De vidste næppe, hvad det ville udvikle sig til dengang i 1800-tallets England, da det engelske fodboldforbund lancerede historiens første pokalturnering. Det var var fodboldforbundet FA’s leder C.W. Alcock, der foreslog, at forbundet skulle have sin egen cup-turnering, og i 1871 blev F.A. Cup’en født.

Den begivenhed har i historiens løb haft mange sideeffekter, for ethvert fodboldforbund har i dag sin egen pokalturnering sideløbende med mesterskabet.

Således også i Danmark, hvor den danske pokalturnering i disse år går under navnet DBU Pokalen, der igen i år afvikles i det klassiske format efter engelsk forbillede.

Indført i 1955

Den landsdækkende danske pokalturnering blev først indført i årene efter anden verdenskrig. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet havde Københavns Boldspil-Union forsøgt sig med en lokal pokalturnering, men det var først i 1955, at DBU etablerede en landsdækkende cup-turnering, hvor klubber fra alle egne af Danmark kunne deltage i et knockout-system frem mod en finale.

Det var datidens store succeshold AGF, der gik hele vejen til finalen som kæmpe favorit.

Aarhus-klubben var også en magtfaktor i kampen om det danske mesterskab, og finalen i 1955 er således et tidligt symbol på pokalturneringens charme. Modstanderen for AGF var således den lille 3.divisionsklub Aalborg Chang, og klasseforskellen blev også vist i finalen, idet AGF vandt hele 4-0, mens nordjyderne måtte tage skuffede tilbage til Aalborg – og det endda uden sølvmedaljer.

888sport banner

Jysk dominans

Dengang opererede man ikke med sølvmedaljer til det tabende hold, men det blev hurtigt lavet om, og ifølge dbu.dk er Aalborg Chang således den eneste tabende pokalfinalist i historien, som aldrig har fået en medalje for at nå finalen i pokalturneringen.

Find odds på DBU Pokalen her!

Det var særligt de jyske klubber, der dominerede i pokalturneringens første år. Fra 1955 til 1961 vandt Vejle og AGF henholdsvis to og fire finaler med 1959-finalerne som et særligt højdepunkt, idet de mødtes i finalen over to kampe, fordi det første opgør endte 1-1 og straffesparkskonkurrencen ikke var indført.

Hele 33.000 var ellers mødt op til det første opgør, men kun 17.700 kom til omkampen, som Vejle vandt med 1-0.

Svingende interesse

Gennem årene har der været svigende interesse for den danske pokalturnering. I I 1960’erne kom der omkring 15-18.000 til de forskellige finaler, mens turneringen i 1970’erne og 1980’erne oplevede flere finaler med under 10.000 tilskuere.

Den svingende tilskuerinteresse fik Tipsbladet til allerede i 1977 at sætte fokus på den manglende ’hype’ om turneringen.

”Landspokalen – et stedbarn i dansk fodbold,” lød en overskrift således i avisens spalter, hvor DBU’s formand Carl Nielsen også udtalte sig.

”Turneringen er aldrig slået rigtig an, men kan ikke gøres mere attraktiv,” mente DBU-formanden, og der blev da heller ikke foretaget de store ændringer i årene efter.

Med indførelsen af Betalt Fodbold i Danmark og den øgede professionallisering af dansk fodbold op gennem 1980’erne og 1990’erne, kom der dog mere liv i pokalturneringen igen, og da AGF og Brøndby mødte hinanden i Parken i 1996, blev finalen overværet af 36.103 tilskuere – det var første gang siden 1961, at der kom mere end 30.000 publikummer til finalen. Få år efter var der hele 41.044 tilskuere til finalen mellem Brøndby og FC Købehavn i 1998. Det er stadig rekord.

Nye sponsorer og gamle traditioner

Tilmed fik man i de år nye sponsorer til at lægge penge i pokalturneringen, der således skiftede navn flere gange gennem en årrække. Turneringen har således både heddet Compaq Cup, Giro Cup og Ekstra Bladet Cup, men siden den seneste rebranding, har den haft det mere strømlinede navn DBU Pokalen.

Lige siden pokalturneringens begyndelse i 1955 har der været flere traditioner, der har omgivet turneringen. I mange år blev finalen altid spillet på Kristi Himmelfartsdag, og det er stadig en dag, der ofte tages i brug, når slutkampen skal afvikles. Med få undtagelser er finalen også altid blevet afviklet på det danske nationalstadion i København.

Den mest markante tradition og gennemgående begivenhed i forbindelse med finalerne, er imidlertid kåringen af Årets Pokalfighter. Titlen gives til en spiller, der udmærker sig positivt i finalen, og det er de danske sportsjournalister, der vælger vinderen. Tilbage i 1955 var det AGF’s Aage Rou Jensen, der vandt prisen, og gennem årene har mange store danske fodboldspillere fået den ærefulde hæder. Vi nævner i flæng: Jens Jørgen Bertelsen, Troels Rasmussen, Henrik Larsen, Stig Tøfting, John ’Faxe’ Jensen og Nicolai Stokholm er bare nogle af de folk, der har modtaget en lille pokal i forbindelse med finalen.

De store klubber er bedst

Kigger man på de seneste års pokalfinaler, er der en klar tendens til, at pokalfinalen oftest har deltagelse af hold, der også ligger i toppen af den danske Superliga. Det er mere og mere sjældent, at små hold når langt i turneringen, og det kan være et tegn på, at der bliver større og større afstand mellem de bedste og de næstbedste i dansk fodbold. Historien er dog rig på mange forskellige vindere, men de mest vindene klubber i den danske pokalturnering er de følgende:

AGF: 9
FC København: 8
Brøndby: 6
Vejle: 6
OB: 5

Det er altså klubber, der stadig er en del af dansk topfodbold, som også har præget pokalturneringen mest gennem årene, og den klare tendens har siden 1955 været, at det er de stærkeste klubber fra Danmarksturneringen, der også når langt i pokalturneringen.

Seneste gang et hold fra den næstbedste række nåede finalen var Randers i 2006, og kronjyderne endte tilmed med at vinde over Esbjerg i Parken. Ellers har FC København været den mest dominerende klub i de senere år med hele fem finalepladser i løbet af de seneste syv sæsoner. Det har også medvirket til, at tilskuertallene igen er gået opad, og da Brøndby og FC København mødtes i Parken i 2017, var det for fulde huse med masser af stemning omkring kampen.

DBU Pokalen har altså atter fået nyt liv, og der er lagt op til en ny interessant udgave af turneringen, når 3. runde går i gang med deltagelse af alle Superliga-klubber.

Igen i år er FC København favorit til at vinde turneringen til odds 2.50, men der er før sket overraskelser i den charmerende pokalturnering med den lange og traditionsrige historie.