Oversigt over de 6 skuffende draft picks:

 

2013: Anthony Bennett

I 2013 blev to-meter-manden Anthony Bennett draftet som den allerførste i NBA, hvilket automatisk medførte tårnhøje forventninger.

Cleveland Cavaliers var først ude, da de slog kløerne i Bennett. Det startede dog ikke lovende for Bennetts NBA-karriere i den første sæson for Cavaliers. Ud af 52 kampe med ca. 13 minutter pr. kamp formåede Bennett aldrig at gribe chancen med point-snit på 4,2.

Længere snor fik Bennett altså ikke, og han blev tradet videre til Timberwolves i 14/15, hvor tålmodigheden med Bennett også slap op, hvilket skete endnu engang i sæsonen efter hos Toronto Raptors. Bennett blev fanget i en ond spiral. Hans allersidste skud i bøssen endte også som løst krudt, da Brooklyn Nets ligesom de andre valgte at sende Bennett videre i systemet.

I 2019 blev 26-årige Bennett tilbudt en ny chance hos Rockets, men timingen kunne ikke være værre, eftersom Bennett løb ind i en knæskade, som endegyldigt afskrev hans comeback i NBA. Eller tager vi mon fejl? Vi håber, vi tager fejl!

Find de seneste nba betting-muligheder

 

2017: Markelle Fultz

I 2017 havde 76ers set sig varme på den dengang 19-årige Markelle Fultz, og derfor blev Fultz det års førstevalg i draften. Fultz var anset for at have en stor rolle i 76ers tilbagevenden til deres storhedstid. Et stort pres på en blot 19-årig gut.

Skader gjorde dog, at Fultz aldrig kom op i fulde omdrejninger i sin første sæson for the Sixers. I alt blev det til skuffende 14 kampe. Nedturen fortsatte for Fultz, for sæsonen 18/19 blev ikke meget bedre. I den sæson blev det til 19 kampe og et point-snit på 8,2 pr. kamp.

76ers tålmodighed slap op med den unge komet, og derfor blev han tradet til Orlando Magic i 19/20. I Magic har Fultz fået lidt mere skub i karrieren, men ikke et skub, som lever op til at blive draftet som den første. Vi burde dog give den unge mand noget tid, for han er kun 21 år i 2020. Derudover er han begyndt at vise små glimt af sine evner, og det er en begyndelse.

 

2007: Greg Oden

Tilbage i 2007 var spillere som Kevint Durant, Al Horford, Marc Gasol og Joakim Noah en del af draften, men den rookie, som stjal billedet i draften, var Greg Oden.

Blazers greb muligheden for at hente Oden som den første i draften. Desværre for både Blazers – og ikke mindst Oden – pådrog han sig en slem knæskade, som kostede ham sin første NBA-sæson og måske endda i princippet hele sin NBA-karriere, da den blev meget kortere end forventet.

For selvom Greg Oden vendte tilbage i 08/09 og spillede hele 61 kampe, blev det kun til 11,1 point i snit pr. kamp og ikke særlig mange imponerende momenter. Miami Heat blev endestationen for Odens skuffende NBA-karriere, som altså sluttede i 13/14.

2012: Michael Kidd-Gilchrist

I 2012 bestod draften af en stjerneparade af nuværende NBA-stjerner som Anthony, Bradley Beal, Damian Lillard, Andre Drummond, Draymond Green og Khris Middleton. I 2012 var en anden spiller også inde i billedet og endda foran mange af disse spillere, nemlig Kidd-Gilchrist. Gilchrist blev draftet som nr. 2 af Charlotte Bobcats (Hornets).

Otte år senere i 19/20 spiller 26-årige Gilchrist for Dallas Mavericks. Inden da befandt han sig otte sæsoner i Hornets, hvor det aldrig førte til det store gennembrud, som man ellers havde forventet, da Gilchrist blev råbt op i 2012 til draften. Han har stadig nogle år i sig endnu, men det ligner umiddelbart ikke, at han kommer til at gøre noget stort væsen af sig.

 

2009: Hasheem Thabeet

Vi skal tilbage til 2009, da Blake Griffin blevet draftet som nr. 1 og James Harden som nr. 3., mens Step Currys navn blev råbt op som nr. 8. Disse tre spillere spillede alle en vigtig rolle på deres respektive NBA-hold. Man skulle derfor tro, at nr. 2 på draft-listen, Hasheem Thabeet, kunne leve op til det samme som de tre førnævnte spillere.

Desværre for NBA og ikke mindst for Thabeet selv, blev det aldrig til den store succes, da han endte med at skifte klub tre gange i løbet af to sæsoner. Memphis Grizzlies fik aldrig udnyttet Thabeets potentiale, og det samme gjorde sig gældende i fem andre NBA-klubber, som Thabeet prøvede kræfter hos. Den sidste klub, Thabeet forsøgte hos, var Clippers i 13/14, og siden har Thabeet ikke været at finde i NBA.

 

2001: Kwame Brown

En af de største skuffelser i draften i NBA’s historie er nok Kwame Brown, som blevet draftet som nr. 1 af Washington Wizards. Wizards kunne dog ikke trylle Brown om til nogen stjerne i de fire sæsoner, de havde Brown. Alligevel gav hverken Brown eller andre NBA-klubber op på ham.

Lakers, Spurs, Grizzlies, Pistons, Bulls, Golden State og til sidst 76ers forsøgte også at få hul på hans potentiale. Men det blev aldrig bedre med Brown, som desværre kun blev til den middelmådige spiller, som nåede 607 NBA-kamp i løbet af 12 år. Ufatteligt at ingen klub formåede at få noget udbytte af hans fulde potentiale.

 

Lad os håbe, at nogle af spillerne formår at spille sig af denne liste. Nogle af dem har i hvert fald stadig muligheden for det, så de ikke ender som Kwame Brown.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Kevin Hagen/Associated Press

Først publiceret: d. 28. juli 2020

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg