Der var spillet 61 minutter af kampen mellem Manchester United og Bolton på den augustdag i 2003. Der stod 1-0 til hjemmeholdet på Old Trafford, da den engelske midtbanemand Nicky Butt blev skiftet ud til fordel for en ung portugiser på 20 år, som fik sin debut i den engelske Premier League.

Den augustdag fik den brede fodboldverden øje på Cristiano Ronaldo for første gang, og i løbet af den første halve time i Manchester United-trøjen, markerede han sig positivt og var med til at øge føringen flere gange og sikre sejren 4-0.

888sport banner

Spil på Champions League her!

”Boltons forsvarere endte med at være rundt på gulvet,” har daværende Manchester United-manager Sir Alex Ferguson udtalt om debuten i 2003.

Det er efterhånden mange år siden, og Cristiano Ronaldo står nu foran en ny sæson som en af verdens bedste fodboldspiller. Han har udviklet sig markant siden dengang, men sulten, motivationen og ærgerrigheden er den samme.

En fodboldbegavelse

Da Cristiano Ronaldo brød igennem som en profil i international fodbold, var det som en spinkel og væver dribler, og kigger han på hans statistik og måltal, var det ikke iøjnefaldende i hans første år i England og Manchester United.

Alligevel tøver Sir Alex Ferguson ikke med at kaste om sig med rosende ord om Ronaldo i sin selvbiografi.

”Cristiano Ronaldo er den største fodboldbegavelse, jeg har haft som manager. Han overgik alle andre store spillere, jeg har trænet i United,” skriver Ferguson i sin selvbiografi, hvor han har dedikeret et helt kapitel til portugiseren, der var i Manchester United fra 2003 til 2009 med tre mesterskaber og et Champions League-trofæ til følge.

Målmaskinen

Det er særligt i løbet hans tid i Real Madrid, at Cristiano Ronaldo har udviklet sig til en sand målmaskine. I de første sæsoner var det fortsat med udgangspunkt på kanten, og det var helt uhørt, at han i sæsonerne 10/11 og 11/12 scorede henholdsvis 40 og 46 ligamål for Madrid-klubben i et færre antal kampe.

Siden da har han hvert år været at regne som en af verdens to bedste fodbodspillere, og hans rivalisering med Lionel Messi er både velkendt og velfortalt. Kaster man et blik på Ronaldos samlede antal scoringer sæson for sæson i Real Madrid, vidner det om en enorm sult efter mål – og en fremragende evne til at omsætte chancer til scoringer.

2009/10: 33 mål i 35 kampe
2010/11: 53 mål i 54 kampe
2011/12: 60 mål i 55 kampe
2012/13: 55 mål i 55 kampe
2013/14: 51 mål i 47 kampe
2014/15: 61 mål i 54 kampe
2015/16: 51 mål i 48 kampe
2016/17: 42 mål i 46 kampe

Det er absurde måltal, og selvom Cristiano Ronaldo efterhånden har vundet alt, hvad der kan vindes på klubplan, fremstår han ikke mæt.

”For mig er hver eneste sæson en udforring. Mange folk spørger mig, hvordan jeg kan motivere mig selv, når jeg allerede har vundet alt. Men fodbold er min passion, og jeg er stadig i stand til at gøre fansene glade. Folk elsker at se mig, så jeg prøver at gøre mit bedste. Jeg prøver at score mål, så jeg kan hjælpe mit hold til at vinde trofæer, individuelt og kollektivt. Hvert eneste år er en udfordring, og sådan vil det være i år, ligesom det har været de seneste 10 år. At score mål på et højt niveau, bevare mit niveau, det er hvad, jeg vil forsøge at gøre,” sagde Cristino Ronaldo i et interview med World Soccer sidste år efter endnu en succesrig sæson.

Også Real Madrid-træner Zinedine Zidane har bemærket Ronaldos evige engagement og ærgerrighed.

”Selv til træning vil han vinde. Han bidrager med sin vilje til at vinde. Det er noget, han bærer inden i sig selv. Han er en født leder, især på banen,” har Zinda udtalt om sin ubestridte stjerne.

En ny rolle

Selvom sulten er den samme, er hans rolle i Real Madrid imidlertid blevet forandet i løbet af dens eneste tid. Hvor hans Barcelona-rival Lionel Messi har fået en ny rolle i form af en mere tilbagetrukken, vandrende offensivspiller, er Cristiano Ronaldo gået en anden vej. Han har udviklet sig til at blive en rendyrket og mere stationær centerforward med en bomstærk fysik.

I sidste sæson kunne man se, at han havde færre driblinger og færre tilbagelagte meter, men målene var der stadig – måske var der færre af dem, men de var til gengæld vigtige.

Samtidig har Zinedine Zidane som Real Madrid-træner beskyttet Ronaldos fysik, så han kan toppe på de rigtige tidspunkter. I sidste sæsons udgave af Champions League scorede Ronaldo kun to mål i gruppespillet, men da Real Madrid først nåede kvartfinalerne i turneringen, indtog portugsiseren scenen og scorede ti mål i de resterende fem kampe mod Bayern München, Atletico Madrid og Juventus i de afgørende slutkampe.

”Vi har været kloge. Jeg har sparet på mig selv, for det er i disse kampe, at titler bliver afgjort,” sagde Cristiano Ronaldo efter Champions League-finalen i sidste sæson.

via GIPHY

Hvor mange år er der tilbage?

De gode præstationer ændrer imidlertid ikke på, at Cristiano Ronaldo er på vej ind i sin karrieres efterår. I løbet af denne sæson fylder han 33 år, og spørgsmålet er, hvor længe han kan blive ved med at præstere på det ypperste niveau og være afgørende for den spanske storklub.

I skrivende stund har vi endnu ikke set ham i aktion i La Liga på grund af den karantænedom, han fik i kølvandet på den spanske Super Cup, men der er ingen tvivl om, at han igen i denne sæson vil være motiveret.

Selvom hans måltal i den forgangne sæson var det laveste i årevis, var det stadig noget af det ypperste i europæisk sammenhæng, og han er igen i år blandt favoritterne til at blive topscorer i Champions League. Han giver odds 6.00 som topscorer i turneringen, og han vil ganske givet igen være en stor profil for Zidanes tropper.

For selvom han er blevet ældre, selvom han har fået en ny rolle, og selvom han muligvis vil blive sparet i mindre kampe, er han stadig en af verdens bedste fodboldspillere. Og som den spanske journalist og fodboldekspert Guillem Balague har udtalt til Sky Sports, vil Ronaldo stadig være en afgørende spiller.

”Ronaldo er ikke den samme dominerende spiller, som han tidligere var, men han er blevet en specialist i få berøringer, og mens Real Madrid sigter mod endnu en succesrig sæson, er han fortsat en af spillets mest indflydelsesrige spillere.”