Han har nærmest altid været én af de mest undervurderede danske fodboldspillere. Jannik Vestergaard har på intet tidspunkt igennem hele sin karriere fået nok kredit for sine præstationer – mange andre er løbet med hæderen lige for næsen af ham. Måske skyldes den manglende tid i rampelyset den manglende spilletid på det danske landshold, til trods for at Vestergaard har været én af de bedste danske midterforsvarer. Omvendt er det kun et godt tegn, at der er kamp om pladserne på det danske landshold.

Vi parkerer det danske herrelandshold for en stund og fokuserer udelukkende på Jannik Vestergaard.

 

Jannik Vestergaards løn igennem karrieren

Guten Tag, Deutschland

Vestergaards etablering i Bundesligaen

Fra stabil til habil Bundesliga-spiller

Premier League kalder for Vestergaard

 

Guten Tag, Deutschland

Jannik Vestergaard var tilbage i 2010 en del af et meget talentfuldt U-19-hold i Brøndby, hvor mange stod klar til at tage springet op i førsteholdstruppen. Brøndby tøvede dog en smule med at være konkrete omkring Vestergaaards fremtid, og derfor slog Vestergaard til, da Bundesligaklubben Hoffenheim kom med et tilbud, som han ikke kunne afslå. 

En fireårig aftale blev indgået, men til at begynde med skulle Vestergaard bevise sit værd på Hoffenheims andenhold, hvilket egentlig gav god mening, da han på daværende tidspunkt kun var 18 år gammel. Springet op til Bundesligaen er langt større end springet op Superligaen, når man kun er 18 år – det er vi alle vist enige i.

Kun et år senere – i 2011 – blev Vestergaard rykket op i førsteholdstruppen, og den 16. april 2011 fik han debut i en 1:0-sejr mod Frankfurt. Oprykningen til førsteholdstruppen og debuten medførte også en højere hyre. Efter sigende skulle han i grundløn have tjent ca. 2 mio. kr. om året.

Odds superliga

 

Vestergaards etablering i Bundesligaen

Spilletiden var knap i det meste af 2011, men i slutningen af året fik Vestergaard for alvor lov til at prøve kræfter med Bundesligaen, da han fik fuld tid i de sidste fire kampe.

2012 begyndte med den samme tillid fra træneren. Vestergaard havde i en alder af 20 år etableret sig i Hoffenheim og Bundesligaen. Men i fodbold går det altid op og ned, og Vestergaard blev desværre skadet i slutningen af året.

ifølge transfermarkt.com nåede Vestergaard at spille i alt 71 Bundesliga-kampe med Hoffenheim. Det højeste antal kampe i en sæson var i 13/14, da han fik 25 kampe. Ud af de 71 kampe startede han inde i 53, mens han 18 gange blev skiftet ind. Det kunne være blevet til mange flere kampe, for Vestergaard sad på bænken hele 46 gange uden at blive skiftet ind.

I 14/15 røg Vestergaard ud i kulden i Hoffenheim. Den chance udenyttede en anden Bundesligaklub, Werder Bremen, som hentede den store dansker for omkring. 13-14 mio. kr. En treårig aftale blev indgået, hvilket kastede en grundløn af sig på ca. 5-6 mio. kr. om året.

Efter skiftet til Bremen spillede Vestergaard samtlige kampe fra start. 48 kampe blev til fra start, og han startede ikke på bænken i en eneste kamp. Derudover fik Vestergaard også lov til at bære anførerbindet i to kampe.

Fra stabil til habil Bundesliga-spiller

Vestergaards præstationer i Werder Bremen-trøjen tiltrak stor opmærksomhed, og efter bare et år i Bremen, kunne Werder ikke takke nej, da Bundeligarivalerne fra Gladbach bød ca. 100 mio. kr. på Vestergaard.

Jannik Vestergaard fik en lang kontrakt på fem år og en månedsløn på ca. 1,25 mio. kr. Han kunne dermed se frem til at spille med i den sjove ende i tabellen og ligeledes også deltage i Europa League og Champions League.

Vestergaard var blevet hentet til for én ting, og det var at spille og stabilisere Gladbachs forsvar. Det gjorde Vestergaard i den grad. Han var en del af startelveren i 61 ud af 66 Bundesligakampe. Han fik samtidig fire Champions League- og Europa League-kampe.

Vestergaard var nu blevet til en af Bundesligaens mest habile midterforsvarer.

 

Premier League kalder på Vestergaard

Med en højde på ca. to meter, var Vestergaard en oplagt Premier League-spiller. Alligevel skulle han først bevise sig i Bundesligaen, inden han fik lov til at prøve kræfter med verdens hårdeste fodboldliga.

I 2018 kunne Gladbach glæde sig over, at deres investering i Vestergaard gav et stort afkast. Ifølge transfermarkt.com blev Vestergaard solgt for ca. 175-180 mio. kr. På dette tidspunkt blev Jannik Vestergaard den dyreste dansker nogensinde, og alligevel havde han meget få landskampe på sit CV.

Southampton gaflede den eftertragtede dansker, som fik en fireårig aftale. Kontrakten med Southampton betød også, at Vestergaard kunne fordoble sin årsløn, så den nu lød på omkring 27-30 mio. kr.

Starten i Southampton blev dog en turbulent affære, hvor Vestergaards indflydelse og spilletid var som nat og dag. Nogle gange spillede han fast i flere runder, og andre gange sad han på bænken i flere runder i streg. Tingene kan gå hurtigt i fodbold, og det gjorde de for Vestergaard, som på nuværende tidspunkt har vendt den nedadgående kurve til noget positivt. I skrivende stund, i sæsonen 20/21, har Vestergaard igen etableret sig som en krumtap i midterforsvaret, ligesom han gjorde i Bundesligaen. Men denne gang er det for Southampton i Premier League, hvilket kræver noget helt særligt.

Vi håber at se Vestergaard mere i den rødhvide trøje, og med det mener vi for det danske landshold og den kommende slutrunde EM 2020 - find de akutelle odds på EM 2020. Han har kvaliteten til det, og han banker på døren til startopstillingen.

Han er måske på vej til endnu engang at blive den dyreste dansker i historien – der går nemlig flere rygter om, at Vestergaard er på blokken hos nogle af de største europæiske klubber. Lad os se, hvad fremtiden bringer for den store dansker.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Markus Schreiber

Først publiceret: d. 09. maj 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder