Hans Lindberg går også under det adelige kælenavn Kong Hans, som han har fået på grund af sin flotte håndboldkarriere. Den træfsikre højrefløj er stadig brandvarm og i topform, selvom han i 2021 er blevet 40 år. Det er de færreste 40-årige sportsfolk, der stadig kan levere på banen og spille på allerøverst hylde. Hans Lindberg er det bedste eksempel på dette, og han er et forbillede for mange sportsudøvere, som måske føler, de er blevet for gamle til at dyrke sport på topplan.

 Vi tager et nærmere kig på Hans Lindbergs hidtidige håndboldkarriere frem til 2021.

lindberg

Hans Lindberg aka. Kong Hans

Hans Lindbergs landsholdskarriere

Hans Lindbergs klubkarriere

Lindbergs håndboldtriumfer

Hans Lindbergs løn og formue

 

Hans Lindbergs landsholdskarriere

Hans Ottar Lindberg fik sin landsholdsdebut til i 2003, da han var 22 år. Forinden havde Lindberg imponeret på U- og Y-landsholdene. Af en debutant at være var det yderst fornuftigt at score fem mål i sin debutkamp. Hans Lindberg blev hurtigt indlemmet og blev en fast inventar af herrelandsholdet i håndbold.

I slutningen af 2009 havde Lindberg allerede spillet 100 landskampe. I 2018 rundede Hans Lindberg 250 landskampe og blev dermed den landsholdsspiller med anden flest kampe på CV’et. Lars Christiansen fører med vanvittige 338 landskampe. Efter 2018-19 begyndte landskampene at komme med større mellemrum for Hans Lindberg, da konkurrencen på højrefløjen blev skærpet gevaldigt, og samtidig med det var Lindberg en del skadet. I skrivende stund ligger Hans Lindbergs seneste landskamp tilbage i slutningen af marts 2021. Selvom Hans Lindberg var udtaget til EM-kval kampene i november 2021, blev det ikke til et comeback for Hans Lindberg i denne omgang.

Lindberg kan dog se tilbage på en flot landsholdskarriere, uden at det skal lyde som om, hans tid på landsholdet er forbi. Han er den femte mest scorende på nuværende tidspunkt med 756 mål.

hans lindberg

 

Hans Lindbergs klubkarriere

Hans Lindberg begyndte sin professionelle håndboldkarriere i Nordsjælland Håndbold, som dengang hed Helsinge. Viborg HK blev dog startskuddet for Hans Lindbergs helt store gennembrud. Ud af 52 kampe for Viborg blev det til omkring 330 mål. Efter Viborg HK ventede det store udland og verdens stærkeste håndboldliga, Bundesligaen. HSV Hamburg blev destinationen for Lindberg, der nok var på sit allerhøjeste håndboldniveau, da han slog sine folder i den nordtyske storby.

Find alle aktuelle håndbold odds hos 888sport

Hans Lindberg scorede vanvittige 752 Bundesliga-mål i løbet af 140 kampe for HSV Hamburg. I 2010 og 2013 blev Hans Lindberg således topscorer i Bundesligaen. I sæsonen 09/10 scorede han 257 mål, og i 12/13 blev det til 235 mål. Hans Lindberg er på nuværende tidspunkt den fjerde mest scorende håndboldspiller i Bundesligaens historie. 2578 mål han har scoret i skrivende stund, i 2021. Han nærmer sig Jochen Fraatz på tredjepladsen med 2683 mål. Lindberg har forelsket sig i Bundesligaen, da han har spillet for Füchse Berlin siden 2016 og frem til 2021. 415 Bundesliga-kampe er han på tavlen – 248 for HSV Hamburg og 183 for Füchse Berlin. Lindberg vil have mere Bundesliga og vise, at han stadig er topmotiveret. 

lindberg hsv

 

 

Lindbergs håndboldtriumfer

Det eneste, Hans Lindberg nærmest mangler at vinde, er det den danske herrehåndboldliga. Hans Lindbergs første store triumf som håndboldspiller var i 2008, da han var stærkt medvirkende til, at det danske herrelandshold i håndbold vandt deres første guldmedalje i EM.

På landsholdet har Hans Lindberg desuden vundet VM-sølv i 2011, EM-guld i 2012, OL-guld i 2016 og VM-guld på hjemmebane i 2019.

På klubplan er historien næsten den samme. I 2010 blev Lindberg tysk pokalmester med HSV Hamburg. Året efter, i 2011, sikrede HSV Hamburg sig det tyske mesterskab med en velspillende Hans Lindberg. Det blev desuden til en triumf i Champions League i 2013 med HSV Hamburg. EHF-cuppen kan Lindberg også skrive på som titel, da han vandt den med Füchse Berlin i 2018.

Selvom Lindberg jagter endnu flere titler og triumfer, så er han allerede en af de mest vindende håndboldspillere i historien.

lindberg

 

Hans Lindbergs løn og formue

Når man er en af de bedste håndboldspillere på sin position, får man tilsvarende en god pose penge. Siden Lindberg skiftede til tysk håndbold tilbage i 2007, har han været en af de bedst betalte håndboldspillere i verden. I 2021 skulle Hans Lindberg efter sigende tjene omkring 300-400.000 om måneden, svarende til en årsløn på ca. 4,2 mio. kr.

I HSV Hamburg skulle Lindberg have tjent mellem 1,5-1,8 mio. kr. om året. Hans Lindberg har dermed fået opbygget en solid formue på et tocifret millionbeløb – i hvert fald, når man tæller alle bonusserne med, som triumferne har kastet af sig. 

Du gå aldrig ned på online betting hos 888sport

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 17 november 2021*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Anne Mette Hansen løn 

Althea Reinhardt håndbold og landshold

Ulrik Wilbek i dag 

Mads Mensah Larsen løn

Joachim Boldsen i dag