I 2022 blev en af Superligaens hidtil målfarligste angribere, Peter Møller, 50 år. Nordjyden med den store målnæse gik hen og blev en superligalegende og ikke mindst en klublegende. Peter Møllers professionelle fodboldkarriere fandt sted fra 1991 og frem til 2006, hvor han sluttede karrieren i FC København. I en alder af 33 år sagde ”Nummer 32” endegyldigt farvel til det professionelle fodboldliv. Efterfølgende fandt Peter Møller dog hurtigt noget at give sig til. Det vender vi tilbage til senere.

 

Peter Møllers fodboldkarriere i korte træk

Peter Møller på det danske landshold

Peter Møller i superligaregi

Peter Møller i udlandet

Hvad har Peter Møller vundet?

Hvad laver Peter Møller i dag?

 

Peter Møller på det danske landshold

Der efterhånden mange med efternavnet Møller, der har spillet for det danske A-landshold. Peter Møller kan dog prale med at være den Møller, der på nuværende tidspunkt har spillet næstflest landskampe. 20 A-landskampe blev det til for den giftige angriber, der samtidig nåede at score fem mål.

For Peter Møller blev der dog desværre langt mellem imellem landskampene. Han fik sin debut i 1991 i en alder af 19 år, og det hele tegnede strålende for den unge Nordjyde, men derefter blev det kun til én landskamp i 1992 og én igen i 1993. Først i 1996 blev Peter Møller igen en del af det danske A-landshold. Han var en fast bestanddel af landsholdstruppen, men spilletiden kom kun i ny og næ.

Peter Møller spillede sin sidste landskamp i 2005, hvor han blev skiftet ind i det 70. minut.

Læs en masse om det danske herrelandshold på vores blog

peter møller

 

Peter Møller i superligaregi

Peter Møller fik sin superligadebut i 1991 for AaB, hvor den professionelle fodboldkarriere tog fart, og han blev i AaB fra 1991 og frem til 1993. I den tid blev det til 80 superligakampe, og på rekordtid havde Peter Møller skab sig et navn i fodboldverden. Han scorede otte mål i sin første sæson, hvorefter det blev til 17 mål i sæsonen 91/92 og hele 20 mål i 92/93. Dengang var Peter Møller kun omkring de 20 år.

Peter Møller drog efterfølgende til hovedstadsklubben FC København, hvor det i første omgang kun blev til to sæsoner. I sæsonen 1995/96 skiftede han til ærkerivalerne fra Brøndby IF, og i den periode fandt Peter Møller sit gamle jeg frem på grønsværen, hvor det i de første 66 superligakampe blev til 38 mål. Det blev til to sæsoner i træk hos Brøndby. I sin fjerde sæson i 99/00 i Brøndby blev Peter Møller udlejet til Brøndby, hvor han dog fik begrænset spilletid. Peter Møller begyndte forståeligt nok at søge nye græsgange.

Find en masse aktuelle betting forslag på vores blog

Peter Møller skiftede tilbage til løverne fra FCK i 2001 efter nogle sæsoner i udlandet. Fra 2001 og frem til starten af 2006 spillede Peter Møller 124 Superligakampe og scorede 36 mål for FCK. I alt nåede Peter Møller op på 135 superligamål, 310 superligakampe og 14 superligasæsoner. Peter Møller indtager på nuværende tidspunkt tredjepladsen som den mest scorende superligaspiller. Morten Duncan Rasmussen fører med 179 mål.

 

Peter Møller i udlandet

Peter Møller nåede at opleve, hvordan det var at være professionel fodboldspiller i fire forskellige ikke-danske klubber. Den første udlandske oplevelse var et lejeophold i FC Zürich i Schweiz, hvor han spillede i ca. et år – fra sommeren 1994 til sommeren 1995.

Efter Peter Møller havde haft sine hidtil bedste par sæsoner i Brøndby, skiftede han til den hollandske storklub PSV Eindhoven i 1997. Men konkurrencen i Eindhoven var benhård, og Peter Møller kæmpede blandt andet mod legenden van Nistelroy. Den hårde konkurrence betød, at Peter Møller blev skibet af sted til spanske Real Oviedo. I små tre år spillede Peter Møller i Spanien, men igen var der kommet grus i målmaskinen, og det blev til 38 La Liga-kampe og tre mål.

Real Oviedo forsøgte at få gang i Peter Møllers målnæse ved leje ham ud til Fulham, men det lykkedes desværre ikke, og Peter blev derfor sendt tilbage til Oviedo. Dette blev Peter Møllers sidste udlandsophold, inden turen gik tilbage til Superligaen.

Hvem tjener mest i Superligaen?

peter møller

 

Hvad har Peter Møller vundet?

Peter Møller nåede at vinde fire danske mesterskaber i løbet af sin fodboldkarriere: to med Brøndby og to med FC København. Desuden var han også med til at vinde en pokaltitel i 03/04. Derudover er Peter Møller blevet kåret til superligatopscorer i 91/92 og 92/93.

Selvom Peter Møller ikke fik meget spilletid i Fulham, er han alligevel blevet noteret for at være med til at vinde Championship tilbage i 00/01-sæsonen.

 

Hvad laver Peter Møller i dag?

Efter Peter Møller sluttede sin fodboldkarriere, valgte han at blive inden for fodboldens verden, hvor han blev nyhedsvært for DR Sporten. Efter flere år i nyhedsbranchen blev Peter Møller i 2018 tilbudt jobbet som fodbolddirektør i DBU, hvilket er en funktion, Peter Møller stadig varetager i dag med stor succes. Det er nemlig flere årtier siden, at det danske landshold har oplevet så stor popularitet. Peter Møller har været med til at samle den danske nation om landsholdene i fodbold.

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 09. maj 2022*

 

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder