mange flere titler.

I 2017 blev han som 31-årig den ældste spiller nogensinde til at slutte et år som nummer ét i verden.

Roger Federer

Man troede egentlig, at Roger Federers karriere sang på sidste vers, da han i 2016 måtte melde afbud til en række turneringer på grund af en skade.

Men så blev det 2017, hvor schweizeren både vandt Australian Open og Wimbledon og dermed kom op på utrolige 19 Grand Slam-titler – det højeste antal i historien. Federer har vundet over 1100 tenniskampe på ATP-touren, det er blevet til 95 turneringssejre, og han har tilmed også repræsenteret sit land med succes i form af en Davis Cup-sejr og en OL-guldmedalje i double.

Han har i alt ligget nummer ét på verdensranglisten i 302 uger, hvilket ingen har overgået. I det hele taget er der ikke nogen, der hverken kommer over eller op på siden af Roger Federer, når det handler om status i tennishistorien. Han er blevet 36 år, men er i år favorit til at vinde Austalian Open til odds 2.75. Sikke en sportsmand.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Rick Stevens/Associated Press

Først publiceret: d. 28. januar 2018

January 28, 2018

Rafael Nafael er favorit med odds 1.80 til at vinde årets French Open, efter han viste sin dominans på grus og tog sin femte Mutua Madrid Open-sejr forleden. Nadal øgede sin sejrsrække på grus i denne sæson til 15 ud af 15 mulige. Det skete, da han vandt med 7-6 (10/8), 6-4 over Østrigs Dominic Thiem i søndagens finale i La Caja Magica.

Det var Nadals 30. sejr i ATP World Tour Masters 1000, og han deler nu rekorden for flest sejre med Novak Djokovic, som han besejrede i semifinalen. Efter det møde lå det i kortene, at Nadal kunne se frem til en noget lettere opgave mod Thiem, der spillede sin første Master 1000-finale. Ikke desto mindre brød østrigeren Nadals serv til 2-1 i første sæt og efter et tæt forløb fandt Nadal endelig takterne og vandt tie-breaken.

888sport banner

Nadal lagde ud med et servegennembrud i andet sæt og førte hele vejen, til han servede sejren hjem til 6-4 i det afgørende parti efter to timer og 18 minutter.

Den spanske venstehåndsspiller har kun tabt to ud af 32 sæt på grus i år, og han er uden tvivl den klare favorit på Roland Garros. Efter finalen i Madrid sagde Thiem: ”Det er utroligt, som han spiller, når han har servet. Han rammer så mange forhænder, og du er under pres, stort set hver eneste gang, han har servet.”

Sur sæson for Murray

Djokovic ligger seedet som toer i French Open med odds på 5.50, men det gavner nok ikke selvtilliden, at han måtte indkassere det første nederlag til Nadal i næsten tre år. Efter syv sejre i træk tilbage fra 2014-finalen i French Open, måtte serberen strække våben, og Nadal vandt 6-2, 6-4 i Madrid-semien.

For Andy Murray har det ikke været en god start på 2017. Han ligger til tredjepladsen med odds 7.00. Både anfald af helvedesild og problemer med albuen har ødelagt sæsonen for Murray indtil videre, og det endte med et to-sæts nederlag til Borna Coric i Madrid. Murrays form er i stærk kontrast til samme tidspunkt sidste år, hvor skotten, som i årevis lå toer på ranglisten efter Djokovic, havde syv fænomenale måneder og erobrede toppen af verdensranglisten. Det kan blive nødvendigt at komme op med noget lignende for at beholde førstepladsen, men Murray skal selvfølgelig lige ordentlig over sin albue-skade.

Thiem ligger til odds 13.0 for at vinde French Open efter finalepladsen i Madrid.

May 17, 2017

Oddsene er 13/2 på at Rafael Nadal vinder på Wimbledon, efter han afsluttede sæsonen på grus med sin 10. French Open titel.

Spanieren gjorde kort proces og fejede alle af vejen til hans helt egen ”La Decima” på Roland Garros, men det stopper nok ikke med det.

Han er den første nogensinde til, at vinde 10 titler i en enkelt grand slam turnering. Hvis han fortsætter, vil han uden tvivl bryde rekorden, der for øjeblikket indehaves af Margaret Court med 11 sejre. Hendes sejre blev alle vundet i Australian Open.

888sport banner

Nadal spiller mesterligt på den bane, han har gjort til sin egen. Han behøvede kun to timer og fem minutter for at slå Stan Wawrinka 6-2 / 6-3 / 6-1 i søndagens finale.

Den 31-årige tabte blot 35 bolde i 7 matches og vandt for tredje gang titlen uden at afgive sæt.

888sport

Han sagde bagefter: ”Jeg har spillet fremragende under hele turneringen, lige fra begyndelsen. Så det har været, synes jeg, en perfekt Roland Garros for mig. Jeg er overordnet glad for det hele.”

I dag er en vigtig dag for mig. Der har været svære øjeblikke de sidste gange, skader. Så er det fantastisk endnu en gang, at få en succesoplevelse som denne.

Nadal er tilbage på banen i Aegon Championship i Queen's Club om en uges tid. Hans succes her lover godt for de kommende kampe på græs.

De sidste to gange Nadal vandt French Open uden at afgive sæt, var i 2008 og 2010. Begge gange gik han videre og vandt på Wimbledon

Nadal er nummer fire på listen over Wimbledon betting tips, med Roger Federer som favorit med odds 5/2 foran Andy Murray (11/4) og Novak Djokovic (9/2).

June 13, 2017

Oddsene for at Novak Djokovic vinder French Open er på 3/1 efter det er blevet offentliggjort, at Andre Agassi skal træne ham på Roland Garros.

Verdensranglistens nummer to afslørede nyheden i Rom, kort efter han havde tabt finalen i Italian Open til tyskeren Alexander Zverev.

Djokovic har stået uden træner, siden han fyrede hele sin stab tidligere på måneden. French Open begynder næste søndag i Paris.

Han sagde om Agassi, der har vundet otte grand slam titler: ”Vi skal mødes i Paris. Vi talte sammen over telefonen for to uger siden. Så må vi se, hvad fremtiden har at bringe.”

”Vi er begge begejstrede for samarbejdet, men vi har ikke nogen langtidsaftale og han kommer ikke til at være der hele turneringen.”

888sport banner

”Han var en revolutionerende tennisspiller og er en tennis-legende. Jeg har kun den dybeste respekt for ham, som person og som tennisspiller. Det er rigtigt, at han har været ude af billedet de sidste 10-15 år, men jeg kan forstå, at han kender alle spillerne og har set alle de store kampe på tv.”

Agassis første opgave bliver, at genetablere Djokovics selvtillid efter den led endnu et knæk med 6-4/6-3 nederlaget til 20-årige Zverev.

Djokovic, der fylder 30 år på mandag, blev i stigende grad frustreret under andet sæt og blandt andet idømt en advarsel for upassende sprogbrug.

Han begiver sig til Roland Garros som forsvarende mester, men er ikke favoritten, med Rafael Nadal i føring på odds 17/20.

Siden han vandt French Open i 2016, er det ikke bare mislykkedes Djokovic at vinde endnu en Grand Slam titel, han har kun vundet to gange efter en lang række chokerende nederlag.

Alle hans fordele, fodarbejdet, baghånden, psyken, er alle sammen gået i fløjten, og han håber vel nu, at udnævnelsen af Agassi kan blive et vendepunkt.

Hans beslutning om at tage afsked med sit trænerhold anført af Marian Vajda - der nærmest var en faderfigur for ham - Gebhard Phil-Gritsch og Miljan Amanovic var meget drastisk. Alligevel viser det, at Djokovic ikke har mistet sulten efter sejr.

June 3, 2017

Det kan godt være, at US Open er den sidste Grand Slam i kalenderåret, men for tennisspillere er det bestemt en, som er værd at vente på. Udover de ikoniske baner og prestigen ved at vinde, er belønningen højere for spillerne ved US Open end den er ved enhver anden tennisturnering gennem tiderne. I hvad, der har været en åben turnering for både ATP's og WTA's vedkommende, har der været mere ukendte spillere, der håber at overraske en gang eller to i deres bestræbelser på den heftige belønning.

For fem år siden forpligtede USTA sig til at hæve pengepræmien til svimlende 50 millioner dollars, og de har været tro mod deres ord. De samlede gevinster, der bliver uddelt, er steget med omkring 9% sammenlignet med sidste år, hvilket har hævet gevinsterne til 50,4 millioner dollars. Vinderne af både mændenes og kvindernes turneringer vil kunne gå hjem med 3,7 millioner dollars i pengepræmier – en rekordsum, der gør årets udgave af US Open til den mest lukrative turnering på programmet.

banner

Find aktuelle spil og odds på US Open her.

Turneringen fik sin debut i 1881 under dække af USA's nationale mesterskab. Richard Sears erobrede de første syv titler i mændenes turnering i en dominerende præstation, som ingen havde set magen til. Selvom det helt sikkert var imponerende, blev han hjulpet på vej af reglen, der foreskrev at vinderen fra det foregående år var sikret en plads i finalen. Sears' arbejde blev afsluttet, og han trak sig tilbage efter sin syvende titel – noget der aldrig har fundet sted siden, indtil Roger Federer ankomst.

De bedste af de bedste

Denne regel blev afskaffet i 1912, hvilket i teorien åbnede turneringen for til en mere varieret samling af vindere.  I "Battle of the Bill" lykkedes det Johnston at dominere Tilden i 1919. Tilden fik dog senere sin hævn samt en smule mere. Tilden besejrede nemlig Johnston det efterfølgende år, slog ham atter engang året efter og triumferede derefter over Johnston igen og igen og igen og igen.

Fire sejre i træk over Johnston og seks titler på stribe gjorde "Big Bill" Tilden til en af de allerbedste. De følgende år bestod af de første oversøiske sejre, hvor blandt andet den franske titan, Rene Lacoste, og den britiske legende, Fred Perry, fandt ære og berømmelse på amerikansk jord.

I 1968 blev USA's nationale mesterskab officielt døbt "US Open". Som man måske kunne forvente af en Grand Slam, er listen af vindere nærmest en liste over de bedste spillere gennem tiderne. Jimmy Connors sikrede sig fem titler i sit hjemland, og det samme gjorde landsmanden, Pete Sampras, hvilket sammen med Roger Federer gjorde dem til de mest succesrige spillere i "US Open"-æraen.

Verdens største tennisbaner

Turneringen finder sted på "USTA Billie Jean King National Tennis Center" beliggende ved Flushing Meadows i New York. Stadionerne er berømt på grund af deres størrelse, så det synes passende, at de største præmier, der udbydes, kan vindes på nogle af verdens største tennisbaner. Arthur Ashe Stadium - opkaldt efter den tidligere verdensetter, som sikrede sig sin første Grand Slam-titel ved US Open i 1968 - er den største af dem alle, idet den kan rumme lige over 23.000.

Som den sidste Slam i kalenderåret, er US Open den sidste chance for alle spillere at få markant ryk på verdensranglisten. De otte bedste spillere fra året deltager i ATP World Tour Finals. Med en masse skader, der decimerer listen over nuværende førende spillere, har mange spillere slikket deres læber i forventning om et dybt løb på US Open, der tjener dem til en plads sammen med verdens elite i slutningen af året.

US Open er nu den mest uforudsigelige af alle mændenes Slams, hvilket afspejles i den omskiftelige liste af vindere. I de ni seneste år har vi således set syv forskellige vindere, og ingen har domineret turneringen siden Roger Federer erobrede fem trofæer på stribe fra 2004 til 2008. De dage, hvor Richars Sears vandt dem, er langt væk.

 

Fem år i træk fra Federer

Faktisk har de syv nuværende, aktive spillere på ATP-Turen, som har sejret i en Grand Slam, også været succesfulde i US Open. Rodger Federer, Rafael Nadal, Novak Djokovic, Andy Murray og Stan Wawrinka har alle tilføjet en US Open-titel til deres trofæsamling på vejen til at blive vor tids "Fab Five". I Murrays tilfælde var titlen hans første Slam-trofæ og inspirerede hans senere succes i Wimbledon.

De to andre spillere er Juan Martin Del Potro og Marin Cilic, som triumferede i henholdsvis 2009 og 2014. US Open er deres eneste Slam-titel. De er hermed de to mest overraskende vindere i alle Slams i løbet af de seneste år. Del Potro slog den forsvarende vinder fra de fem foregående år, Federer, i finalen, da den 6. seedede dominerede et episk fem-sæts-opgør. Argentineren ville sandsynligvis have hentet flere titler, hvis ikke det var fordi, skader havde været ondsindede over for den flinke og yderst talentfulde spiller.

Cilic mødte en anden mand i finalen på vejen til at vinde sin første Slam i Kei Nishikori og erobrede uden at miste et eneste sæt på herlig vis titlen i en kamp, der bedst kan beskrives som en passende kulmination af to ugers arbejde for en mand, der i sandhed havde fundet sit fokus. På en god dag har Cilic bestemt evnen til at slå hver en spiller, og en af disse var Federer i semifinalen. At slå den schweiziske legende er normalt et godt tegn for en spillerens form.

I stjernernes fodspor

I år har Federer fra turneringsstart været en klar favorit, og hans form i år kunne tyde på at den schweiziske dominans vil fortsætte. Men der vil altid være nogle bekymringer vedrørende hans form i hans nuværende alder, uanset hvor nemt han får alt til at se ud. Dette kunne åbne døren for Nadal, selvom spanieren aldrig er så komfortabel uden for sine vandte grusomgivelser.

Eller for et nyt talent kunne det åbne døren for at deltage side om side med nogle af de helt store spillere, som tidligere har sejret i US Open. Måske vil heldet være med en af de mere etablerede spillere, som endnu ikke har sikret sig en Slam-titel. Eller kunne det blive det øjeblik, hvor en yngre spiller sætter sit præg på en af årets største turneringer? Se blot på Dominic Thiem og Alexander Zverev. Thiem ser ud til at have mere succes i Roland Garros som arving til Nadals titel som "Kongen af Grus". Zverev har haft et strålende år - lige fra en titel tidligere på året i Rome Masters samt hans seneste sejr i Washington, der viser, at hans form ikke er svingende.

Den unge tyske har kæmpet med at sætte sit præg på tidligere Slams, men han vil kunne lade sig inspirere af de foregående spillere, som er taget til US Open og er taget derfra med et trofæ. Måske det er tid til, at en af tennis' unge stjerner skriver deres navn historiebøgerne i US Open og således går i tidligere tennisstjerners fodspor.

September 10, 2017

Tennishistorien er rig på store spillere, for gennem årene har mange dygtige spillere markeret sig med imponerende resultater og smukt spil med ketcheren.

Vi har tidligere præsenteret en liste over de ti mest vindende mænd i den åbne æra, og nu er tiden kommet til kvinderne.

De 10 kvindelige tennislegender:

 

Suzanne Lenglen

Med i alt otte Grand Slam-titler er Suzanne Lenglen blandt de mest vindende kvinder nogensinde. Den franske singlespiller var aktiv i 1920’erne, og hun høstede to titler på hjemmebane i French Open i Paris, mens hun vandt hele seks titler i Wimbledon.

Hendes bedrifter har sikret hende stor ære i eftertiden. På Roland Garros-anlægget i Paris er der således en bane opkaldt efter hende, og trofæet der spilles om i kvindernes turnering hedder også Coupe Suzanne Lenglen.

Udover Grand Slam-titlerne vandt Suzanne Lenglen også OL-guld i single i 1920.

Monica Seles

Den jugoslavisk fødte amerikaner var et ikon i kvindetennis i begyndelsen af 1990’erne. Fra 1990 til 1996 vandt hun ni Grand Slam-titler, og hun kom i finalen i alle fire store turneringer. Kun Wimbledon formåede hun ikke at vinde.

Historien om Seles rummer også det grufulde knivoverfald i 1993, hvor en sindsforstyrret fan af Steffi Graf stak Monica Seles i skulderen under en pause i en kamp i Hamborg. Seles kom først tilbage til tennisbanen to år senere, men hun formåede at vende tilbage til den absolutte tennistop med triumfen i Australian Open i 1996 som højdepunktet.

Efter at være blevet amerikansk statsborger i 1994, stillede Seles op for det amerikanske landshold og var med til at vinde FED Cup i 1996, 1999 og 2000. Hun stoppede karrieren i 2003 og blev optaget i tennissportens Hall of Fame i 2009.

Maureen Connolly

Amerikanske Maureen Connolly nåede også at vinde ni Grand Slam-titler i løbet af sin karriere i 1950’erne. Faktisk var hun helt ustoppelig i årene 1951-1954, hvor hun triumferede i både Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open.

Connolly kunne have vundet mange flere titler, hvis ikke hun var blevet involveret i en hesteulykke som 19-årig. Ulykken betød, at hun brækkede det ene lægben, og hun kom aldrig tilbage på topniveau.

Hun måtte altså stoppe karrieren som bare 19-årig, men hendes navn fylder meget i tennissportens historie, ligesom hun er en del af Hall of Fame.

Billie Jean King

En af de helt store skikkelser i international kvindetennis. Billie Jean King blev professionel i 1959 og spillede helt frem til 1983, hvor hun stoppede karrieren efter mange imponerende resultater.

Hun nåede at triumfere i alle fire Grand Slam-turneringer, men var bedst i Wimbledon, hvor det blev til hele seks titler i single og 10 i double. I alt blev det til 129 titler i løbet af karrieren, heraf 12 Grand Slam-titler i single.

Hun er en stor legende i tennissporten, og det amerikanske tennisforbund har opkaldt sit anlæg efter hende. Optaget i Hall of Fame i 1987.

Martina Navratilova

Med hele 18 Grand Slam-titler i single er Martina Navratilova en markant personlighed i international tennishistorie. Hun blev født i Tjekkoslovakiet i 1956, og stillede i begyndelsen op for sit moderland. Siden blev hun amerikansk statsborger og erobrede tennis-verdenen.

Med en karriere der strækker sig fra 1975 til 2006 er Navratilova unik i moderne tennishistorie, og hendes meritter er imponerende. I single-regi har hun vundet 167 WTA-titler, mens hun også i double har triumferet adskillige gange: 177 WTA-titler er det blevet til.

I Grand Slam-sammenhæng vandt hun alle fire turneringer, men i Wimbledon var hun uovervindelig i en periode og vandt i alt ni titler i single. Optaget i Hall of Fame i 2000.

Chris Evert

I 1970’erne og 1980’erne var Chris Evert en magtfaktor i international kvindetennis. Hun vandt hele 18 Grand Slam-titler i perioden, og man bemærker især hendes seks US Open-triumfer og syv sejre i French Open.

Hun lå naturligvis også nummer et på verdensranglisten i en lang periode, og i alt nåede hun at vinde 157 WTA-titler i løbet af karrieren, der strækkede sig fra 1972 til 1989. Læg hertil otte triumfer i Fed Cup med det amerikanske landshold.

Evert er en sand legende, og hun blev optaget i Hall of Fame i 1995.

Helen Will Moody

Amerikanske Helen Will Moody var muligvis den mest dominerende tennisspiller i det 20. århundrede. Over to perioder lå hun nummer ét i verden i i alt ni år, og når man både tæller single, double og mixed double med, nåede hun op på 31 Grand Slam-titler.

I single-sammenhæng vandt hun French Open fire gange, Wimbledon otte gange og US Open syv gange, så hendes resultater taler for sig selv.

Helen Will Moody er desuden en af de første amerikanske sportsfolk, der blev en kendis på niveau med skuespillere, sangere og så videre. Hun døde i 1998, 92 år gammel.

Steffi Graf

Gennem i alt 377 uger lå Steffi Graf nummer ét på WTA-verdensranglisten, hvilket er det længste nogen atlet har været nummer ét, siden WTA og ATP begyndte at lave rangeringer.

I alt nåede tyskeren at vinde 107 singletitler, heriblandt 22 Grand Slam-triumfer. Hun er blandt andet berømt for at have vundet en såkaldt Golden Slam i 1988, hvor hun både vandt Australian Open, French Open, Wimbledon, US Open og en OL-guldmedalje. Det har ingen andre formået.

Otte gange blev hun kåret til Årets Spiller på WTA-touren, og hendes liste af meritter er imponerende. Hun blev naturligvis optaget i Hall of Fame i 2004.

Serena Williams

Den eneste på listen, der stadig er aktiv. Serena Williams er et unikum i international sport, og hendes bedrifter er uovertrufne. Hun er oppe på 23 Grand Slam-titler i single og kan dermed snart passere Margaret Court.

Nu 36-årige Williams indledte karrieren tilbage i 1995 som bare 14-årig, og hun har præget verdenstoppen lige siden. Hendes kraftfulde spil gjorde hende i en periode uovervindelig, og hendes rekordliste tæller også en OL-guldmedalje i single og tre guldmedaljer i double med søster Venus.

Alene i pengepræmier har Serena Williams vundet mere end 84 millioner dollars i løbet af karrieren, hvilket ingen kvinde har overgået. Hun er aktuelt favorit til at vinde US Open i år til odds 3.75.

Margaret Court 

Når man vinder 24 Grand Slam-titler i single, er man en legende. Når man samtidig vinder 19 Grand Slam-double-titler og i alt 192 titler i løbet af karrieren, er man noget helt særligt.

Og det er Margaret Court. Australieren var altdominerende fra 1960 til 1977, hvor hendes imponerende karriere udfoldede sig, og hun står stadig som den mest vindende kvindelige tennisspiller nogensinde.

En af banerne på Australian Open-anlægget i Melbourne er opkaldt efter hende, men det har været omgærdet af en del kontrovers, fordi Margaret Court har udtalt sig kontroversielt om homoseksuelle. Det ændrer imidlertid ikke på, at hendes bedrifter på tennisbanen er respektindgydende ud over alle grænser.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Steve Holland/Associated Press

Først publiceret: d. 11. marts 2018

November 17, 2020

Inden længe går det løs for alvor, når US Open i tennis begynder, men inden da er der også prestige og point på spil, når ATP-turneringen i Cincinnati spilles i denne uge.

De daglige tennis-odds kan ses her, men i denne artikel vil vi se nærmere på favoritterne til at vinde selve turneringen, der også kaldes Western & Southern Open.

På herresiden er der naturligvis stor opmærksomhed om de to højest seedede Roger Federer og Rafael Nadal. Med Novak Djokovic’ skade in mente vil en af de to topseedede spillere vende tilbage til førstepladsen på ATP-touren, så der er altså meget på spil i Cincinnati denne uge.

888sport banner

Federer eller Nadal som ny nummer ét

Roger Federer har fundet sin anden ungdom i denne sæson, hvor han ganske vist ikke har stillet op i særlig mange turneringer, men til gengæld har vundet det meste, han har været med i. Han var fremragende i Wimbledon og nåede senest finalen i Monteal. Det giver odds 3.00, hvis Federer vinder i Cincinnati, og hvis det lykkes for schweizeren, vil det være ottende gang, at han tager titlen i turneringen.

Han kommer dog til at kæmpe hårdt for det, idet hans evige konkurrent Rafael Nadal også stiller op i Cincinatti. Spanieren giver også odds 3.00 som vinder og stiller op til turneringen efter et fint 2017, hvor han vandt fire af forårets grusturneringer, inklusive French Open. Det er ikke gået lige så godt på græs og hard court, men spanieren er førsteseedet og vil være topmotiveret til at få et godt afsæt til US Open.

Alexander Zverev og Milos Raonic er andre bud på vindere på herresiden i Cincinnati, men meget tyder på, at det enten bliver Federer eller Nadal, der går hele vejen. Zverev giver odds 5.00, mens et frækt bud på en vinder kunne være Dominic Thiem, som giver odds 17.00, hvis han vinder turneringen.

 

Svær lodtrækning for Wozniacki

På kvindesiden er der stor spænding om turneringssejren. Der er ikke nogen altoverskyggende favorit, og verdensranglistens nummer ét Karolina Pliskova odds 8.50. Det gør hende til favorit sammen med spanske Garbine Muguruza, der har haft et glimrende 2017 med Wimbledon-sejren som højdepunkt. 23-årige Muguruza nåede semifinalen i Stanford og kvartfinalen i Toronto, men til odds 8.00 er hun i kraft af en tålelig lodtrækning klar bejler til at vinde turneringen i Cincinnati

En outsider til titlen på kvindesiden kunne være danske Caroline Wozniacki, der efter finalepladsen i Toronto nu er oppe som nummer fem i verden. Hun har tabt seks finaler i 2017, men skulle det lykkes at nå til tops i Cincinnati, giver det odds 15.00. Det bliver dog svært for danskeren, der har fået en svær lodtrækning og kan møde Venus Williams i en eventuel 3.runde-kamp, inden netop verdensetteren Pliskova kan blive modstanderen i en potentiel kvartfinale.

Netop førnævnte Venus Williams stiller således også op i turneringen. Den 37-årige amerikaner har aldrig vundet turneringen tidligere, men skulle det lykkes denne gang, giver det odds 17.00. Spillere som Simona Halep, Elina Svitolina og Angelique Kerber vil dog også byde sig til i Cincinnati, der afvikles i denne uge.

Se flere odds på Cincinnati Open og tennis her.

August 14, 2017

Der var mange spørgsmålstegn forud for Roger Federers navn, da 2017 tog sin begyndelse for snart 10 måneder siden, men den schweiziske verdensstjerne har i løbet af det forgangne år givet nogle svar, der ikke kan misforstås.

Roger Federer er i dén grad tilbage i verdenstoppen, og når Swiss Open afvikles i de kommende dage, er han med odds 1.80 favorit til at vinde turneringen på hjemmebanen i Basel.

Det har med andre ord været et fremrangende år for Roger Federer. Det begyndte med sejren i Australian Open, og siden har han leveret stabile gode resultater med Wimbledon-triumfen – karrierens 19. grand slam-titel – i juni som det absolutte højdepunkt.

888sport banner

Federer er favorit i sin fødeby

Nu er han tilbage i sin fødeby Basel, og med Rafael Nadals afbud til turneringen på grund af en knæskade, er vejen banet mod en ottende titel i turneringen for Roger Federer.

Find alle odds på Swiss Indoor Basel her!

Schweizeren kommer med masser af selvtillid efter turneringssejren i Shanghai for et par uger siden, hvor han netop slog Nadal i finalen.

Dermed tilføjede endnu en titel til det enorme CV, der tæller flere tennistitler end der er chokolade-butikker i hans hjemby.

Masser af selvtillid

Nadals afbud betyder også, at Roger Federer med gode resultater i indendørsturneringen i Basel kan nærme sig spanieren på verdensranglistens førsteplads. Aktuelt er der 1960 point mellem de to spillere, men Federer kan altså hale kraftigt ind, hvis han tager den samlede sejr i Basel, når finalen spilles søndag den 29. oktober.

Selv har Federer dog fortalt, at han ikke tænkt meget på muligheden for igen at blive nummer ét i verden.

”På grund af den store afstand er det ikke mit fokus i øjeblikket. Jeg er for langt bagefter. Jeg spiller turneringen her i Basel, måske også den i Paris og helt sikkert den i London, fordi jeg vil vinde disse turneringer – ikke fordi jeg vil være nummer ét i verden for enhver pris,” har den 35-årige verdensstjerne udtalt til schweiziske medier op til turneringsstarten i Basel, hvor han møder Frances Tiafoe i første runde.

Her giver en sejr til Roger Federer på 2-0 i sæt odds 1.32.

Spændende outsidere kan overraske

Når turneringen går i gang i St. Jakobshalle i Basel, er det svært at få øje på mulige udfordrere til Federer, men kigger man på feltet bag turneringsfavoritten, er der alligevel nogle interessante navne i spil.

via GIPHY

Andenseedede Marin Cilic vandt turneringen sidste år med en to-sæts sejr over japaneren Kei Nishikori. I år nåede han finalen i Wimbledon, hvilket har medvirket til at sende ham op i top fem på ATP-ranglisten for første gang i karrieren. Marin Cilic giver odds 7.00 som vinder af turneringen.

Et andet bud på en udfordrer til Roger Federer, er Juan Martin Del Potro, som er seedet som nummer tre og også giver odds 7.00 som turneringsvinder. Han besejrede netop Federer i US Open-semifinalen i sidste måned og har haft et udmærket 2017.

Del Potro har desuden vundet Swiss Open et par gange tidligere i karrieren. I år vil han atter række ud efter trofæet i Basel, men én spiller vil være større favorit end alle andre.

Det er ham, der er på hjemmebane. 

October 22, 2017

Efter en hæsblæsende sæson med mange store præstationer, nærmer tennissæsonen sig sin afslutning. Inden længe står den store sæsonfinale på ATP Touren for døren i London, men inden vi når så vidt, danner en anden europæisk storby ramme for årets sidste Masters-turnering.

Fra 30. oktober til 5. november bliver Rolex Paris Masters således afviklet i den franske hovedstad, og der er igen lagt op til en spændende turnering, hvor det er de sædvanlige stærke spillere, der udgør favoritfeltet.

888sport banner

Find aktuelle odds på Rolex Paris Masters her!

Kun de skadede Novak Djokovic og Andy Murray stiller ikke op, og derfor ligner det igen et opgør mellem Rafael Nadal og Roger Federer med folk som Marin Cilic og Alexander Zverev som outsidere.

Nadal er atter topseedet

Verdensetteren Rafael Nadal er seedet som nummer ét, og efter en kort skadespause er han atter klar igen her i begyndelsen af november. Han træder ind i turneringen som seedet til at vinde titlen, og det skal blive interessant at følge den 31-årige i jagten på sin single-titel nummer 76 i karrieren.

via GIPHY

Det er vigtigt for spanieren er at komme tilbage på sporet efter den knæskade, der holdt ham ude af ATP-turneringen i Schweiz.

Inden da viste han gode takter i både US Open og China Open, hvor han sluttede som vinder af turneringerne – samt i Shanghai Masters i Kina i midt-oktober, hvor han nåede finalen og tabte til Roger Federer.

Nu venter altså Paris, hvor Nadal aldrig før har vundet Masters-turneringen om efteråret; kun én gang tidligere har han været i finalen, og det var helt tilbage i 2007. Det er således langt fra den statistik, der præger Nadal i sommerens grus-grand-slam i den franske hovedstad. Rafael Nadal som vinder af turneringen giver odds 3.00.

Federer er favorit til odds 2.85

Netop førnævnte Roger Federer vil igen være den oplagte udfordrer til Nadal. Federer har vist storspil gennem det meste af 2017, hvor han har vist sig som genfødt og leveret mange stærke resultater i en alder af hele 35 år.

Han kommer til Paris efter endnu en succesfuld turnering på hjemmebanen i Basel, hvor han gik hele vejen til finalen og besejrede Juan-Martin del Potro.

Federer har tidligere vundet i Paris i 2011, og når man tænker på, at turneringen spilles på Federes favoritunderlag Hard Court, er han formentlig et endnu bedre bud på en samlet vinder end Nadal til odds 2.85.

Ny storkamp i finalen?

De fleste tenniselskere håber på endnu en kamp mellem Nadal og Federer i en potentiel finale, for sæsonens fire foregående kampe har alle været fremragende tenniskampe – og så er alle blevet vundet af Federer i år.

Tiden må vise, om schweizeren atter trækker det længste strå, eller om en af turneringens outsidere stikker næsen frem.

Den franske hjemmebanefavorit Jo-Wilfried Tsonga bliver også spændende at følge, og vinder han turneringen, giver det odds 17.00. Et andet interessant bud er Juan-Martin del Potro, som også har vist gode takter i efteråret og senest var i finalen i Basel. Han giver odds 15.00 som turneringsvinder.

Rolex Paris Masters begynder mandag den 30. oktober og spilles gennem hele ugen frem til finalen søndag den 5. november. 

October 29, 2017