Europa League: Et årti med chok

Sommeren 2019 vil være ti års jubilæum for UEFA Cups rebranding som Europa League.

Med seks gruppekampe og ingen ‘hvilerunde’ for noget hold, er det tæt på en Champions League oplevelse, som de fleste hold uden for ‘eliten’ kan håbe på. De yderligere knockout runder efter gruppefasen, gør det til en test af udholdenhed i modsætning til ingen andre, hvormed visse hold bliver fanget på det forkerte ben.

Når det er sagt, har de sidste ni udgaver af Europa Leagues knockout faser ikke skuffet. Når det kommer til choknederlag, så vi vil tage på en rejse gennem tiden, og huske nogle af de resultater og konsekvenser som har overrasket os alle.

 

De engelske klubber (2009-12)

Det var ikke før det fjerde år af Europa League æraen, at et engelsk hold var i stand til at løfte trofæet, med et antal choknederlag før Chelseas triumf i 2013.

Der er få, der kan glemme Bragas eliminering af de nuværende Premier League-favoritter Liverpool i 2010/11, eller Manchester Uniteds afgørende 3-2 nederlag til Athletic Bilbao et år senere. Men det måske største chok i Europa League, som involverede et engelsk hold, var et,

Tre år før Chelseas første Europa League sejr, var det den nærmeste hvide firkant af West London, der skabte en vej for de engelske klubber i den nye rebrandede konkurrence, og i 2019, er Fulham den eneste engelske klub, der har nået finale, efter at have deltaget i konkurrencen før gruppefasen.

Under Roy Hodgson nåede Cottagers finalen efter at have præsteret et af de største comebacks nogensinde. Efter at have tabt 3-1 til Juventus i den første 1/16 finale, så det ud som om alt håb var ude, og den følelse fortsatte da David Trezeguet gav Juventus et tidligt forspring i den anden kamp på Craven Cottage.

Men tingene vendte hurtigt, da Bobby Zamora udlignede før Fabio Cannavaro så rødt, hvilket gjorde Fulhams enorme opgave en smule nemmere. Zoltan Gera fik derefter bolden i mål hele to gange, på begge sider af pausen, så det blev uafgjort, før den amerikanske stjerne Clint Dempsey scorede på målmanden Antonio Chimenti med et mål, der kunne være med i en Hollywood film.

De tabte finalen mod Atletico Madrid, men minderne varer for evigt.

 

Internationale choknederlag (2013-15)

Der er også nogle enestående eksempler på Europa League choknederlag, der intet har at gøre med de engelske hold, og de midterste år af konkurrencens første årti, har holdt denne trend kørende:

Runde 32: Atletico Madrid 1-2 Rubin Kazan - 2012/13

Atletico havde gjort denne konkurrence til deres egen, i og med de havde vundet den tre gange, men i 2012/2013 sæsonen blev de knust. Rubin Kazan tog det tidlige initiativ i den spanske hovedstad, med et mål i det sjette minut fra Gokdeniz Karadeniz. Kazans kaptajn Roman Sharonov så derefter rødt, hvilket var nok til at Kazan søgte dybt, og dermed forsvarede sig som løver.

Som forventet løb Atletico fremad i de sidste minutter, men de blev ramt på tiden af Pablo Orbaiz mål til 2-0. Det var ikke noget modangreb, og selv om Atletico vandt returkampen 1-0, var det den eneste gang Kazan spillede uafgjort.

Runde 32: Lazio 3-4 Ludogorets Razgrad - 2013/14

Der er ingen tvivl om, at Ludogorets har fået bulgarske fodboldklubber tilbage på det europæiske kort, og denne choksejr over Lazio var et kæmpe skridt i den rigtige retning. Roman Bezjak var kampens helt i den første kamp, da han scorede det eneste mål på Stadio Olimpico, da han scorede på et 25-meters langskud, som røg lige forbi en hjælpeløs Etrit Berisha.

Sjovt nok gav Lazio, Ludogorets meget mere modstand i returkampen, og bulgarerne modstod den ene angrebs-bølge efter den anden. De kom fra at være bagud 2-0 og 3-2, til at ende uafgjort 3-3, hvor Juninho Quixadas udligning to minutter før tid, forhindrede at de røg ud på udebanemål.

Runde 16: Dnipro (a) 2-2 Ajax - 2014/15

I 2015 slog de ukrainske outsidere Dnipro Dnipropetrovsk de hollandske giganter Ajax 1-0 i deres første kamp i 1/16 finalerne i Europa League. Roman Zozulya scorede efter en halv time, og ukrainerne holdte stand, og vandt dermed på uafgjort. De tabte returkampen 1-0 i regulær spilletid, men scorede i overtiden, så de vandt på reglen om udemål.

Med nogle tætte sejre over Club Brugge og Napoli, kom Dnipro hele vejen til finalen, hvor de tabte 3-2 til Sevilla.

 

Spurs overrasket (2016-17)

Under Mauricio Pochettino er det eneste, det drejer sig om for Tottenham er, at vinde Champions League, og de har på nuværende tidspunkt blot odds 14 for at løfte trofæet i 2019.

Dermed er der ikke mange der bebrejder spillerne for Nordlondon, fordi de ikke fokuserer mere på at ende i top fire, end på en Champions League triumf, selv om klubben desperate har brug for et trofæ, for at cementere deres status som en ægte engelsk gigant.

Tottenham har to gange tidligere oplevet choknederlag i deres seneste to Europa League forsøg.

Den første var et 3-0 nederlag på Westfalenstadion i 2015/16, idet Borussia Dortmund stadig prøvede at tilpasse sig en fremtid uden Jurgen Klopp, hvormed Tottenham ikke kunne spille videre i 1/16 finalerne.

Marco Reus træk i trådene, og scorede dobbelt efter åbningen fra Pierre-Emerick Aubameyangs, hvormed returkampen blot var en formalitet. Idet Tottenham stadig kæmpede for at vinde Premier League titlen på det tidspunkt, var nederlaget mere en skuffelse, end en katastrofe.

Det følgende år var der ingen tvivl om at Chelsea ville vinde, så der var større forventning om en bedre præstation fra Tottenham, idet de nærmede sig knockout fasen i Europa League. Derimod blev Lilywhites slået 1-0 af Gent i første kampe. På papiret ville Tottenham vinde uden problemer, men efter Christian Eriksens mål i tiende minut, kom Harry Kane på scoretavlen, gennem et selvmål.

Tottenham fik aldrig muligheden for et comeback, og da Dele Alli så rødt og Victor Wanyamas mål efter 80 minutter, som blev annulleret – var det endnu et år, hvor Pochettino ikke kunne hente sølvtøj og trofæ hjem til klubben.

 

Salzburg’s stjernestatus (2018)

Før 2018 var det østrigske hold ikke kendt for at nå langt i UEFA konkurrencer, men efter en imponerende 2-1 sejr over Borussia Dortmund i 2017/18 i 1/16 finalerne, mødte Salzburg (på nuværende tidspunkt med odds 151 til at vinde 2019-finalen) Lazio i kvartfinalerne.

Efter at have oplevet et 4-2 nederlag på Stadio Olimpico, mente mange, at den østrigske klubs rejse var ved at være slut. Disse meninger blev fordoblet, da Lazios Ciro Immobile brød stilstanden efter 55 minutter i returkampen, hvormed italienerne førte 5-2.

Hvad der derefter fulgte, var den bedste kamp, bestående af gåpåmod og beslutsomhed, som man aldrig nogensinde har set fra Salzburg. Moanes Dabour udlignede blot et minut senere, for at sende publikum ud i henrykkelse.

Derefter gik det kun en vej, hvorefter Massadio Haidara scorede det næste mål fra 30 meter i det 72. minut, og blot 2 minutter senere kastede Hwang Hee-Chan sig over en lang bold, som han fyrede ind i målet, hvormed Salzburg for første gang kom foran.

To minutter senere, scorede Stefan Lainer det mål der endelig satte en ende for Lazio, og gav dem en semifinaleplads mod Marseille. Salzburgs rejse i konkurrencen endte der, men ikke før de opnåede en 2-1 sejr på hjemmebanen, hvilket sikrede, at den østrigske klub endte sæsonens konkurrence uden at have tabt på hjemmebane.