Det har altid været svært at vurdere, sammenligne og især sætte tal på fodboldspilleres individuelle evner. Football Manager har turdet gøre det, og spillet har dermed åbnet op for et evigt stort diskussionsemne – hvem er egentlig bedst inden for bestemte kompetencekategorier?

Vi har fundet 10 evner i FM21 og de bedste Premier League-spillere inden for disse respektive evner.

 

Premier Leauge-spiller med de bedste evner i FM21

Hvilken Premier League-spiller er hurtigst i FM21?

Hvilken Premier League-spiller er den langsomste i FM21?

Hvilken PL-spiller er bedst på hovedstød i FM21?

Hvem er den sikreste straffesparkskytte i FM21?

Hvem fra Premier League er bedst til at drible ifølge FM21?

Hvem fra PL har den dårligste selvbeherskelse ifølge Football Manager 2021?

Hvilken PL-spiller har det bedste overblik i FM2021?

Hvem er den mest aggressive fra Premier League ifølge FM21?

Hvem fra PL har det bedste langskud ifølge FM21?

Hvem har den bedste teknik i PL ifølge Football Manager 2021?

 

Hvilken Premier League-spiller er hurtigst i FM21?

Der er selvfølgelig flere spillere om buddet, men den absolut hurtigste ifølge Football Manager 21 er Wolves’ monster, Adam Traoré. Han er en af de få spillere i hele spillet, som både har hurtighed og acceleration, som ligger på de 20.

Hverken Aubameyang (18 og 17), Sterling (18 og 17), Rashford (18 og 17), Salah (18 og 18) eller Sane (18 og 18), kan følge med Traorés tal på hurtighed og acceleration.

 

Hvilken Premier League-spiller har de bedste frispark i FM21?

I denne kategori er der mange spillere om buddet. Premier League er fyldt med frisparksspecialister.

Men hvis man skal tro på FM21, så er Kevin De Bruyne, James Maddison og Gareth Bale de tre bedste inden for den kategori. De Bruyne har fået 17, mens Maddison spænder mellem 17 og 20. Bale har fået mellem 16-18 stykker.

 

Hvilken PL-spiller er bedst på hovedstød i FM21?

Ikke engang Harry Kane er ifølge FM21 bedre med hovedet end den tidligere Arsenal- og nuværende Chelsea-spiller Oliver Giroud.

Harry Kane ligger på omkring de 15, mens Giroud er helt oppe at runde de 19 stykker i hovedstød.

Den eneste spiller, som kan måle sig med Girouds hovedstød, er Newcastles targetmand, Andy Carroll, som også har fået 19 i hovedstød.  

 

Hvem er den sikreste straffesparkskytte i FM21?

Der er én Premier League-spiller som har fået 20 i straffespark, og det er Tottenhams anfører Harry Kane. Uniteds offensive es, Bruno Fernandes, har fået én lavere end Kane, 19. Chelseas Jorginho ligger omkring de 17-19 i straffespark.

Lidt overraskende har Kevin de Bruyne kun fået 16 i straffespark. Det samme tal har Aubameyang fået i straffespark.

Lidt overraskende kan vi også se, at FM21 mener, at Uniteds Alex Telles har et straffespark, som er på niveau med Kane og Bruno Fernandes, eftersom de har valgt at give ham 18-20 i straffespark.

 

Hvem fra Premier League er bedst til at drible ifølge FM21?

Ifølge Football Manager 2021 er der mange gode driblere i Premier League.

Blandt andet har Chelseas Christian Pulisic fået 18 i dribling. Det har Serigo Agüero også fået. Både Salah og Sane fra Liverpool har begge – lidt overraskende – kun fået 16 i dribling. Selv Martial har også kun fået 16 i dribling.

Adam Traoé har FM21 været lidt usikker omkring, eftersom de har givet ham 17-20.

Hvem fra PL har bedste førsteberøring ifølge Football Manager 2021?

De bedste førsteberøringer sidder på Mesut Özils og Juan Matas venstre fødder. Özil er nu fortid i Premier League, derfor er Mata med 19 i førsteberøring den bedste i Premier League.

I anden bølge følger Pogba, Thiago og James Rodriguez med en førsteberøring på 18. Derefter følger Agüero, Havertz, Gündogan, Mahrez, Foden og Bernardo Silva med 17.

Find altid aktuelle live odds på de allerbedste Premier League-spiller

 

Hvilken PL-spiller har det bedste overblik i FM2021?

Ifølge FM21 har Kevin De Bruyne det ultimative overblik – ingen er over ham i Premier League. Han har fået 20 for sit overblik.

James Rodriguez fra Everton og Thiago fra Liverpool ånder dog De Bruyne i nakkken med 19 i overblik. Harry Kane og Mesut Özil følger trop med 18 i overblik.

Poul Pogba lander kun på 17 i overblik – måske fordi han ikke har forløst sit fulde potentiale endnu?

 

Hvem er den mest aggressive fra Premier League ifølge FM21?

Pierre Emil Højbjerg topper i FM21, når det kommer til aggressivitet. Han og Scott McTominay har begge fået 17-20 inden for den kategori. Joto fra Liverpool har fået 16-20 i aggressivitet.

McTominays holdkammerat, Bruno Fernandes, har tydeligvis overbevist FM21 om, at han er en aggressiv type, siden han har fået 18 i den kategori.

Jamie Vardy og Van Dijk er blevet vurderet til at have 17 i aggressivitet.  

 

Hvem fra PL har det bedste langskud ifølge FM21?

Mange vil nok mene, at Kevin De Bruyne har fået for lidt i langskud. Han lander nemlig på 16, ligesom Harry Kane. De aktuelle premier league odds har generelt et godt øje til de to målfarlige herrer.

Ifølge FM21 har Bruno Fernandes og James Rodriguez faktisk et bedre langskud end belgieren.

Den bedste langskudsskytte i Premier League er Gareth Bale – i hvert fald ud fra FM21-tal. Han ligger på den øverste piedestal med 19 i langskud.

 

Hvem har den bedste teknik i PL ifølge Football Manager 2021?

I starten af 2021 er han ikke længere at finde i Premier League – Mesut Özil er i vinterens tranfervindue blevet solgt til Fenerbahce. Ikke desto mindre er han i FM21 stadig en del af Arsenal. Og den tidligere tyske landsholdsspiller er vurderet af FM21 til umiddelbart at have den bedste teknik i Premier League. Özil har således fået 19 i teknik.

Pogba har dog overtaget den titel, efter Özils skifte, da Pogba også er blevet tildelt 19 i teknik.

Ingen af Premier Leagues andre topspillere har fået 19 i teknik. Agüero, De Bruyne, Bernardo Silva og James Rodriguez har fået 18. Thiago, Joao Mountinho og Sane følger trop med 17.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Martin Rickett

Først publiceret: d. 26. januar 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder