Oddsere er sjældent klar over, at hvis de bare kigger lidt dybere, så vil de se en langt større verden af betting, end de nogensinde havde drømt om. Typisk når folk tænker på at oddse, er det typisk 1x2 væddemål, altså sejr, uafgjort eller nederlag. Der er dog langt flere markeder og andet du kan spille på i løbet af en kamp.

Bryd ud af normerne

Mulighederne er mere eller mindre endeløse, når det gælder odds på fodbold. Du behøver ikke engang at være begrænset til de udvalg, som bookmakerne har listet op. Hvis du har fidusen til et odds, så kan du kontakte bookmakerne, og så vil de i mange tilfælde gerne tilbyde odds på lige netop det væddemål. En ny verden åbner sig, og det kan være, at lige netop din viden kan bruges på et af de mindre traditionelle markeder.

Hvad skal du holde øje med?

Når man kigger på alle de markeder der er tilgængelige, så kan det give en følelse af uoverskuelighed. Du bør dog holde øje med de mindre traditionelle markeder eller mindre mainstream, som man kan kalde det. Disse markeder kan endda forhøje spændingsniveauet, da det kan få dig til at sidde og råbe efter et indkast to minutter inde i kampen, i stedet for at skulle vente alle 90 minutter på et resultat.

Hjørnespark

Hjørnespark er en rigtig god tilføjelse til de traditionelle spil, da der er mange forskellige markeder, og da de kan komme når som helst i kampene. Det kan være odds på x antal hjørnespark i løbet af hele kampen, men det kan også være odds på, at et af holdene når eks. 4 hjørnespark inden halvleg. Timing er rigtig vigtig, når du skal oddse på hjørnespark, da man også kan spille på, hvornår et hjørnespark vil komme. Det giver typisk et højt odds på et hjørnespark inden for de første 90 sekunder, men rigtig mange hold vælger at sparke bolden langt, når de giver bolden op, og det kan resultere i en dårlig clearing, der ender med et hjørnespark.

Der er stort set altid hjørnespark i fodboldkampe, spørgsmålet er bare, hvor mange? - Vi skal tilbage til 21. august 2010 for at finde den sidste Premier League kamp, hvor der ikke kom et hjørnespark. Det var en dag, der gik i historiebøgerne, da Chelsea var på besøg hos Wigan på DW Stadium, desværre for Wigan afholdte det ikke Chelsea fra at score seks mål.

Gule kort

Der er også andre spillere, ligesom Jonjo Shelvey der oftere får kort end andre. Dette er dog ikke nødvendigvis fordi de spiller beskidt, men fordi de nyder at gå ind i hårde tacklinger, eller måske bare brokker sig lidt for meget til dommeren. Disse spiller er typisk dem, du skal holde øje med.

Antal mål i løbet af kampen

Når Manchester United møder Tottenham på Wembley, bliver det ikke let at spå vinderen, da Tottenham giver 2.20 gange igen pr. 19. januar 2018, mens Manchester United giver 3.10 gange igen hos 888sport. Det er derfor svært at spå om, hvem der vinder kampen, men det er til gengæld mere sikkert, at der kommer mål i kampen. Det er altid en god ide at kigge på hold, hvor der typisk scores mange mål, når du skal spille på antal mål i kampen.

Når et hold er gode defensivt, er der stor sandsynlighed for, at de ikke vil lukke mange mål ind. Manchester United og Chelsea har begge den bedste defensiv i ligaen, hvor de kun har lukket 16 mål ind i 23 kampe. Hold der skal møde de to, vil uden tvivl få svært ved at score.

Det samme kan man sige om hold, der er gode til at angribe. Det kan være svært for hold at stoppe Manchester City og Liverpool fra at finde vej til nettet, og derfor vil der typisk komme en del mål, når de to hold er i spil.

Halvlegs markeder

Halvlegs markeder er nogle af de mest populære, da alle dine væddemål allerede bliver afgjort ved halvleg fremfor fuldtid. Hvad enten det er mål i første halvleg, et hold til at komme foran osv. Dette betyder, at man som oddser kun skal tage stilling til 45 minutters fodbold i stedet for hele kampen. En kamp kunne være West Bromwich Albions, der giver odds 21.00 mod Man City pr. 19. januar 2018 på Etihad hos 888sport. Det kan sagtens være, at WBA ikke vinder kampen, men en føring ved halvlegen er alligevel ikke utænkelig. Det ses ofte, at favoritten vinder til sidst i kampene efter en sløj start, og det kan du altså vinde på, når du spiller på halvlegsmarkederne.

Forstå de obskure markeder

De fleste oddsere har allerede bemærket, at desto flere specielle væddemål der er på en kamp, desto mere hype er der også omkring kampen. Dagene hvor man kun skulle håbe på sejr, uafgjort eller nederlag er forbi. Der er masser af muligheder, og det kan være svært helt at finde ud af, hvad der er op og ned. I sidste ende er fodbold dog lavet på en måde, så kampene kan påvirkes af utallige hændelser i løbet af kampene. Det kan være hjørnespark, gule kort eller en udvisning fem minutter efter kick-off. Det hele kan ske på et splitsekund, og så kan en kampe vende.

Viden er vejen frem

Manchester City er det hold, der gennemsnitligt får flest hjørnespark i Premier League i sæsonen 2017/2018. "The Citizens" har afviklet 156 hjørnespark i 23 kampe i ligaen, hvilket giver et snit på 6.78 hjørnespark pr. kamp. I kontrast har Everton kun taget 79 hjørnespark, hvilket giver et gennemsnit på sølle 3.43 hjørnespark pr. kamp. Det er disse former for statistikker, der kan hjælper dig med at lure værdien i de obskure markeder.

Der findes en klassisk anekdote om den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen, som i en årrække var træner for OB i landets bedste række. En vinterdag i 1982 stod banerne på OB’s anlæg dækket af en stor mængde sne, og en aflysning af dagens træning lå lige for.

Men Richard Møller Nielsen var opsat på at få gennemført dagens program, så han ringede til en bekendt fra nabolaget i hans hjemstavn Over Holluf og bad om lov til at låne hans traktor til at rydde banen for sne. Som sagt så gjort, træneren sørgede for at der også blev spillet fodbold i OB den dag i 1982. 

Cheftræneren har alle dage været en vigtig mand i en fodboldklub, men selvom han har fået flere kollegaer i form af assistenter, fysioterapeuter og andre stabsfolk, er hans betydning ikke blevet mindre.

Den vigtigste ansatte

Man siger, at cheftræneren er klubbens vigtigste ansatte, for han har det endelige ansvar for resultaterne. Derfor er det også på cheftræner-posten, at presset er størst. Det ser man også i nutidens Superliga, hvor vi allerede i indeværende sæson har været vidner til tre klubber, der af forskellige årsager har skiftet træner.

Men tager vi et længere perspektiv i brug og kigger på det seneste år, har der været udskiftninger flere steder, og ser man på de aktuelle trænere i Superligaen, er tendensen tydelig: Det er kun de færreste, der har været i klubben i længere tid.

Overblik: Superliga-cheftrænernes ansættelsestid

Ståle Solbakken, FC København
Ansat siden august 2013 (51 måneder)
Kontrakt til sommeren 2021

Christian Lønstrup, FC Helsingør
Ansat siden januar 2014 (46 måneder)
Kontrakt til sommeren 2020

Bo Henriksen, AC Horsens
Ansat siden maj 2014 (42 måneder)
Kontrakt til sommeren 2019

Kent Nielsen, OB
Ansat siden juni 2015 (29 måneder)
Kontrakt til sommeren 2019

Jess Thorup, FC Midtjylland
Ansat siden juli 2015 (28 måneder)
Kontrakt til sommeren 2018

Peter Sørensen, Silkeborg IF
Ansat siden september 2015 (26 måneder)
Kontrakt til sommeren 2019

Kasper Hjulmand, FC Nordsjælland
Ansat siden januar 2016 (22 måneder)
Kontrakt uden udløbsdato

Alexander Zorniger, Brøndby IF
Ansat siden juni 2016 (17 måneder)
Kontrakt til sommeren 2018 (herefter funktionærkontrakt)

Morten Wieghorst, AaB
Ansat siden januar 2017 (10 måneder)
Kontrakt til sommeren 2019

Claus Nørgaard, SønderjyskE
Ansat siden januar 2017 (10 måneder)
Kontrakt til sommeren 2019

Thomas Thomasberg, Hobro IK
Ansat siden januar 2017 (10 måneder)
Kontrakt uden udløbsdato

David Nielsen, AGF
Ansat siden oktober 2017 (1 måned)
Kontrakt til sommeren 2020

Thomas Nørgaard, Lyngby
Ansat siden oktober 2017 (1 måned)
Kontrakt til sommeren 2019

Ricardo Muniz, Randers FC
Ansat siden oktober 2017 (1 måned)
Kontrakt til sommeren 2018 (herefter funktionærkontrakt)

Seks af Superligaens trænere har altså kun været i klubben i under et år, og det er et udtryk for den udskiftning, der hyppigt er på Superligaens trænerstole.

Find spil på Superligaen her

Pres og tålmodighed

Man taler meget om, at tålmodighed er en dyd, og alt godt kommer til den der venter, men i en omskiftelig, resultatorienteret og presset Superliga-verden, er der ikke langt fra succes til fiasko. Den næste trænerfyring er ofte lige om hjørnet, for der er sjældent en klub i Superligaen, der ikke har tændt for varmen under trænerens stol.

Samtidig bliver en godt præsterende træner ofte interessant for andre klubber, hvilket man blandt andet har set dette efterår med David Nielsens skifte fra Lyngby til AGF samt i sidste sæson, hvor SønderjyskE’s Jacob Michelsen forlod Haderslev-klubben til fordel for et job i Sverige.

Endelig kan presset og dårlige resultater tynge en træner i en sådan grad, at han vælger at gå selv. Det var netop tilfældet for Olafur Kristjansson, der forlod Randers FC tidligere på denne måned.

”Jeg har prøvet mange værktøjer de seneste uger, men må erkende, at det ikke har virket tilstrækkeligt, og derfor er det bedst, at der kommer nye kræfter til. Det er selverkendelse, og til enhver tid vil jeg gøre det, jeg mener er bedst for klubben og for mig selv, og det er også derfor jeg sammen med Michael har truffet det her valg. Derfor skilles vores veje nu, men jeg ønsker alle i og omkring klubben alt det bedste. Randers FC skal ikke ligge sidst i Alka Superligaen,” sagde den islandske træner i forbindelse med afskeden.

En omskiftelig tilværelse

Det er altså en omskiftelig tilværelse at være en del af trænerkarusselen i Superligaen.

Den nuværende Brøndby-sportsdirektør Troels Bech har engang sat ord på det, da han var blevet fyret som cheftræner i OB i efteråret 2014.

”Generelt siger det noget om fodboldmiljøet. Når man skriver under på en kontrakt, gemmer man den langt væk. Så arbejder man ud fra den viden, at enten gør man det for godt og bliver købt af en anden klub eller også går det for dårligt, og så bliver man fyret. Jeg har før brugt billedet af, at man i et trænerjob får et stykke reb i hånden. Det skal man forsøge at stykke sammen til et tov, mens der i den anden ende er ild i det. Får man ikke lavet et reb hurtigt, bliver man indhentet af ilden. Første gang tror man, at det er et reb, men anden gang ved man godt, at det rent faktisk er en lunte. Den oplevelse er det jo. Det kendetegner alle trænerjob,” sagde han til tipsbladet.dk ved den lejlighed.

Kigger man på de forskellige Superliga-klubbers trænerforbrug, understreger det pointen: Der kan hurtigt komme gang i svingdøren i den bedste danske fodboldrække.

Her er et overblik antallet af cheftrænere i Superliga-klubberne siden 1. juni 2014:
(kilde: Tipsbladet)

FC Midtjylland: 2

Brøndby: 3

FC Nordsjælland: 2

Hobro: 4

FC København: 1

AC Horsens: 1

OB: 3

AaB: 3

Lyngby: 4

AGF: 3

Silkeborg: 3

SønderjyskE: 3

FC Helsingør: 1

Randers FC: 3

Der har altså været 36 forskellige trænere i de 14 Superliga-klubber i løbet af de seneste tre års tid, hvilket svarer til cirka 2,5 trænere i snit i perioden. Så selvom kontinuitet er et af de store busswords i moderne fodbold, er det ikke for alvor kommet til udtryk på trænerbænken i Superliga-klubberne endnu.

De seneste mange års mesterhold afslører ellers et billede af, at det netop kan betale sig at holde fast i træneren. På nær Ariel Jacobs FCK-mesterskab i 2013, blev alle mesterskaber fra 2008 til 2017 vundet af en klub, hvor træneren havde været en del af klubben i minimum tre år.

Aktuelt er FC København og FC Midtjylland delte favoritter til at vinde det danske mesterskab til odds 2.85, og det er tankevækkende, at begge klubber er styret af trænere, der er i gang med henholdsvis fjerde og tredje sæson i hver deres klub.

Ser man mere overordnet på det aktuelle kobbel af cheftrænere i Superligaen, har de fleste af dem en lang aftale.

Det store spørgsmål er, om de bliver i jobbet så længe.

Når det danske landshold i de kommende dage skal forsøge at kvalificere sig til VM-slutrunden i Rusland i 2018, er det med historiens tunge år på skuldrene.

Siden midten af 1980’erne har Danmark haft tradition for ofte at være med ved den største fodboldturnering i verden, men efter kun at have været med ved én af de seneste tre slutrunder, er tørsten efter VM-feber i Danmark stor.

Det hele afgøres i de to kampe mellem Irland og Danmark, som man kan læse om andetsteds på disse sider, men hvordan er det egentlig gået i de foregående kvalifikationskampagner? Hvad har været afgørende? Og hvilke profiler har markeret sig?

I det følgende ser vi nærmere på Danmarks historik i VM-sammenhæng.

VM 1986: Det store gennembrud

Oslo-færgen var fyldt med danske roligans den oktoberdag i 1985. Aftenen forinden havde Danmark vundet hele 5-1 over Norge i Oslo og reelt kvalificeret sig til en VM-slutrunden for første gang.

Et par år tidligere var den danske dynamit blevet tændt ved EM i Frankrig, og  kvalifikationen til VM i Mexico havde også været en fest med 4-2-sejren over Sovjet i Idrætsparken 5. juni 1985 var det absolutte klimaks.

Ved selve VM-slutrunden i 1986 imponerede Danmark stort ved at vinde sine tre gruppekampe i overbevisende stil, inden holdet faldt sammen i ottendelsfinalen mod Spanien, der gav danskerne et svigende nederlag på 1-5.

VM 1990: Den sidste dans

Det danske landshold stod midt i et generationsskifte, da billetterne til VM i Italien i 1990 skulle uddeles. Kvalifikationsturneringen forløb hakkende og uden tidligere tiders storspil, men i sidste runde kunne Danmark sikre sig VM-kvalifikation ved at spille uafgjort mod Rumænien.

Landstræner Sepp Piontek havde genindkaldt aldrende profiler som Søren Lerby og Ivan Nielsen, men lige lidt hjalp det. Danmark kom ellers foran med 1-0 efter seks minutters spil, men det hele endte med en rumænsk sejr på 3-1 og dansk VM-exit.

Få måneder senere stoppede Sepp Piontek som landstræner, og kampen i Rumænien blev den sidste dans for resterne af firserlandsholdet.

Find odds på VM-kvalifikationen her!

VM 1994: Forbandede Bakero

Som Europamestre var det forventet, at Danmark atter ville være at finde ved VM-slutrunden i 1994, der skulle afvikles i USA. Richard Møller Nielsens mandskab kom dog hakkende fra start, da  Danmark indledte med tre 0-0-kampe mod Irland, Letland og Litauen.

Det endte med at blive skæbnesvangert, for Danmark kiksede i sidste ende VM-kvalifikationen ved at have en ringere målforskel end netop Irland. En enkelt dansk scoring havde været nok.

Ekstra bittert var det, at Danmark tabte den sidste kvalifikationskamp mod Spanien efter at have været en mand i overtal det meste af kampen. Ved Spaniens 1-0-mål blev den danske målmand Peter Schmeichel blokeret af spanieren Jose Maria Bakero, og episoden er endnu ikke blevet tilgivet af danske fodboldfans.

VM 1998: Glade dage i Frankrig

Michael Laudrups vip til Ebbe Sand mod Nigeria. Martin Jørgensen lyn-mål mod Brasilien. Brian Laudrups ikoniske jubelscene.

Der er mange gyldne minder fra VM-slutrunden i Frankrig, hvor Danmark nåede helt frem til kvartfinalerne og leverede det bedste danske slutrunde-resultat til dato. Kvalifikationen dertil kom i hus efter en dramatisk kampagne, hvor Danmark med landstræner Bo Johansson i spidsen skulle kæmpe hårdt for sine point.

Det hele blev afgjort i en skæbnekamp i Grækenland, hvor Danmark ville misse førstepladsen i tilfælde af nederlag mod grækerne. Peter Schmeichel og det danske forsvar holdt imidlertid stand og sikrede cifrene 0-0, så Danmark kunne komme til VM for første gang i 12 år. Og opleve nogle store dage i Frankrig.

VM 2002: Højt at flyve…

Med Morten Olsen og Michael Laudrup som ny landstrænerduo var der lagt op til en ny æra med det danske landshold, og ’Olsenbanden’ kom da også flyvende fra land.

I en fremragende kvalifikationsturnering tabte Danmark ikke en eneste gang, og kronen på værket var en 6-0-sejr over Island i sidste gruppekamp med Thomas Gravesen i hopla. Under slutrunden i Japan og Sydkorea leverede Danmark også et par solide præstationer med sejren over Frankrig som klimaks, og der var lagt op til et brag i ottendelsfinalen mod England.

Her oplevede danskerne imidlertid en stor nedtur, idet England allerede kom foran efter få minutter på et målmandskiks fra Thomas Sørensen, og det hele endte med et skuffende 0-3-nederlag og dansk exit inden det blev rigtig sjovt.

VM 2006: Den store skuffelse

Med udsigt til en VM-slutrunde i nabolandet Tyskland var der store drømme om dansk deltagelse, men i en bøvlet kvalifikationsgruppe gik det ikke som håbet for Morten Olsen og kompagni.

Danmark vandt ikke de afgørende kampe mod Tyrkiet, Grækenland og Ukraine, og udebanenederlagene til de to sidstnævnte blev afgørende. Trods en stærk slutspurt med ti point i fire kampe i efteråret 2005, måtte Morten Olsen og kompagni sande, at VM-slutrunden i Tyskland blev uden dansk deltagelse.

Det var en stor skuffelse og et lavpunkt efter en lang periode på 10 år, hvor Danmark havde været med i alle slutrunder i både EM- og VM-sammenhæng.

VM 2010: Antiklimakset

Inden kvalifikationsturneringen gik i gang, var der ikke de store forhåbninger til Danmark. Efter at have gået glip af VM i 2006 og EM i 2008 var troen på landsholdet lille, og da Danmark samtidig var kommet i en svær pulje med både Sverige og Portugal, så det svært ud. Efter uafgjort mod Ungarn i første kamp blev Olsens tropper kaldt ”det dårligste landshold i 30 år”, men så tog fanden ved danskerne.

En mirakuløs 3-2-sejr over Portugal på udebane blev fulgt op af et presseboykot og dårlig stemning mellem spillere og journalister, men på banen leverede landsholdet. Holdet tabte ikke en eneste kamp frem mod næstsidste spillerunde, hvor kvalifikationen kom i hus med en 1-0-sejr hjemme over Sverige, der tændte ny eufori i dansk landsholdsfodbold.

VM-slutrunden blev dog ikke en succes for det danske landshold, der døjede med manglende form og flere skader i VM-truppen. En dårlig åbningskamp mod Holland blev fulgt op af en heldig sejr over Cameroun, og det hele endte med et stort antiklimaks, da Danmark tabte 1-3 til Japan i den afgørende gruppekamp og dermed ikke opnåede avancement fra gruppen.

VM 2014: Det bitre kiks

En VM-slutrunde i det fodboldglade land Brasilien er enhver fodboldspillers drøm, og der var da også store forhåbninger og en vis optimisme, da Danmark tog hul på kvalifikationen til VM i 2014. Men det blev et hakkende og ujævnt kvalifikationsgruppespil for danskerne, som havde svært ved at få offensiven til at fungere.

Der var lyspunkter som 3-0-sejren over Tjekkiet på udebane, men det hele blev overskygget af det katastrofale 0-4-nederlag på hjemmebane mod Armenien en juniaften i 2013. Det var et hårdt slag for selvforståelsen hos fodbold-Danmark i almindelighed og Morten Olsen i særdeleshed, og det blev også afgørende i sidste ende for Danmarks VM-chancer. Et godt efterår 2013 var lige ved at ende lykkeligt, da Danmark førte 2-1 mod Italien i sidste gruppekamp og så ud til at komme videre til afgørende playoff-kampe, men i den dybe overtid lykkedes det italienerne at udligne til 2-2.

Selvom Danmark sluttede som toer i sin gruppe, var man den dårligste toer i regnskabet, og derfor blev VM i Brasilien uden dansk deltagelse.

Savnet efter en VM-slutrunde er altså stort i Danmark forud for skæbnekampene mod Irland.

De vidste næppe, hvad det ville udvikle sig til dengang i 1800-tallets England, da det engelske fodboldforbund lancerede historiens første pokalturnering. Det var var fodboldforbundet FA’s leder C.W. Alcock, der foreslog, at forbundet skulle have sin egen cup-turnering, og i 1871 blev F.A. Cup’en født.

Den begivenhed har i historiens løb haft mange sideeffekter, for ethvert fodboldforbund har i dag sin egen pokalturnering sideløbende med mesterskabet.

Således også i Danmark, hvor den danske pokalturnering i disse år går under navnet DBU Pokalen, der igen i år afvikles i det klassiske format efter engelsk forbillede.

Indført i 1955

Den landsdækkende danske pokalturnering blev først indført i årene efter anden verdenskrig. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet havde Københavns Boldspil-Union forsøgt sig med en lokal pokalturnering, men det var først i 1955, at DBU etablerede en landsdækkende cup-turnering, hvor klubber fra alle egne af Danmark kunne deltage i et knockout-system frem mod en finale.

Det var datidens store succeshold AGF, der gik hele vejen til finalen som kæmpe favorit.

Aarhus-klubben var også en magtfaktor i kampen om det danske mesterskab, og finalen i 1955 er således et tidligt symbol på pokalturneringens charme. Modstanderen for AGF var således den lille 3.divisionsklub Aalborg Chang, og klasseforskellen blev også vist i finalen, idet AGF vandt hele 4-0, mens nordjyderne måtte tage skuffede tilbage til Aalborg – og det endda uden sølvmedaljer.

Jysk dominans

Dengang opererede man ikke med sølvmedaljer til det tabende hold, men det blev hurtigt lavet om, og ifølge dbu.dk er Aalborg Chang således den eneste tabende pokalfinalist i historien, som aldrig har fået en medalje for at nå finalen i pokalturneringen.

Find odds på DBU Pokalen her!

Det var særligt de jyske klubber, der dominerede i pokalturneringens første år. Fra 1955 til 1961 vandt Vejle og AGF henholdsvis to og fire finaler med 1959-finalerne som et særligt højdepunkt, idet de mødtes i finalen over to kampe, fordi det første opgør endte 1-1 og straffesparkskonkurrencen ikke var indført.

Hele 33.000 var ellers mødt op til det første opgør, men kun 17.700 kom til omkampen, som Vejle vandt med 1-0.

Svingende interesse

Gennem årene har der været svigende interesse for den danske pokalturnering. I I 1960’erne kom der omkring 15-18.000 til de forskellige finaler, mens turneringen i 1970’erne og 1980’erne oplevede flere finaler med under 10.000 tilskuere.

Den svingende tilskuerinteresse fik Tipsbladet til allerede i 1977 at sætte fokus på den manglende ’hype’ om turneringen.

”Landspokalen – et stedbarn i dansk fodbold,” lød en overskrift således i avisens spalter, hvor DBU’s formand Carl Nielsen også udtalte sig.

”Turneringen er aldrig slået rigtig an, men kan ikke gøres mere attraktiv,” mente DBU-formanden, og der blev da heller ikke foretaget de store ændringer i årene efter.

Med indførelsen af Betalt Fodbold i Danmark og den øgede professionallisering af dansk fodbold op gennem 1980’erne og 1990’erne, kom der dog mere liv i pokalturneringen igen, og da AGF og Brøndby mødte hinanden i Parken i 1996, blev finalen overværet af 36.103 tilskuere – det var første gang siden 1961, at der kom mere end 30.000 publikummer til finalen. Få år efter var der hele 41.044 tilskuere til finalen mellem Brøndby og FC Købehavn i 1998. Det er stadig rekord.

Nye sponsorer og gamle traditioner

Tilmed fik man i de år nye sponsorer til at lægge penge i pokalturneringen, der således skiftede navn flere gange gennem en årrække. Turneringen har således både heddet Compaq Cup, Giro Cup og Ekstra Bladet Cup, men siden den seneste rebranding, har den haft det mere strømlinede navn DBU Pokalen.

Lige siden pokalturneringens begyndelse i 1955 har der været flere traditioner, der har omgivet turneringen. I mange år blev finalen altid spillet på Kristi Himmelfartsdag, og det er stadig en dag, der ofte tages i brug, når slutkampen skal afvikles. Med få undtagelser er finalen også altid blevet afviklet på det danske nationalstadion i København.

Den mest markante tradition og gennemgående begivenhed i forbindelse med finalerne, er imidlertid kåringen af Årets Pokalfighter. Titlen gives til en spiller, der udmærker sig positivt i finalen, og det er de danske sportsjournalister, der vælger vinderen. Tilbage i 1955 var det AGF’s Aage Rou Jensen, der vandt prisen, og gennem årene har mange store danske fodboldspillere fået den ærefulde hæder. Vi nævner i flæng: Jens Jørgen Bertelsen, Troels Rasmussen, Henrik Larsen, Stig Tøfting, John ’Faxe’ Jensen og Nicolai Stokholm er bare nogle af de folk, der har modtaget en lille pokal i forbindelse med finalen.

De store klubber er bedst

Kigger man på de seneste års pokalfinaler, er der en klar tendens til, at pokalfinalen oftest har deltagelse af hold, der også ligger i toppen af den danske Superliga. Det er mere og mere sjældent, at små hold når langt i turneringen, og det kan være et tegn på, at der bliver større og større afstand mellem de bedste og de næstbedste i dansk fodbold. Historien er dog rig på mange forskellige vindere, men de mest vindene klubber i den danske pokalturnering er de følgende:

AGF: 9
FC København: 8
Brøndby: 6
Vejle: 6
OB: 5

Det er altså klubber, der stadig er en del af dansk topfodbold, som også har præget pokalturneringen mest gennem årene, og den klare tendens har siden 1955 været, at det er de stærkeste klubber fra Danmarksturneringen, der også når langt i pokalturneringen.

Seneste gang et hold fra den næstbedste række nåede finalen var Randers i 2006, og kronjyderne endte tilmed med at vinde over Esbjerg i Parken. Ellers har FC København været den mest dominerende klub i de senere år med hele fem finalepladser i løbet af de seneste syv sæsoner. Det har også medvirket til, at tilskuertallene igen er gået opad, og da Brøndby og FC København mødtes i Parken i 2017, var det for fulde huse med masser af stemning omkring kampen.

DBU Pokalen har altså atter fået nyt liv, og der er lagt op til en ny interessant udgave af turneringen, når 3. runde går i gang med deltagelse af alle Superliga-klubber.

Igen i år er FC København favorit til at vinde turneringen til odds 2.50, men der er før sket overraskelser i den charmerende pokalturnering med den lange og traditionsrige historie. 

Da Åge Hareide i december  2015 blev præsenteret som ny dansk landstræner, satte nordmanden selv ord på den klare målsætning for sin første tid i spidsen for Danmarks fodboldlandshold: ”Vi skal til VM i 2018.”

Nu – knap to år senere – bliver skæbnen besejlet for Hareide og kompagni, der har mødt flere op- og nedture på vejen mod VM-slutrunden. Irland er modstanderen i to afgørende playoff-kampe, og lørdag spilles den første af to kampe i Telia Parken.

Snart ved vi, om Hareides mandskab kommer til VM i Rusland.

Danmark er favorit til odds 1.80

Et ellers fremragende efterår fik lidt malurt i bægeret, da Danmark måtte nøjes med 1-1 i seneste landskamp mod Rumænien, men det ændrer ikke på, at det danske landshold har leveret stærke præstationer i løbet af 2017, hvor særligt sejrene over Polen og Armenien stikker ud.

Derfor er Danmark da også favorit til at vinde lørdagens kamp mod Irland t il odds 1.80.

Landstræner Hareide må dog have visse overvejelser om truppen, der er blevet ramt af et par skader op til lørdagens kamp. Nicolai Jørgensen døjer med et brækket håndled og er stærkt tvivlsom til opgøret, og højrebacken Henrik Dalsgaard har også måtte melde fra.

Find flere spil og odds på kampen her!

Bendtner i startopstillingen - Eriksen på måltavlen?

Alligevel er det et dansk landshold med gode vibrationer, der kan se frem mod hjemmekampen i en udsolgt Parken. Offensivt bliver det interessant at se, hvem der kommer til at varetage pladsen som forreste angriber, for hvis Nicolai Jørgensen ikke bliver kampklar, er der flere spillere, der byder sig til i form af Andreas Cornelius, Nicklas Bendtner, Martin Braithwaite og Viktor Fischer.

Nicklas Bendtner har længe vist gode takter i norske Rosenborg og scorede i seneste spillerunde, så han møder op i landsholdslejren med masser af selvtillid. Rutine har angriberen også meget af fra tidligere store landskampe, og han vil være et godt bud til startopstillingen. Starter Nicklas Bentner inde mod Irland, giver det odds 2.10.

Det er imidlertid ikke Nicklas Bendtner, der er den største stjerne på det danske landshold, for det er naturligvis Christian Eriksen. Fynboen har været fremragende for Danmark i denne VM-kvalifikation, og han får også en nøglerolle mod Irland. Han har scoret otte mål i kvalifikatoinen hidtil, og kommer han på måltavlen igen mod Irland, giver det odds 3.25.

En tæt kamp med få mål

Selvom Danmark er favorit i kampen i kraft af en bedre rangering på verdensranglisten, venter der en vanskelig kamp mod Irland.

Martin O’Neills mandskab viste stor defensiv styrke i sin kvalifikationsgruppe, hvor holdet kun lukkede seks mål ind, og det kan derfor godt blive en intens kamp uden mange scoringer. Under 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.57.

Det ligner under alle omstændigheder en bøvlet kamp for det danske landshold, der kommer til at kæmpe hårdt for at lukke modstanderen op og komme frem til de store målchancer, der skal sikre sejren.

Det danske landshold kommer til at være meget i boldbesiddelse, men skal vise tålmodighed og kynisme i de afgørende situationer. Det kan godt række til en dansk sejr på 1-0 til odds 5.80, og om det rækker til samlet avancement, må vi vente og se i returkampen den 14. november. 

Det er ikke nogen underdrivelse at kalde denne uge for særdeles vigtig for de to danske topklubber FC København og FC Midtjylland, og kigger man på dansk fodbold som helhed, er nationens UEFA-koefficient også afhængig af gode resultater fra de to ambitiøse klubber.

Ingen andre hold end FC København og FC Midjtylland har erklærede målsætninger om at komme i europæiske gruppespil, og det er lige netop dét, som de to hold skal forsøge at spille sig i.

Dansk fodbold har sjældent haft glæde af to danske hold i gruppespil på samme tid, og derfor er der pres på FC København og særligt FC Midtjylland.

FCK topper statistikken

I denne artikel vil vi gennemgå de danske Europa-bedrifter gennem de seneste år, for det har været en blandet landhandel at følge de danske klubber på den internationale scene.

Find flere odds på Champions League her!

Det var tilbage i 1992, at man første gang indførte gruppespil i Champions League, og siden er der også kommet nyt format i UEFA’s anden klubturnering, der tidligere har heddet UEFA Cup, men nu bærer navnet Europa League.

Kigger man på statistikken over danske klubber og europæiske gruppespil, ser det således ud:

FC København: 10 gruppespil (4 CL, 6)
AaB: 4 gruppespil (2 CL, 2 EL)
OB: 3 gruppespil (2 EL)
Brøndby IF: 2 gruppespil (1 EL, 1 CL)
FC Nordsjælland: 1 (CL)
FC Midtjylland: 1 gruppespil (EL)
Esbjerg fB: 1 gruppespil (EL)

Der er altså kun syv forskellige danske klubber, der har formået at spille sig i europæiske gruppespil gennem årene, og efter en årrække fra 2010 til 2014, hvor der hver sæson var to danske hold i europæiske gruppespil, har der kun været én dansk repræsentant i gruppespillene de seneste to sæsoner.

Fire succeser på stribe

Til gengæld har de danske repræsentanter klaret sig udmærket i gruppespillene de senere år. I fire sæsoner i træk er det således lykkedes danske hold at spille sig videre i Europa fra deres gruppe i enten Champions League eller Europa League.

Både Esbjerg, AaB, FC København og FC Midtjylland har leveret varen, men det er altså kun lykkedes én gang, at to danske klubber i samme sæson har spillet sig videre fra et europæisk gruppespil. Det var i 2008/09-sæsonen, hvor både AaB og FC København gik videre fra UEFA Cuppen.

Her er et overblik over, hvordan det er gået for de danske hold i europæiske gruppespil siden 1991:

1991 - 2008: 
Ingen danske hold videre fra europæiske gruppespil.

AaB, Brøndby, OB og FC København deltager i forskellige europæiske gruppespil i perioden. 

2008/2009: AaB og FC København er i gruppespil (Begge UC).

AaB i 1/8-finalen i UEFA Cup. Taber til Manchester City.

FC København i 1/16-finalen i UEFA Cup. Taber til Manchester City.

2009/2010: FC København er i gruppespil

FC København i 1/16-finalen i Europa League. Taber til Marseille.

2010/2011: FC København (CL) og OB (EL) er i gruppespil 

FC København i 1/8-finalen i Champions League. Taber til Chelsea.

2011/2012: FC København og OB er i gruppespil (begge EL)

Ingen danske hold videre fra gruppespil

2012/2013: FC Nordsjælland (CL) og FC København (EL) er i gruppespil

Ingen danske hold videre fra gruppespil

2013/2014: FC København og Esbjerg fB er i gruppespil (begge EL)

Esbjerg fB i 1/16-finalen i Europa League. Taber til Fiorentina. 

2014/2015: AaB og FC København er i gruppespil (begge EL)

AaB i 1/16-finalen i Europa League. Taber til Club Brugge.

2015/2016: FC Midtjylland er i gruppespil (EL)

FC Midtjylland i 1/16-finalen i Europa League. Taber til Manchester United. 

2016/2017: FC København er i gruppespil (CL)

FC København når 1/8-finalen I Europa League. Taber til Ajax

Fremgang på UEFA-listen

Dansk fodbold er således inde i en ganske fin periode i øjeblikket, og det har man også kunne se på den danske koefficient-liste. Efter en længere tids nedtur, har Danmark været helt nede som nummer 22 på UEFA’s rangliste, men udviklingen ser ud til at være vendt, idet Danmark idenne sæson har været nummer 18 på den særlige liste, der bruges til at fordele Europa-pladser til de forskellige ligaer.

Tilbage i 10/11-sæsonen var Danmark oppe som nummer 11, hvilket gav en direkte plads i Champions League-gruppespillet foruden en ekstra plads i kvalifikationen til mesterligaen.

Også i denne sæson kan Danmark rykke fremad på listen, hvis FC København og FC Midtjylland leverer resultater i deres respektive europæiske kampagner.

Det hele bliver afgjort onsdag og torsdag, hvor de to klubber skal i aktion. FC København møder Qarabac fra Azerbajdsjan, mens midtjyderne tager imod det cypriotiske hold Apollon Limasson. Begge klubber tabte første runde, og FC København skal altså overgå Qarabacs 1-0-sejr fra første kamp, hvis det danske mesterhold vil i Champions League-gruppespillet, frem for Europa League. FCK-avancement giver odds 2.40, og hvis det bliver et samlet nederlag, må Ståle Solbakken og kompagni altså ’nøjes’ med Europa League-gruppestillet i denne sæson, men det vil også være en markant bedrift.

- Det betyder meget for vores selvforståelse. Vi er en af få klubber i Europa - otte eller ni - der har været i europæisk gruppespil i 11 af de seneste 12 år. Vi kan spille de her kampe, det er vi dygtige til. Det er vores speciale, sagde manager Ståle Solbakken til Ritzau tidligere i år.

Pres på FC Midtjylland

For FC Midtjyllands vedkommende er det alt eller intet. Enten kommer man i gruppespil, eller også må man vente endnu en sæson med at forfølge målet om tre gruppespil inden 2020. Indtil videre er det kun lykkedes én gang, og det er to år siden, så der er pres på træner Jess Thorup.

Som klubbens direktør Claus Steinlein udtalte til Canal 9 allerede i juli måned:

- Vi har det hold, som skal spille os i et europæisk gruppespil, og vi har det hold, der skal spille os i toppen af Superligaen. Det er de drenge, der løber bagved, og de er gode nok til det.

Det kan ikke siges tydeligere: Der skal endnu et gruppespil på bordet for klubben, og skulle det lykkes at kvalificere sig, giver det odds 2.00.

Og kommer der to danske hold i europæiske gruppespil, vil det være første gang i tre år, at danskerne kan se frem til to europæiske aftener om ugen med national deltagelse. 

Der var spillet 61 minutter af kampen mellem Manchester United og Bolton på den augustdag i 2003. Der stod 1-0 til hjemmeholdet på Old Trafford, da den engelske midtbanemand Nicky Butt blev skiftet ud til fordel for en ung portugiser på 20 år, som fik sin debut i den engelske Premier League.

Den augustdag fik den brede fodboldverden øje på Cristiano Ronaldo for første gang, og i løbet af den første halve time i Manchester United-trøjen, markerede han sig positivt og var med til at øge føringen flere gange og sikre sejren 4-0.

Spil på Champions League her!

”Boltons forsvarere endte med at være rundt på gulvet,” har daværende Manchester United-manager Sir Alex Ferguson udtalt om debuten i 2003.

Det er efterhånden mange år siden, og Cristiano Ronaldo står nu foran en ny sæson som en af verdens bedste fodboldspiller. Han har udviklet sig markant siden dengang, men sulten, motivationen og ærgerrigheden er den samme.

En fodboldbegavelse

Da Cristiano Ronaldo brød igennem som en profil i international fodbold, var det som en spinkel og væver dribler, og kigger han på hans statistik og måltal, var det ikke iøjnefaldende i hans første år i England og Manchester United.

Alligevel tøver Sir Alex Ferguson ikke med at kaste om sig med rosende ord om Ronaldo i sin selvbiografi.

”Cristiano Ronaldo er den største fodboldbegavelse, jeg har haft som manager. Han overgik alle andre store spillere, jeg har trænet i United,” skriver Ferguson i sin selvbiografi, hvor han har dedikeret et helt kapitel til portugiseren, der var i Manchester United fra 2003 til 2009 med tre mesterskaber og et Champions League-trofæ til følge.

Målmaskinen

Det er særligt i løbet hans tid i Real Madrid, at Cristiano Ronaldo har udviklet sig til en sand målmaskine. I de første sæsoner var det fortsat med udgangspunkt på kanten, og det var helt uhørt, at han i sæsonerne 10/11 og 11/12 scorede henholdsvis 40 og 46 ligamål for Madrid-klubben i et færre antal kampe.

Siden da har han hvert år været at regne som en af verdens to bedste fodbodspillere, og hans rivalisering med Lionel Messi er både velkendt og velfortalt. Kaster man et blik på Ronaldos samlede antal scoringer sæson for sæson i Real Madrid, vidner det om en enorm sult efter mål – og en fremragende evne til at omsætte chancer til scoringer.

2009/10: 33 mål i 35 kampe
2010/11: 53 mål i 54 kampe
2011/12: 60 mål i 55 kampe
2012/13: 55 mål i 55 kampe
2013/14: 51 mål i 47 kampe
2014/15: 61 mål i 54 kampe
2015/16: 51 mål i 48 kampe
2016/17: 42 mål i 46 kampe

Det er absurde måltal, og selvom Cristiano Ronaldo efterhånden har vundet alt, hvad der kan vindes på klubplan, fremstår han ikke mæt.

”For mig er hver eneste sæson en udforring. Mange folk spørger mig, hvordan jeg kan motivere mig selv, når jeg allerede har vundet alt. Men fodbold er min passion, og jeg er stadig i stand til at gøre fansene glade. Folk elsker at se mig, så jeg prøver at gøre mit bedste. Jeg prøver at score mål, så jeg kan hjælpe mit hold til at vinde trofæer, individuelt og kollektivt. Hvert eneste år er en udfordring, og sådan vil det være i år, ligesom det har været de seneste 10 år. At score mål på et højt niveau, bevare mit niveau, det er hvad, jeg vil forsøge at gøre,” sagde Cristino Ronaldo i et interview med World Soccer sidste år efter endnu en succesrig sæson.

Også Real Madrid-træner Zinedine Zidane har bemærket Ronaldos evige engagement og ærgerrighed.

”Selv til træning vil han vinde. Han bidrager med sin vilje til at vinde. Det er noget, han bærer inden i sig selv. Han er en født leder, især på banen,” har Zinda udtalt om sin ubestridte stjerne.

En ny rolle

Selvom sulten er den samme, er hans rolle i Real Madrid imidlertid blevet forandet i løbet af dens eneste tid. Hvor hans Barcelona-rival Lionel Messi har fået en ny rolle i form af en mere tilbagetrukken, vandrende offensivspiller, er Cristiano Ronaldo gået en anden vej. Han har udviklet sig til at blive en rendyrket og mere stationær centerforward med en bomstærk fysik.

I sidste sæson kunne man se, at han havde færre driblinger og færre tilbagelagte meter, men målene var der stadig – måske var der færre af dem, men de var til gengæld vigtige.

Samtidig har Zinedine Zidane som Real Madrid-træner beskyttet Ronaldos fysik, så han kan toppe på de rigtige tidspunkter. I sidste sæsons udgave af Champions League scorede Ronaldo kun to mål i gruppespillet, men da Real Madrid først nåede kvartfinalerne i turneringen, indtog portugsiseren scenen og scorede ti mål i de resterende fem kampe mod Bayern München, Atletico Madrid og Juventus i de afgørende slutkampe.

”Vi har været kloge. Jeg har sparet på mig selv, for det er i disse kampe, at titler bliver afgjort,” sagde Cristiano Ronaldo efter Champions League-finalen i sidste sæson.

via GIPHY

Hvor mange år er der tilbage?

De gode præstationer ændrer imidlertid ikke på, at Cristiano Ronaldo er på vej ind i sin karrieres efterår. I løbet af denne sæson fylder han 33 år, og spørgsmålet er, hvor længe han kan blive ved med at præstere på det ypperste niveau og være afgørende for den spanske storklub.

I skrivende stund har vi endnu ikke set ham i aktion i La Liga på grund af den karantænedom, han fik i kølvandet på den spanske Super Cup, men der er ingen tvivl om, at han igen i denne sæson vil være motiveret.

Selvom hans måltal i den forgangne sæson var det laveste i årevis, var det stadig noget af det ypperste i europæisk sammenhæng, og han er igen i år blandt favoritterne til at blive topscorer i Champions League. Han giver odds 6.00 som topscorer i turneringen, og han vil ganske givet igen være en stor profil for Zidanes tropper.

For selvom han er blevet ældre, selvom han har fået en ny rolle, og selvom han muligvis vil blive sparet i mindre kampe, er han stadig en af verdens bedste fodboldspillere. Og som den spanske journalist og fodboldekspert Guillem Balague har udtalt til Sky Sports, vil Ronaldo stadig være en afgørende spiller.

”Ronaldo er ikke den samme dominerende spiller, som han tidligere var, men han er blevet en specialist i få berøringer, og mens Real Madrid sigter mod endnu en succesrig sæson, er han fortsat en af spillets mest indflydelsesrige spillere.”

Man ved, at sæsonstarten nærmer sig for alvor, når de engelske mestre tørner sammen med pokalvinderne i den klassiske Community Shield, der er blevet afviklet siden 1908.

Det er to hold med hvert sit udgangspunkt, der skal teste formen i en kampen om sæsonens første trofæ, for hvor sidste sæson var en sand triumf for Chelsea under den nye manager Antonio Conte, var Arsenals en skuffende en af slagsen med masser af pres på Arsene Wenger, der som bekendt har stået i spidsen for The Gunners i årevis.

Chelsea lukker få mål ind

Selvom Chelsea har oplevet relativ stor trafik på sommerens transfermarked, er det stadig en kvalitetsfyldt trup, som Antonio Conte råder over, og der er en anden ro over mesterklubben efter den succesrige sidste sæson. I sidste sæson viste holdet stor defensiv sikkerhed, og målmand Thibaut Courtois leverede hele 16 clean sheets i 36 kampe. Hvis Arsenal ikke scorer i kampen, giver det odds 3.35. Chelsea til at vinde uden at lukke mål ind giver odds 4.25.

Med odds 2.20 på en Chelsea-sejr må Antonio Contes mandskab i det hele taget betegnes som favorit, og det blev da også 3-1 til ’The Blues’, da de to mandskaber mødtes i Premier League i februar på Stamford Bridge. Skulle dette resultat gentage sig, giver det odds 16.00.

Nye angribere kan levere mål

Begge klubber har lavet interessante aktioner i sommerens transfervindue, og det bliver spændende at se, om nogle af de nye folk kommer i aktion. Både Arsenal og Chelsea har således hentet offensiv power i form af henholdsvis Alexandre Lacazette, som er Arsene Wenger har hentet til Arsenal i sit hjemland hos Lyon samt Alvaro Morata, der er kommet til Stamford Bridge fra Real Madrid.

Det er to regulære klasseangribere, der er vant til at score mål. Begge spillere kan få deres officielle debut i lørdagens kamp, og kommer de på måltavlen, er de godt på vej. Lacazette som målscorer i kampen giver odds 2.90, mens Morata giver pengene 2.28 gange igen. Desuden spekuleres der også i, om Arsenals offensive profil Alexis Sanchez kommer med i truppen til kampen, og kommer han på måltavlen i opgøret, giver det odds 2.90.

Se video med mål fra Morata her: 

Selvom Chelsea på papiret er favorit til opgøret, er dette værd at bemærke, at Arsenal har god erfaring med at spille Community Shield. I både 2014 og 2015 var klubben med som pokalvinder, og det lykkedes begge gange at vinde. Omvendt har Chelsea dårlige erfaringer med Community Shield, idet klubben har tabt sine seneste fem af sine seneste seks optrædener i ”turneringen”.  senest mod netop Arsenal. I 2015 vandt Arsenals pokalvindere således 1-0 over Chelseas mestre, og skulle Arsene Wengers tropper vinde med samme cifre i år, giver det odds 12.00. Hvis man bare spiller Arsenal til at vinde, giver det odds 3.35.

Under alle omstændigheder venter der en interessant kamp, der vil trække masser af opmærksomhed som en generalprøve for sæsonen. De seneste par Community Shields har trukket mere end 85.000 tilskuere til Wembley, og det har ofte været underholdende.

Og spørgsmålet er så, om det bliver sidste sæsons pokalvindere eller mestre, der får den bedste optakt til sæsonen og napper et tidligt trofæ. 

Find flere spil på søndagens Community Shield mellem Arsenal og Chelsea

Der var spillet 57 af minutter af træningskampen på Ernst Happel Stadion i Østrig den onsdag i marts, da Daniel Jensen forlod banen. Østrig førte landskampen 2-1, så det lignede en kamp til glemmebogen, men begivenheden i det 57. minut gjorde det til en mindeværdig aften.

For på banen i stedet for Daniel Jensen kom en ung fynbo med nummer 14 på ryggen. Navnet var Christian Eriksen, og selvom han endnu ikke havde spillet en hel sæson som seniorspiller, kunne man fornemme, at det ville blive den første af mange landskampe i rødt og hvidt.

Find flere odds på landsholdsfodbold her! 

Og sådan er det blevet. Siden debuten i Østrig for mere end syv år siden, har Christian Eriksen spillet hele 70 landskampe, så hans samlede antal er oppe på 71 styks, og han har efterhånden gennemgået flere forskellige stadier i løbet af sin landsholdstid.

Fra talent til profil

I begyndelsen var han et talent, hvor forhåbningerne til ham var så store, at der ikke blev stillet store krav til hans indsats fra menigmand. Siden blev han stamspiller, der hverken skilte sig negativt eller positivt ud – men med hans unge alder vejede tålmodigheden stadig tungt i bedømmelsen af ham.

Men som årene gik steg forventningerne i takt med Eriksens større erfaring, mens man også kunne se ham levere store præstationer i Tottenham. Han manglede fortsat at forløse det store potentiale i landsholdsregi, og når Danmark kiksede kvalifikationen til både VM i 2014 og EM i 2016, var det også fordi Christian Eriksen ikke slog til.

Det har han til gengæld gjort i denne VM-kvalifikation, hvor han under Åge Hareides ledelse har fundet et stabilt højt niveau og tilmed leveret flere mål end tidligere i landsholdstrøjen. Han er kort sagt blevet den profil, som alle forventede han ville blive.

Flere mål - større ansvar

Aktuelt er han topscorer på det danske landshold, og kigger man nærmere på tallene, er udviklingen enorm. Da Tipsbladet satte fokus på Eriksens landsholdsbedrifter i en større artikel i slutningen af september, fremhævede avisen, at midtbanemanden blot scorede seks mål (her af fem i træningskampe) i sine første 57 A-landskampe, mens det i tiden under Åge Hareide har nettet 10 gange i 14 kampe – og desuden også leveret seks måloplæg.

Det vidner om en stor udvikling hos den nu 25-årige Christian Eriksen, der i den aktuelle landsholdstrup er den spiller, der har optrådt næstflest gange for det danske landshold med 71 kampe og også har en høj plads i hierakiet.

Han har båret anførerbindet i enkelte kampe, og han er også bevidst om, at han er en af de spillere, der skal tage størst ansvar i landsholdsregi.

”Der er kommet flere unge spillere med på holdet, der er lidt grønne og ikke har været med på landsholdet før. Jeg har været med i mange år, og jeg ved, hvordan det hele fungerer. Jeg kender systemet ud og ind, så det er måske på den måde, at jeg er erfaren. Jeg har spillet flere landskampe end mange af de andre,” sagde Christian Eriksen allerede tilbage i 2016 inden den aktuelle VM-kvalifikationskampagne.

Stor fremgang i Tottenham

Det er imidlertid ikke kun på landsholdsplan, at Christian Eriksen har taget store skridt i løbet af de seneste par år. Også i sin klub Tottenham har han udviklet sig.

I sidste sæson spillede han 48 officielle kampe for klubben, og det blev til 12 mål og 23 måloplæg undervejs i sæsonen. Han var altså involveret i hele 35 Tottenham-scoringer, hvilket var medvirkende til, at han blev kåret til Årets Spiller i klubben, der som bekendt blev nummer to i Premier League.

Det er blevet bemærket både internt i Tottenham og i resten af den internationale fodboldverden.

”Christian har gennemgået en utrolig udvikling. Jeg har kendt ham i mange år, og han har altid været et stort talent og en stor spiller, men i de sidste par sæsoner har han udviklet sig helt vildt. Alle har altid sagt, at man burde være den bedste playmaker i verden med de kvaliteter, han har, og i de sidste par år har han taget store, store skridt,” har holdkammeraten Jan Vertonghen udtalt til Daily Mail for nylig.

Netop evnen til at bidrage med mål har imponeret Verthongen, der også spillede sammen med Eriksen i Ajax, inden de hver især drog mod London.

”Han scorer mål og han assisterer. Selv, når han ikke lige gør det, spiller han godt. Christian, specielt i de sidste par sæsoner, har været utrolig god,” sagde Verthongen i september.

Nøglen til dansk succes

Det øgede antal mål har senest betydet, at Christian Eriksen har spillet sig op som den mest scorende dansker i Premier League-historien, og det har altså også gavnet det danske landshold, at han er blevet mere kampafgørende.

Den danske landstræner Åge Haredie har i løbet af året talt med Tottenham-manager Mauricio Pocchettino om nøglen til at forløse Christian Eriksens offensive potentiale, og det har givet bonus i denne VM-kvalifikation.

Eriksen har nu scoret i sine fire seneste landskampe, og fynboen spillede en regulær storkamp, da Danmark mødte Polen på udebane i begyndelsen af september.

”Han er jo en fremragende spiller totalt set. Jeg snakker med mange trænere rundt omkring, trænere der kan værdsætte ham og kan se, hvad han kan som fodboldspiller. Han er en fantastisk fodboldspiller og sandsynligvis endnu bedre, end hvad folk tror. Han har fantastiske fødder, han laver gode oplæg, han har gode afslutninger, også fra distancen, hvilket er vigtigt i dag hvad angår at få trykket bolden igennem tætte forsvar med to blokke foran feltet,” har Åge Hareide udtalt til Tipsbladet op til oktober-kampene mod Montenegro og Rumænien.

Her får Christian Eriksen igen en nøglerolle, for begge modstandere er kompakte hold, der tidligere i VM-kvalifikationen har holdt Danmark fra at score. Hvis Christian Eriksen kommer på måltavlen mod Montenegro, giver det odds 3.40, og danskeren har gode muligheder, idet han også sparker frispark og straffespark for det danske landshold.

Der er meget på spil for Danmark i det to kampe, for nationen har ikke været til en slutrunde siden 2012, hvor Christian Eriksen stadig var en ung spiller med sin storhedstid foran sig.

Nu er den 25-årige offensivspiller i sin bedste fodboldalder, og skal han opnå slutrundesucces med det danske landshold, skal det snart være.

Sejre mod Montenegro og Rumænien vil bane vejen for VM-billetter.

Der er størst chance for at det lykkes, hvis Christian Eriksen rammer sit topniveau.

I denne rejseguide tager vi et kig på fem underdog hold (og deres stadioner), som blev trukket fra 3. og 4. bowle i dette års UEFA Champions League-lodtrækning. Først tager vi en sviptur til det nordøstlige Slovenien. 

NK Maribor

2017/18 repræsenterer den niende sæson i træk, hvor NK Maribor er med i en europæisk turnering. Det er også tredje gang i løbet af fire sæsoner, at den slovenske klub er med i Champions  League. Maribor har allerede skaffet sig af med Zrinjski Mostar, Fimleikafélag Hafnarfjarðar, og Hapoel Be'er Sheva i kvalifikationsrunderne.  Vijoličasti-truppen har mødt engelske modstandere ved fire lejligheder i de sidste syv sæsoner. 

Stadion

Med én hovedtribune og tre sammenkoblede tribuner er NK Maribors stadion kompakt nok til at skabe en god atmosfære, og så passer det meget godt, at Maribor er en lille by i sig selv, hvilket gør det nemt at komme til stadion fra hvor som helst i området. Da stadionet ligger ved siden af en flod, betragter mange af byens beboere det som en ikonisk milepæl, og det er også det slovenske landsholds hjemmestadion. 

Transport

Det kan være udfordrende at rejse til Maribor, men man kan gøre rejsen enklere ved at lægge en god rejseplan i god tid, da Maribor er tæt på Ljubljana, Graz og Zagreb. For dem, som gerne vil rejse til og fra byen uden for mange stop undervejs, er det mest oplagte at rejse til den østrigske by Graz. Efter at være ankommet, kan man tage toget til Maribor, hvilket tager lidt under to timer. 

Attraktioner

Maribor, der var den europæiske kulturhovedstad i 2012, er berømt for vinproduktion og en række andre landemærker, som er rige på historie. Den næstældste synagoge i Europa er en prominent attraktion, og det samme gælder for Det Gamle Vinhus (Hiša Stare trte), og Doms-tårnet  (Sodni stolp). Den største koncentration af butikker, barer og restauranter kan findes ved byens havnefront.

APOEL Nicosia

APOEL gjorde sig bemærkelsesværdige i Europa tilbage i 2011, efter de kvalificerede sig til Champions League-gruppespillene for første gang i klubbens historie. De cypriotiske småfisk formåede på påfaldende vis at ende i toppen af en ekstrem svær gruppe, der bestod af Lyon, Shaktar Donetsk og Zenit St. Petersborg. APOEL præsterede også flot i forrige Europa League sæson, hvor cyprioterne igen toppede deres gruppe og nåede helt til ottendedelsfinalerne. 

Stadion

GSP Stadium deles mellem APOEL og deres rivaler, Omonia Nicosia. Stadionet fremkalder minder om oldtidens olympiske lege, da det er et friluftsstadion. Det kan huse omkring 23.000 personer. Under kampe kan man forvente at opleve en venlig, men passioneret atmosfære. 

Transport

Nicosia lufthavn har ligget tom og forladt siden 1974, hvilket gjorde Larnaca International det oplagte destinationsmål for Tottenham fans den 26. september. Medmindre man planlægger at gå i ni timer, bør man arrangere transport fra lufthavnen i god tid inden ankomst. Stadion ligger omkring tredive minutters kørsel fra Larnaca International. 

Attraktioner

Nicosia byder på meget smuk arkitektur og flotte steder at se. Den sunde Middelhavsmad, som turister kan nyde, er en attraktion i sig selv, og der er mange spisesteder man kan besøge. På vej tilbage kan turister deltage i scuba dykning i kystbyen Larnaca.

Qarabag

Denne usædvanlige landsby i Azerbaijan har nu været vært for europæisk klubfodbold fem sæsoner i træk, men kun i år blev Qarabag den første fodboldklub fra Azerbaijan, som kvalificerede sig til Champions League-gruppespillene. I en gruppe, som består af Roma, Atletico Madrid og Chelsea, er der ingen som forventer meget af Qarabag, men stadionets lange afstand fra resten af Europa har ofte udmattet de besøgende modstanderhold til en ødelæggende effekt - bl.a. var FC København offer for Qarabags seneste gennembrud i Champions League.  

Stadion

Da Karabakh-Agdam er en ødelagt spøgelsesby, der aldrig er helt fuldstændig sikker at besøge, spiller landets førende hold på  Tofiq Bahramov Stadium i Baku. Et imponerende stadion, hvis stærke kapacitet på 31.200 skaber en støjende atmosfære på kampdage, og engang blev der sågar afholdt en Elton John koncert der. 

Transport

En rejse fra London til Baku være overraskende nem. Azerbaijan Airways tilbyder direkte afgange, som varer mellem fem og seks timer, men det er også muligt at vælge en flyvetur med flere stop undervejs. Det er relativt nemt at komme fra lufthavnen til stadion, og fans kan tage en shuttle bus (H1, som tager omkring 30 minuter) eller den røde metro linje. 

Attraktioner

Hvis man elsker museer og man befinder sig i Baku, er man kommet til det rene paradis - det samme gælder for dem, som nyder at bade i råolie. Da landet skal spare på dets olie, er oliebade nu blevet til en turistattraktion. 

Anderlecht

RSC Anderlecht optræder regulært i Europa, men klubben har ikke kunnet få det hele på sin egen måde. KAA Gent og Club Brugge har lavet uorden i oddsene i løbet af de seneste sæsoner, men Anderlecht hejser endnu engang det belgiske flag i Europas største klubturnering. Anderlechts bedste øjeblik var utvivlsomt mod engelske modstandere i Cup Winners Cup finalen i 1976, da Paars-wit besejrede West Ham United 4-2.

Stadion

Constant Vanden Stock ligger i den belgiske hovedstad, Bruxelles, og blev renoveret tilbage i 2013, hvorefter dets kapacitet blev øget til 28.000 - heraf tæller omkring en fjerdedel som "sikker tribune" område - selvom dette tal bliver reduceret under europæiske kampe. RSC Anderlecht kommer dog til at flytte til et nyt stadion inden for de næste fire år, sammen med det belgiske landshold. Anderlecht fans har et godt rygte på hjemmebane såvel som på udebane. 

Transport

Man kan komme til Bruxelles' hovedstation fra London via Lille, og derfra kan man tage metroen ud til stadion. Zaventem og Charleroi lufthavnene er de oplagte destinationer for fans, som rejser med fly. Selvom Zavemtem er tættest på det centrale Bruxelles, kan man komme billigere til Charleroi med low-cost flyselskaber. Køreturen fra Bruxelles til Charleroi lufthavn kan tage mellem 40 og 60 minutter, afhængigt af trafikken, men der kører også shuttle busser fra lufthavnen til centrum med korte mellemrum. Det er dog stadig nødvendigt at planlægge ens tur i god tid før afrejse. 

Attraktioner

Bruxelles har, som Belgiens hovedstad, en lang række caféer, barer, museer og monumenter. Belgierne hører til dem, som respekterer den "europæiske" drikkekultur mest, og derfor kan man indtage alkohol flere steder end i fx Storbritannien. Belgiens kulinariske fornøjelser overskygges desværre af madlavningskunsten fra nabolandet Frankrig, men det brede udvalg af street food giver et godt input til atmosfæren på kampdage. De, som planlægger at tage på restaurant, og som ikke har nogle restriktioner omkring hvad de spiser, bør prøve Belgiens nationalret, som består af pomfritter, der er friturestegte to gange (frites) og muslinger (moules) med krydret aioli. 

Find spil på Champions League her! 

Olympiakos

Olympiakos, der allerede er kendt som Grækenlands absolut stærkeste hold, er stensikkert med i Champions League hvert år. Kun i 2003/04 forhindrede en andenplads hvad der ellers nu ville have været det 21. år i træk for klubben, som har mesterskabstrofæet placeret i Karaiskakis Stadions pokalskab.

Stadion

Efter at være blevet renoveret tilbage i 2004 i frobindelse med OL i Grækenland, er stadionets kapacitet steget til lidt over 33.000. Det er værd at bemærke, at Olympiakos stadionet, der ligger i et land som er synonym for de olympiske lege, ikke har en løbebane, som kan holde fansene distanceret fra banen. Det engelske "tvillingestadion", Sunderland Stadium of Light, er meget identisk med det. Fansene er meget tæt på spillerne under kampe, hvilket skaber en yderst larmende atmosfære på kampdage. 

Transport

Aegean Air flyselskabet er det bedste valg for dem, som vil have den mest enkle flyrejse fra Storbritannien til Athens International. Stadionet, som befinder sig i den nærliggende havneby, Piraeus, ligger 30 minutters kørsel fra lufthavnen, og der er vejafgift undervejs. Alternativt er der en expres bus i lufthavnen ('X95'), som er tilgængelig 24 timer i døgnet, men turen til stadion tager omkring 90 minutter. 

Attraktioner

Athen behøver vist ikke at blive introduceret. Alle byens attraktioner, som hører til grundstenene inden for den moderne civilisation, ville kræve en rejseguide i sig selv, og hvis man har ekstra penge på lommen, kan man nyde et par dage i den græske hovedstad, inden man vover sig hen til hjemmebanen for Grækenlands fodboldmestre. 

I Piraeus er der nogle fantastisk smukke panoramaudsigter fra havnen, og i nærheden ligger to større museer - et arkitekturmuseum og et maritimt museum. Klubbens fanbutik og museum er også et besøg værd.