Unge mestre: Hvem er Tennissportens yngste Grand Slam Vindere?

Naomi Osaka skabte historie, da hun blev den første japanske vinder nogensinde til at vinde en Grand Slam turnering, da hun vandt US Open 2018. Hun er også en af de yngste Grand Slam vindere nogensinde i hendes alder af blot 20 år, og hun har en fremragende fortid foran sig. Stærke tennisfans har forudset store ting for Osaka i de seneste 12 måneder, og efter at hun slog hendes barndomshelt, Serena Williams 6-2, 6-4 i Flushing Meadows, er hun røget ind i spotlyset med raketfart. Som følge af hendes resultat i New York er hun allerede blandt top fem betting-favoritter til at vinde Australian Open 2019.

Det er meget sandsynligt, at Osaka vil fortsætte med at stige i rang de næste par år. Hun er en af få unge Grand Slam vindere, der har prydet banerne og gjort en øjeblikkelig indvirkning. I dag tager vi et kig på nogle af de mindeværdige vindere, der har vundet på den store scene i en yndefuld ung alder.

DK Banner

Hvem er den yngste Grand Slam Vinder nogensinde?

Martina Hingis

Martina Hingis trådte frem på den store scene i midten af 90'erne, da hun blev den yngste vinder nogensinde af en Grand Slam i Open æraen. Hun fik sin debut på WTA-touren i en alder af blot 14 år, og der gik ikke lang tid, før den schweiziske spiller havde skabt et navn for sig selv.

Hun satte hurtigt rekorder, og hun blev den yngste verdensetter nogensinde og den yngste Grand Slam mester, da hun teamede op med Helena Sukova og vandt double-titlen ved Wimbledon i 1996. Det var ikke længe efter, at hun fulgte det op med en single-titel, og i en alder af 16 år og 177 dage vandt hun Australian Open 1997. Hun havde også vundet flere opvarmningsturneringer inden. Hun besejrede Mary Pierce 6-2, 6-2 i Melbourne og fortsatte ufortrødent i 12 måneder, hvor hun også vandt Wimbledon og US Open senere det år.

Desværre blev Hingis ellers lovende karriere ødelagt af skader, og efter hun vandt sin tredje Australian Open i træk i 1999, vandt hun ikke flere Grand Slam titler i singlekategorien.

Andre bemærkelsesværdige unge Grand Slam vindere

Maria Sharapova

Maria Sharapova var blot 17 år og 75 dage gammel, da hun stormede frem på scenen og overraskende sikrede sig Wimbledontitlen i 2004. Russeren cruisede gennem de tidlige runde, før hun meget overraskende sendte Lindsay Davenport ud i semifinalerne og dermed bookede sin plads i SW19 finalen mod den forsvarende mester, Serena Williams.

Selvom oddsene var tårnhøje på den unge teenager, så formåede hun at gå mod alles forventninger, og hun vandt dermed over amerikaneren i to sæt. Hun tilføjede senere en Australian Open titel og to French Open titler til sin samling, men hun formåede aldrig at få triumf på græsunderlaget igen. Hun nåede til finalen for anden gang i 2011, men der tabte hun til Petra Kvitova. Sharapova konkurrerer stadig på kvindernes WTA-tour, hvor hun giver odds 26.00 til at vinde Wimbledon 2019.

Rafael Nadal

Rafael Nadal der også er kendt som "Kongen af Grus" stormede frem på scenen i 2005, hvor han havde debut på French Open. Den anden Grand Slam turneringer i løbet af kalenderåret, har været utrolig gavmild ved spanieren, der har hele 11 triumfer på Rolland Garros inklusive hans seneste succes i 2018.

Under den første tur til den franske hovedstad, stormede han forbi Mariano Puerta i en alder af 19 år og 3 dage, og han blev dermed den første spiller siden Mats Wilander til at vinde en Grand Slam titel i første forsøg. Nadal sætter sjældent foden forkert på denne bane, og hans sejrsprocent er på svimlende 95 % ved French Open. Som resultat af det, begynder han hver French Open som favorit, og lige nu kan han fås til odds 2.00, hvis han vinder igen i 2019.

Michael Chang

Michael Chang var blot 17 år og 110 dage gammel, da han vandt sin første og eneste Grand Slam titel. Amerikaneren blev to'er ved tre andre lejligheder, men han kunne aldrig gentage succesen fra starten af sin karriere. Hans sejr over Stefan Edberg hjalp ham til at blive den yngste mandlige Grand Slam vinder. Kampen på Rolland Garros var en ægte gyser, da teenageren vandt efter, at kampen gik den fulde distance med 6-7, 7-5, 7-6, 5-7, 6-4. Han blev den første amerikaner til at vinde turneringen siden 1955, og bare fire måneder siden var han en del af top 5.

Monica Seles

Monica Seles er en af de mest succesfulde kvindelige tennisspillere nogensinde, med hendes første Grand Slam triumf i en alder af blot 16 år i 1990 udgaven af French Open. Den venstrehåndede slog Steffi Graf ved Rolland Garos og deres veldokumenterede rivalskab fortsatte gennem 90'erne.

Efterfulgt af hendes succesfulde debut i Frankrig, sikrede den jugoslavsk-fødte spiller hele syv ud af de kommende ni Grand Slam trofæer, men hendes opadgående formkurve på banen blev forhindret af en ulykke udenfor banen, hvor hun blev stukket i ryggen. Da hun var kommet sig, vendte hun tilbage til kvindernes tour, men hun kunne aldrig ramme den samme topform igen.

Hvem er de ældste Grand Slam vindere?

Ken Rosewall

Ken Rosewall er overordnet set, som en af de bedste tennisspillere gennem tiden, og den stilfulde baghåndsspiller satte mange rekorder i hans illustrerende karriere. Australieren blev den ældste spiller til at vinde en Grand Slam titel i 1982, da han sikrede sig Australians Open for fjerde gang. Indrømmet så var det et magert felt af deltagere i turneringen, da flere af de store spillere havde meldt afbud. Rosewall fortsatte dog med at vinde, hele 19 år efter han vandt sin første Grand Slam turnering Downunder.

I en alder af 37 år var det ikke overraskende Rosewalls sidste Grand Slam succes, men han gik dog til finalerne i både Wimbledon og US Open 12 måneder efter.

Roger Federer

Roger Federer er en af de mest ikoniske tennisspillere i den moderne æra, og selvom hans stigende alder, så kan han stadig glide rundt på banen med ynde og stil. I en alder af 36 år vandt den schweiziske maestro sin sjette Australian Open titel. Det var hans anden triumf i træk i Melbourne, og han dræbte dermed alle rygter om, at han skulle trække sig tilbage.

Efter han fyldte 35 år i 2016 har Federer vundet tre Grand Slam titler, hvilket bringer hans total op på 20. Han er allerede tredje favorit til at vinde Australian Open 2019, og han vil slå Ken Rosewalls lange rekord, hvis han kan vinde sin 21 Grand Slam næste år.

Tennis kan være en uforudsigelig sport, og selvom Serena Williams, Novak Djokovic og den førnævnte Roger Federer alle har domineret spillet i de seneste årtier, så kan der stadig komme et par overraskelser her og ser. Unge spillere har sjældent noget at tabe, når de stiller til start ved en Grand Slam, og det manglende pres og forventninger kan ofte hjælpe dem til succes.

Naomi Osaka er langt fra den yngste Grand Slam vinder, men hun fortsætter den lange trend med outsideres der pludselig står i finalen. US Open er den turnering, hvor der oftest vil komme et overraskende resultat, og vi kan forvente endnu flere unge up-coming teenagere, der vil gøre en forskel og præsentere dem selv på den største scene.

November 12, 2018
Tennis

De mest mindeværdige individuelle Champions League præstationer i de sensete 20 år

For at hylde Europas mesterværk af en klubturnering vender tilbage, virker nu som et rigtig godt tidspunkt at tage et kig tilbage og blive betaget af de flotteste individuelle præstationer i Champions League, Der er ingen turnering som Champions League, og dens tilstedeværelse på en skoleaften giver fodboldfans muligheden for at være vidne til Europas bedste der inspirere og skaber spænding, mens alt presset fra hverdagen bliver glemt for en stund.

888sport banner

Champions League giver håb til fodboldfans i hele den nordlige halvkugle, da den ankommer i en periode, hvor sommeren er ved at gå på hæld. Det er gennem disse uger at Champions League-nætterne begynder at puste liv ud i Europa.

Ofte afgøres Champions League kampene, der kan få tiden til at stå stille hjemme i stuerne og på stadions i det absolut sidste sæson. Dette er de seks mest mindeværdige individuelle præstationer der er vist i den moderne tid.

1. Frank Lampard (Chelsea vs Liverpool, 2008)

Seks dage før det andet opgør i den engelske semi-finale mellem Chelsea og Liverpool fandt sted på Stamford Bridge, var Frank Lampard involveret i en tragisk familiær hændelse, da hans mor, Pat, gik bort efter en kamp med lungebetændelse. Der var tvivl om, hvorvidt Lampard egentlig ville spille, men Chelsea-manageren Avram Grant tog den modige beslutning at vælge midtbanespilleren, da han havde meldt sig klar til kamp.

Det første opgør endte 1-1 på Anfield, da de blå lgiende et hold på vej mod deres første Champions League finale nogensinde. Didier Drogba åbnede ballet med sin scoring i det 33. minut i det omvendte opgør. Chelsea fans kunne undskyldes for at kigge på flybilletter til Moskva. Pludselig slog Torres til i det 64. minut, da han blev sendt afsted af Benayoun, og det sendte kampen i forlænget spilletid.

Himlen åbnede sig

Under hele kampen havde Frank Lampard styret midtbanen og skabte chancer. Hver afslutning Lampard var indenfor rammen, og hver berøring han tog skabte rum og fik noget til at ske. Det var i silende regn i Sydvest London at Sami Hyypia tacklede Michael Ballack i straffesparkfeltet, så Chelsea fik et straffespark i 98. minut.

Frank Lampard stillede sig klar til at sparke, og det øjeblik måtte have krævet utrolig meget mod efter de traumatiske hændelser han havde været igennem. Takket være "Super Frankie Lampard" gik Chelsea til Champions League finalen.

2. Ronaldo (Manchester United vs Real Madrid 2003)

Da Manchester United tabte med 3-1 i det første opgør af Champions League kvartfinalen mod Real Madrid på Bernabeu, var der der brug for en stor europæisk aften på Old Trafford for at avancere til semi-finalen. Det virkede til, at det kunne ske, men du er nødt til at huske, at dette ikke var Manchester United fra 2018, langt fra det. Under Sir Alex Ferguson var alt muligt på ugentlig basis.

Da de Røde Djævle fik besøg af Real Madrid på Old Trafford den 23. april 2003, var der en forventende følelse på stadionet da spillerne varmede op, hvilket blev bakket op af den elektriske stemning der havde været i byen de seneste dage. Det er ikke nødvendigt at sige, at der var fuldstændig udsolgt, da alle ønskede at være vidne til det store comeback i Manchester Uniteds historie.

Da Pierluigi Collina fløjtede kampen i gang, begyndte der en masse larm fra Stretford End, men det var kun i kort tid, da Ronaldo sendte bolden i mål efter 12 minutter med en kølig præcis afslutning forbi Fabian Barthez ved den nærmeste stolpe. For det blotte øje lignede det, at den VM-vindende målmand burde have taget den, men gengivelserne viste, at det blot var et af mange fremragende mål fra Ronaldo, der var dømt til at gå ind.

Ruud Van Nistelrooy scorede det udlignende mål i det 43. minut, men inden Old Trafford kunne nå at blinke, havde Ronaldo scoret sit andet mål efter en flot aflevering fra Roberto Carlos, og så var stillingen 2-1. Endnu et slag i ansigtet på Fergusons Manchester United mandskab, der stadig frygtede, at Ronaldo ikke var færdig endnu. På rigtig Manchester United maner udlignede de i det 52. minut, og så var der pludselig spænding igen.

Ronaldo bragte Old Trafford i knæ

Det endelig knock-out der sendte Manchester Uniteds chancer om Champions League triumf ud, kom i det 59. minut. Og det var Ronaldo igen. Ronaldo modtog bolden fra Luis Figo ved midterlinjen, og da brasilianeren løb mod målet, begyndte alle på Old Trafford at sidde nervøst i stolene.

Ronaldo sparkede fra 25 meter, og sendte den forbi Barthez, der end ikke kunne komme nær den, og så var der komplet stilhed. Med tre fremragende mål sikrede Ronaldo enevældigt, at Manchester United ikke ville lave et mindeværdigt combacke, selvom David Beckham scorede to sene mål, der gav Real Madrid den samlede sejr på 6-5. I det 67. minut viste fjerdedommeren Ronaldos tal på tavlen, og da han skulle af banen, rejste alle på Old Trafford sig op og klappede ham af banen, til et øjeblik der gav kuldegysninger hos alle.

3. Lionel Messi (Barcelona vs Arsenal, 2010)

En liste med de mest mindeværdige Champions League præstationer i løbet af de seneste 20 år, ville ikke være fuldendt uden navnet på en af verdens bedste spillere. Hvis man skulle være fair, kunne man dedikere et helt stykke til Lionel Messis præstationer i Europa. Ved denne lejlighed virker det som et godt sted at starte med et kig tilbage til Nou Camp i 2010, hvor Barcelona mødte Arsene Wengers Arsenal mandskab.

Arsenal havde sikret sig et 2-2 resultat mod Barcelona hjemme på Emirates i det første opgør af Champions League kvartfinalen, og selvom de lukkede to mål ind på hjemmebane, var der en følelse af, at det første opgør havde været en god aften i det nordlige London.

Det blev endnu bedre i det 18. minut på Nou Camp, da Nicklas Bendtner åbnedes scoringen til et stort chok for resten af verden. Seerne rundt på kloden måtte gnide sig en ekstra gang i øjnene, da de så på deres TV-skærm, men det var ikke en teknisk fejl. Nicklas Bendtner var ifærd med at fejre sit mål mod Barcelona.

Messi skød The Gunners ned

Det siges at en uge kan være en evighed i fodbold, man siger endda at 24 timer kan være lang tid på transfervinduets sidste dag. Det er dog sjældent at 22 minutter virker som lang tid, men det gjorde det for Arsenal, da Lionel Messi scorede et hattrick på 22 minutter efter Bendtners åbningsmål.

Det var et typisk Messi hattrick, der indeholdt en kølig afslutning, et præcist skud fra 25 meter og et køligt chip, der efterlod målmanden og forsvaret hjælpeløse på græsset. Det var et blodbad, og det føltes som en orkan, der pludselig ødelagde Arsenals baglinje. Den lille magiker var dog ikke færdig, og han tilføjede endnu en scoring i anden halvleg, hvor Barcelona vandt kampen 4-1, og samlet 6-3. Det var simpelthen betagende at se den lille Argentina, hvor det på en aften havde været lettere for Arsenal at markere den tynde luft.

4. Roy Keane (Manchester United vs Juventus 1999)

Kontroverser ser ud til at have fulgt Roy Keanes karriere. Selv efter han hang støvlerne på hylden, har kontroverserne aldrig været lang væk. Den skæggede irer senest sammenstød med Harry Arter illustrerer meget godt, hvilken karakter han er. Det har været et par forfærdelige uger for det irske landshold, der giver odds 9.00 til at vinde deres UEFA Nations League gruppe, og deres chancer for at kvalificere sig til EM 2020 ser ikke gode ud. Mange har peget på Keane som manden, der har bragt dårlig stemning ind i truppen.

Keanes seneste sammenstød med en spiller, som han træner, har sat en massiv debat i gang om hvorfor, at den 47-årige ønsker så mange konfrontationer. 

Mange spørgsmål har været uundgåelig, men måske et kig tilbage til aftenen i Torino april 1999 vil give lidt svar på Roy Keanes kompromisløse tilgang.

1999 var året der aldrig bliver glemt for Manchester United, da de vandt the treble, men tingene kunne have været meget anderledes, hvis det ikke havde været for en uselvisk Roy League i den anden Champions League semifinale. 

Efter 1-1 uafgjort på Old Trafford skulle Fergusons drenge bruge et resultat på udebane i Italien, og det så rigtig svært ud, især efter Filippo Inzaghi gjorde hvad han gjorde gennem snit karriere, da han scorede to mål på tæt hold og gav Juventus en 2-0 føring efter blot 11 minutter.

Kaptajnen i kedlen

Det var en tydelig desperate situation for Manchester United, og kropsproget viste, at deres drøm om at vinde the treble var slået i tusinde stykker efter 11 minutters vanvid. Bare 13 minutter senere sendte David Beckham et hjørnespark ind til den nærmeste stolpe, hvor Roy Keane kom højest og scorede til 1-2 med et flot hovedstød. Det var et moment, der fik tropperne på rette kurs igen, og det blev kun bedre, da Dwight Yorke scorede til 2-2 på et flyvende hovedstød.

Kort efter Keane scorede gik han hårdt til Zinedine Zidane, da franskmanden forsøgte at slippe af sted, og han fik et gult kort. Det gule kort gav ham karantæne til finalen, og Keane kiggede ned i jorden, trak sit anførerbind op på armen og marcherede væk med ryggen til dommeren.

I løbet af de næste 70 minutter gav Keane alt hvad han havde på midtbanen, for at sikre sig, at hans holdkammerater ville gå videre til finalen, og det var nok. Hvis du nogensinde har brug for at forstå, hvorfor Roy Keane er så nådesløs, når han vil se spillere yde alt hvad de kan, så skal man blot kigge tilbage til den betydningsfulde Champions League aften i Torino for at forstå.

5. Gareth Bale (Tottenham vs Inter Milan 2010)

Champions League har det med at introducere os for den nye generation af verdensstjerner, og det var især passende i 2010 hos en af katedralerne i europæisk fodbold, da en walisisk stjerne blev født. Hvis du spurgte nogen på San Siro i halvlegen, om nogen fra Tottenham Hotspur ville forvente triumf den aften, så ville alle sige nej, da Inter Milan førte med 4-0 indenfor de første 45 minutter.

Det lugtede af en katastrofal aften for Spurts, der for at gøre tingene værre, så blev målmand Heurelho Gomes udvist i det 8. minut, efter et vildt sammenstød på Jonathan Biabiany inde i feltet. Det var endnu et skidt øjeblik for Gomes i karrieren for Spurs,, der var fyldt med store fejl.

Det er ikke nødvendigt at sige, hvor dårligt det så ud for Spurs ved halvleg, og man fristede til at håbe, at håndklædet blev kastet i ringen. Det var blevet banket godt og grundigt, og det lugtede af en endnu større ydmygelsen i 2. halvleg. Så kom Gareth Bale pludselig.

Hattrick helten

I løbet af de næste 45 minutter ville Bale vinde kampen tilbage, da han løb og afsluttede konstant mod Inter Milan forsvaret. Denne unge mand smed kæderne og med intet at tabe, viste han det mod, det kræver for at være blandt verdens bedste spillere. Waliseren scorede et sensationelt hattrick med tre nærmest identiske mål, da Spurs tabte med 4-3. De vandt dog returopgøret med 3-1, da Bale igen stjal showet på White Hart Lane.

Bale er nu en af verdens bedste spillere, og han fortsatte med at blive bedre efter kampen på San Siro. På mange måde kan waliserens karriere i Real Madrid være på vej til virkelig at stikke af, da Ronaldo skiftede til Juventus. Bale giver odds 8.00 til at blive topscorer i La Liga. Du kan være sikker på, at Messi ikke bare får overrakt den gyldne støvle, blot fordi hans ærkerival er væk.

6. Steven Gerrard (Liverpool vs AC Milan, 2005)

Miraklet i Istanbul havde aldrig været muligt, hvis det ikke var for en vis Steven Geroge Gerrard MBE. Gerrards præstation i Istanbul under Champions League finalen i 2005 vil leve længe i minderne hos de neutrale og forevigt hos Liverpool fansene.

Det var en nat, der ændrede Gerrards liv for evigt, og det er meget vel årsagen til, at Rangers kom og bankede på døren og spurgte, om han vil være den der skulle stoppe Celtics dominans. Til odds 1.17 er Celtic favoritter til at vinde SPL, men Rangers med Gerrards legendariske holdpleje vil forsøge at forpurre deres planer.

Instanbul miraklet er virkelig et af fodboldens smukkeste øjeblikke, og når man ser på, hvor højt et bjerg Liverpool skulle bestige, er det muligvis det bedste comeback i sportens historie. Da Paolo Maldini åbnede scoringsballet efter mindre end et minut, var der kollektive suk på Merseyside. Selv med 89 minutter tilbage at spille i, stod en AC Milan sejr skrevet i stjernerne.

Flere hurtige udvekslinger fulgte dette fænomenale AC Milan hold, der løb Liverpool over ende og gik til halvleg med 3-0 på to mål af Hernan Crespo. Liverpool lignede et hold, der var fuldstændig udspillet, og spillerne sad chokerede i omklædningsrummet. Her bad Steven Gerrard manageren om at gå, så han kunne have et alvorsord med spillerne.

Mændenes leder

Djibril Cisse sagde at Gerrards tale vil følge ham resten af livet, da Liverpool-kaptajnen sagde, at han ikke ville se sin barndomsklub blive ydmyget på den måde. Gerrard sagde, at hvis Liverpool scorede det første mål indenfor 15 minutter af 2. halvleg, så ville de vinde kampen.

Du kan nærmest sige, at Gerrards påvirkning på kampen startede i omklædningsrummet, da hans motiverende ord blev bakket op af en scoring til 3-1 i det 54. minut,  efter et indlæg fra John Arne Riise til Steven Gerrard. 
Det var et ikonisk øjeblik, og hvis du kigger på kampen igen, kan du se øjeblikket hvor Riise sender bolden ind mod mål, at Gerrard trække anførerbindet helt op, før han stiger til vejrs og sender Liverpool på vej mod deres skæbne.

Hvem kan glemme Clive Tyldesleys reaktion til det mål -"Hello, hello, here we go!" - da Gerrard løb ud mod Liverpoolfansene og gestikulerede, at de skulle fortsætte med at tro på det. Hans mål startede en seksminutters genoplivning, som fodbolden aldrig havde set før. I det 60. minut var kampen helt lige igen. 

Liverpool endte med at vinde kampen efter straffespark, og de løftede Champions League trofæet for første gang i 21 år. Ud af de mest mindeværdige Champions League præstationer som verden er blevet forkælet med, er Gerrards præstation den største, når man ser på scenen der var lagt og den store opgave. Selv i dag, er det en kamp der får de små hår i nakken til at rejse sig, når man tænker på den.
 

November 12, 2018
Fodbold

Hvorfor EuroLeague basketball aldrig har kunne følge med NBA

Europæisk basketball har produceret flere topspillere blandt andet Dirk Nowitzki, Tony Parker og Gasol brødrene, der alle endte med at tage NBA med storm.

Selv nu fortsætter produktionen af af kommende stjernespillere med Kristaps Porzingis, Giannis Antetokounmpo og senest Luka Doncic - der lige nu giver odds 3.25 hos 888sport til at blive NBA Rookie of the Year.

Alligevel halter det europæiske spil langt bag sin nordamerikanske fætter på nærmest alle måder - selvom der er fremragende spillere og dygtige trænere.

888sport banner

Her vil vi kigge lidt på, hvorfor EuroLeague og NBA virker til at være længere væk fra hinanden end nogensinde før.

Den altomfattende tilstedeværelse af fodbold

Fodbold absorberer nærmest alt og alle i hele Europa. Fra Serie 6 spillere til de professionelle fodboldakademier, der skaber talenter fra en tidlig alder. Det efterlader ikke plads til meget andet. Hvis et barn har et stort talent i en ung alder, er chancerne store for, at en talentspejder allerede har kigget på det, og dermed er deres atletiske vej valgt.

Fodbold er i europæers blod. Det dominerer bagsider, forsider, sociale samtaler og drømmene hos generationens børn, der drømmer om at blive ligesom de stjerner, de dagligt ser på TV.

Der er en kultur bag det hele, som ikke bare kommer til at stoppe. Det hele kan let opsummeres med den tidligere Liverpool træner, Bill Shanklys populære ord. "Nogle mener, at fodbold er et spil der gælder liv eller død. Jeg er meget skuffet over den attitude. For jeg kan forsikre, at det er meget vigtigere end det."

I mellemtiden har man i USA valgt at fokuserer på tre eller fire store sportsgrene. Baseball, Ishockey, Amerikansk fodbold og Basketball. Så i stedet for at vokse op med en bold ved fødderne, som de fleste europæere, så er nordamerikanerne typisk vokset op med en bold mellem hænderne og drømme om NBA i deres hoveder. Ingen sport dominerer ligesom fodbold gør i Europa, hvilket betyder, at der kommer langt flere investeringer til Basketball i USA i stedet.

Selvom populære fodboldhold som Real Madrid, der giver odds 5.00 hos 888sport til at vinde EuroLeague denne sæson, Bayern München og Fenerbache også har basketballhold, så er investeringerne slet ikke i nærheden af det, som de giver til fodbolden. Heller ikke interessen.

Nordamerika: Fødslen af moderne basketball

Født af to skotske immigranter i Canada, James Naismith, opfinderen af basketball, etablerede Nordamerika som hjem for sportsgrene fra den spæde begyndelse. Fra den primitive begyndelse på Springfield college i 1891 til den globale fænomen det er i dag. Europa har forsøgt at følge med lige siden.

I mellemtiden blev EuroLeague (Tidligere kendt som FIBA Europa Champions Cup) etableret i 1958. Det er 67 år efter at Dr. Naismith introducerede sporten til sine studerende. EuroLeague basketball er muligvis noget vej fra kvaliteten af NBA, men det er det tætteste man kommer i verden på at udfordre det høje niveau i USA.

Som det meste andet sport, så handler det hele i sidste ende om penge. Faktum er bare, at pengene ikke er til at konkurrere med NBA i øjeblikket, og derfor hapser de alle talenterne. I Nordamerika ser man basketball som en af de største sportsgrene, det gør man ikke i Europa.

Talentmigration til NBA

Træning i EuroLeague er på et eliteniveau, hvor trænerene konstant forsøger at arbejde med spillernes stil. De fokuserer på hurtighed, flair med bolden til at sende modspilleren ud af kurs, der giver lette point. Mange af disse spillere ender i NBA.

Der er en magnet, der trækker de bedste fra kontinent over atlanten. Hvis du er blandt de bedste i EuroLeague - en sand stjerne - så vil du aldrig blive ligeså berømt eller rig som de bedste fodboldspillere. Sammenlign det med NBA, hvor den berømmelse og rigdom en spiller kan opnå, er langt større end det, der er muligt i Europa.

En parallel kan også drages i den anden retning. Fodboldspillere i USA drømmer om at spille i Europa. Et sted hvor kvalitet er eftertragtet, og hvor der kan tjenes en formue ved at spille for de bedste mandskaber. Ligesom Nordamerika er hjemmet for basketball er Europa hjem for fodbold.

Talentbevarelse er et problem i europæisk basketball, og det skyldes de mange penge, der er på den anden side af havet. Når det er sagt, så er der ingen regler uden en undtagelse. Nikoas Galsi, Theodoros Papaloukas og Sergio Llull valgte alle at takke nej til store tilbud fra NBA for at blive hos Real Madrid.

NBAs vedvarende konkurrenceniveau

For et land der er så kapitalistisk, har amerikansk sport formået at være utrolig socialistisk, og dermed skaber de ofte et lige konkurrenceniveau. Draften giver til de hold, der ligger i bunden af tabellen, da de får de højeste picks - på denne måde får de chancen for at snuppe en ny kommende superstjerne og på den måde kan de komme tilbage til toppen af fødekæden. Et par store talenter og et hold, der sidste år havde problemer kan pludselig være kandidater til at vinde titlen.

I mellemtiden er det sådan i EuroLeague, at hvis du er dårlig, så er du dårlig. Drømmen om ens NBA hold der skyder op gennem rangeringerne og kæmper for en titel vil altid være en realitet, og det holder fansene interesseret. I mellemtiden i Europa er chancen for at Buducnost VOLI fra Montenegro skal byde Real Madrid op til dans meget lav.

NBA vs EuroLeague kampe

Igennem årtier har disse to organisationer mødt hinanden. Det første var NBA mestrene fra Washington Bullets der mødte Maccabi "Elite" Tel Aviv i 1982, hvor israelerne vandt kampen.

Siden da har NBA-holdene dog domineret disse kampe, hvor der har været flere store nederlag, hvilket har vist forskellen på de to store ligaer - selvom de nordamerikanske hold ofte ser det som en træningskamp inden sæsonstarten. Ud af de seneste otte kampe har europæiske hold vundet tre. Måske er det et tegn på, at de to ligaer nærmer sig i kvalitet? Eller, det er nok mere fordi, at NBA-holdene har haft svært ved at tage modstanderen seriøst nok.

Gunde til at glæde sig

Det er ikke alt sammen bare negativt med EuroLeague basketball. Ja. NBA er længder foran, når det gælder omsætning og talent, men det betyder ikke, at basketball i dette kontinent er ved at synge på sidste vers. Langt fra.

EuroLeague bliver stærkere og stærkere, og det har en flot fremtid, hvor det nu kan ses i 213 lande på verdensplan. Der er mere end 245 million i Kina der ser med ugentlig, og det sendes på NBA TV i USA og Canada. De europæiske arenaer er fyldt med hardcore fans, og enhver der har været til en EuroLeague kamp ved, at atmosfæren er det samme eller endnu bedre end andre sportsgrene i verden.

Takket været den øgede eksponering og penge der strømmer til ligaen, er håber, at man kan bevare flere talenter i Europa, og hold vil nu være klar til at tilbyde store millionkontrakter. Et eksempel er Alexey Shved fra BC Khimki der tjener over 25 mio. kr. om året for hold i Moskva, som nu giver odds 11.00 hos 888sport til at ende i EuroLeague top 3.

I de seneste år har det også været en trend for college-spillere, at de skippede det sidste år af ubetalt universitetsbasket for i stedet at spille professionelt på den anden side af havet. Kina, Australien og Europa er alle destination, hvor unge kan få en smag for senior-basketball på et professionelt niveau, samtidig med, at de bliver betalt et år tidligere end der jævnaldrende på college.

Hvis denne trend fortsætter, vil TV penge forsætte med at strømme til Europa. Dette bør gøre, at de kan fastholde flere talenter, og så kan det være, at afstanden mellem NBA og EuroLeague bliver mindre. Lige nu er forskellen dog stadig stor, og den rykkes næsten ikke.

November 5, 2018
Alt Andet

Rugby Betting Guide: Top Tips Til At Bette På Union Og League

Med undtagelsen af fodbold er Rugby en af mest populære sportsgrene i verden, både med hensyn til betting, men også når man ser på, hvor mange der ser det i hele England. Hvad enten du er Union fan eller passioneret omkring League, så er der typisk en eller anden form for Rugby på skærmen i løbet af din sportsuge.

Rugby Union er uden tvivl den største af de to på den nordlige halvkugle, mens League hovedsageligt bliver spillet i Australien. Dog vokser Super League i denne side er verden, og det er nu potentielt den næststørste division bag ved National Rugby League.

Med henblik på denne guide, vil vi først og fremmest tage et kig på Rugby Union. Det er den dominante stil i England, og det vokser til en af de mest populære sportsgrene på planeten. Og med Rugby VM 2019 ude i horisonten, er det et perfekt tidspunkt at involvere sig med sporten.

Hvad er Rugby vindermarkeder?

Den mest populære måde at oddse på Rugby, er uden tvivl at lave et vinder spil på vinderen af turneringen. Uanset om du kigger på Six nations eller Premiership Rugby, så vil oddsere altid have mulighed for at finde et stort antal af turneringer, som der kan oddses på hver år - Blandt andet turneringer som VM, der følger en bestemt cyklus.

Rugby VM afholdes af Japan i 2019, og det finder sted hvert fjerde år. Landsholdsfans holder et tæt øje på testkampene til sommer og efterårskampene, men Six Nations er prioriteten i et ikke VM år.

Disse turneringer er appellerende for de fleste bettere, da de bliver transmitteret på TV, og dermed er det let at følge udviklingen af ens væddemål. Du kan bette på vindermarkeder til kommende turneringer, men også på længevarende rugby-begivenheder såsom næste Britiske og Irske Lions Tour.

Under den seneste tur fik Warren Gatlands hold en række uafgjorte resultater i New Zealand. Disse events sammen med Premiership Rugby og Six Nations er uden tvivl de mest sete turneringer, og vinderspil er tilgængeligt på dem allesammen.

Vinderspil er meget simpelt - Du skal forudse hvem der vinder en bestemt turnering. I en nøddeskal skal dit hold altså avancere videre i turneringen, og ende som vindere i finalen, før du vinder på dit væddemål. Du vil typisk finde et hold, der er store favoritter inden turneringen går i gang, men da flere hold er blevet konkurrencedygtige, vil du ofte finde værdi længere nede i markedet.

Hvad er et Each-Way Bet?

De fleste store turneringer såsom Rugby VM, vil det være muligt at spille Each-Way, hvilket svarer til top 2. Derfor hvis du better på England og Eddie Jones' hold til at nå finalen, vil du allerede været sikret gevinst.
Hvis England vinder, vil du få den fulde gevinst, men hvis England taber, vil du få halvdelen af oddset. Mere præcist vil et vinderspil på odds 15.00 give odds 12.50, hvis dit hold taber i finalen.

Research på Rugbymarkeder

Det vigtigste aspekt indenfor betting er research. Når du placerer et vinderspil, skal du være sikker på det valg. New Zealand er lige nu favoritter med odds 2.10 til at vinde Rugby VM næste år, og da de har vundet de sidste to udgaver, kan de let overbevise nogle bettere om at spille på All Blacks.

Steve Hansens hold blev dog for nyligt slået af "Springboks" - der også sikrede en samlet sejr over England i løbet af sommeren - og det kan få bettere til at kigge andre veje.

Der er mange faktorer, der skal overvejes når man placerer et vinderspil. Som i de fleste sportsgrene, betyder skader og holdsammensætningen rigtig meget. Nogle spillere vil ikke komme med, og bare en enkelt stjernespiller, der ikke deltager kan være en verden til forskel.

F.eks. en skade til Irlands fly-half Jonathan Sexton vil være knusende for Irlands håb for et VM trofæ efter deres 2018 Six Nations Grand Slam. Vær derfor grundig og brug tid på din research, når du skal placere et langtidsvæddemål.

I tilføjelse til det betyder lodtrækningen også meget i sådanne turneringer. Til sammenligning skifter oddsene årligt under Six Nations, afhængigt af resultaterne.

I 2019 spiller Wales hjemme mod England og Irland, men på udebane mod deres tre "lettere" modstandere, Frankrig, Skotland og Italien. Sejre over England og Irland er ikke nogen let opgave, men spørg en hvilken som helst walisisk fan, og de vil fortrække at møde dem hjemme på Pincipality Stadium i stedet for andre steder.

Hvilke Rugbymarkeder kan man bette på hos 888?

Det handler ikke udelukkende om vinderspil, når det gælder Rugby. Der er et stort udvalg af markeder, der gælder til specifikke kampe eller turneringer, og de kan alle findes under rugbysektionen.

Handicap Betting

En af de mest populære markeder at spille på kampe er handicap betting. Landskampe kan nogle gange være meget ensidet og bettere skal derfor kigge på hold til at vinde med x antal point i stedet.

Et eksempel er Sydafrika der har -9.5 på handicap til at slå Australien i deres kommende Rugby Championship kamp. Essentielt betyder det, at Sydafrika skal vinde over The Wallabies med 10 point eller mere, for at du vinder på væddemålet.

Handicap virker dog også den anden vej. Hvis du mener, at Australien kan holde kampen tæt, men ikke tæt nok til at de vinder, så kan du spille på Michael Cheikas' hold til at vinde med et +9.5 handicap. Hvis Australien vinder, spiller uafgjort eller taber med mindre end 10 point, så vil du vinde dit væddemål. Så simpelt er det.

Halvlegs betting

Der er et andet relativt let marked for bettere. Hvis du tror på et specifikt hold til at få en god start, så kan du spille på resultatet af den første halvleg. En tilføjelse kunne være at spille på over/under x antal forsøg i løbet af halvlegen, handicap betting på halvlegen eller total antal point i halvlegen.

Live betting på Rugby

Mange oddsere har hurtigt taget live betting til sig, og det vokser fortsat. Chancen for at oddserne kan lave en vurdering af kampen, inden de skal placere et væddemål er yderst appellerende, og det er flere måder at spille på under en rugbykamp.

Sådan live-better du

Klik på 'Live Betting' knappen i toppen af siden, som vil tage dig direkte til de kampe der er live. Klik på Rugby og tjek de seneste odds - Klik på en specifik kamp for at få oddsene fra denne.

Størstedelen af markederne vil relatere til point og antallet af forsøg samt vinderen af kampen. Der vil dog være flere væddemål på de større kampe. F.eks. til landskampe vil det ofte være muligt at oddse på kort, forsøgscorer eller hvem laver det næste forsøg.

Som altid live betting med handicap er en af de mest populære spil på rugbymarkedet. Når du har valgt hvilken vej kampen vil gå, og med hvor mange point, kan du gå ind og vælge det handicap, du vil spille på.
Forskelle at have i tankerne mellem Union og League

Den største forskel er antallet af point, der scores mellem de to udgaver. I League Rugby får holdene fire point for et try, to for en conversion og et point for et drop goal. I Union Rugby får man fem point for et try, to point for en conversion og tre point for et straffespark. Dette kan påvirke det samlede antal point for over/under i kampe eller handicap-betting.

Ydermere er der 15 spillere på holdet i Union, mens der er 13 i League. Den ekstra plads på banen kan hjælpe spillere med at udnytte hullerne i defensiven, og dermed score flere mål i League-kampe. I Union handler det hele om power, og kampene kan ofte være tættere.

November 5, 2018
Alt Andet

De faldende giganter i Europæisk Fodbold

Mens europæisk fodbold bliver mere lukrativt, kræver det en omgang seriøs inkompetence eller uhensigtsmæssighed at sende et hold fra mesterskab til nedrykning. Selv Manchester Uniteds periode med dårlige resultater siden Alex Ferguson, er den værste placering en 7. plads, som ikke engang er så katastrofal igen. Der er hold, der savner de gyldne dage hvor de lå i toppen, og de har er faldet ned gennem divisionerne efter, at de oplevede masser af succes. Disse hold er beviset på, at en stor historie ikke altid rækker så langt.

Fra Europæiske titler til Championship

888sport banner

Denne sektion bør starte med en kort linje om, at ingen hold automatisk har en ret til at skulle være i den bedste række. Champinship er blevet bogført med roterende døre i de seneste år, hvor Ipswich Town for evigt har været lige i midten. Det nuværende Championship indeholder kendte navne som, Leeds United, Nottingham Forest og Aston Villa, der alle har en stor historie, men som ikke er sprudlende på banen i disse dage.

Der er intet at komme efter den støtte, som Leeds har fået siden de rykkede ud af Premier League tilbage i 2004 både i kvalitet og kvantitet. Det har dog ikke hjulpet dem tilbage. Disse fans har været vidne til League One, hvor de den ene uge kunne stå med 40.000 mand på Elland Road og ugen efter i Hartlepool med blot 8.000 pladser på Victoria Park.

Den store opbakning som Leeds har fået i løbet af årene, er en god indikator på, hvor dårligt klubben har været drevet. Et stadion der genererer så stor en indkomst, burde havde fået klubben rykket direkte op fra den tredjebedste række i England, men klubben endte alligevel med at spille hele tre sæsoner i League One. Da klubben blev sat under administration i 2007, var det resultatet af en uforsvarlig ledelse. Massimo Cellinos regentperiode af vanvid mellem 2014-2017 involverede en ansættelse af Dave Hockaday, en træner der havde fejlet hos Forest Green i den femtebedste række.

Leeds var blevet tildelt en dårlig hånd, hvis man kigger på ejere. Det ændrede sig dog i form af Marcelo Bielsa som manager. Man hyrede træneren, der var inspirationen for Pep Guardiola, og det er ikke nogen lille præstation for en klub i den næstbedste række, og det vække noget af den romance, som mange Leeds fans stadig har gemt i sig. Bielsas' ikoniske spillestil har bragt de gode dage tilbage. De er ikke ligeså gode, som da holdet nåede til Europa Cup finalen i 1975, men giv Bielsa lidt tid. Leeds er andenfavoritter til at vinde Championship til odds 5.10, og de er endelig på vej i den rigtige retning.

Aston Villa og Nottingham Forest har i øjeblikket mindre fremgang. Villa fans er ved at være trætte af Steve Bruces taktik, som er den komplette modsætning af Bielsas' Forest har adopteret Wolves politikken med at hente portugisiske spillere, men ingen af dem er spillere som Ruben Neves. Ud af engelske fodboldklubber, der har vundet en europæisk turnering, er der kun fire af disse der ikke spiller i den bedste række. Villa og Forest har begge vundet Europa Cup, mens Bobby Robsons legendariske Ipswich Town vandt UEFA Cup titlen. Leeds vandt Inter-Cities Fairs Cup, hvilket lyder som en turnering der kommer direkte fra et Pro Evolution fodboldspil.

Fans der har levet længe nok til at husk disse triumfer, vil finde livet i de næstbedste rækker foruroligende, mens de yngre fans kun kender til middelmådighed. Disse sovende giganter er meget vel blandt de største engelske klubber, hvis man måler på respekt, men du skal ikke lade nogen fortælle dig, at de har retten til at spille i Premier League, blot fordi de har en større hjemmebane end Bournemouth. Leeds ligner en klub, der endelig er ved at afgøre hvorvidt Premier League er bedre med eller uden traditionsklubben. Uanset om du er enig eller ej, så ligger Bielsas mandskab rigtig godt til og de er på vej mod oprykning.

Serie A's Renæssance mænd

Serie A i 2018 føles lidt som en genoplivnings-tour arrangeret for fans, der voksede up med Football Italia. Dette år spiller de alle de store hits, Inter og AC Milan ligner at være konkurrencedygtige igen, og med Parma tilbage kan fodboldromantikerne gå helt amok. Parmas storhedsdage står godt overens med Football Italia tiden. Football Italia var et populært program på Channel 4 i Engalnd melem 1992 og 2002, hvor fans kunne se Parma vinde hele otte trofæer i en periode med hidtil uset succes.

Leeds fans vil sympatisere med Parmas skæbne, da den italienske klub blev sat under administration fra 2004 - 2007.  Resultatet af de økonomiske problemer sendte Parma til nedrykning i 208, men Francesco Guidolin (Swansea City fans kan måske huske ham) fik dem direkte tilbage igen. Det værste så ud til at være bag Parma, men det rigtige mareridt ventede lige om hjørnet. Konkurs i 2015 gjorde, at Parma skulle starte på ny i den fjerdebedste række.

Som en Phoenix der steg op fra ilden, fik flere oprykninger i træk Parma tilbage til Serie A. Klubben har ikke længere nogle af de store navne, der fik fans til at falde for klubben, men navnet Parma rokker stadig til de romantiske følelser. 1999 holdet der vandt UEFA Cuppen havde nogle utrolige navne: Gigi Buffon, Fabio Cannavaro, Lilian Thuram og Hernan Crespo. Alle sammen brugte Parma som et springbræt til at blive verdensstjerner. Parmas stjernenavne er i dag Bruno Alves og Gervinho. Det er anderledes tider for Parma, hvor kun Frosinone har dårligere odds i markedet til at skulle slutte i top 4 i Serie A. Parma fans og Football Italia fans vil dog ikke have noget i mod det. Efter et par helvedes-år for denne højt elskede klub, er det bare en stor bedrift at være tilbage i det fine selskab.

Deportivos afvisning

Deportivo La Coruna kvalificerer sig måske ikke som fodboldgiganter på et globalt plan, men deres transformation over de seneste to årtier fra et storhold i Europa til nu at være den spanske udgave af West Bromwich Albions er ligeså hjerteskærende som det lyder. I ganske få måneder af det 21. århundrede tilhørte Spanien til Deportivo, da det Galiciske mandskab vandt deres første ligatitel i 1999/00 sæsonen. I denne sæson rykkede Sevilla, Real Betis og Atletico Madrid ned i den næstbedste række, mens det markerede den første ud af fem sæsoner hvor Barcelona ikke vandt en titel. Dette giver vist et godt billede af, hvor længe siden år 2000 egentlig er.

Med Roy Makaay og Diego Tristan der fandt deres topform på vej mod titlen, var scenen langt for Deportivo dominans. De vandt den 100. udgave af Copa del Rey finalen i 2002 mod Real Madrids Galacticos. To år senere præsterede de fortsat på den allerstørste scener, da de slog de forsvarende Champions League mestre AC Milan ud af turneringen.

Det alene var imponerende, men det var måden de sejrede på, der var utrolig. Det legendariske AC Milan hold havde vundet den første kvartfinale med 4-1, før Deportivo hentede en 4-0 sejr ud af det blå. Albert Luque scorede for holdet, der endte med at tabe til de kommende vindere Porto i semi-finalen. Det portugisiske hold blev trænet af ingen ringere end Jose Mourinho. For Deportivo og Luque tog fremtiden desværre en ærgerlig drejning. De efterfølgende sæsoner var Deportivo et midterhold, inden de rykkede ud i 2011, hvor Luque skiftede til Newcastle.

Deportivo rykkede dog hurtigt tilbage efter nedrykningen, men på trods af det gode arbejde rykkede de hurtigt ned igen. Atter engang rykkede Deportivo direkte op i La Liga igen. Tre dårlige sæsoner i La Liga blev efterfulgt af en nedrykning forrige sæson. Deportivo forsøger at vende tilbage med det samme igen, og de er 4. favoritter til at vinde La Liga 2 titlen til odds 9.00. I det mindste vil mange fans havde gode minder, som de kan beskæftige sig med i den næstbedste række.

November 5, 2018
Fodbold

Hvad betyder Nations League for de eksisterende internationale turneringer?

Der blev længe talt om at gøre end ende på de ligegyldige internationale træningskampe for de europæiske nationer, men de stod alligevel på i mange år, før UEFA endelig tog sig sammen til at stifte Nations League.

Dem der har kendt til fodbold i lang tid, har hovedsageligt ment, at de internationale venskabskampe var mere eller mindre ubrugelig motion, der blot lærte trænerne lidt og samtidig gav fansene en kedelig oplevelse. 

Venskabskampe mellem England og Spanien eller Frankrig og Tyskland ser måske spændende ud på papiret, men i virkeligheden gav de meget få store øjeblikke, da kampen var uden betydning og spillerne tænkte mere på at komme tilbage til klubberne i et stykke.

888sport banner

Færre ligegyldige venskabskampe

Problemet med venskabskampe skyldes, at man stort set ikke kan få nogle brugbare informationer ud af deres præstationer, og det hjælper ikke holdet synderligt meget med at forberede sig for de vigtige kampe. Et landshold har kun kort tid sammen, så hvis de bruger tiden på at forberede sig mod et afbudsramt Tyskland eller Spanien, når deres næste vigtige kampe er mod Sverige eller Italien, så vil det føles som spild af tid. Det begrænser også tiden hvorpå, at holdet kan øve nye formationer og taktik på træningsbanen.

Med så begrænset tid sammen, ville de fleste trænere hellere bruge tiden i en træningslejr, hvor de kan arbejde på specifikke ting før en turnering, eller i det mindste spille en vigtig kamp, hvor der er noget på spil.

Tilbage i 90'erne foreslog den tidligere Manchester United ungdomstræner, Eric Harrison, at man fjernede de ligegyldige venskabskampe og dedikerede tiden til træningskampe, men ideen ved alt for radikal på det tidspunkt. Stiftelsen af Nations League tilbyder en bedre all-around løsning, da det stadig holder fansene engageret i mellem de helt store turneringer, og det giver samtidig smagen af vigtige kampe.

Mere konkurrence for nationer på alle niveauer

I begyndelsen kan Nations League kampene føles lidt som venskabskampe, da holdene skal justere til ideen om vigtige kamp, hvor der ikke plejer at være noget på spil. Men ved at tilføje ekstra betydning til kampene, der ellers bare ville føles som en våd klud i ansigtet, bør det ændre sig over tid. 
Flertallet af nationerne er enige om, at det nye system vil forsøge konkurrencen i fodbold, og det overordnede mål er at forbedre kvaliteten af international fodbold samt at hæve niveauet hos de lavere rangerede hold. 

Turneringen fylder også et mellemrum mellem de store slutrunder, da holdene kan kæmpe om at komme i UEFA Nations League Finalen med et stort trofæ på spil.

For de middel eller lavere rangerede hold, vil UEFA Nations League også være en alternativ vej til EM, da der gives en plads blandt de 16 lavest rangerede hold.

Hele snakken om at skabe Nations League begyndte på et strategimøde på Cypern tilbage i 2011, hvor det afgørende format blev aftalt på en konference i Astana tre år senere.

De eneste folk der måske har et problem med det nye system, er trænerne ude i klubberne, der skal stå til ansigt med en situation, hvor de risikerer at deres spille bliver skadet i de vigtige kampe i landskampspauserne. De kampe vil uden tvivl give en øget sandsynlighed for skader samt påvirke spillerens form på klubben. De fleste top-trænere har dog accepteret, at det tidligere system ikke fungerede.

Vil betydningen af internationale turneringer blive fortyndet?

Med udvidelsen af de europæiske mesterskaber (EM) har flere lavere rangerede hold fået mulighed for at deltage i konkurrencen. Og strukturen i Nations League betyder, at holdene vil få flere kampe mod hold på samme niveau. Denne balance skulle skabe et bedre konkurrencedygtigt niveau, og hjælpe de hold med at komme op på et historisk højt niveau.

Tidligere ville disse hold blive trukket ud til kampe, hvor de slet ikke ville have nogen chance for at vinde eller spille uafgjort. Intet er lært i disse kampe, og holdene får ikke noget ud af det. Nu har disse hold en stor sandsynlighed for at vinde kampe. Det giver dem mere frihed til at eksperimentere med taktikken, og samtidig give dem en positiv tilgang til kampene. Det kan booste deres selvtillid og deres tekniske egenskaber. I takt med at de dårligere hold bliver bedre, burde den gennemsnitlige standard i international fodbold blive højere.

Fordelene var hurtige at spore i åbningsrunden, da Armenien og Lichtenstein begge gik hen og vandt. Lille Andorra sikrede et sjældent uafgjort mod Kazakhstan, mens nyligt introducerede Kosovo hentede en sejr og et uafgjort resultat i deres første to kampe, og Malta fik et point mod Azerbaijan.

Hvad mere er, så fungerer den nye turnering perfekt som en sideløbende turnering til de traditionelle begivenheder. EM og VM vil stadig blive set som de mest prestigefyldte events, mens Nations League vil tilbyde en ekstra mulighed for at vinde sølvtøj.

Alle der er involveret vil få gavn af det ændrede program, og trænere samt spillere vil have et positivt mål at kigge frem mod i landskampspauserne. Nations League vil også agere som en stor bro mellem de største turneringer, da den er med til at fastholde et højere konkurrencedygtigt niveau samt generere en større indtægt i forbindelse med solidaritet og bonusser.

Er det prøvet før?

Siden 1996 har det Oceanske fodboldforbund organiseret OFC Nations Cup som i starten blev afholdt hvert andet år, men som nu bliver holdt hvert fjerede år. Det har siden 2010 været en del af VM kvalifikationen for den region. Mangel på konkurrencedygtige nationer betyder dog, at de bedste hold stadig skal spille venskabskampe, for at få matchet dem selv mod bedre hold. På grund af den anderledes struktur og det mindre antal af hold der er involveret, er det svært at se OFC Nations Cup som en indikator på, hvor succesfuld UEFA Nations League kan gå hen og blive.

Gør andre forbund det samme?

I 2017 etablerede CONCACAF, der dækker Nord, Central Amerika og de Carribiske øer CONCACAF Nations League. Denne 40-nationers turnering er meget lignende strukturen i Nations League. Denne liga giver også nationerne muligheden for at kvalificere til CONCACAF Gold Cup.

Det faktum at andre forbund gør det samme, viser, at det meget vel kan være vejen fremad.

Er det slutningen på venskabskampe?

Da nogle af de største hold er sat i grupper med blot tre hold, og med kampe spredt ud over 10 måneder, vil der stadig være plads til venskabskampe. 
Trænerne vil kunne bruge disse kampe til at teste spillere mod hold fra andre kontinenter, eller til at forberede sig til de kommende Nations League kampe.

Venskabskampe vil dog ikke længere blive set på i samme omfang, som man gjorde tidligere, og derfor vil de færreste forvente meget af disse kampe.

Og med de næste konkurrencedygtige kampe lige op over, vil landskampspauser ikke føles som en ligeså stor byrde overfor ligakampene.

Et boost for landstrænerne

For landstrænerne har de ekstra konkurrencedygtige kampe været med til at give dem flere muligheder for at påvirke holdene. De spiller mod andre topstærke nationer på nogenlunde det samme niveau, og de kan derfor implementere taktik og formationer, som havde det været ved en slutrunde. Det betyder, at hele filosofien og identiteten ved landsholdene kan fastholdes mellem slutrunderne, så de møder op i den bedst mulige form.

October 30, 2018
Fodbold

Motorsport Betting Guide: Sådan better du på F1, Moto GP, Nascar & Speedway

Motorsportsverdenen er stor og spændende, og ligesom ethvert andet sportsmarked, kan dem med god viden vinde penge på det. Uanset om det er Formel 1, MotoGP, Nascar, ralle, speedway eller supercars, så er der markeder hvor enhver motorsportfan, der kan dykke ned i de potentielle gevinster

I denne motorsports betting-guide vil vide bryde alle løbene ned, som du kan placere væddemål på rundt omkring i verden. Uanset om du vil spille på en vinder af en sæson, eller væddemål i løbet af løbsdagen, så vil vi vise dig, hvordan du får mest ud af dit motorsports-sind.

888sport banner

Hvad kan jeg bette på i Formel 1?

I Formel 1 betting er der mange forskellige vindermarkeder, du kan spille på. Det mest populære er vinderen af kørernes mesterskab. Dette marked vindes af den køre, der er på toppen af listen, når sæsonen slutter. I 2019 er Lewis Hamilton favorit til odds 1.90, mens Sebastian Vettel er lige bagved til odds 2.50.

Så er der naturligvis også det andet verdensmesterskab, der skal afgøres af point i løbet af en Formel 1 sæson: Konstruktørernes mesterskab. Da det ofte er bilen, der har en kæmpe betydning på vinderen af kørernes mesterskab, giver det god mening, at fansene også kan bette på, hvilken konstruktør der vinder. I konstruktørernes mesterskab er vinderoddsene på Mercedes i 2019 nede i 1.25, mens Ferrari står til odds 3.80

Da Formel 1 er så populær, er der også andre vindermarkeder, der er dukket op med tiden i løbet af en sæson. Det finder man i de sæson-specielle markeder, hvor spillerne kan bette på, hvilken kører af eks. Charles Leclerc og Kimi Raikkonen der slutter højere, og om begge to vil vinde et løb eller ende på podiet i løbet af sæsonen.

Mens det ofte er populært at sigte efter en vinder i sæsonen, så er det på selve løbsdagen, at de fleste Formel 1 fans plejer at sætte deres væddemål.

Hvilke løbsmarkeder er der for Formel 1 Grand Prix'er?

Når det gælder løbsdagen, så begynder fans over hele verden at diskutere om, hvilken kører der ender i toppen. Hvis man spiller på en vinder af et løb, så giver det to muligheder. Du kan enten spille på køreren til blot at vinde løbet, eks. Hamilton til at vinde det russiske Grand Prix til odds 2.00.

Eller motorsports-bettere kan give dem lidt ekstra sikkerhed, eller spille på en underdog, ved at spille på, hvem der ender på podiet i et GP, altså 1-3 odds - dette betyder, at din kører kan ende som nr. 1 nr. 2 eller nr. 3 og så vinder du stadig på dit odds. Eks.hvis Max Verstappen ender på en første, anden eller tredjeplads, og du spillede på 1-2 markedet, så får du odds 2.50 gange indsatsen tilbage.

Desto tættere vi kommer på hver Grand Prix løbsdag, desto flere markeder åbnes der.  Blandt andet hvilken kører der er hurtigst under træning og kvalifikation. På løbsdagen kan du også finde odds på slutplacering og andre spændende bettingmarkeder.

Hvad kan jeg bette på i MotoGP?

Motorcykelfanbasen fortsætter med at vokse, og der kommer flere fans, der gerne vil placere penge på de største mesterskaber og løbsdage.

Kigger man på vinderspil er det ikke kun MotoGP mesterskabet, som motorcykelfans kan bette på, de kan også bette på markederne for Moto2 mesterskabet samt Moto3 mesterskabet.

I Moto3 kan du bette på hvilken kører, der sluttete på den højeste placering i sæsonen, hvor Jorgen Martin fører til odds 1.17. I Moto2 og MotoGP kan du også bette på et udvalg af kørere, der vil slutte bedste i division, hvor Andrea Dovizioso fører markedet til odds 1.25, mens Jorge Lorenzo står til odds 2.90 i MotoGP mesterskabsvinder 2018-markedet.

Hvis du hellere vil tage sæsonen et løb ad gangen, så er der masser af muligheder for at spille på de individuelle Grand Prix'er

Hvilke løbsmarkeder er der for MotoGP Grand Prix'er?

Hvis du har en mavefornemmelse for, hvem der vinder det næste MotoGP mesterskab, så kig på de individuelle løbsmarkeder. Her har du mulighed for at finde en stor liste af kørere, der prøver at vinde det næste løb, og det giver ofte nogle tiltalende odds.

Tag eksempelvis Aragon GP. Selvom Dovizioso er foran Lorenzo i MotoGP mesterskab 2018 vinder odds, så giver han odds 4.50, mens Lorenzo giver odds 3.00 på dette Grand Prix.

Hvad kan jeg bette på i Nascar?

Med så konkurrencedygtigt et felt af kørere og biler i Nascar, er det blevet meget populært at spille på vindermarkederne i sporten. Ved at kigge på vinderen af (Monster Energy Nascar Cup Champions 2018) markedet, kan du spille på den kører, du tror vil føre det hele, når sæsonen slutter.

Favoritterne Kevin Harvick, Kyle Busch, Brad Keselowski og Martin Truex Jr. til odds 3.50, 4.00, 5.25 og 5,25 i den rækkefølge, så er der bestemt nogle der kan profitere på de høje odds der tilbydes.

Hvis det er et kommende løb, der får blodet til at flyde i kroppen, og du ønsker at spille på en vinder, så ret din opmærksomhed mod de individuelle løbsdage-markeder.

Hvilke løbsmarkeder er der for Nascar?

Ligesom Formel 1 betting, kan fans i Nascar bette på en vinder, de tror vinder eller ender i top 3.

På løbssiden under en Nascarsæson, vil spillerne kunne se to kolonner, en kaldet "Vinder" og en kaldet "1-3". Hvis du føler dig sikker på, at en kører ender som 1'er, så kan du spille til et højere odds. Hvis du i stedet er i tvivl om udfaldet, og gerne vil være på den mere sikre side, så kan du tage 1-3 markedet som en forsikring. Som vist under oddsene for Federated Auto Parts 400, så var Kevin Harvick andenfavorit til odds 5.00, mens der også var flotte odds 1.90 på at han endte mellem 1-3.

Hvad kan jeg bette på i Rally?

Når det kommer til rally, så er det løbets hovedevent World Rally Championship, der fanger fansenes øjne. Så for at få spænding under hele sæsonen, kigger fansene mod en vinder af hele 2018 World Rally Championship.

Denne sæson i WRC 2018 er oddsene faldet bedst ud til favoritten Theirry Neuville, der giver odds 1.80 til at vinde det hele. Men det betyder ikke, at Ott Tanak ikke har en chance for at vinde til odds 3.00.

Hvad kan jeg bette på i speedway?

Ej at forveksles med et enkelt løb, så er Speedway Grand Prix 2018 en højt elsket sæson i Speedway. Du kan finde markeder for alle de potentielle vindere i dette års sæson, hvor Tai Woffinden er stor favorit til titlen med odds 1.35.

Men du kan også tyvstarte og få de tidlige odds på 2019 Speedway Grand Prix sæsonen. Som det ser ud, kan du får Janusz Kolodziei til at slutte over Antonio Lindback og Niels Kristian Iversen, når det hele slutter til næste år.

Ej at forglemme, kan du også finde odds på den svenske Eliteserien 2018 speedway sæson. Det inkluderer resultater af play-off, hvor holdet Eskilstuna Smederna er favoritter til odds 1.90 mod de 9-10.plads rangerede Dackarna.

Ydermere kan speedwayfans få endnu mere spænding at glæde sig over, når de kommende stjerner dyster i U21 VM, hvor der kan bettes på en vinder. 2018 mestreskaber har en klar favorit, og det er Maksym Drabik til odds 1.15.

Som det er tilfældet med det meste motorsport og deres bettingmarkeder, så kan du også spille på de individuelle løbsmarkeder.

Hvilke løbsmarkeder er der for Speedway?

Løb indenfor Speedway Grand Prix sæsonen har deres helt egne Grand Prix markeder, for fans der vil teste deres brede viden. Da det er en sport med meget konkurrence, vil der ofte være gode odds at hente. I det tyske GP giver både Jason Doyle og Bartosz Zmarzlik odds 6.00.

Hvad kan jeg bette på i Supercars?

Downunder er en af de mest populære motorsportsgrene, Supercars. Hvor Supercars mesterskabet er den største billøbs-konkurrence. Fans i Australian og over hele verden har et væld af bettingmarkeder på kørernes mesterskab i Supercars 2018, hvor Shane Van Gisbergen er favorit til odds 1.50 i denne sæson.

I supercars kan spillerne også bette på, hvilken duo de tror der vil klare sig bedst i Enduro Cup - En udholdenhedskonkurrence i supercars. Duoen Van Gisbergen og Bamber giver odds 2.90 til at vinde Enduro Cup i 2018, hvor Whincup og Dumbrell fører til odds 2.20.

Enduro Cup tilbyder også individuelle løbsmarkeder for fans, der gerne vil have spænding over hele turneringen.

Hvilke løbsmarkeder er der for supercars?

Som det også er med de andre kalender-cirkulerende løbsdage i Formel 1 og Nascar, så tilbyder Enduco Cup i supwercars også to vindermarkeder. Først er der den direkte vinder af et løb, som ofte giver et rigtig højt odds, og så er der placeringerne 1-3 oddsene. Disse odds er lavere, men eks. i Bathurst 1000 markedet, giver favoritterne Whincup og Dumbrell odds 1.80 for at ende i top 3.

Så meget motorsport der kan bettes på

Som du kan se, er der mange populære motorsportsgrene, og de største events giver rigtig mange muligheder for vindermarkeder i turneringerne. Mange løb forkæler fans med de mange løbsmarkeder på vindere eller til podieplaceringer i løbet af et løb.

Lær om andre sportsgrene du kan bette på og bettingvilkår

Horse Racing Betting Guide

Betting Terms Explained – Types of Bet

Betting Odds Explained

October 30, 2018
Alt Andet

Tværs gennem Europa: De dårligste starter på en sæson

Nogle gange går starten på en ny sæson slet ikke som planlagt. 888sport tager her et kig på de værste starter på en fodboldsæson, der nogensinde er set på tværs af det europæiske kontinent.

1. Napoli (1997/98 - Serie A)

Man forventede ikke meget i 1997/98 af hvad der dengang, var et typisk Napoli-mandskabet placeret i midten af tabellen, og langt fra en af de Serie A frontløbere, som de er i dag. Et 2-0 nederlag til Lazio efterfulgt af en hjemmesejr over Empoli lignede en ganske fin start. De første tegn på problemer kom dog den 20. september 1997, da Napoli måtte nøjes med et skuffende uafgjort resultat mod Vicenza. Derefter kom der en stime, som kun de værste mareridt hos Napoli-fans kan genskabe.

888sport banner

Napolitanerne hentede præcis tre point (via tre uafgjorte) ud af de næste 48 mulige. På vejen tabte Napoli med tre eller flere mål i seks kampe, og de formåede ikke at vinde indtil den 10. februar 1998. Utroligt nok var det Napolis sidste sejr i sæsonen, og de hentede blot fire point ud af de sidste 45 mulige, så de samlet endte på 14 point.

De ældre spillere i truppen, havde i den grad mistet noget fart i løbet af sommeren 2017, og det viste sig at være forskellen fra den 13. plads, som de hentede i 1996/97, og mareridtet i den efterfølgende sæson. Et andet problem for Napolis holdånd var de mange trænerskifte i løbet af sæsonen. Intet mindre end fire forskellige cheftrænere sad i føresædet, men ingen af dem formåede at gøre det umulige.

2. Grenoble (2009/10 - Ligue 1)

Mens de sidste to Ligue 1 sæsoner (2017/18 og 2018/19) begge har set et hold starte uden point i de første fem runder, så ligner de hold et sprudlende PSG-mandskab i forhold til Grenoble holdet i 2009/10.

Klubbens vej mod storhedstider begyndte i 2004, da klubben blev opkøbt af Index Holding. Ejernes midler gjorde det muligt at bygge et nyt stadion, der stod færdigt i 2008 og genopbygningen af en ny trup. Missionen lykkedes, da holdet rykkede op i Ligue 1 i 2007/08.

Holdet klarede sig godt i den bedste række, da de endte på en 13. plads. Under overfladen så det dog mindre godt ud, da økonomiske problemer truede i kulissen grundet den globale finansielle krise. Da spillerne hurtigt øjnede grønnere græs i andre klubber, begyndte klubben at styrtdykke.

Grenoble Foot 39 som de nu er kendt under, er fortsat det eneste Ligue 1 hold i historien, der har tabt de første 12 kampe i en sæson, hvilket de gjorde i sæsonen 2009/10. Frustrerende nok var det eneste store nederlag i den periode, et 4-0 nederlag på hjemmebane til Stade Rennais. I de fleste tilfælde tabte de blot med et enkelt mål, hvilket indikerede, at blot lidt mere medgang kunne vende det for klubben.

Naturligvis var det de færreste, der troede på, at det kunne lykkes for Grenoble. De var mere eller mindre væk allerede ved juletid, men de formåede at hente fem sejre og få 23 point. Bare to år senere gik klubben konkurs, og blev derfor tvangsnedrykket til den femtebedste franske række under deres nuværende navn.

3. Borussia Dortmund (2014/15 - Bundesliga)

Dette er slet ikke i nærheden af den dårligste Bundesligastart nogensinde. Den rekord står Saarbrucken bag i 1963/64, men de forventninger man havde til Borussia Dortmund gjorde, at sæsonstarten 2014/15 var intet mindre end frygtindgydende.

Under daværende træner Jürgen Klopp stod Borussia Dortmund igen som de største rivaler til Bayern München. Klopps klasse skinnede første gang igennem, da han på en typisk empatisk måde sikrede Dortmund to titler i træk i 2011 og 2012. Han guidede dem også til Champions League finalen i 2013, og da hans trup skulle i gang med sæsonen 2014/2015 efter en flot 2. plads, var forventningerne høje til, at Bundesligamesterskabet igen skulle vende hjem til Signal Iduna Park.

Det hele begyndte da også ganske udmærket med to sejre i de første tre runder af Bundesligaen. Derefter fulgte en periode med blot et point ud af de næste 12 mulige, og Dortmund faldt ligesom Lucifer fra himlen. Et 2-1 nederlag til Bayern München den 1. november 2014 så dem falde ned på nedrykningspladserne.

En periode med blot yderligere to sejre indtil 4. februar så Dortmund hoppe ind og ud af nedrykningspladserne. Rygterne gik også på, at manden der havde ført Dortmund tilbage til toppen, var på vej til at blive fyret. I England var det sket for længst, men Dortmund havde fortsat tiltro til ham, og det gav pote.

Mellem tidlig februar og sent i marts 2015, begyndte holdet af tage form. Deres overlegne fitness i forhold til resten af ligaen begyndte at give afkast, og Klopps mandskab hentede 17 point ud af 21 mulige og overlevede dermed komfortabelt, og sluttede på en flot 7. plads.

4. Granada CF (2016/17 - La Liga)

Indtil nedrykningen fra La Liga i 2017, var Granada et af de mere beskedne hold i ligaen. I de tidlige 2010'er, hentede klubben to 17. pladser i træk, hvor de lige med nød og næppe overlevede, Det begyndte derefter at klare sig bedre, hvor de blandt andet sluttede på en 12. plads i 2016, og det blev set som en indikation på, at klubben var på vej til at angribe den øverste del af måske verdens næstbedste liga i verden.

Det var dog ikke sådan, det skulle gå, og deres behov for at skulle leje et ekstraordinært antal spillere viste sig at blive katastrofalt. Granada holdet i 2016/17 var - ret præcist - en gruppe fremmede, der aldrig havde mødt hinanden. De spillede bestemt også sådan, selvom den første kampdag sikrede dem et 1-1 uafgjort mod Villarreal på hjemmebane. Udover dette skulle sæsonen dog vise sig at blive en farce.

En række store nederlag, hvor det største var på 7-1 ude mod Atletico Madrid, gav kun Granada fire ud af 42 mulige point efter deres flotte sæsonåbner. Den første kamp i december, gav dem deres første sejr i sæsonen, men fornøjelsen var kortvarig.

Tre hjemmesejre i februar var det sidste Granada kunne præstere i en håbløs sæson, og de sluttede af med blot et point ud af de sidste 39 mulige, og grundlage klubbens skæbne.

5. Crystal Palace (2017/18 - Premier League)

Der er mange mulige kandidater fra Premier League. Men kigger man på de rå tal, så er den dårligste start nogensinde for et Premier League mandskab tilfaldet Crystal Palace i 2017/18.

Frank de Boer's ansættelse som Crystal Palace manager i sommeren 2017 fik folk til at kigge en ekstra gang. Ideen om at revolutionere fodbolden i Crystal Palace efter en omgang kedelig fodbold af de tidligere managers, blev budt velkommen med kærlige hænder. Fire nederlag og nul mål senere blev hollænderen forvist ud af portene på Selhurst Park forevigt.

Hans efterfølger, Roy Hodgson, fortsatte den svære start som Palace manager, og i oktober havde holdet spillet 7 kampe, syv tabte og nul mål scoret. I midt oktober overraskede Palace dog alle, da de vandt over de regerende Champions League mestre fra Chelsea med 2-1 på Selhurst Park efter et flot solo mål af Wilfred Zaha.

Selvom det var et fantastisk resultat, så var Palace endnu ikke kommet helt i gang, det gjorde de første i december, da de sikrede sig flere sejre i træk inden jul, hvor de for alvor slap væk fra faren. De sluttede på en 11. plads, hvilket var intet mindre end et mirakel af Hodgsons hold, der havde fået den værst tænkelige start, og det er en historie der giver håb til de hold, der får en svær start.

October 30, 2018
Fodbold

Obskure nationer der har leveret Premier League spillere, du ikke kendte til

premier league spillere du ikke kendte til

Angola: Manucho, angriber, Manchester United og Hull City (2008/09)

Barbados: Greg Goodridge, angriber, Queens Park Rangers (1995/96)

888sport banner

Bermuda: Nahki Wells (angriber, Burnley, 2017/18) Shaun Goater (angriber, Manchester City 2000/01, 2002/03), Kyle Lightbourne (angriber, Coventry 1997/98)

Færøerne: Gunnar Nielsen, målmand, Manchester City (2009/10)

Gambia: Modou Barrow, højrekant, Swansea City (2014-17)

Liberia: Alex Nimely (angriber, Manchester City 2009/10) George Weah (angriber, Chelsea og Manchester City 1999-2001), Chrstopher Wreh (angriber, Arsenal 1997-99)

Sierra Leone: Al Bangura (centralmidtbane, Watford 2006/07) Albert Jarrett (venstremidt, Watford 2006/07), Kei Kamara (Angriber, Norwich City 2012/13)

Siden Premier League begyndte i 1992, har der været mange forskellige store spillere igennem tiden. Ligaens globale interesse har betydet, at spillere og fans fra hele verden er kommet til.

Pr. september 2018 har 108 FIFA-allierede nationer repræsenteret Premier League på sin vis, men vi har fundet nogle spillere fra lande, der ikke nødvendigvis forbindes med at producere store stjerner.

Angola

Han havde kun spillet i den Angolanske liga siden 1999, men Manucho viste sig i den grad frem hos Petro Atletico i 2006 og 2007, at selveste Manchester United viste interesse. Han imponerede Sir Alex Ferguson under sin ugelange prøveperiode, og han blev belønnet med en kontrakt. Manucho fik kun en enkelt kamp for Manchester United, hvor han lavede en asisst, og han blev derfor udlejet til Hull City i samme sæson. Angolaneren scorede to gange i 13 kampe, men fik ikke flere optrædener i Premier League.

Barbados

Tre Premier League spillere har repræsenteret Barbados på landsholdet, men kun en enkelt spiller kom fra øen. Gregory Goodridge er bedst kan for hans enorme hastighed, og det er stadig det han huskes for i de syv kampe han fik for QPR. Hans eneste mål for klubben kom efter et hjørnespark. Her sparkede han simpelthen bolden direkte i mål fra hjørneflaget.

Bermuda

Tre Bermuda-stjerner har optrådt i Premier League, Kyle Lightbourne, Shaun Goater og Nakhi Wells.

Alle tre er fra Hamilton, alle tre er angribere, men det var kun Goater der kunne få nettet til at blafre, da han scorede 13 mål for Manchester City, der giver odds 1.60 til at vinde Premier League i år.

Færøerne

Han var en utrolig populær målmand i hjemlandet, men Gunnar Nielsens tur til Premier League gav ham blot 17 minutters spilletid, da han overtog målet fra en skadet Shay Given i Manchester City. Han formåede dog at holde buret rent i 0-0 kampen mod Arsenal.

Gambia

Modou Barrow der er født i Banjul, blev hentet af Swansea for små 12 millioner kr. i den svenske Superettan i 2014, efter han havde scoret 10 mål og leveret otte asissts i 19 kampe. I Premier League havde den nu 25-årige gambianer ikke den store succes, da han blot scorede et mål i 51 kampe. Han spiller nu for Reading der giver odds 7.00 til at ende i top 12.

Liberia

Fra Liberia har både Alex Anmiely, George Weah og Christopher Wreh formået at indtage banerne i Premier League.

Nimely spillede syv minutter mod Burnley, inden han blev lejet ud til Middlesbrough og Coventry. Weah fik 18 kampe og fire mål over to sæsoner hos hhv. Chelsea og Manchester City, mens Wreh scorede tre mål i 28 kampe for Arsenal. George Weah han støvlerne på hylden i 2003, og er nu præsident i Liberia.

Sierra Leone

Sierra Leone har leveret to spillere til Watford og en enkelt til Norwich City i løbet af de sidste 12 år. Al Bangura og Albert Jarrett skrev under med The Hornets i 2006/07. Bangura spillede 16 kampe, mens Jarrett kun spillede en kamp, før han blev lånt ud to gange i den samme sæson til League 2. Kei Kamara blev lånt fra MLS til Norwich på transfervinduets sidste dag om vinteren, da han skulle hjælpe Norwich med at score mål. Efter en 4 minutters debut mod Fulham, blev han skiftet ind mod Everton, hvor han scorede et flot hovedstød til 1-1. The Canaries vandt kampen med 2-1 og endte på en 11. plads.

October 22, 2018
Fodbold