Formel 1 sæsonen 2018 begyndte i slutningen af marts, og Lewis Hamilton skal forsøge at forsvare sin VM titel. Den 33-årige britte vandt sin fjerde titel forrige sæson, da han slog sin tyske rival, Sebastian Vettel over hele sæsonen. Hamilton jagter nu sin anden titel i træk, som vil sende ham forbi Sebastian Vettel og på samme stadie som Juan Manuel Fangio med fem titler. Det er kun Michael Schumacher, der vil have fundet flere titler, hvis Hamilton vinder i år.

Hamilton vil dog blive presset hele vejen mod mesterskabet, hvor han Vettel vil være hans største konkurrent efterfulgt af holdkammeraten i Mercedes, Valteri Bottas. Også Red Bull's Max Verstappen og Daniel Ricciardo presser på for kørernes mesterskab. Det tegner til at blive en spændende kamp, og vi guider dig derfor igennem spilmarkedet for 2018 sæsonen.

Vinderen af kørernes mesterskab

Det første vi kigger på er, hvem der vinder kørernes mesterskab. Det er en forholdsvis let opgave at vælge en vinder af Formel 1-sæsonen, hvor de bedste odds er tilgængelige inden det første løb. Der vil også være markeder for hver enkelt kører til hver løb. Eksperterne vil nok mene, at der er seks kandidater til at vinde kørernes mesterskaber i år, og de kommer fra de tre hold; Mercdes, Ferrari og Red Bull. Den seneste vinder, der ikke kom fra et af disse hold, var Jenson Button i 2009.

I de sidste 17 sæsoner er der kun tre kørere, der har vundet, hvor de ikke har kørt for en af de tre giganter. Det er Fernando Alonso, Hamilton og Button. Du skal altid tænke på værdi, når du spiller på vinderen af et mesterskab, men du er også nød til at være realistisk. Så fokuser på seks bedste i feltet; Hamilton, Vettel, Bottas, Verstappen, Ricciardo og Kimi Raikkonen.

Nøglepunkterne i denne sæson vil klart være de første tre løb, hvor kørerne langsomt vil have fundet sig til rette i deres helt nye biler. Vettel fik en rigtig god start sidste sæson, hvor han formåede at putte pres på Hamilton. Hamilton fik dog langsomt bedre styr på sin Mercedes, og det betød, at han hurtigt fik overtaget over Vettel igen, og dermed fik sat tyskeren på plads. Midtvejs gennem sæsonen viser sig at være ganske vigtig, faktisk ligeså vigtig som starten af sæsonen, og det er derfor vigtigt at holde øje med dette.

Vinderen af konstruktørernes mesterskab

En anden simpel måde at bette på Formel 1 på, er ved at spille på, hvilket af holdene der får flest point samlet, når man kombinerer resultaterne fra begge kørere. Dette er igen domineret af elite holdene, og det er ikke svært at gætte på, hvilke tre hold der ender i toppen: Mercedes, Ferrari og Red Bull. I de sidste tre sæsoner er det kun Brawns, der har formået at vippe Mercedes og Red Bull af pinden, da de endte øverst. Selv Ferrari har ikke formået at vinde konstruktørernes mesterskab siden 2008, hvor Felipe Massa og Kimi Raikkonen samlet vandt titlen. Dette vises også på det odds 4.50, som det giver, hvis Italienerne vinder 2018 sæsonen.

Væddemål før sæsonstarten

Før væddemål er der også flere forskellige væddemål, som du kan lave, der giver lidt ekstra lir i løbet af hele sæsonen. Du kan eks. spille på, hvor mange løb Hamilton vinder. Det samme væddemål kan du lave på pole positions og på udgåede løb. Hamilton har i gennemsnit vundet 10 løb pr år siden 2014, hvilket er værd at holde øje med, når du kigger på over/under markedet. Vettal har i snit vundet to løb pr. sæson i den samme periode, og det er yderst væsentligt at kigge på, når man ser på den samlede vinder. Udgåede løb betød meget for Verstappen, der fik sin sæson 2017 ødelagt af dette, og det samme var faktisk tilfældet for holdkammeraten Ricciardo. Hollænderen udgik af hele syv løb sidste sæson. Red Bull har haft meget besvær med at gennemføre løb, og det er måske et hold du bør kigge på, hvis du vil spille på udgåede kørerer.

Løbets vinder

Det mest simple væddemål du kan placerer under et Grand Prix, er hvem der vinder et løb. Hamilton vil oftest være favorit og dermed give det laveste odds grundet sin store dominans i løbet af de sidste fire sæsoner. Vettel er dog ikke langt efter. Derfor vil du sjældent finde den største værdi i at spille på løbets vinder. De to kørere har deres yndlings baner, hvor de sjældent bliver slået, og det er værd at tage højde for, når du skal spille.

Hamilton har eks. har problemer i det Australske Grand Prix, hvor han kun har vundet i 2 ud af 11 forsøg. Hvis du sammenligner det med hans rekorder i Kina og England, hvor han har vundet fem gange begge steder i sin karrierer. Det er vigtigt at analysere de forskellige baner. De tætte hjørner i Monte Carlo i Monaco's Grand Prix, kan give nogle interessante resultater, derfor er det værd at bemærke tidligere resultater på banerne, før du spiller.

Pole Position

En anden mulighed for at spille på Formel 1 i løbet af weekenden, der afgøres inden selve løbet er odds på Pole Position. En kører i Pole Position har en stor fordel på banen, da han kan komme først ind i svingene. Oddset vil være lavest på de to førende hold, med de bedste kørere. Det er dog ikke uset, at der kommer en overraskelse eller to. Træningerne inden kvalifikationen vil ofte vise, hvor gode kørerne er. Det bedste er derfor, at man holde øje med de tre træninger, hvis man skal forudsige hvilken kører der ender i Pole Position.

Hvem ender på podiet

Dette væddemål gør det muligt at spille på nogle af de lidt ringere kørere, uden at skulle spille på en vinder. Det ses nemlig ofte, at der kommer en overraskelse på podiet i et Grand Prix. Dette skyldes bl.a uheld til de bedre kørere, og pludselig vil de mindre erfarne komme frem. Det så vi bl.a. med Magnussen i et af sine første Grand Prix'er. Oddset på podiet er naturligvis en del lavere end blot at spille på en vinder, men sandsynligheden er også større. En af de ting du bør holde øje med her, er hvilke kørere der har gode resultater på banen, de skal køre på.

Ender i Top 6

Når du placerer et væddemål på top 6, er det lidt anderledes end både at spille på vinderen eller en podieplads i et Grand prix. Værdien afhænger meget af sandsynligheden af væddemålet. Hvis du fidus til en af de mindre prøvede kørere til at ende i top 6, så bør du i den grad forsøge dig. Oddsene er nemlig ikke særlig høje på de erfarne kører til at ende i top 6.

Hurtigste omgang

Dette marked går meget simpelt ud på, at du skal forudsige, hvilken kører der sætter hurtigste omgangstid. Det vil oftest være den forreste kører, da han har helt ren luft. Det ses dog af og til, at der kommer overraskelser. Du bør i den grad holde øje med tiderne i kvalifikationen, da det netop er her, vi får de hurtigste tider at se fra kørerene.

Vindermargin

Dette væddemål er et over/under på det margin, som vinderen vinder med til nr. 2. Dette marked er typisk på over/under seks sekunder eller 10 sekunder. Dette afhænger dog af hvor stor favoritten er.

Det er både muligt med store marginer, men også meget små. Den bedste værdi finder du, når to kørere har en meget tæt afslutning. Det er dog sjældent, at man ser sejre på over 10 sekunder, så det vil ofte være en god ide at spille under. 

I forbindelse med Champions League-semifinalerne har du mulighed for at vinde en iPhone X!

Læs mere via dette link: https://www.888sport.dk/promotions/championshjulet/

Husk også at tjekke det nye 888sport her: https://www.888sport.dk/promotions/championshjulet/

 

Talenter har alle dage været en interessant størrelse i fodboldens verden. 

I Superligaen har der gennem de seneste mange år været adskillige spillere, der i en ung alder har markeret sig. 

I denne artikel fokuserer vi på de 10 yngste debutanter i Superligaens historie. 

10. Anders Hansen

Alder ved debut: 16 år og 313 dage
Klub ved debut: Næstved

Note: Anders Lee Hansen er i dag et helt ukendt navn for den gængse Superliga-fan, men tilbage i 1990’erne blev han som bare 16-årig den yngste spiller i landets bedste række. Hansen blev sendt på banen for Næstved i et 0-4-nederlag mod AaB og fik endnu et indhop nogle dage senere mod Brøndby, men flere kampe blev det ikke til i foråret 1996, hvor Næstved endte med at rykke ud af Superligaen. Klubben kom aldrig op i landets bedste række igen, og det gjorde Anders Hansen heller ikke.

9. Morten Frendrup

Alder ved debut: 16 år, 310 dage
Klub ved debut: Brøndby

Note: Dette forår handler primært om Brøndbys jagt på det danske mesterskab. Det giver odds 1.65, hvis Brøndby bliver dansk mester, og træner Alexander Zorniger har i jagten på titlen primært brugt erfarne spillere, som han kan stole på. Men der har også været plads til at give debut til den yngste Superliga-spiller i Brøndbys historie. Morten Frendrup var således end ikke fyldt 17 år, da han blev sendt på banen i Brøndbys udekamp mod Lyngby i forårets første spillerunde i 2018. Han fik seks minutter på banen i 3-1-sejren, og et par uger senere fik han kamp nummer to, da Brøndby vandt 6-1 over Helsingør.

8. Alexander Juel Andersen

Alder ved debut: 16 år, 306 dage
Klub ved debut: Viborg

Note: I dag er Alexander Juel Andersen en erfaren spiller, der dog primært sidder på bænken for AGF, men tilbage i 2007 var han et fremadstormende forsvarstalent i Viborg FF. Han fik debut som 16-årig i 07/08-sæsonen, hvor Viborg endte som nedrykker, og han vendte først tilbage til Superligaen som Horsens-spiller i 2011. Siden har han været en fast del af ligaen og er som 27-årig oppe på 135 Superliga-kampe. Der formentlig udsigt til flere.

7. Mads Beierholm

Alder ved debut: 16 år, 256 dage
Klub ved debut: Vejle

Note: Det skabte masser af hype, da Mads Beierholm i 2001 blev en del af Vejles førsteholdstrup. Midtbanespilleren var gymnasieelev, men markerede sig også som en profil i Vejle, hvor han også blev historiens yngste Superliga-målscorer i sin første sæson. Karrieren udviklede sig dog ikke som planlagt for Beierholm, der sammen med Vejle rykkede ned i foråret 2002. Skader og dårlige beslutninger uden for banen gjorde, at Beierholms karriere sluttede i en for tidlig alder, og han står i dag blot noteret for 36 Superliga-kampe.

6. Navid Dayyani

Alder ved debut: 16 år, 244 dage
Klub ved debut: AGF

Note: Det var ikke nemt at være ung spiller og få debut i AGF i begyndelsen af årtusindet. Klubben var inde i en negativ spiral med skiftende trænere og dårlige resultater, og Navid Dayyani fik da også kun to indhop på banen i sin første Superliga-sæson i 2003/04-sæsonen. Debuten kom under Poul Hansen i efteråret 2003 i et 1-2-nederlag mod Brøndby, men det blev kun til én kamp mere dén sæson – og én mere i sæsonen efter, hvor Søren Åkeby var kommet til. I 05/06-sæsonen blev de til 14 kampe, og han var således med til at rykke ned i foråret 2006, da Ove Pedersen var blevet træner. Siden så man ham ikke i Superligaen, og han stoppede allerede karrieren som 20-årig på grund af skader.

5. Mads Hvilsom

Alder ved debut: 16 år, 225 dage
Klub ved debut: FC Midtjylland

Note: Da FC Midtjylland stadig var en helt ny klub, var det vigtigt for den at sende signaler om, at den ville satse på unge talenter. Et af disse var Mads Hvilsom, og da han blev sendt på banen i sidste minut af en hjemmekamp mod Horsens som 16-årig, blev han den yngste i Superligaens historie på daværende tidspunkt. Hvilsom har sidenhen udtalt, at han ikke følte sig klar til Superligaen, og han bed sig da heller aldrig fast på FCM-holdet, hvor han i de følgende fem sæsoner kun fik sporadiske indhop. Superliga-gennembruddet kom således seks år efter debuten, da han som Hobro-spiller scorede 16 mål i 33 kampe og blev solgt til tysk fodbold. Nu er han atter tilbage i Danmark, hvor han spiller i SønderjyskE, mens hans tidligere klub FC Midtjylland giver odds 2.20 som dansk mester.

4. Magnus Kaastrup

Alder ved debut: 16 år, 225 dage
Klub ved debut: AGF

Det er en ung mand, der i disse dage er ved at bide sig fast i AGF’s startopstilling. Magnus Kaastrup fik debut i sæsonens første spillerunde under Glen Riddersholm, men det er først i dette forår, at han har fået kontinuerlig spilletid under David Nielsen. Debuten i hjemmekampen mod Horsens endte med et nederlag og et gult kort, men her i foråret 2018 er det blevet til tre startpladser for den nu 17-årige unge mand. Kaastrup har en spændende fremtid foran sig, for hans første aftryk i Superligaen har været positivt.

3. Lucas Andersen

Alder ved debut: 16 år, 173 dage
Klub ved debut: AaB

Note: Det var en særdeles spændende spiller, der allerede som 16-årig fik debut på Kent Nielsens AaB-hold i foråret 2011. Han fik adskillige indhop i sin første halvsæson på førsteholdet, og i sæsonen efter bed han sig endnu mere fast og viste i glimt sit store potentiale. Det kunne være blevet til mange flere Superliga-kampe for Lucas Andersen, men i sensommeren 2012 havde så mange storklubber fået øje på danskeren, at han måtte udenlands. Ajax blev destinationen for Andersen, der dog siden har levet en lidt omflakkende tilværelse i Europa. Den nu  23-årige offensivspiller er aktuelt på kontrakt i Grasshoppers i Schweiz.

2. Mads Raben

Alder ved debut: 16 år, 75 dage
Klub ved debut: OB

Note: OB var en klub i problemer i foråret 2012, for cheftræner Henrik Clausen var fyret, sportsdirektør Poul Hansen vikarierede på trænerbænken, og klubben tabte kampe på stribe. Derfor var det ikke en nem tid at få Superliga-debut i for den bare 16-årige Mads Raben, som ellers havde scoret mål på samlebånd som ungdomsspiller. Raben blev kastet på banen i en hjemmekamp mod AGF, og med sine 10 minutter ilden var han med til at tabe med 0-1. Siden blev det til et nyt indhop og nederlag mod AaB, men den unge mand har ikke været i nærheden af Superligaen siden da. Nogle slemme skadesforløb satte karrieren i stå, og lige nu spiller han for Middelfart i 2. division.

1. Kenneth Zohore

Alder ved debut: 16 år, 35 dage
Klub ved debut: FC København

Note: Kenneth Zohore var kun lige fyldt 16 år, da han blev sendt på banen for FC København i en kamp mod AGF i foråret 2010, men man kunne alligevel se, at han med sin imponerende fysik havde et vist potentiale. I sæsonen efter fik han flere indhop, men tiden i FC København forblev uforløst, indtil han skiftede til Fiorentina i januar 2012. Tiden i Italien udviklede sig ikke som planlagt, og efter forskellige lejeaftaler med skandinaviske klubber havnede han i OB i januar 2015. På Fyn skulle han kun bruge ét år til at gøre sig attraktiv for udenlandske klubber igen, og i denne sæson har den nu 24-årige angriber scoret mange mål for Cardiff i den næstbedste engelske række.

Nu er der kun to måneder til VM-slutrunden i Rusland begynder, og derfor er det tid til endnu et kapitel i vores nedtælling til verdens største sportsturnering.

I denne udgave af vores VM-nedtælling sætter vi fokus på fem mindeværdige åbningskampe fra historien.

Den første kamp ved en VM-slutrunde er altid noget særligt, og historien har budt på nogle markante overraskelser og store fodboldmæssige oplevelser – men der også været nogle langgabere imellem.

Find odds på VM 2018 her!

Her sætter vi fokus på fem åbningskampe, der skiller sig ud fra mængden.

1930: Frankrig – Mexico / USA – Belgien

Den første gang er noget særligt. Det gælder i mange af livets sammenhænge, og således også i VM-historien. De første to kampe i VM-historien blev spillet samtidig, og opgørene mellem Frankrig og Mexico samt USA og Belgien står således som de første VM-kampe nogensinde.

Slutrunden i 1930 blev spillet i Uruguay, men det var altså ikke værtsnationen, der skulle spille første kamp. I stedet var det FIFA-præsidenten og VM’s fader Jules Rimets hjemland Frankrig, der åbnede turneringen ved at spille sin gruppekamp mod Mexico samtidig med opgøret mellem USA og Belgien.

Det var i Frankrigs kamp, at den første scoring ved et VM fandt sted. Det var franskmanden Lucien Laurent, der til daglig arbejdede på Peugeot-bilfabrikken i hjemlandet, som bragte Frankrig foran, og han sikrede dermed sig en plads i fodboldens historie.

Kampen mellem Frankrig og Mexico endte med en sikker 4-1-sejr til franskmændende for øjnene af 4.444 tilskuere i Montevideo. Samtidig spillede USA som bekendt mod Belgien på et anet stadion i Uruguays hovedstad, og her endte opgøret med en amerikansk sejr på 3-0.

VM var i gang, og forude ventede dage og år med masser af inciterende kampe i verdens største turnering.

1986: Bulgarien – Italien

VM-slutrunder forbindes primært med sommermånederne juni og juli, men i 1986 begyndte turneringen allerede 31. maj, da de forsvarende verdensmestre fra Italien tørnede sammen med Bulgarien, som var med i slutrunden for første gang siden 1974.

Italienerne vandt verdensmesterskabet i 1982 og kom altså til Mexico med visse forhåbninger under Enzo Bearzots ledelse, mens Bulgarien også dengang var en relativt upåagtet fodboldnation.

Da først verdensstjernen Alessandro Altobelli havde bragt italienerne foran kort før pausen, så det længe ud til, at det ville blive en klassisk italiensk 1-0-sejr, men kort før slutfløjt indtraf sensationen.

Den 24-årige Levski Sofia-angriber Nasko Siraskov fik således udlignet til 1-1 i det 85. minut, og da stillingen holdt til slutfløjt, måtte verdensmestrene nøjes med uafgjort.

En klar skuffelse for italienerne, der ganske vist nåede videre fra sin pulje, men allerede røg ud i ottendedelsfinalen.

1990: Argentina – Cameroun

Slutrunden i 1990 bød på endnu en overraskelse. Sensation er måske endda et for mildt ord. For verdensmestrene fra Argentina med Diego Maradona på holdet skulle op imod et Cameroun-mandskab, der nok rådede over flere talentfulde spillere, men ikke var regnet som en seriøs udfordrer til sydamerikanerne.

Men foran knapt 74.000 tilskuere i Milano leverede Cameroun et fodbold-chok, der er gået over i historien. Gennem hele kampen holdt de argentinerne i skak, og da angriberen Francois Oman-Biyik bragte den afrikanske nation foran efter 67 minutters spil, brød Cameroun-jubelen løs.

Kort efter kom den aldrende Roger Milla på banen, og han var med til at kæmpe sejren i hus. Cameroun sluttede med kun ni spillere på banen, da André Kana-Biyik blev udvist i 61. minut, mens Benjamin Massing fik rødt kort i 89. minut, men det hjalp ikke argentina og Maradona, der måtte gå fra banen i sin første VM-kamp i titelforsvaret som tabere. Alligevel nåede argentinerne finalen, mens Cameroun kom til kvartfinalerne i samme slutrunde.

2002: Frankrig – Senegal

Vi tager fat i endnu et åbnings-chok, hvor en forsvarende verdensmester måtte se sig slået af en afrikansk opkomling. Det senegalesiske landshold deltog for første gang ved et VM i 2002, og det blev en stor succes for El-Hadji Diouf og kompagni.

De franske verdensmestre med Lillian Thuram, Marcel Desailly, Thierry Henry og alle de andre verdensstjerner var ellers store favoritter i opgøret efter at have vundet både EM og VM i de foregående år, men i koreanske hede kunne de ikke stille meget op mod et kynisk og overrumplende Senegal-mandskab.

Det var ikke alle, der kendte folk som Papa Bouba Diop, Khalilou Fadiga og El Hadji Diuof før kampen, men efter slutfløjt var de allemandseje i fodboldverdenen. Det var netop Papa Bouba Diop, der gjorde det til 1-0 for Senegal efter 30 minutters spil, og i kampens resterende 60 minutter forsvarerede senegaleserne sig godt. 

Det endte med en 1-0-sejr til Senegal, og den franske fodboldverden var i chok. Landsholdet formåede ikke at rejse sig, for efter en 0-0-kamp mod Uruguay i anden kamp, tabte franskmændene med 0-2 til Danmark og røg ud efter de tre gruppekampe. Senegal nåede til gengæld hele vejen til kvartfinalerne.

2006: Tyskland – Costa Rica

Det tyske landshold var udskældt i månederne og årene op til VM-slutrunden på hjemmebane. Jürgen Klinsmann blev kritiseret for sine valg og sin manglende erfaring, så der var pres på værtsnationen, da VM-slutrunden i 2006 skulle skydes i gang.

Og sikke en fest, de fik sig i München. 66.000 tilskuere var på plads på det nybyggede Allianz Arena, og allerede efter seks minutter sørgede Bayern München-spilleren Phillipp Lahm for et startskud på festen. I en hæsblæsende indledning på kampen blev der scoret tre mål på 17 minutter, men efter en pausestilling på 2-1 til Tyskland, eksploderede kampen yderligere i anden halvleg.

Her blev det også til to tyske scoringer og et enkelt mål fra Costa Rica, og værterne endte dermed med at vinde 4-2.

Er sommereventyr var begyndt, og Tyskland endte med at vinde bronzemedaljer ved VM og få oprejsning efter 10 års dårlige slutrunde-resultater. Hvis Tyskland vinder VM i 2018, giver det odds 5,75.

Formel 1-historien er rig på dygtige racerkørere, men nogen har haft mere succes end andre.

I denne artikel kigger vi nærmere på de fem kørere, der har vunde verdensmesterskabet i Formel 1 flest gange.

Læs mere om de fem racerkørere herunder.

Alain Prost: 4 titler

Den i dag 63-årige franskmand er en af de helt store legender i international motorsport. Han var 25 år gammel, da han debuterede i Formel 1 i 1980, og han var en del af verdenstoppen i 11 succesfulde sæsoner, hvor han repræsenterede store hold som McLaren, Renault, Ferrari og Williams.

Allerede i sin anden  sæson i 1981 blev Prost nummer fem, og herefter fulgte flere års fremgang med andenpladser i 1983 og 1984, inden han vandt sit første mesterskab i 1985 som McLaren-kører. Han gentog succesen året efter og forblev en del af verdenstoppen i årene frem.

Alain Prost er også kendt for sin rivalisering med brasilianske Ayrton Senna, men franskmandens navn vil altid være forbundet med de store triumfer, han fejrede i løbet af sin lange karriere.

Han vandt også verdensmesterskaber i 1989 og 1993, mens karrieren i alt bød på fire andenpladser i den samlede stilling. Desuden nåede han 51 Grand Prix-sejre og sammenlagt 106 podiepladser i løbet af den imponerende karriere.

Franskmanden stoppede karrieren i 1993, hvor han meget passende sluttede som verdensmester. Efterfølgende blev han tildelt den højeste franske orden,  Legion of Honour.

Sebastian Vettel: 4 titler

via GIPHY

Tyske Sebastian Vettel er stadig aktiv, og han har fået en fremragende start på Formel 1-sæsonen, hvor det giver odds 2.00, hvis han bliver verdensmester. Skulle det lykkes, vil han blot lægge alen til sit fornemme cv, der allerede tæller fire verdensmesterskaber.

Helt tilbage i 2007 blev han som 20-årig den yngste kører til at tage point i sin debut-sæson, og i årene efter fortsatte han med at sætte rekorder. I 2010 blev han den yngste verdensmester nogensinde, og hans karriere har budt på mange store resultater hos både Ferrari og Red Bull Racing.

Karrierens hidtidige fire verdensmesterskaber blev alle vundet på stribe fra 2010 til 2013, men de seneste år har han set rivalen Lewis Hamilton slutte øverst på skamlen, når Formel 1-sæsonen er sluttet.

Til gengæld har Vettel formået at vinde hele 49 Grand Prix-sejre, hvilket giver ham en fjerdeplads på all-time-listen, mens han har været på podiet i 101 gange.

Vettel voksede op i halvfemserne med Michael Schumacher som sit store idol, og han er også flere gange blevet sammenlignet med sin gamle helt. Han har dog afvist at blive involveret i den slags sammenligninger, men han slipper næppe for det – både på grund af nationaliteten, kørestilen og de mange sejre.

Måske man i fremtiden vil se nye tyske kørere blive sammenlignet med Vettel.

Lewis Hamilton: 4 titler

Sebastian Vettels store konkurrent i disse års Formel 1 er naturligvis Lewis Hamilton. Englænderen har ikke fået den bedste start på sæsonen, og lige nu giver det odds 1.95, hvis han bliver verdensmester, men det ændrer ikke på, at han allerede har sikret sig en stor plads i historiebøgerne.

Hele 62 gange har han vundet et Grand Prix, mens det er blevet til 119 podieplaceringer, og lægger man det til de fire verdensmesterskaber, taler tallene for sig selv.

Hamilton debuterede som 22-årig i 2007 og chokerede motorsportsverdenen ved at slutte som nummer to i sin første sæson. Allerede året efter blev han verdensmester og indledte sin dekade i verdenstoppen. Efter en årrække med fjerde- og femtepladser skiftede han fra Vodafone til Mercedes, og det nye partnerskab gav succes allerede i første sæson, da han blev verdensmester i 2014.

Også i 2015 og 2017 har han vundet mesterskaber, og den 33-årige brite er blevet et ikon i Formel 1, ligesom han har modtaget hæder i sit hjemland i form af den britiske Order of the British Empire.

Juan Manuel Fangio: 5 titler

I 1950’erne var Juan Manuel Fangio en succesfuld kører i flere forskellige motorsportsgrene. I Formel 1 blev det til hele fem verdensmesterskaber og i alt 24 Grand Prix-sejre.

Argentinerens karriere er ikke lige så veldokumenteret som nutidens stjerner, men det skal ikke taget noget fra hans bedrifter. Tværtimod. De fem VM-titler var verdensrekord i 45 år, indtil Michael Schumacher satte nye rekorder i halvfemserne, men på den officielle Formel 1-hjemmeside skriver man direkte, at Fangio af mange bliver regnet som den største kører nogensinde.

”Hvad han gjorde i sin tid er et eksempel på professionalisme, mod, stil og et mandfolk. Hvert år er der en vinder af verdensmesterskabet, men ikke nødvendigvis en verdensmester. Jeg mener, at Fangio er et eksempel på en sand verdensmester,” udtalte den brasilianske legende Ayrton Senna engang om Fangio.

Juan Manuel Fangio døde i 1995 som 84-årig.

Michael Schumacher: 7 titler

Der findes legendariske racerkørere, og så findes der Michael Schumacher. Det tyske motorsportsfænomen har med syv verdensmesterskaber den ubestridte førsteplads på listen over de mest vindende kørere i historien.

Udover verdensmesterskaberne har han også vundet 91 Grand Prix-titler og været på podiet hele 155 gange, og hans imponerende karriere er uovertruffen i Formel 1-sammenhæng.

Helt tilbage i 1991 indledte han som 21-årig sin karriere i Formel 1, og de følgende 15 år var fuld af succes, og særligt årene 2000-2004 står som noget helt specielt, idet han vandt fem verdensmesterskaber på stribe for Ferrari Marlboro-holdet.

Egentlig stoppede han karrieren i 2006, men i 2010 vendte han tilbage til Formel 1-verdenen og kørte tre sæsoner for Mercedes med en enkelt podieplacering i et Grand Prix i 2012 som højdepunktet.

Michael Schumacher betragtes som en af de største tyske sportsmænd i historien, og derfor var det en chokeret sportsverden, der i 2013 kunne læse, at Schumacher var kommet ud for en skiulykke, som sendte ham i koma i en lang periode og stadig volder ham store problemer. 

Hans bedrifter i Formel 1 vil imidlertid aldrig blive glemt.

Siden dansk fodbolds øverste organer i starten af halvfemserne gav landets øverste række navnet Superligaen for at professionalisere formatet, har der været mange store spillere, som har markeret sig gennem årene.

Nogle har sat et stort aftryk på kort, mens andre har været stabile aktører sæson efter sæson.

Vi hylder sidstnævnte kategori i denne artikel, der gennemgår de ti spillere, der har optrådt flest gange i Superligaen.

Find alle odds på Superligaen her!

Morten ’Duncan Rasmussen: 355 kampe

’Duncan’ var bare 17 år, da han fik debut for AGF i 2002, og gennem en række sæsoner voksede han til en profil i Superligaen, så Michael Laudrup hentede ham til Brøndby i januar 2006. Han landede i klubben midt i en tumultarisk periode, men blev alligevel ved med at score mål i en sådan grad, at han blev købt af skotske Celtic i 2009.

Herefter fulgte flere år i udlandet afbrudt af en kort periode i AaB, inden FC Midtjylland købte ham permanent. På Heden blev han en del af et succesfuldt hold, der under Glen Riddersholm vandt DM-guld i 2015, hvor han var en stor profil. Siden gled ’Duncan’ mere ud i kulden i Herning, og i januar 2016 vendte han tilbage til barndomsklubben AGF, hvor han i de første sæsoner var en stor profil, så man troede, at karrieren ville slutte, hvor den begyndte.

Sådan gik det imidlertid ikke, da der kom ny træner i form af David Nielsen, så ’Duncan’ igen havnede på bænken, inden han blev solgt til den polske klub MKS Pogon Szczecin.

Michael Nonbo: 355 kampe  

Det er måske ikke det mest kendte navn i dansk fodbold, men Michael Nonbos Superliga-karriere er ganske markant og spænder over hele 15 år.

Nonbo var en del af det Næstved-hold, der i begyndelsen af 1990’erne var en fast del af Superligaen og leverede stabilt under ledelse af først Torben Storm og siden Peter Bonde.

Nonbos kvaliteter som alsidig forsvars- og midtbanespiller bragte ham siden til AGF, hvor han spillede gennem fem sæsoner med pæn personlig succes og en bronzemedalje til følge, inden han skifte til Viborg i 2000. Her var han i flere sæsoner, inden hans sidste Superliga-tur kom i 2005/06-sæsonen med SønderjyskE, der dog endte som nedrykkere det år. Med hele 355 kampe har Nonbo imidlertid sat et solidt aftryk på Superligaen.

Arek Onyszko: 363 kampe

Målmanden markerede sig som en stærk sidste skanse for Viborg i starten af nullerne, men det var i løbet af hans seks sæsoner hos OB, at Arek Onyzsko for alvor voksede til en Superliga-profil.

Polakken havde et enormt højt bundniveau og leverede mange store indsatser for OB, der i hans tid i klubben vandt både sølvmedaljer, bronzemedaljer og en pokaltitel.

Tiden på Fyn sluttede brat efter en politisag i privat regi, men Onyszko fortsatte karrieren i FC MIdjtylland, hvor han dog ikke opnåede stor succes. Opholdet blev kort, fordi han i sin selvbiografi luftede kontroversielle holdninger, der ikke stemte overens med klubbens værdisæt. Derfor fik Onyszko en ærgerlig afslutning på tiden i Danmark, hvor han ellers satte et stort aftryk som en fantastisk målmand.

Nikolai Stokholm: 370 kampe

Midtbanemanden Nikolai Stokholm var en regulær klassespiller. Man kunne se det allerede i hans unge år i AB, og han markerede sig også positivt i OB, men den helt store succes kom som FC Nordsjælland-spiller i karrierens efterår.

Stokholm kom til klubben som 32-årig, men tilbragte seks succesfulde sæsoner i Farum, hvor det danske mesterskab i 2012 var det absolutte højdepunkt.

Midtbanemanden stoppede karrieren i 2014 som en af de største spillere i FC Nordsjællands historie, og hans i alt 14 sæsoner i Superligaen vil også huskes for hans kvalitet og soliditet.

Michael Hansen: 371 kampe

Kigger man på trofæskabet, toppede Michael Hansens karriere tidligt med et Danmarksmesterskab i 1994 med Silkeborg. Siden fulgte et udenlandsophold, inden han vendte tilbage til Danmark og OB, hvor han var med til at rykke ned i 1998.

Siden fulgte ophold i Esbjerg og Silkeborg, inden Viggo Jensen hentede ham tilbage til Silkeborg for at fortsætte et samarbejde, der havde fungeret godt i både OB og Esbjerg.

Teknikeren Michael Hansen besad et godt spark og en glimrende pasningsfod, og hans 371 kampe fordelt over 16 år vidner om stabilitet og holdbarhed.

Mogens Krogh: 371 kampe

Mogens Krogh huskes først og fremmest som Brøndby-mand, men den sindige jyde indledte karrieren i Ikast, inden Per Bjerregaard og kompagni hentede ham til Vestegnen i 1991.

Det blev til en række succesfulde sæsoner i Brøndby med fire mesterskaber som højdepunkterne blandt i alt 11 sæt medaljer. Særligt guldet i 1996 må have en stor plads i Kroghs hjerte, idet han sensationelt scorede et vigtigt mål på hovedstød i den berømte 3-3-kamp mod AGF.

Krogh nåede også flere landskampe, men hans mange år i Brøndby har sikret ham legendestatus i dansk fodbold.

Jimmy Nielsen: 375 kampe

Havde det ikke været for hård konkurrence fra flere stærke målmænd i samme generation, kunne Jimmy Nielsen godt have fået nogle landskampe. Sådan gik det ikke, men til gengæld kan han fremvise 375 Superliga-kampe.

Mere end 300 af dem er spillet for AaB, hvor han fra 1997 til 2007 var fast og farverig førstemålmand og ikke glippede en eneste kamp.

De stærke præstationer for AaB, gav Nielsen et udenlandseventyr, men opholdet i Leicester var ingen succes, og han vendte i stedet tilbage til Vejle, som han både var med til at rykke op i Superligaen – og ud igen.

Per Nielsen: 394 kampe

Det kræver sin mand at holde sig på toppen fra 1994 til 2008 og være fast mand hos Brøndby IF i 14 sæsoner i træk. Det er ikke desto mindre, hvad Per Nielsen bedrev, og der er god grund til, at han har en stor status på Vestegnen.

Per Nielsen nåede også på landsholdet, men hans fem guldmedaljer og syv sølvmedaljer for Brøndby vidner om en succesfuld karriere, hvor han som anfører trak et stort læs i klubben.

De sidste sæsoner var præget af turbulens, men det ændrer ikke på, at han er en stor legende i Brøndby, der lige nu giver odds 1.60 som dansk mester. 

Hans Henrik Andreasen: 397 kampe

Hårdt arbejde, ydmyghed, løbevillighed, målfarlighed. Der er mange tillægsord, man kunne sætte på Hans Henrik Andreasen.

Vestjyden fik debut under Viggo Jensen helt tilbage i 1999 og spillede sin sidste Superliga-kamp i 2016 under et andet Superliga-ikon, Ove Pedersen.

Undervejs blev det til i alt 397 Superliga-kampe, og i både hans OB-tid og Esbjerg-tid var han en populær og pålidelig spiller, der sjældent var skadet og altid ydede en stor indsats. 66 mål vidner også om offensiv klasse hos den jernhårde arbejdsmand.

Rasmus Würtz: 430 kampe

Listens førsteplads indtages af en spiller, der stadig er aktiv. Rasmus Würtz er aktuelt oppe på 430 kampe, men han kan snildt nå endnu flere, for han har i år forlænget sin kontrakt til sommeren 2019.

Rasmus Würtz debuterede for AaB i 2002 og voksede til en så stor profil i det nordjyske, at FC København hentede ham til klubben i 2007. Opholdet i København blev dog ingen succes, og efter en afstikker til Vejle, vendte han tilbage til Nordjylland i 2009, hvor han straks blev nøglespiller igen.

Han er sjældent skadet, men han kunne alligevel have nået mange flere kampe, hvis ikke han så ofte fik karantæne på grund af for mange gule kort. Det er med til at gøre Rasmus Würtz til en særlig spiller i Superligaens historie.

127 mænd har siden 1991 stået i spidsen for et Superliga-hold i minimum én kamp.

Nogen har imidlertid gjort det oftere end andre. 

I denne artikel ser vi nærmere på de ti trænere, der har flest Superliga-kampe under bæltet. 

Find alle spil på Superligaen her!

10: Hans Backe, 225 kampe

Den svenske gentleman er næppe typen, der praler, men hvis han var, kunne han med stolthed fremvise hele tre danske mesterskaber.

Backe blev hentet til AaB i januar 1998, og han løftede med ét den nordjyske klub. Med hjælp fra nogle udenlandske profiler gjorde han AaB til dansk mester i 1999 og skabte sig også et stort trænernavn, der førte ham til Salzburg i Østrig, inden han vendte tilbage til dansk fodbold i 2001.

I FC København tog han over efter en turbulent periode i kølvandet på Roy Hodgsons afsked, men han fik klubben på ret køl, vandt to danske mesterskaber og afleverede et hold på førstepladsen til Ståle Solbakken i januar 2006. Et stort navn i den danske Superliga-historie. 

9: Ole Mørk, 238 kampe

I Superligaens spæde år stod Ole Mørk i spidsen for det stærke Frem-hold, der vandt bronzemedaljer i 1992 med spændende profiler på holdet. Siden kom han til Herfølge, som han førte op i Superligaen i midten af halvfemserne og leverede fine resultater gennem fire sæsoner med en fjerdeplads i 1997 som højdepunktet.

I januar 1998 blev han hentet til AB, og også her fik han fine resultater i form af en tredjeplads i 99/00-sæsonen – samme sæson som hans tidligere klub Herfølge blev dansk mester.

Ole Mørks sidste dans med Superligaen var i 2003/04-sæsonen, hvor han stod i spidsen for oprykkerne fra Frem uden den store succes. Det blev til tre sejre og otte nederlag i løbet af de første 11 runder, hvorefter han blev fyret.

8: Ebbe Skovdahl, 280 kampe

Her er der tale om en sand trænerlegende i dansk fodbold. Allerede i 1980’erne markerede han sig med succes i Brøndby og kom også omkring Benfica i sit trænerliv, inden han vendte tilbage til dansk fodbold.

I de første Superliga-år var han træner i Vejle, inden han blev hentet tilbage til Brøndby som Morten Olsens afløser i foråret 1992. Det blev startskuddet på en enorm succesfuld tid på Vestegnen med tre mesterskaber på stribe i 1996-1998 som det absolutte højdepunkt.

Han stoppede i Brøndby med sølvmedaljer i 1999, men fik et kort comeback i landets bedste række, da han i 2003/04-sæsonen afløste Ole Mørk i Frem og var en del af nedrykningen til 1. division med kultklubben.

7: Peter Rudbæk, 284 kampe

I dag er Peter Rudbæk trænerkonsulent i DBU, og den rutinerede nordjyde har da også masser af erfaring at øse ud af. Hans storhedstid var i AGF fra 1993 til 2000, hvor han som cheftræner førte klubben til både sølv- og bronzemedaljer samt en pokaltitel i 1996.

Samme år var det tæt på at blive til et mesterskab med et fremragende og talentfuldt AGF-hold, men på grund af Bosman-dommen tidligere i det årti, blev det stærke kuld spillere spredt for alle vinde. Rudbæk og AGF nåede aldrig de samme højder som i årene 1995-1997, og træneren forlod klubben i foråret 2000.

Siden blev det til to sæsoner i AaB med fjerdepladsen i 2001/02-sæsonen som det bedste resultat, inden han blev en del af DBU.

6: Viggo Jensen, 323 kampe

Viggo Jensen har en stor plads i dansk fodbold, for han har været mange steder og leveret solide aftryk.

Jensen har aldrig rigtig fået chancen i en topklub, men førte OB til bronzemedaljer i 1996. Fynboen har været vidt omkring og har også en post som estisk landstræner samt assistent for Richard Møller Nielsen på det danske landshold på cv’et.

I Superliga-regi nåede han at stå i spidsen for både Silkeborg, OB, Aarhus Fremad og Esbjerg, og som 70-årig ser man ham stadig på danske fodboldstadioner i ny og næ.

5: Ståle Solbakken, 334 kampe*

Nordmanden er stadig aktiv i Superligaen, hvor han står i spidsen for FC København. Den tidligere midtbanespiller har for længst sikret sig legendestatus i klubben, som han har ført til syv danske mesterskaber og en række store triumfer i europæisk fodbold.

Solbakken kom til FCK i januar 2006 som et relativt ubeskrevet blad i trænersammenhæng, men han beviste hurtigt sit værd og voksede i årene efter til Superligaens største profil frem til afskeden med FCK i 2011. Efter mislykkede ophold i FC Köln og Wolverhampton vendte Solbakken tilbage til København i august 2013, hvor klubben var i krise, og efter et par sæsoner med genopbygning, blev det atter til mesterskaber i 2016 og 2017.

Denne sæson har været problematisk for FC København, og det giver odds 3.20, hvis klubben får over 63.5 point, men Solbakken har for længst sat sit store aftryk på dansk fodbold.

4: Ove Pedersen, 392 kampe

”Troldmanden fra Thyregod” slog sit navn fast som træner, da han med fusionsklubben FC Midtjylland opnåede en fjerdeplads i oprykningssæsonen i 2001 samt bronzemedaljer i 2002. Frem til 2016 var han næsten en fast bestanddel af den danske Superliga, hvor han i henholdsvis Esbjerg og AGF leverede stabile resultater og gode præstationer.

Han rykkede også op med FC Vestsjælland i 2013 og sikrede endda overlevelse mod alle odds i oprykningssæsonen, inden han forlod klubben i sommeren 2014. Pedersen har sjældent været arbejdsløs ret lang tid ad gangen, og i efteråret 2014 blev han hentet til et kriseramt OB, som han dog sikrede overlevelse i Superligaen.

Det sidste ophold i Superligaen var i 15/16-sæsonen, hvor han stod i spidsen for Hobro, der endte med at rykke ned, men i 1. division afleverede han klubben på en førsteplads, da parterne afbrød samarbejdet i december 2016. I dag er han assisterende sportschef i FC Midtjylland.

3: Ove Christensen, 398 kampe

Endnu en rutineret trænerræv i Superliga-sammenhæng. Den tidligere bordtennisspiller slog igennem som fodboldtræner i halvfemserne, hvor han var cheftræner for et stærkt og talentfuld Viborg-hold, der nåede helt op på en fjerdeplads i 1999.

Herefter fulgte et kort ophold i AGF, inden han havde tre sæsoner i AB, der dog ikke nåede de helt store højder under Christensens ledelse. Siden vendte han tilbage til Viborg og sikrede en ny fjerdeplads i 2006, inden han blev fyret kort efter på grund af uenigheder med ledelsen. Ove Christensen fortsatte karrieren i Vejle, hvor han trods en oprykning ikke fik specielt stor succes, og hans måske største bedrift i Superliga-regi må siges at være Randers-redningen i 2009/10-sæsonen, hvor han overtog holdet i en håbløs situation efter 11 spillerunder, men alligevel formåede at sikre overlevelse.

Hans sidste Superliga-visit var i 13/14-sæsonen, hvor han atter stod i spidsen for Viborg med pæn succes, inden han måtte stoppe på grund af en skade (!).

2: Kent Nielsen, 414 kampe*

Europamesteren fra 1992 står stadig på sidelinjen og kan i løbet af 2018 meget vel blive den Superliga-træner med flest kampe på bagen. Kent Nielsens første Superliga-kampe var faktisk som en del af et AGF-trænerteam med Lars Lundkvist i starten af nullerne, men han slog for alvor sit navn fast som Horsens-træner gennem en lang årrække.

Den Gule Fare overlevede på trods i en række sæsoner og nåede helt op på en femteplads i 2008. Det sikrede Kent Nielsens en kontrakt med Brøndby i januar 2009, men opholdet på Vestegnen varede ikke længe. Nielsen blev fyret i foråret 2010, men var tilbage i Superligaen i efteråret samme år. Her blev han ansat i AaB, og han nåede at være i klubben i hele fem sæsoner. Højdepunktet var naturligvis mesterskabet i 2014, hvor AaB også vandt pokaltitlen, og Kent Nielsen efterlod sig et solidt aftryk i Nordjylland.

I sommeren 2015 tiltrådte han som ny cheftræner i OB, men her har han ikke nået samme succes og er lige nu under pres med et års tid tilbage af kontrakten. Det giver odds 2.70, hvis OB slutter som nummer syv i Superligaen som vinder af Bund 8-slutspillet.

1: Troels Bech, 431 kampe

Det var en ung træner, som fik chancen i OB, da klubben skulle fortsætte genopbygningen efter nogle tumultagtige år med nedrykning og oprykning. Men Troels Bech gjorde det godt i sine første sæsoner på Fyn, hvilket fik FC Midtjylland til at skrive kontrakt med træneren.

Bech fik ikke stor succes i FC Midtjylland og vendte i januar 2004 tilbage til Fyn og OB som sidestillet chef med Klavs Rasmussen. Det blev ikke nogen stor succes, og duoen blev fyret i 2005. Herefter fulgte fire sæsoner med op- og nedture i Esbjerg, inden han i perioden 2009-2012 opnåede stor succes som Silkeborg-træner. Troels Bech blev efterfølgende hentet til OB for tredje gang, men heller ikke dette ophold blev en succes på Fyn.

I sin tredje sæson modtog han karrierens fjerde fyreseddel, men trods de mange op- og nedture har Troels Bech en stor plads i Superliga-historien. I dag sportsdirektør i Brøndby. 

Blandt de markeder som er blevet virkelig populære indenfor fodboldodds hos 888Sport, er "scorecast" og "wincast". Men hvad er det egentlig, og hvordan fungerer de markeder?

Det hurtige svar for begge er, at du i disse væddemål oddser på en spiller til at score samt slutresultatet. Dette giver en meget højere odds, hvis du kan forudse en vindende kombination, men der er forskelle mellem de to væddemål, og dem vil vi forklare dig om herunder.

Scorecast

Målet med scorecast væddemål er at forudse hvilken spiller der scorer, hvornår målet scores og så til sidst slutresultatet i kampen.

Hos 888sport er der tre scorecast markeder tilgængelige for fodboldkampe, og det er følgende:

Scorecast - Scorer når som helst

I dette marked skal du forudse hvilken spiller du tror, vil score på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af kampen (plus tillægstid i ligakampe) samt hvad slutresultatet bliver.

Et eksempel: Du vælger Lukaku til at score når som helst i kampen, og forudser, at den ender 1-0. Hvis begge forudsigelser holder, vil du vinde på dit væddemål.

Det er også værd at notere, at hvis det er en pokalkamp, hvor de spiller ekstra halvlege, så tæller disse altså ikke. Det er kun hvis spilleren scorer indenfor de første 90 minutter, at det tæller.

Hvis du har valgt en spiller til at score, som ikke starter på banen, vil dit væddemål blive annulleret og du får pengene retur. Selvmål tæller heller ikke, som første målscorer, men det gør ikke noget for dit væddemål, at der scores et selvmål i kampen.

Scorecast - Første mål

Målet med dette marked er at forudse, hvilken spiller der scorer det første mål og derefter gætte på det endelige resultat.

Et eksempel: Du vælger Lukaku til at score det første mål i kampen, og det skal ende uafgjort 1-1 i den afgørende kamp mellem Manchester United og Chelsea i Premier League. Hvis du rammer begge dele rigtigt, vinder du på dit væddemål.

Som før tæller ekstra halvege ikke med i spillet, hvis det er pokalkamp. Det første mål skal altså scores indenfor de oprindelige 90 minutter + tillægstid.

Selvmål tæller ikke med i dette væddemål, men derfor kan du stadig vinde. Hvis det første mål i kampen er et selvmål, vil mål nr. 2 i stedet tælle som det første mål i kampen. Det er en vigtig ting at have med i sine overvejelser.

Scorecast - Sidste mål

For at få gevinst med dette væddemål, skal du gætte hvilken spiller der scorer det sidste mål i kampen samt kampens resultat.

Et eksempel: Du vælger Lukaku til at score det sidste mål i kampen, og du forudser, at Manchester United vinder 3-1 over deres modstander. Hvis du har begge forudsigelser rigtigt, vil du vinde på dine væddemål.

Ligesom for de andre væddemål, tæller ekstra halvlege ikke med i dit væddemål, hvis det er en pokalturnering. Det sidste mål skal derfor scores indenfor de første 90 minutter + tillægstid. Selvmål tæller ikke med, heller ikke hvis Lukaku eks. havde scoret selvmål.

Scorecast - Tips

Hvis man skal forudse første, sidste eller når som helst målscorer, så kan det være rigtig svært. Det er derfor en rigtig god ide at kigge på spillernes statistikker, før du foretager dit valg. Kombiner dette med, at du også skal ramme det rigtige resultat til slut, er du nød til også at have taget et kig på de to holds form og statistikker.

Det er tydeligt at forstå, hvorfor oddsene er så høje på scorecast. Sandsynligheden er lille, men det giver til gengæld en kæmpe gevinst, hvis du formår at ramme rigtigt.

Der er også meget fleksibilitet i scorecast markederne. F.eks. hvis du spiller på første målscorer, er du ikke tvunget til at spille på, at hans hold vinder. Du kan derfor spiller på en specifik spiller fra hjemmeholdet til at score, men udeholdet til at vinde.

Wincast

Målet med wincast er at gætte på kombinationen af hvilken spiller der vil score i løbet af kampen, og hvilket hold der går hen og vinder. Du skal ikke gætte på hvilket resultat kampen ender med, og det er den største forskel fra scorecast væddemålet. Det med at vælge en spiller til at score, er dog identisk.

De tre typer af wincast markeder hos 888sport er følgende:

Wincast - Scorer når som helst

I dette væddemål skal du foreudsige hvilken spiller der scorer indenfor de 90 minutter (Plus tillægstid i ligakampe) samtidig med, at du skal gætte på, hvilket af de to hold der vinder.

Et eksempel: Du vælger Messi til at score når som helst i kampen, samtidig med, at du tipper Barcelona til at vinde over deres rival. Hvis begge udfald går hjem, vinder du dit væddemål.

Alle væddemål skal dog være afgjort indenfor de originale 90 minutter, så det nytter ikke noget, hvis din spiller først score i ekstra halvlege af pokalkampene.

Wincast - Første målscorer

I dette væddemål skal du forudsige, hvem der scorer det første mål i kampen, og hvilket hold der vinder kampen.

Et eksempel: Du spiller Messi til at score det første mål i en La Liga kamp, og Barcelona til at vinde. Hvis begge væddemål går hjem, har du vundet.

Selvmål tæller ikke med i disse væddemål, så spilleren der scorer mål nr. 2. vil stå som første målscorer. Samtidig gælder væddemålene naturligvis kun indenfor den ordinære spilletid, så der er ingen fordele i pokalkampene, der går i forlænget spilletid.

Wincast - Sidste målscorer

Her skal du forudse, hvilken spiller der scorer det sidste mål i kampen, og samtidig vælge hvilket hold, der vinder kampen.

Et eksempel: Du vælger Messi til at score kampens sidste mål, kombineret med, at Barcelona vinder opgøret. Hvis begge udfald går hjem, har du vundet på dine væddemål.

Igen tæller selvmål ikke med i ligningen, heller ikke hvis Messi skulle finde vej til eget net. Ekstra tid i pokalkampene tæller heller ikke med, så det er kun mål i den ordinære spilletid (Plus tillægstid) som tæller med.

Wincast - Tips

Ligesom med scorecast betting, så bliver du kun succesfuld med wincast, hvis du studerer spillerne og holdenes form meget grundigt. Det er nemlig ikke let at få begge udfald korrekt, og derfor skal du virkelig kigge dybt i statistikkerne. Odds på wincast er ofte højere end bare at spille på de indivduelle væddemål, selvom de dog aldrig kommer ligeså højt op som scorecast oddsene.

Wincast betting tilbyder også en stor portion fleksibilitet, da du ikke behøver at spille på det samme hold, som spilleren der scorer det første mål spiller for. Det kan være, at du har en fidus til, at en spiller scorer mål på samlebånd, men at hans hold ikke formår at vinde kampe.

Generelle tanker

På nogle måder kan scorecast og wincast godt forbindes med at spille en lille kupon, hvor du tilføjer flere forskellige udvalg til din kupon, for at få et højere odds. Det er dog ikke altid, at du kan kombinere væddemålene fra scorecast og wincast individuelt. Dette er bl.a. grunden til, at wincast og scorecast er blevet så populært.

Formel 1-sæsonen er nået til Kina, hvor der i den kommende weekend skal køres årets tredje Grand Prix, som afholdes i Shanghai søndag den 15. april.

Siden 2004 har banen i Shanghai lagt asfalt til Formel 1-løb, og det bliver interessant at se, hvem der kommer øverst på sejrsskamlen efter søndagens 56 omgange.

Ferraris Sebastian Vettel er kommet godt fra start i årets Formel 1-sæson med sejre i de første to løb i Australien og Bahrain, men man skal aldrig undervurdere den forsvarende Mercedes-verdensmester Lewis Hamilton, som vandt sidste års kinesiske løb.

Find alle odds på løbet her!

Lewis Hamilton er favorit

Det er da også 33-årige Lewis Hamilton, der er bookmakernes favorit til at vinde søndagens løb i Shanghai. Briten måtte nøjes med en tredjeplads i Bahrain i sidste uge, mens han blev toer i Australien i marts, så han har stadig årets første sejr til gode.

Hamilton har som nævnt tidligere vundet Grand Prix’et i Shanghai i både 2008, 2011, 2014, 2015 og 2017, og hans Mercedes-holdkammerat Nico Rosberg vandt sluttede i øvrigt øverst på skamlen i 2016.

Så man skal bestemt ikke afskrive den forsvarende verdensmester, og hvis Lewis Hamilton lever op til favoritværdigheden og vinder løbet for sjette gang i karrieren, giver det odds 1.95.

Tredje sejr på stribe til Vettel?

Det bliver dog interessant at se, om Sebastian Vettel kan tage sin tredje sejr på stribe i dette års Formel 1-sæson.

Den tyske Ferrari-kører har aldrig vundet løbet i Shanghai før, og sidsrte år måtte han også nøjes med andenpladsen bag Lewis Hamilton.

Han har imidlertid vist stor styrke i sæsonens første to løb, og det bliver spændende at følge ham på de kinesiske veje på søndag. Hvis Sebastian Vettel vinder det kinesiske Grand Prix, giver det odds 3.00.

Kevin Magnussen i fremgang

Og hvad med danske Kevin Magnussen? Den danske racerkører endte på en overraskende femteplads i sidste weekends Grand Prix i Bahrain, og det må give selvtillid til Haas-køreren fra Danmark. Magnussen fik dermed oprejsning efter årets første løb i Australien, hvor han måtte udgå.

Præstationen høstede også ros i internationale medier, og det vurderes fra flere sider, at Magnussen er i sit livs form. Tilmed er han i den bedre halvdel af den samlede stilling, for efter femtepladsen i Bahrain har Kevin Magnussen nu 10 point i tabellen, hvor han ligger nummer ni.

Danskeren skal forsøge at bygge videre på de gode takter i Shanghai, men man må konstatere, at han stadig er en meget dark horse til de ypperste placeringer i feltet. Det giver imidlertid odds 6.00, hvis Kevin Magnussen ender i top seks.

A – Agassi

Da Roger Federer i slutningen af halvfemserne og starten af nullerne brød igennem i den internationale tennisverden, var André Agassi den store stjerne på ATP Touren. De mødtes første gang i 1998 til Wiss Indoors i Basel, hvor Agassi vandt over den dengang 17-årige Roger Federer, men i alt nåede schweizeren at vinde otte af de tre indbyrdes opgør mellem de to. Deres sidste kamp mod hinanden var ved US Open i 2005, hvor Federer vandt i fire sæt mod en aldrende Agassi.

B – Basel

Federer er født i Basel den 8. august 1981, og han nærmer sig således sin 37-års fødselsdag. Tilhørsforholdet til Basel kommer også til udtryk i hans kærlighed til fodbold. Han er således en kendt tilhænger af FC Basel, der har vundet det schweiziske mesterskab adskillige gange.

C – Cilic

Roger Federers seneste Grand Slam-titel (nummer 20 af slagsen) blev vundet i Australien i januar 2018, hvor han besejrede Marin Cilic. Samme Cilic har tidligere vundet over Federer i US Opens semifinale i 2015, men schweizeren har alligevel overhånden i de to spilleres indbyrdes kampe med hele ni sejre i ti opgør.

D – Double

Roger Federer har primært været singlespiller hele sin karriere, men i begyndelsen stillede han også op i flere doubleturneringer. På ATP Touren har han vundet 129 double-kampe og tabt 89, mens det er blevet til hele otte titler. Den største triumf som double-spiller var i 2003, hvor han vandt Masters-turneringen i Miami sammen med Max Mirnyi.

E – Erfaring

Med sine snart 37 år på bagen har Roger Federer masser af erfaring i tennisverdenens top. I 2018 blev han således den ældste spiller til at ligge nummer ét på verdensranglisten, og der er intet, der tyder på, at alderen trykker. Med over 1400 tenniskampe på cv’et, kan han trække på massevis af erfaring.

F – French Open

Mens Roger Federer har vundet Grand Slam-turneringerne i New York, Melbourne og London adskillige gange, er det blot blevet til en enkelt triumf i Paris. Han vandt French Open i 2009, men har ellers måtte se sin rival Roger Federer tage mange sejren på det røde grus i Paris. Federer har også meldt afbud til French Open flere gange for at være i bedre forfatning til sommerens øvrige turneringer. 

 

G – Grand Slam

Når man har sagt Roger Federer, har man også sagt Grand Slam. Schweizeren har vundet imponerende 20 Grand Slam-titler i single, hvilket er rekord på herresiden. Den første kom i hus i Wimbledon i 2003, og den seneste blev vundet i 2018, så det er altså et spænd på hele 15 år. Imponerende.

H – Hewitt

Det australske tennisikon Lleyton Hewitt var en af de første spillere, som Federer havde en sportslig rivalisering med De to spillere mødtes i alt 27 gange, og det er bemærkelsesværdigt, at Hewitt vandt syv af de første ni indbyrdes opgør. Federer vandt 16 resterende 19 kampe.

I –  Inspiration

Roger Federer har inspireret mange mennesker gennem årene, og hans berømmelse rækker langt ud over tennissporten. Den store popularitet har ført til mange bøger – blandt andet bogen ”Federer as Religious Experience” om hvordan hans fans dyrker ham, som var det en religion.

J – Jakke

I forbindelse med Wimbledon 2006 fik Roger Federer en specialdesignet jakke af sin sponsor Nike. Den var designet som en blazer, hvor tre tennisketchere var syet ind i stoffet. De tre ketchere symboliserede hans tre sejre ved Wimbledon, og jakken viste sig at give held, idet han kunne tilføje sin fjerde ketcher på jakken samme år.

K – Ketcher

Apropros sponsorer: Roger Federer spiller med en ketcher af mærket Wilson Prostaff RF97 Autograph, som er en meget let ketcher på bare 366 gram. Federer har spillet med Wilson Prostaff siden 1998, hvor han var i junior-finalen i Wimbledon.

L – London

London har en særlig plads i Roger Federers hjerte, for den engelske storby huser den mytiske Wimbledon-turnering, som Federer har kaldt ”tennissportens hellige gral”. Roger Federer har vundet Grand Slam-turneringen i London hele otte gange, hviket er rekord inden for herresingle. Det giver odds 2.40, hvis Roger Federer vinder Wimbledon i år. 

M – Mor

Roger Federers mor Lynette Federer (født Durand) er oprindeligt fra Sydafrika, hvor hun blev født i Kempton Park i Gauteng. PÅ grund af dette forhold har Roger Federer også sydafrikansk statsborgerskab.

N – Nadal

via GIPHY

Roger Federers evige tennisrival er Rafael Nadal. Schweiseren har stået over for spanieren adskillige gange, helt præcist 38 gange med 23 Nadal-sejre til følge. Federer er altså bagud i den interne stilling, og det skyldes især Nadals dominans på grus, hvor spanieren har vundet 13 af 15 indbyrdes opgør. Hele 24 gange har de to spillere mødt hinanden i en finale, og ni af disse har været Grand Slam-finaler. De to spillere har kæmpet mod hinanden siden 2004, og de har på skift indtaget førstepladsen på verdensranglisten.

O – Olympisk

Som singlespiller er det endnu ikke lykkedes Roger Federer at vinde en guldmedalje ved et OL. Spørgsmålet er så, om det vil lykkes for ham, for ved næste OL vil han være 39 år. Han var første gang med ved OL i 2000, hvor han overraskende nåede semifinalen, men endte med at tabe både den og bronzekampen. Fire år senere var han klar favorit til tage guldet, men han tabge i anden runde til 18-årige Tomas Berdych. I 2008 røg han ud til James Blake i kvartfinalerne i single, men vandt til gengæld guld sammen med Stan Wawrinka. Da Federer stillede op til OL i 2012, nåede han finalen for første gang, men endte med at tabe til hjemmefavoritten Andy Murray. Federer har været fanebærer for Schweiz i både 2008 og 2012, men gik glip af OL  i Rio i 2016 på grund af knæskade.

P – Penge

Roger Federer er en af de mest velhævende sportsatleter på denne klode. Alene i præmiepenge har han tjent over 115 millioner dollars i løbet af karrieren. Ingen andre har tjent lige så mange penge i tennissporten gennem historien.

Q – Queens

Tennisturneringen i Queens er en klassiker på ATP Touren, men Roger Federer har oftest foretrukket at spille græsturneringen i tyske Halle op til Wimbledon. Hele ni gange har han vundet i Halle. 

R – Rangliste

Verdensranglisten i tennis har været domineret af fire spillere de seneste 10 år, men mest af alt har Roger Federer været altoverskyggende. Han er den spiller, der har været på førstepladsen i længst tid, for han har ligget øverst i i alt 308 uger, hvilket svarer til fire år som nummer ét i verden. Samtidig har han været nummer ét i 237 uger i træk, ligesom han fra oktober 2002 til november 2016 konstant var en del af Top 10.

S – Schweiz

Alpelandet Schwiez er Roger Federes fædreland, og mens flere af tennisverdenens store navne residerer i Monaco eller USA, er Federer bosiddende i Bottmingen i sit hjemland.

T – Temperament

I sine unge år kæmpede Roger Federer meget med sit temperament, og han har fortalt, at det tog ham lang tid at tøjle de store følelser. ”Det var svært for mig at tage mig sammen på banen og forsøge at opføre mig ordentligt. Det var en stor ting for mig,” har Federer udtalt om de unge, temperamentsfulde år i begyndelsen af karrieren.

U – US Open

Roger Federer har ofte præsteret godt i New York, og indtil videre er det blevet til fem sejre ved US Open. Den seneste ligger dog tilbage i 2008, hvor han fuldendte en stime på fem triumfer på stribe i turneringen. Siden da har han været i finalen to gange, mens han har tabt tre semifinaler. Senest nåede han kvartfinalen i 2017. Federer som vinder af US Open i år giver odds 4.00.

V – Vinder

Der er ingen tvivl om, at Roger Federer er en kæmpe vindertype. I sine hidtidige 1401 kampe på ATP Touren har han vundet de 1149, mens det er blevet til hele 97 singletitler i den åbne æra. Utrolige tal.

X – X-tra-ordinær

Vi snyder lidt med bogstaverne og konstaterer blot, at Roger Federer er en X-trem dygtig sporsmand med X-tra-ordinære evner.

Z – Zoolander

Den er lidt speciel, men i begyndelsen af året havde Roger Federer en intern joke kørende med skuespilleren The Rock om forskellige ansigstudtryk. Det blev han konfronteret med ved Australian Open, hvor han blev bedt om at imitere den fiktive model Derek Zoolander (oprindeligt spillet af Ben Stiller) og hans ’Blue Steel-udtryk. Det sjove videoklip kan ses her: https://www.facebook.com/7tennis/videos/1602953739783982/