Thomas Bjørn er én af de bedste danske golfspillere, der nogensinde har eksisteret – hvis ikke den bedste. Thomas Bjørn har spillet professionel golf i nærmest en menneskealder. Det føles i hvert fald sådan. Der findes nærmest ikke de golfturneringer, Thomas Bjørn ikke har deltaget i. I 2022 bliver Thomas Bjørn 51 år, men hvad laver han egentlig i dag? Han er skam stadig aktiv professionel golfspiller.

Vi har samlet en række relevante spørgsmål, som vi stillede os selv, da vi ville vide mere om den danske golflegende.

 

Thomas Bjørns golfkarriere i korte træk

Hvornår blev Thomas Bjørn professionel golfspiller?

Hvor mange golfturneringer har Thomas vundet?

Hvor mange Majors har Thomas Bjørn deltaget I?

Hvor mange præmiepenge har Thomas Bjørn vundet?

Hvad er Thomas Bjørns bedste placering på verdensranglisten?

 

Hvornår blev Thomas Bjørn professionel golfspiller?

I en alder af 22 år brød Thomas Bjørn igennem på den store internationale golfscene, da han blev professionel golfspiller i 1993. Det hele begyndte i Søhøjlandet i Silkeborg. På rekordfart markerede Thomas Bjørn sig og beviste, at han var kommet for at blive i golfverden. I begyndelsen viste Thomas Bjørn sig frem i Challenger-turneringer, og fra 1993 til 1995 avancerede han videre fra 34 ud af 43 Challenger-turneringer.

 I 1996 vandt Thomas bjørn sin første professionelle store golfturnering. Det var Loch Lomond World Invitational, som finder sted i Glasgow i Skotland.

Thomas Bjørn

 

 

Hvor mange golfturneringer har Thomas vundet?

I World Tour-sammenhæng er Thomas Bjørn ifølge europeantour.com noteret for 15 turneringssejre. I forbindelse med Legends-turneringer har Thomas Bjørn vundet én enkelt. Tre gange har den danske golfbjørn vundet en Challenger-turnering.

Thomas Bjørn har indtil videre i hele sin karriere og frem til 2020 spillet 569 World Tour-golfturneringer. Thomas har nået at spille 3 Legends-turneringer og 45 Challenger-turneringer. Thomas Bjørn har spillet over 600 professionelle golfturneringer. Ingen anden dansk golfspiller har formået det.

Thomas Bjørn

 

Hvor mange Majors har Thomas Bjørn deltaget i?

Til dem som ikke ved, hvad Majors er i golf, så svarer det til Grand Slams i tennis, samt Champions League og VM i fodbold og håndbold. Det kan ikke blive meget større inden for golfverden. Der findes fire Majors i golf – dem kommer vi til om et øjeblik.

Du har måske regnet ud, hvorfor vi ikke stillede spørgsmålet ”hvor mange Majors har Thomas Bjørn vundet”. Den danske legende har nemlig stadig sin første Major-sejr til gode.

Hans Major-debut var i 1996, da han deltog i The Open. 18 gange har Thomas Bjørn indtil videre deltaget i The Open. US Open har Bjørn deltaget i 12 gange. Thomas Bjørn har i skrivende stund, i 2022, deltaget ved US PGA 16 gange. Den sidste Major, The Masters, har Thomas Bjørn svinget golfkøllen ved 12 gange.

Samlet har Thomas Bjørn deltaget i 58 Major-turneringer. Det kræver et golfniveau på allerøverste hylde, hvis det skal kunne lade sig gøre 58 gange. Det siger ikke så lidt om Thomas Bjørn.

Thomas Bjørn

 

Hvor mange præmiepenge har Thomas Bjørn vundet?

Ifølge europeantour.com har Thomas Bjørn fra 1993 og frem til 2022 vundet ca. 134,5 mio. kroner. Størstedelen af præmiepengene er vundet i World Tour-sammenhæng – 134 mio. kroner. De sidste 500.000 er vundet i Challenger-turneringer.

Gå aldrig ned på golf betting hos 888sport

Den golfturnering, som har kastet den største mængde præmiepenge af sig, var Nedbank Golf Challenge i 2014. Thomas Bjørn vandt hele molevitten og vandt derfor ca. 5,2 millioner kroner. Den næststørste præmiepenge-pulje, Thomas Bjørn har vundet, var, da han blev nr. to ved WGC-American Express Championship. Der stod den danske bjørn tilbage med en præmiesum på omkring 3,6 millioner kr.

Thomas Bjørn

 

Hvad er Thomas Bjørns bedste placering på verdensranglisten?

I 2021 blev Thomas Bjørn ifølge europeantour.com rangeret som nr. 242 på verdensranglisten. Det er dog langt fra den bedste placering, Thomas Bjørn har opnået.

Tilbage i 2014 blev han rangeret som nr. 12 i verden. Den bedste placering var dog i 2000, da Thomas Bjørn lå nr. fem på verdensranglisten. På det tidspunkt lå Lee Westwood nr. 1.

Thomas Bjørn er rangeret inden for top-10 hele otte gange i sin golfkarriere. Første gang det lykkedes var i 1996, da han lige præcis endte på 10. pladsen. Derefter var årstallene 1998, 2000, 2001, 2003, 2005, 2011 og 2013.

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 23. januar 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg