Spørgsmålet bliver allerede diskuteret og vendt på livet løs. Er Lewis Hamilton den bedste Formel 1-kører nogensinde? Den diplomatiske vil nok mene, at det kommer an på, hvilke kriterier det vurderes ud fra. Lewis Hamilton var i 2021 én omgang fra at vinde sit ottende mesterskab i Formel 1. Dermed kunne Hamilton have overgået en anden stor Formel 1-legende, nemlig Michael Schumacher. Hvis det var sket, havde Lewis Hamilton i hvert fald et incitament for at kalde sig den bedste Formel 1-kører nogensinde. Det skete dog ikke, og spørgsmålet er nu, om Hamilton stadig hungrer efter at overgå Michael Schumacher. Vi håber, at han giver det endnu et forsøg i det nye år.

Med forhåbningen om at se Lewis Hamilton i en ny sæson Formel 1 spoler vi tiden tilbage og kigger på Lewis Hamiltons hidtidige karriere.

 

Lewis Hamiltons karriere i Formel 1

Hvornår fik Hamilton sin Formel 1-debut?

Hvornår vandt Lewis Hamilton sit første Formel 1-løb?

Hvilke konstruktører har Hamilton kørt for?

Hvilke racerbaner er Hamiltons fortrukne?

Hvor meget tjener Lewis Hamilton?

 

Hvornår fik Hamilton sin Formel 1-debut?

Vi skal tilbage til 2007, da Lewis Hamilton var 22 år gammel. Dengang gav McLaren den unge englænder chancen i verdens mest prestigefulde motorløb. I sit blot sjette Formel 1-løb vandt Lewis Hamilton sit første Grand Prix, hvilket skete i Canada. I løbet af Formel 1-sæsonen 2007 vandt debutanten Hamilton intet mindre end fire Grand Prixer, hvilket er dybt imponerende af en debuterende F1-racerkører, som også endte med at slutte som nr. to i den samlede stilling.

En ny Formel 1-stjerne var blevet født.

hamilton

 

Hvornår blev Lewis Hamilton første gang verdensmester?

Sæsonen efter sin debutsæson havde Hamilton allerede advaret alle de andre F1-kører om sine evner, men intet kunne stoppe den unge brite. 2008 blev året, hvor Lewis Hamilton blev den yngste Formel 1-verdensmester: 23 år og ni måneder var Lewis Hamilton på det tidspunkt. Han sluttede et enkelt point foran Massa i den sæson, hvor alt blev afgjort i det sidste Grand Prix.

I 2010 overtog Vettel dog titlen fra Hamilton, da han i en alder af blot 23 år og fire måneder, vandt sit første Formel 1-mesterskab, og dermed blev Vettel den yngste F1-verdensmester, hvilket han stadig er i dag.

hamilton

 

Hvilke konstruktører har Hamilton kørt for?

Hamilton har siden 2007 og frem til 2022 i princippet kørt for to konstruktører. I begyndelsen af Hamiltons Formel 1-karriere hed konstruktøren McLaren-Mercedes. Partnerskabet mellem McLaren og Mercedes blev dog en del anderledes i 2009, og et nyt Mercedes-team blev dannet i 2010, nemlig Mercedes GP Petronas, samtidig med at McLaren-Mercedes fortsatte. I 2012 forlod Hamilton McLaren-Mercedes, og i sæsonen 2013 kørte Lewis Hamilton for Mercedes Petronas-teamet, som han har kørt for lige siden.

hamilton

 

Hvilke racerbaner er Hamiltons fortrukne?

Lewis Hamilton har på nuværende tidspunkt stået på podiet 182 gange ud af 288 løb. Han har vundet i alt 103 Grand Prixer. Lewis Hamilton har dermed rekorden for flest Grand Prix-sejre. Hans nærmeste forfølger er Michael Schumacher, som har vundet 91 sejre. Den rekord kommer Lewis Hamilton til at beholde en del år endnu.

Ud af de 103 Grand Prix-sejre vandt Hamilton det ungarske og britiske Grand Prix otte gange hver. Silverstone, Lewis Hamiltons hjemmebane, er én af hans foretrukne racerbaner. Det samme gælder racerbanen i Ungarn, Hungaroring. Ellers er Grand Prixet i Canada også at foretrække, hvor Hamilton har vundet syv gange indtil videre. De akutelle formel 1 odds håber på at kunne inddrage Hamilton i 2022

hamilton

 

Hvor meget tjener Lewis Hamilton?

Det kommer ikke bag på nogen, at Lewis Hamilton er den største stjerne i Formel 1. Det har den syvdobbelte verdensmester været i lang tid. Det afspejler hans løn også. Ifølge Forbes skulle Lewis Hamilton angiveligt have en årlig grundløn på omkring 55 millioner dollars, svarende til ca. 360 mio. danske kroner. Selvom Lewis Hamilton ikke blev verdensmester i 2021, tjente han stadig meget mere end Verstappen. I 2021 skulle Hamilton tilsyneladende have tjent plus bonusser på omkring 406 mio. kroner.

Lewis Hamilton er den bedst betalte F1-kører i verden. Bliver han mon også det i 2022? Det må tiden vise.

Find en masse online betting hos 888sport.

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 23. januar 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg