Fodbold er i bund og grund et simpelt spil, hvor det i sidste ende drejer sig om at få en læderkugle ind mellem to stænger, der udgår målet.

Lige netop den disciplin – kunsten at score mål – er der nogen, der er dygtigere til end andre, for år efter år er der spillere, der skiller sig ud som sæsonens bedste målscorere.

Premier League-historien er fuld af store målscorere, der siden turneringens  lancering i 1992 har fået netmaskerne til at blafre og publikum til at juble kamp efter kamp.

Find odds på Premier League her!

I det følgende gennemgår vi de ti mest scorende spillere i Premier Leauge-historien.

10: Teddy Sheringham

Med en Premier League-karriere, der strækker sig over 15 sæsoner fordelt på fem forskellige klubber er Teddy Sheringham en ikonisk angriber i den bedste engelske række. Han brød for alvor igennem i Tottemham i midthalvfemserne, men havde også pæn succes i Manchester United.

Der var ganske vist hård konkurrence på Sir Alex Fergusons storhold, men alligevel blev det til godt med spilletid og masser af titler gennem de fire sæsoner, han var i klubben.

Sheringham blev som West Ham-spiller en af få markspillere, der har optrådt i den bedste engelske række som 40-årig. I 418 Premier League-kampe blev det til 147 mål – det sidste blev scoret 30 december 2006, hvor han slog sin egen rekord og blev den ældste målscorer i Premier League-historien.

9: Les Ferdinand

Queens Park Rangers, Newcastle, Tottenham, West Ham, Leicester, Bolton. Les Ferdinand var vidt omkring i sin Premier League-karriere og leverede mål de fleste steder.

Med en markant fysik som en af sine spidskompetencer leverede Ferdinand 150 mål i 349 kampe, hvilketmå siges at være et fornemt snit for en spiller, der aldrig vandt andet end en Liga Cup-titel i holdsammenhæng.

Til gengæld blev han i 95/96-sæsonen kåret til Årets Spiller i Premier League af den engelske spillerforening, og hans 25 mål for Newcastle i samme sæson var også hans karrieres bedste. Nåede i alt 14 sæsoner i Premier League-æraen.

8: Michael Owen

Da Michael Owen slog igennem i slutningen af 1990’erne, var han en af verdens bedste angribere, og når man tænker på hans karriereafslutning, er det vildt at tænke på, at han vandt Ballon d’Or i 2001.

Hans hurtighed og afslutningsevne var fremragende i de unge år, og hans mange mål for Liverpool fra 1997 til 2004 gjorde ham til en populær figur på Merseyside.

Anderledes skuffende var hans anden Premier League-periode efter den ene sæson i Real Madrid. Det blev aldrig rigtig godt i Newcastle, hvor skader også ødelagde meget, og da han i 2009 kom til Manchester United, var det mest som joker og indskifter. Stoppede karrieren i 2013 efter en sæson i Stoke, men hans måltotal på 150 scoringer i 326 kampe kan ingen tage fra ham. 

7: Jermain Defoe

Den 35-årige engelske angriber er stadig aktiv, og med pt 478 kampe på bagen er Jermain Defoe en af de mest erfarne spillere i Premier League. Indtil videre er det blevet til 160 scoringer for fem forskellige klubber, men Defoe har aldrig været at regne som en af de helt store profiler i Premier League.

De mange mål er således primært er resultat af mange års tro tjeneste, for kun tre gange i karrieren er han nået over 15 sæsonscoringer – det er til gengæld sket i de seneste to sæsoner, hvor han har haft en opblomstring i karrierens efterår hos Sunderland.

Den nuværende Bournemouth-angriber bedste sæson var i 2009/10, hvor han repræsenterede Tottenham

6: Robbie Fowler

I midten af halvfemserne lignede Robbie Fowler et godt bud på fremtidens angrebsprofil på det engelske landshold. To sæsoner i træk blev han kåret til Årets Unge Spiller i Premier League, og det var kun på grund af Alan Shearer, at hans 28 mål i 95/96-sæsonen ikke gjorde ham til topscorer.

Fowler var et ikon i Liverpool fra 1993 til 2001, hvor han faldt i unåde hos den nye manager Gerard Houllier. Siden fulgte blandede sæsoner i Leeds og Manchester City, inden han vendte retur til Liverpool i 2005. Han nåede aldrig de unges års stormfulde højder og tog til australsk fodbold i 2009.

I alt nåede Robbie Fowler at score 162 mål i 379 Premier League-kampe.

5: Thierry Henry

Thierry Henry er den eneste udenlandske spiller på Top 10-listen over mest scorende spillere i Premier League – og han er også den eneste spiller, der kun har repræsenteret én klub.

Franskmanden er en af de bedste spillere i Arsenals historie, og hans 176 mål i 258 Premier League-kampe for klubben var med til at gøre den til seriøs mesterskabsbejler gennem alle hans otte sæsoner i klubben.

Det var helt på sin plads, at Arsenal rejste en statue af Henry foran Emirates i 2011.

4: Frank Lampard

Den eneste midtbanespiller på listen er også den spiller, der er noteret for flest kampe i top ti. Hele 611 optrædener blev det til i Premier League for Frank Lampard, der nåede op på 176 scoringer i sin lange karriere.

Gennembruddet kom i West Ham i slutningen af halvfemserne, men han vil altid vil være forbundet med de succesfulde år i Chelsea, som han vandt tre mesterskaber med og blev topscorer for i fem sæsoner.

Sluttede sin Premier League-tid med en enkelt sæson i Manchester City.

3: Andy Cole

Han huskes nok bedst for sit fantastiske makkerskab med Dwight Yorke i Manchester United, men Andy Cole nåede at repræsentere hele syv klubber gennem sin imponerende karriere.

Det helt store gennembrud kom i 39/94-sæsonen, hvor han scorede hele 34 mål for Newcastle, og han fortsatte som en stabil målmager gennem halvfemserne for Alex Fergusons Manchester United.

I karrierens efterår var han knap som målfarlig, men med 188 scoringer i 415 Premier League-kampe kan Cole se tilbage på en stor karriere i engelsk fodbold.

2: Wayne Rooney

via GIPHY

Han var bare 16 år, da han brød igennem i Premier League for Everton, og allerede dengang i 2002 kunne man se, at der var noget stort på vej. Siden udviklede han sig til en af verdens bedste angribere, og da han var bedst i Manchester United, var han en ustoppelig naturkraft.

Det blev til fem mesterskaber i løbet af årene på Old Trafford, og han vil for altid være en stor spiller i klubbens historie på trods af den skuffende afslutning på tiden i klubben, hvor han kæmpede med skader og manglende niveau.

I skrivende stund er han tilbage, hvor det hele startede i Everton, og med 10 i denne sæson har han vist, at han ikke helt har glemt, hvordan han laver mål. I alt er han aktuelt oppe på 208 Premier League-scoringer i 473 kampe.

1: Alan Shearer

Ingen over, ingen ved siden af. Alan Shearer er og bliver målkongen af Premier League. Med 260 mål i 441 Premier League-kampe er Shearer den største målscorer i ligaens historie, og i hans storhedstid i halvfemserne var han en uovertruffen angriber af Guds nåde.

Det blev kun til en enkelt Premier League-titel med Blackburn i 1995, men til gengæld blev han topscorer i turneringen tre gange og står også noteret for flest hattricks (11 stk.).

Stoppede karrieren i 2006 som en af de mest populære spillere i engelsk fodboldhistorie. 

December 23, 2017

Fodbold handler i bund og grund om én ting.

Det gælder om at få læderkuglen ind i et kvadratisk område, der er omkranset af to stolper og en overligger, for så er der mål. Og gennem historien har mange spillere været dygtige til den disciplin.

Champions League og forgængeren Europa Cup for Mesterhold har således budt på mange dygtige målscorere, der har år efter år har fået netmaskerne til at blafre og publikum til at juble.

banner

I denne artikel sætter vi fokus på de ti spillere, der gennem årene har scoret flest mål i Champions League og Mesterholdenes Europa Cup.

Find flere spil på Champions League her!

10. Eusébio

”Han var en født målscorer og en vidunderlig fodboldspiller.” Sådan har den tidligere Real Madrid-storspiller Alfredo Di Stefano sagt om Eusebio. Portugiseren med rødder i Mozambique scorede 47 mål i 63 kampe i Europa Cup for Benfica, og han er fortsat at regne som en af de største fodboldspillere, verden har set. Fra 1960 og hele 15 sæsoner frem var han en stor profil for Lissabon-klubben, og samlet set nåede han at score 317 mål i 301 kampe for klubben, som han vandt hele 11 mesterskaber med. Det blev også til en triumf i Europa Cup i 1962, hvor han scorede to mål i finalesejren over Real Madrid. En stor spiller.

8. Zlatan Ibrahimovic

Den svenske angriber har alle dage været en maskine, og hans resultater taler for sig selv. Han har scoret mål i europæisk sammenhæng for mange forskellige klubber, og selvom han aldrig har nået stor succes i Champions League-sammenhæng, har han personligt leveret varen med 48 mål i 119 kampe. Gennem årene er Ibrahimovic blevet ikon, og selvom han snart fylder 36 år, og nærmer sig sin sæson nummer 20 på topplan, er det ikke sikkert, at han har scoret sit sidste mål i Champions League-regi.

 

8. Andriy Shevchenko

Han slog igennem i 1990’erne, hvor han var en del af et fremadstormende hold i Dynamo Kiev, og siden blev han en stor profil i international fodbold. Hans storhedstid var i AC Milan, som han vandt Champions League med i 2003. To gange formåede han at blive topscorer i Champions League, og samlet set blev det til 48 mål i 100 kampe gennem hans mange sæsoner i turneringen, hvor han også optrådte for Chelsea.

7. Alfredo Di Stefrano

”Den blonde pil” var en af sin tids allerbedste fodboldspillere, og gennem 10 sæsoner var han med til at vinde masser af titler med Real Madrid, heriblandt fem triumfer i Europa Cup for Mesterhold fra 1956 til 1960. Han scorede 49 mål i 58  Europa Cup-kampe for den spanske klub – heriblandt fem i en finale. Han er en af historiens bedste spillere, som blev kåret til Europas bedste fodboldspiller i både 1957 og 1959, hvor han modtog Ballon d’Or.

6. Thierry Henry

Sikke en spiller. Thierry Henry var en fremragende angriber og afslutter i løbet af sine mange år i Arsenal, men han viste allerede prøver på sit store talent i de unge år i Monaco, hvor han brød i gennem midt i halvfemserne. Henry vil huskes som en af de bedste angribere i nullerne, og efter hans skifte til FC Barcelona oplevede han også at vinde et europæisk trofæ, da han var med til at vinde Champions League i 2009. Samlet set nåede franskmanden op på 50 scoringer i 112 kampe i Europa, hvilket har aftvunget stor respekt.

5. Karim Benzema

Den franske angriber var en del af det fremragende Lyon-hold, som gjorde det godt i europæisk regi, men han vil især blive husket for sine mange sæsoner i Real Madrid – hvor han stadig befinder sig. Benzema har ofte været udskældt, men han plejer at være garant for en god portion mål i løbet af en sæson. Samlet set er det blevet til 51 scoringer i 93 Champions League-kampe, hvilket må siges at være godkendt.

4. Ruud van Nistelrooy

En sand hollandsk målmaskine. Ruud van Nistelrooy havde en utrolig evne til at omsætte målchancer, og han beviste dem år efter år i flere forskellige klubber. Han var uovertruffen i sine år i Manchester United og Real Madrid, og han blev topscorer i Champions League i både 2002, 2003 og 2005. Med årene gik hans karriere på hæld, men med 56 mål i 73 Champions League-kampe, har han en stor plads i turneringens historie.

3. Raúl

Real Madrid har en glorværdige historie med mange store spillere, men få har sat så stort et aftryk som Raúl. Fra 1994 til 2010 var han en populær spiller i den spanske hovedstad, og gennem alle år var han garant for mål. I 2010 blev han dog solgt til Schalke 04, men han fortsatte med at score mål for den tyske klub og står i dag noteret for 142 kampe og 71 mål i Champions League-regi. Spanieren var i sandhed en klasseangriber, der som aktiv vandt tre Champions League-trofæer og blev topscorer i turneringen to gange.

2. Lionel Messi

Hvordan beskriver man en af de bedste og mest omtalte fodboldspillere i historien? Det er svært at sætte ord på Lionel Messis kvaliter som fodboldspiller, for han er magisk med bolden ved sine fødder. Hans evne til at afgøre kampe er ufattelig, og med hans skudstyrke, hurtighed og dribleevner kan han afgøre enhver kamp på egen hånd. I skrivende stund er han oppe på 96 mål i 116 kampe, men det er et spørgsmål om tid, før han scorer sit mål nummer 100 i Champions League. Han er også delt favorit til at blive Champions League-topscorer i denne sæson til odds 5.00.

1. Cristiano Ronaldo

Lionel Messi er kun overgået af én person i Champions League-regi, og det er naturligvis hans rival Cristiano Ronaldo, der er oppe på 107 scoringer i 141 kampe i mesterligaen. Portugiseren brød allerede igennem som kantspiller i Manchester United i 2003, men han har udviklet sig enormt gennem årene og fremstår i dag som en målfarlig centerforward med et helt usædvanligt målsnit. Siden hans ankomst til Real Madrid har han scoret bunkevis af mål, og de rer ikke noget, der tyder på, at den 32-årige målsluger stopper lige foreløbig.

cristiano ronaldo

September 25, 2017

Island har i år på fornemste vis kvalificeret sig til VM i Rusland i 2018. Til sommer bliver de således det mindste land nogensinde i en VM-slutrunde. Mange andre mindre nationer har dog kæmpet for landets ære ved en VM-slutrunde. Her kommer en liste over de ti mindste lande ved en VM-slutrunde.

Island – med ved VM for første gang i 2018

banner

På en klar 1. plads kommer Island med 340.000 indbyggere. Med en 2-0 sejr over Kosovo bookede Island billetten til Rusland foran hold som Kroatien, Ukraine og Tyrkiet. En kvalifikationsturnering hvor de bl.a. vandt samtlige fem kampe på hjemmebane og en flot udebanesejr på 3-0 i Tyrkiet. Til VM i Rusland i 2018 er Island dog kommet i en meget svær pulje med Argentina, Kroatien og Nigeria, så det skal blive spændende at se, hvordan miniput nationen kommer til at klare sig.

En sejr til Island i deres første VM kamp mod Argentina giver odds 10.00.

888sport

Paraguay – med ved VM for første gang i 1930

På 2. pladsen kommer Paraguay med 860.000 indbyggere. Deres deltagelse i 1930 var knap så stor en bedrift, da man blev inviteret med til VM den gang. Dog har Paraguay deltaget i alt 8 gange med en flot kvartfinaleplads i Sydafrika i 2010. Vejen til kvartfinalen gik via en ubesejret indledende runde med to uafgjorte og en sejr. I ottendedelsfinalen var modstanderen Japan. Det blev en chancefattig kamp, der forblev målløs både efter ordinær og forlænget spilletid. Straffesparkskonkurrencen blevet vundet 5-3. I kvartfinalen blev de slået ud af Spanien på et sent mål af David Villa.  Faktisk har Paraguay i de seneste fem slutrunder kvalificeret sig videre fra indledende runde hele fire gange. Paraguay har dog ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.

Trinidad & Tobago – med ved VM for første gang i 2006

På 3. pladsen kommer Trinidad & Tobago med 1.300.000 indbyggere. De har kun været med en gang og her blev det kun til et enkelt point mod Sverige. Trinidad og Tobago har stadig deres første VM mål til gode efter 0-0 mod Sverige, 0-2 mod England og 0-2 mod Paraguay. Trinidad og Tobago har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.

Nordirland – med ved VM for første gang i 1958

På 4. pladsen kommer Nordirland med 1.400.000 indbyggere. De har deltaget til VM tre gange, hvor første gang var mest succesfuld med en flot kvartfinaleplads. Her blev det dog til et stort nederlag mod Frankrig på 0-4. Nordirland har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.

Kuwait – med ved VM for første gang i 1982

På 5. pladsen kommer Kuwait med 1.500.000 indbyggere. De har været med en enkelt gang, hvor det blev til et flot point mod Tjekkoslovakiet i den første kamp. Efterfølgende tabte de dog til både Frankrig og England og måtte derfor rejse hjem efter indledende runde. Kuwait deltager ikke ved VM i Rusland i 2018 da FIFA har udelukket dem for al international fodbold. Udelukkelsen kom fordi landets regering har blandet sig i, hvordan det nationale fodboldforbund skulle drives.

Forenede Arabiske Emirater – med ved VM for første gang i 1990

På 6. pladsen kommer Forenede Arabiske Emirater med 1.900.000 indbyggere. I deres ind til videre eneste slutrunde havnede de i en svær pulje og måtte tage hjem uden point efter tre ganske sikre nederlag. Det blev til 0-2 mod Columbia, 1-5 mod Vesttyskland og 1-4 mod Jugoslavien. De Forenede Arabiske Emirater har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.

888sport

Uruguay – med ved VM for første gang i 1930

På 7. pladsen kommer Uruguay med 1.900.000 indbyggere. De er det mest succesfulde hold på denne liste med to VM-titler. Vi skal dog helt tilbage til 1930 og 1950. De har deltaget ved i alt 12 VM slutrunder. I nyere tid er 4. pladsen ved VM i 2010 den flotteste præstation. Bl.a. efter en af de mest dramatiske kvartfinaler i VM-historien mod Ghana. En chancebetonet kamp, der efter 1-1 i ordinær spilletid måtte ud i forlænget spilletid. I sidste minut af den forlængede spilletid reddede Luis Suarez et hovedstød på stregen med hånden. Suarez blev udvist og Ghana fik et straffespark, der kunne have været den sidste aktion i kampen og sendt Ghana i semifinalen. Asamoah Gyan brændte dog straffesparket, hvilket i stedet betød straffesparkskonkurrence. En straffesparkskonkurrence som Uruguay vandt 4-2. Uruguay fortsatte de medrivende kampe men den euforiske stemning fra Ghana-kampen var ikke nok til at få bugt med Holland i semifinalen, som de tabte 2-3. Bronze-kampen mod Tyskland blev også tabt 2-3 på trods af en 2-1 føring. Uruguay deltager også til VM i 2018 i Rusland.

En sejr til Uruguay i deres første kamp mod Egypten ved VM 2018 giver odds 1,66

Slovenien – med ved VM for første gang i 2010

På 8. pladsen kommer Slovenien med 2.000.000 indbyggere. Deres første slutrunde var uden den store succes og endte med 0 point. De var også med i 2010, hvor det blev til 4 point, og her var de lidt uheldige med ikke at gå videre fra indledende runde. De vandt første kamp over Algeriet og var i anden kamp på vej mod endnu en sejr i mod USA. Det lykkedes dog USA at udligne kort før tid. Et nederlag til England i sidste runde, kostede derfor Slovenien avancementet til næste runde. Slovenien har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.

Bolivia – med ved VM for første gang i 1930

På 9. pladsen kommer Bolivia med 2.000.000 indbyggere. Siden invitationen i 1930 har de været med til VM tre gange, men har aldrig rigtig sat et aftryk. Et mål og et point er det blevet til sammenlagt. Det var ved deres seneste deltagelse i 1994, at det første VM point kom i hus via et 0-0 resultat i mod Sydkorea. I den sidste puljekamp mod Spanien kom så også det allerførste VM mål i 1-3 nederlaget. Bolivia har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.

Jamaica – med ved VM for første gang i 1998

På 10. pladsen kommer Jamaica med 2.600.000 indbyggere. De har kun været med denne ene gang og var i 1998 et ganske farverigt indslag. Det blev dog til nederlag i de første to kampe, 1-3 mod Kroatien og 0-5 mod Argentina. I sidste og ganske ubetydelige kamp mod Japan vandt Jamaica deres første og eneste VM kamp til stor jubel blandt publikum. Jamaica har ikke formået at spille sig videre til VM i Rusland i 2018.

Spil på vinderen af VM 2018 her

Hvis Island skal lade sig inspirere af andre mindre nationers præstationer ved VM, er det nok hovedsageligt Uruguay de skal skæve i mod. Vores skandinaviske brødre skal i hvert fald nok blive et charmerende bekendtskab ved VM i Rusland i 2018. Både på banen med deres fightervilje og uden for banen med deres entusiastiske fans og deres karakteristiske huuuh-kampråb.

Kilde: Yahoo Sports. Indbyggertal er taget på kvalifikationstidspunktet.

March 2, 2018

Der er lagt op til en af de helt store søndage i engelsk fodbold, når den såkaldte Super Sunday er på programmet denne weekend.

Der er således to regulære topkampe på plakaten, når Manchester City tager imod Arsenal på Etihad Stadium, mens Chelsea møder Manchester United på Stamford Bridge.

Find flere odds på Premier League her!

De fire klubber har alle ambitioner om at kæmpe med om mesterskabet eller som minimum  at ende i top seks, så der er vigtige point på spil, søndag eftermiddag.

Manchester City favorit mod Arsenal

I den tidligste af de to topkampe, er topholdet Manchester City storfavorit på hjemmebane mod Arsene Wengers Arsenal, der allerede er ni point væk fra førstepladsen.

Pep Guardiolas mandskab har været suverænt i Premier League i denne sæson med ni sejre og en uafgjort i de første ti spillerunder, og det ligner da også endnu en sikker sejr til Manchester City til odds 1.40.

Selvom City kun har vundet én af de seneste otte indbyrdes Premier League-opgør, er hjemmeholdet så godt kørende, at de bør kunne nedlægge Arsenal.

888sport banner

Citys farlige offensiv

Særligt har Manchester Citys offensiv været skræmmende i denne sæson med 16 mål i de seneste fem kampe i forskellige turneringer. Scorer City mere end 2.5 mål mod Arsenal, giver det odds 1.98.

En af nøglespillerne i offensiven er brasilianske Gabriel Jesus, som er en af de mest spændende unge spillere i verden lige nu, og han kommer også til at blive en munfuld for Arsenal-forsvaret søndag eftermiddag.

Indtil videre er det blevet til seks mål i sæsonen, og scorer Gabriel Jesus i kampen, giver det odds 1.66.

via GIPHY

Få mål i Chelsea – Manchester United

Senere søndag eftermiddag venter endnu en stor kamp, når José Mourinho besøger sin gamle hjemmebane på Stamford Bridge.

Kun fire point skiller Manchester United og Chelsea i tabellen, og det er derfor en kamp, som ingenaf de to hold ønsker at tabe. Kender man Jose Mourinho ret, vil det derfor blive en tæt og jævnbyrdig affære uden mange målchancer.

I otte af de seneste ti indbyrdes kampe mellem de to hold, er der maksimalt blevet scoret to mål, og kommer der mindre end 2.5 mål i søndagens kamp, giver det odds 1.64.

Muligheder for Mourinhos mænd

Chelsea er ifølge bookmakerne svag favorit til sejren til odds 2.45, men kommer til kampen efter en rædderlig indsats mod Roma, hvor det engelske mandskab tabte med hele 0-3, mens Manchester United vandt sin Champions League-kamp med 2-0 over Benfica og desuden besejrede Tottenham i den foregående Premier League-runde.

Manchester United er således ganske stabilt kørende og ekstremt stærke defensivt, så det kan godt blive en god dag for Mourinho og kompagni. Spiller man på ”Manchester United-sejr eller uafgjort” i kampen, giver det odds 1.56.

Netop den stærke defensiv kan blive Manchester Uniteds nøgle til succes, og med en stærkt spillende David De Gea i målet, er udeholdet godt stillet i søndagens sene superkamp i Premier League. 

 

 

FcTables.com

November 2, 2017

6. runde i Superligaen står for døren med vigtige point på spil hos flere klubber. Herunder følger optakt til runden.

AC Horsens – AaB

Det kører ikke for AaB. Nordjyderne har endnu ikke vundet i denne Superliga-sæson, og senest blev det en skuffende 1-1-kamp mod Hobro. Særligt offensivt halter Morten Wieghorsts mandskab, mens det til gengæld har været en fremragende sæsonstart for Horsens, der har hentet 10 point i de første fem point og har masser af selvtillid. En hjemmesejr giver odds 2.75. Bliver det en ny triumf for Bo Henriksen og kompagni?

888sport banner

Randers FC – Silkeborg IF

Det har også været en problemfyldt sæsonstart for Randers FC, der har håndteret den store åbenhed overfor medierne udenfor banen med dårlige præstationer inde på græsset. Facit er en sidsteplads, så der er pres på hjemmeholdet, der får besøg af Silkeborg, som har tanket ny selvtillid efter sejren over Helsingør i seneste spillerunde. Ingen af holdene har virket stabile, så det kunne godt ende uafgjort. Det giver odds 3.50.

FC København – SønderjyskE

Hvordan håndterer FC København midtugens langfart til så fjerne egne som Azerbajdsjan. Der er pres på Ståle Solbakken og kompagni, som er pisket til sejr mod SønderjyskE. Dog kan FCK glæde sig over, at SønderjyskE i 34 forsøg aldrig har vundet over FC København i Superliga-regi. Meget tyder derfor på en hjemmesejr til FC København, hvilket giver odds 1.60. Alt andet end en sejr vil være skuffende for FC København – også selvom der er Champions League på plakaten.

OB – FC Midtjylland

De seneste fem kampe mellem OB og FC Midtjylland har alle budt på maksimalt to scoringer, så det er oplagt, at der kommer få mål i kampen – særligt fordi OB generelt har været involveret i mange målfattige kampe i denne sæson og har holdt buret rent i fire kampe i træk. Under 2.5 mål i opgøret giver odds 2.25, mens endnu et clean sheet til OB giver odds 4.50.

Find flere spil på Superligaen her!

Hobro IK – Lyngby BK

Oprykkerne fra Hobro har gjort det fortrinligt i sæsonens første fem kampe, og klubben ligger aktuelt på en fornem syvendeplads, mens Lyngby har hostet og hakket indtil videre. Nu er den europæiske kampagne overstået, og det kan måske løsne op for David Nielsens mandskab, der senest fik 1-1 mod SønderjyskE. Der er blevet scoret 23 mål i Lyngbys fem første kampe, og hvis det bliver en målrig kamp med mere end 2.5 scoringer, giver det odds 1.87.

AGF – Brøndby IF

Da Brøndby var på besøg i Aarhus for et år siden, vandt Alexander Zornigers mandskab med hele 7-0. Sådan går det næppe denne gang, for AGF viste mod OB; at holdet er blevet bedre defensivt. Det ændrer dog ikke på, at Brøndby er klar favorit til opgøret og vil gøre alt for at kravle op på førstepladsen i Superligaen. En sejr til udeholdet giver odds 2.05.

FC Nordsjælland – FC Helsingør

Superligaens tophold fik sit første nederlag i seneste spillerunde, men Kasper Hjulmands mandskab har vist stor styrke på hjemmebane i denne sæson. Der har været masser af mål i Nordsjællands kampe i denne sæson, og med en oprykker som FC Helsingør på besøg, ligner det en ny kamp med mange scoringer. Kommer der mere end 3.5 mål i lokalopgøret, giver det odds 2.33.

August 15, 2017

Superligaen er startet med masser af underholdning og overraskende resultater, og det skal blive spændende at følge 4. runde af ligaen, hvor der er flere interessante lokalopgør.

Herunder følger en minioptakt til alle rundens syv kampe.

888sport banner

AC Horsens – Silkeborg IF

Kampstart fredag kl. 19.00
Efter Horsens stærke sæsonstart tabte holdet 0-1 i Odense senest, mens Silkeborg åbnede sit nye stadion med en sejr over AGF. Det ligner en tæt og lige kamp, men det vil ikke være overraskende, hvis Silkeborg vinder i kraft af bedre individuelle kvaliteter. Horsens har desuden Simon Okusun i karantæne og har samtidig solgt talentet Mads Bech i midtugen. Silkeborg-sejr giver odds 2.75.

Hobro IK – Randers FC

Kampstart lørdag kl. 16.00
Randers har fået en skidt start på sæsonen, og Hobro har vist stabilitet og kvaliteter. Det gør faktisk oprykkerne til en lille favorit på hjemmebane, selvom Randers er pisket til sejr. Det plejer at være jævnbyrdigt mellem de to hold, og særligt Hobro kan leve med at undgå nederlag. Uafgjort giver odds 3.25.

Lyngby BK – FC Nordsjælland

Kampstart søndag kl. 12.00
Kan FC Nordsjælland tage fjerde sejr på stribe? Det vil være en stærk sæsonstart, og da Lyngby har spillet europæisk kamp i midtugen, kan de være trætte i hoved og krop. Nordsjælland har leveret resultater på stribe og må have masser af selvtillid. Begge hold har været med i målrige kampe i denne sæson, og sådan kan det gå igen. Mere end 2,5 måli kampen giver odds 1.67.

FC Helsingør – FC Midtjylland

Kampstart søndag kl. 14.00
Oprykkerne fra Helsingør fik sin første sejr i sidste spillerunde og er nu på hjemmebane. Kan de overraske FC Midtjylland, der kommer lige fra en europæisk kamp mod Arka Gdnya? Det er ikke umuligt i de smukke omgivelser nord for København. FC Helsingør-sejr eller uafgjort giver odds 2.28.

OB – AaB

Kampstart søndag kl. 16.00
En af Superligaens store provinsklassikere. Det er ofte underholdende, når de to hold mødes, og ingen af klubberne har spillemæssigt imponeret i denne sæson hidtil.  OB er på hjemmebane og kan vinde sin tredje kamp på stribe for første gang i halvandet år, men AaB har hårdt brug for point. Det er ofte målrigt, når de to hold mødes, og det kan det blive igen. Mere end 2,5 mål giver odds 1.83.

Brøndby – FC København

Kampstart søndag kl. 18.00
Rundens store kamp er naturligvis klassikeren Brøndby – FC København. Det er nu, hvis Brøndby skal lægge afstand til FC København, for Ståle Solbakkens mandskab har virket hæmmet i sæsonstarten. Begge hold kommer med en europæisk kamp i benene, og det bliver helt sikkert en tæt og jævnbyrdig kamp. Brøndby har haft svært ved at besejre FCK gennem længere tid, men mestrene har været svækket i denne sæson. Uafgjort giver odds 3.50.

Se mål fra forårets pokalfinale mellem Brøndby og FC Københaven her:

SønderjyskE – AGF

Kampstart mandag kl. 19.00
AGF er under pres efter en skuffende sæsonstart og nederlaget mod Silkeborg, mens SønderjyskE skal forsøge at rejse sig oven på det dårlige resultat mod Helsingør. Begge klubber har brug for point. Ingen af holdene har vist stor defensiv sikkerhed, og det er sandsynligt, at der kommer mål i begge ender af banen. Begge hold scorer og kampen ender uafgjort giver odds 4.40.

Find masser af spiltips til Superligaen forud for den kommende spillerunde samt for resten af sæsonen

August 3, 2017

Efter en dramatisk fjerde spillerunde i Superligaen, er det nu tid til syv nye kampe med vigtige point på spil.

Efter seneste spillerunde er der især pres på AGF og FC København, men også i Randers og Aalborg er man efterhånden tvunget til at få sejre på kontoen. Der venter derfor en særdeles interessant runde i den bedste danske række.

Herunder følger spilforslag til rundens syv kampe.

Silkeborg IF – FC Helsingør

Efter et par nederlag i sæsonindledningen har FC Helsingør nu vundet to kampe i træk og har dermed fået en fin start på Superliga-livet. Modsat er Silkeborg startet mere svingende med tre nederlag i de seneste fire kampe. Lurer der endnu en overraskelse fra udeholdet? Helsingør-sejr giver odds 3.95.

Lyngby BK – SønderjyskE

Det har været en mærkværdig sæsonstart for Lyngby i denne sæson. David Nielsens mandskab har lukket hele 14 mål ind i de seneste fire kampe, hvilket er et gennemsnit på mere end tre mål per kamp. Samtidig har SønderjyskE scoret otte mål i sæsonens fire kampe hidtil. Hvis SønderjyskE scorer mere end 1.5 mål i kampen, giver det odds 2.43.

FC København – AC Horsens

Det har været en skidt start for FC København i Superligaen. Klubben har kun vundet én kamp hidtil, og senest blev det til et 0-1-nederlag mod Brøndby. Manager Ståle Solbakken leder stadig efter vinderformularen i Superliga-regi, mens Horsens er godt kørende med ni point efter fire kampe. Det kan meget vel blive en målfattig affære. Under 2.5 mål giver odds 2.02.

FC Midtjylland – FC Nordsjælland

FC Nordsjælland er kommet flyvende fra land i Superligaen i denne sæson og har nu vundet fire kampe på stribe. Hver gang har der været masser af mål i klubbens kampe, og da FC Midtjylland også ofte spiller underholdende kampe, ligner det et opgør med masser af scoringer. Over 3.5 mål giver odds 2.28.

Randers FC – Brøndby IF

Randers FC er i krise. Klubben er uden sejr i sæsonen hidtil, og kigger man på hele kalenderåret, er det kun blevet til 16 scoringer og et pointsnit på 1.05. Derfor ligner det endnu et nederlag til kronjyderne, når formstærke og målfarlige Brøndby med cheftræner Alexander Zorniger i spidsen kommer på besøg. En sejr til Brøndby giver odds 2.00.

AGF – OB

Der er lagt op til en intens og interessant provinsklassiker, når AGF og OB tørner sammen i Aarhus. Klubberne spiller ofte underholdende og målrige opgør, og ni af de seneste 10 indbyrdes kampe har givet minimum tre scoringer. Morten 'Duncan' er tvivlsom for AGF, men andre kan tage over. Kommer der mere end 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.83.

AaB – Hobro IK

Hverken AaB eller Hobro har været særlig målfarlige i sæsonen hidtil, og det ligner endnu en kamp med få mål fra de to hold. Særligt AaB har haft svært ved at komme på måltavlen, og det er tvivlsomt, at den udskældte offensiv kan lukke op for Hobros stærke forsvarsapparat. Holder Hobro AaB fra at score, giver det odds 4.30.

Find flere interessante odds på Superligaen her

August 8, 2017

Med 23 mål i sæsonens 36 kampe blev Marcus Ingvartsen en suveræn Superliga-topscorer i sidste sæson, men som Superliga-topscorere har for vane, skiftede den danske angriber til en udenlandsk klub i sommer, og nu er det andre navne, der jagter den prestigefyldte titel som ligaens mest scorende angriber.

Superliga-grundspillet er mere end halvvejs, og flere spillere har allerede gjort positivt opmærksom på sig selv i topscorerstriden.

FC Nordsjællands Emiliano Marcondes skifter til vinter til Brentford, og han er derfor ikke i betragtning, men ellers er det svært at spå om, hvem der tager prisen som Superligaens topscorer. Sæsonen er lang endnu, og meget vil først blive afgjort til foråret, men indtil da sætter vi her fokus på nogle af de mest varme kandidater til titlen.

Find alle odds på Superliga-topscorere her!

Pål Alexander Kirkevold – odds 2.50

Den helt store eventyr-fortælling i Superligaen denne sæson har været Pål Alexander Kirkevold, som for et år siden blev kasseret under træner Ove Pedersen i Hobro, men nu har markeret sig fremragende under Thomas Thomasberg.

Fra 5. august til 29. oktober scorede han i 11 kampe i træk, og i skrivende stund er han oppe på 13 scoringer.

Kirkevold har det bedste scoringssnit i ligaen, og hans mange mål har givet opmærksomhed fra andre klubber. Hans klub Hobro spiller tilmed med i den øverste del af Superligaen, og det bliver interessant at se, om han kan fortsætte de gode takter efter et par kampes pause uden scoringer. Kirkevold giver odds 2.50 som Superliga-topscorer.

 

Ernest Asante – odds 4.50

Det er egentlig Emiliano Marcondes, der er FC Nordsjællands farligste mand, men Ernest Asante er bestemt også værd at holde øje med. Den ghanesiske hurtigløber er med 11 scoringer aktuelt den mest sandsynlige konkurrent til Kirkevold, og til hans fordel tæller, at han spiller for et hold, der scorer mange mål.

FC Nordsjælland er således  ligaens mest scorende hold, og Ernest Asante er et giftigt våben i Kasper Hjulmands fodboldmaskine.

Selvom han kun har scoret et mål i løbet af den seneste måneds tid, har han allerede overgået sin personligt bedste sæson, hvilket var i 2015, hvor han scorede 10 mål i 30 kampe i Eliteserien for Stabæk. Bliver Asante Superliga-topscorer, giver det odds 4.50.

Alexander Sørloth – odds 6.00

Som søn af en tidligere norsk landsholdsangriber har Alexander Sørloth fået målmagerevnerne ind med fadermælken. Nordmanden kom til FC Midtjylland denne sommer, og han har fungeret fremragende for Jess Thorups mesterskabsbejlende mandskab.

Han leverer både mål og assits og er betragtes aktuelt som den bedste og mest komplette angriber i Superligaen. Sørloth har tidligere scoret mange mål for Bodø/Glimt i Eliteserien, mens hans ophold i hollandsk fodbold aldrig blev en succes.

Han har til gengæld fundet succes i FC Midtjylland, hvor det er blevet til ni mål indtil nu, og fortsætter FC Midtjylland de gode takter i Superligaen, er Alexander Sørloth et godt bud på en topscorer til odds 6.00

Paul Onuachu – odds 6.00

Alexander Sørloths holdkammerat Paul Onuachu har været en Superliga-profil gennem flere år. Nigerianeren bød sig allerede til i kampen om topscorertitlen i sidste sæson, hvor det blev til 17 scoringer i 35 kampe, og det skal blive interessant at se, om han kan overgå denne præstation i indeværende sæson.

Indtil videre har den 23-årige angriber scoret otte mål, og med sin store fysiske styrke, er han en mundfuld for ethvert Superliga-hold. Onuachu kan meget vel være i gang med sin sidste sæson i Superligaen, da FC Midtjylland planlægger et salg af angriberen, så det er sidste udkald, hvis han skal have en topscorertitel på sit cv.

FC Midtjylland vinder imidlertid mange kampe og scorer mange mål, så Paul Onuachu er også blandt favoritterne til at blive Superliga-topscorer til odds 6.00.

Pieros Sotiriou – odds 21.00

I feltet under de absolutte favoritter til topscorertitlen finder vi FC Københavns cypriotiske angriber Pieros Sotiriou.

Selvom FC København har haft en skidt sæson i Superligaen, har Sotiriou rent målmæssigt præsteret fornuftigt, og med syv mål i 16 kampe er han delt FCK-topscorer med Benjamin Verbic.

Med 16 mål i sidste sæson blev han nummer to på topscorerlisten i Cypern, så han er en mand, der ved, hvor målet står. Hvis FC København igen kommer ind i en god stime, kan Sotiriou komme til at lave mange mål, men lige nu er der langt op til førstepladsen. Derfor giver Pieros Sotiriou odds 21.00 som topscorer.

Teemu Pukki – odds 21.00

Brøndby er et af Superligaens mest offensive og scorende mandskaber, men alligevel har klubben ikke en decideret målæder i truppen. I sidste sæson scorede både Teemu Pukki og Kamil Wilczek masser af mål, men i denne sæson har målhøsten hos angriberne været mere pauver.

Med et hattrick i seneste kamp nåede Pukki op på seks scoringer, og han er derfor et stykke vej fra sin egen personlige rekord, der lyder på 20 sæsonmål i sidste sæson.

Tidligere har han højst scoret ni mål i Superliga-regi, så umiddelbart er han ikke et oplagt bud på en topscorer, men med Brøndbys mange mål in mente, kan han alligevel blande sig som han gjorde i sidste sæson. Pukki som topscorer giver odds 21.00.

via GIPHY

Outsiderne – odds 81.00

Udover de nævnte angribere er der en lille håndfuld spillere, der kan komme i spil som topscorer. Folk som OB’s Anders K. Jacobsen, Brøndbys Jan Kliment og FCK-spillerne Andrija Pavlovic og Benjamin Verbic giver alle odds 81.00 som Superliga-topscorer.

De er alle kommet på måltavlen mere end seks gange i denne sæson, så de ved, hvor målet står og kan med en god stime blande sig i topscorerstriden.

Anders K. Jacobsen har tidligere været oppe på 12 sæsonmål i sin OB-tid, og som klubbens topscorer vil han sandsynligvis komme til at nette flere gange. Jan Kliment vil også komme frem til flere chancer i Brøndbys offensive spillestil, og både Andrija Pavlovic og Benjamin Verbic er offensive spillere på et hold, der normaltvis vil komme til at score mange mål. Derfor er de også at betragte som outsidere til topscorertitlen.

Lige nu synes det dog ikke realistisk, men Pål Alexander Kirkevold har bevist, at der bare skal en stærk periode på otte-ti kampe til, før man kan blive et oplagt bud på en topscorer.

Der er derfor ikke noget, der endnu er afgjort, når det handler om Superligaens prestigefyldte topscorertitel.

November 23, 2017

Superligaens sidste kamp er afviklet, og det er derfor tid til at se tilbage på det forgangne efterår.

I den forbindelse sætter vi Efterårets Hold i Superligaen, der består af 11 spillere, der har markeret sig som de bedste og mest stabile på deres respektive positioner.

Holdet er sat op i en 4-3-3-formation.

Find alle odds på Superligaen her!

Målmand: Sten Grytebust

I en årrække havde OB et decideret målmandsproblem, for trods talrige forsøg på at finde en sikker sidste skanse, blev det aldrig rigtig godt med keepere som hverken Stefan Wessels, Jesper Christiansen, Mads Toppel eller Maksym Koval, der alle fik chancen i perioden 2011 til 2016. Men så kom Sten Grytebust til, og den norske målmand har leveret varen fra dag 1 på Fyn. Særligt i dette efterår har han været forrygende, og OB har kun lukket 19 mål ind i sæsonen hidtil – kun Brøndby har gjort det bedre. Samtidig har Grytebust leveret otte clean sheets, og han bør være oplagt kandidat, når Det Gyldne Bur skal uddeles til Årets Målmand.

Højre back: Johan Larsson

Brøndby har været et fremragende hold i dette efterår, og flere af klubbens spillere har markeret sig særdeles positivt. Som anfører har Johan Larsson været en nøglespiller på Alexander Zornigers mandskab, og Larsson har da også leveret varen med to mål, en håndfuld oplæg og startpladser i samtlige kampe. Kun tre gange har han ladet sig udskifte, og med sine 27 år er han en vigtig mand på det relativt unge Brøndby-hold. Konkurrencen på højre back har været hård, men Larsson er med i kraft af sin væsentlige rolle for titelbejlerne.

Central forsvarer: Kees Luijcx

Efteråret 2017 i Superligaen har stået i offensivens tegn. Der er i snit blevet scoret 2,95 mål pr. kamp, og måske er det derfor, at få forsvarsspillere har skillet sig ud. En af dem er dog Kees Luijcx fra SønderjyskE, der ikke blot har imponeret med sine danskkundskaber, men også været en sikker mand på holdkortet i Haderslev. Den 31-årige hollænder er vokset til en lederskikkelse på holdet, og med fem scoringer i 18 kampe er han også blevet et vigtigt våben på dødbolde for sønderjyderne. Luijckx har kontraktudløb i sommeren 2018, og det er forståeligt, hvis sportschef Hans Jørgen Haysen snart indkalder til kontraktsnak på sit kontor.

Central forsvarer: Benjamin Röcker

Med kun 18 ndkasserede mål har Brøndby objektivt set haft Superligaens bedste forsvar. En vigtig figur i dette er tyske Benjamin Röcker, der med sin størrelse fylder godt i landskabet og desuden fungerer som en lederskikkelse på Superligaens mesterskabsfavorit. Særligt i anden halvdel af efteråret har Röcker været en profil for Brøndby-holdet, og med sin ro har han medvirket til, at der siden 1. oktober blot er gået lukket otte mål ind bag Frederik Rønnow.

Venstre back: Marc Dal Hende

Efter et svingende forår var der ikke mange, der for alvor troede på FC Midtjylland som mesterskabsbejler i Superligaen, men midtjyderne har været dominerende i dette efterår og overvintrer som en klar kandidat til titlen. Det skyldes blandt andet systemændringen til 3-5-2, hvor klubbens backs bliver sat godt i scene, og det har også gavnet Marc Dal Hende. Den offensivt indstillede københavner har formået at tage skridtet fra SønderjyskE til FC Midtjylland på fornem vis, og med seks mål i efteråret er han en af de store årsager til, at midtjyderne nu er et hold, man skal regne med i den absolutte top af Superligaen.

Midtbanespiller: Mathias Jensen

Hvordan skal det dog gå med FC Nordsjælland, spurgte man sig selv i sommer, da klubben sagde farvel til Marcus Ingvartsen, Andreas Maxsø og Stanislav Lobotka. Sidstnævnte havde været en stor profil i Superligaen og burde efterlade et stort hul, men det har ikke været tilfældet i Farum. For unge Mathias Jensen er gået direkte ind på holdet og fortsat de fine takter, han allerede viste i foråret. 21-årige Jensen er i besiddelse af en fremragende teknik og er en pasningsspecialist af Guds nåde, så han passer perfekt ind på Kasper Hjulmands Nordsjælland-hold. Fire mål og fem oplæg fortæller også om en spiller, der kan være kampafgørende.

888sport banner

Midtbanespiller: Jakob Poulsen

Det er mere end 16 år siden, at Jakob Poulsen debuterede i Superligaen, men selvom han er blevet 34 år, er midtbanemanden fra Næsbjerg stadig en profil i Superligaen. Dette efterår har han tilmed lagt nye niveauer til sit spil, og han har været afgørende for FC Midtjyllands titelkandidatur som spilstyrer og termometer på midtjydernes midtbane. Med fire mål og hele ni assits har Jakob Poulsen haft en fod i mere end 25 procent af FC Midtjyllands mål, og man forstår, at han er værdsat af træner Jess Thorup. Og så glemmer man endda helt, at han med sine store kvaliteter holder jævnaldrende Rafael van der Vaart langt væk fra spilletid.

Midtbanespiller: Christian Nørgaard

Tilløbet har været langt, men i sin femte sæson som Brøndby-spiller er Christian Nørgaard muligvis den vigtigste spiller på holdet fra Vestegnen. Midtbanemanden med fortid i både Lyngby og Hamborg har fået fuld spilletid i alle kampe på nær én, og med sit arbejdsraseri, pasningsspil og overblik har han været meget værdifuld for Alexander Zorniger og Brøndby. Han har kun scoret ét mål i sæsonen hidtil, men det var til gengæld en scoring, der har sikret ham en høj status på Vestegnen – nemlig det enlige mål i den meriterende 1-0-sejr over FC København i Parken i november.

Angriber: Alexander Sørloth

Som søn af den tidligere norske landsholdsangriber Gøran Sørloth har Alexander Sørloth fået målene ind med fadermælken, og i Superligaen har han vist sine offensive evner på det målfarlige Midtjylland-mandskab. Han floppede i hollandsk fodbold, men har i Danmark vist sine kvaliteter, der både indeholder teknisk og fysisk styrke – og så har han scoret 10 mål, hvilket går ham til topscorer for FC Midtjylland foran Paul Onuachu.

Angriber: Emiliano Marcondes

Superligaens bedste og mest dominerende spiller i efteråret 2017. Det kan der ikke være tvivl om efter en halvsæson, hvor Emiliano Marcondes har scoret hele 17 mål og leveret otte assits for FC Nordsjælland. Han har altså været involveret i hele 25 scoringer – det er flere mål end der er scoret i både OB, AaB, AGF, Randers og Helsingør. Marcondes skifter ved årsskiftet til engelske Brentford, og det er ingen underdrivelse at konstatere, at Superligaen bliver en stor profil fattigere.

Angriber: Pål Alexander Kirkevold

Han var egentlig afskrevet som angriber i Hobro, da Ove Pedersen var træner, men Pål Alexander Kirkevold har leveret et bemærkelsesværdigt comeback. 13 scoringer er det blevet til i efteråret, hvor han undervejs satte ny Superliga-rekord ved at score i 11 kampe i træk. Hans betydning for Hobros placering i den bedste halvdel af tabellen kan ikke undervurderes.

December 12, 2017

Det er atter tid til Superliga-fodbold!

Hver uge vil denne artikel blive opdateret med optakt til kampene i Superligaen og de mest interessante spilforslag. Se Superliga-tabellen i bunden af denne artikel.

Find alle odds på Superligaen her!

888sport banner

Superligaen er gået ind i slutspilsfasen, så derfor er rundens syv kampe fordelt på tre forskellige gruppespil. Vi tager dog en kamp ad gangen.

Silkeborg IF – FC Helsingør

Hjemme på eget græs har Silkeborg IF været stærke i denne sæson, så derfor er hjemmeholdet naturligvis også favorit mod FC Helsingør, der trods 1-0-sejren over FC Nordsjælland i seneste runde har haft en svær sæson. Christian Lønstrup og kompagni har tabt 10 af sæsonens 13 udekampe, og det ligner endnu et nederlag til oprykkerne. En sejr til Silkeborg giver odds 1.80.

Hobro IK – AGF

Det ligner en tæt dans om Europa-playoff og nedrykningsslutspil i den ene af de to kvalifikationspuljer. Hobro og AGF er aktuelt nummer ét og to i deres pulje, og kun tre point skiller de to mandskaber. Der er derfor vigtige point på spil i Hobro, der har haft en vanskelig forårssæson hidtil. AGF har tværtimod været godt kørende, og særligt i defensiven har David Nielsens mandskab haft godt styr på tingene. Det ligner en ny målfattig affære mellem to mandskaber med offensive udfordringer. Kommer der under 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.61.

Randers FC – Lyngby BK

I den anden kvalifikationspulje er Randers og Lyngby i en vanskelig situaiton. De to hold har henholdsvis 11 og 10 point op til en placering i top to, og derfor handler deres indbyrdes kamp om at positionere sig i forhold til det kommende nedrykningsslutspil. Randers må have selvtillid efter 4-1-sejren over OB, og det kan give en ny sejr på hjemmebane søndag eftermiddag. En sejr til hjemmeholdet giver odds 2.15.

OB – SønderjyskE

Både OB og SønderjyskE kan reelt sikre sig en plads i Europa-slutspillet med en sejr, og det kan give en interessant dynamik i søndagens opgør. Omvendt vil uafgjort muligvis være fint for begge mandskaber, der næppe kan blive indhentet af Randers og Lyngby, så det kan give en forsigtig indledning på kampen. Står det uafgjort efter første halvleg , giver det odds 2.12.

FC København – FC Nordsjælland

En interessant kamp i toppen af Superligaen, hvor der stadig er spænding om både guld, sølv og bronze. FC København er kun seks point fra FC Nordsjælland på tredjepladsen og kan altså hale kraftigt ind Farum-klubben. Ståle Solbakkens mandskab har været forårets bedste hold vurderet på point, og de forsvarende danmarksmestre er også favoritter mod FCN. En sejr til hjemmeholdet giver odds 1.90.

AaB – Brøndby IF

Brøndby buldrer af sted mod det danske mesterskab, men det er altid en vanskelig opgave at spille i Aalborg. AaB er kommet godt af sted i denne forårssæson. Nordjyderne har kun lukket to mål ind i de seneste fem kampe, hvilket må give en defensiv selvtillid, der kan være svær at nedbryde for Brøndby. Det ligner derfor en målfattig affære. Kommer der under 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.76.

AC Horsens – FC Midtjylland 

AC Horsens sneg sig med i top seks og skal nu kæmpe mod landets stærkeste mandskaber i resten af foråret. Det bliver en stor mundfuld, men optimismen blomstrer i Bo Henriksens humørlaboratorium, og man skal ikke afskrive Den Gule Fare, der kun har tabt én hjemmekamp i denne sæson. Det var mod FC Midtjylland, men det er ikke umuligt, at Horsens får en lille revanche her og undgår nederlag. Spiller man på ”Horsens-sejr eller uafgjort”, giver det odds 2.25.

March 27, 2018