I denne del 1, præsenterede vi de målfarligste trioer i sæsonerne 18/19, 17/18, 16/17. Nu er vi nået til del Lad os komme i gang!

 

Målfarligste trioer i 15/16

1.     FC Barcelona

Endnu en gang finder vi FC Barcelona på førstepladsen, og denne gang kunne ingen andre klubber komme i nærheden af de mægtige cataloniere, og især ikke med den målfarligste trio i fodboldhistorien, MSN.  

  1. Luis Suarez – 59 mål

  2. Messi – 41 mål

  3. Neymar – 31 mål

Sammenlagt scorede MSN utrolige 131 mål, hvilket er rekorden for flest scorede mål i en sæson blandt alverdens trioer. I den sæson blev det til et spansk mesterskab og en cup-titel.

 

2.     Real Madrid

Real Madrids trio sluttede med hele 33 mål efter Barcelona i den sæson. Ronaldo trak det tungeste læs i den sæson.

  1. Cristiano Ronaldo – 51 mål

  2. Karim Benzema – 28 mål

  3. Gareth Bale – 19 mål

Selvom Real Madrids trio ikke kunne måle sig med Barcelonas trio, så kunne Real Madrid trøste sig ved, at de vandt Champions League i den sæson.

 

3.     PSG

I sæsonen 15/16 var PSG’s farlige trio også godt kørende – tilsammen fik de netmaskerne til at blafre 90 gange. I sæson var Zlatans målnæse formidabel.

  1. Zlatan Ibrahimovic – 50 mål

  2. Edison Cavani – 25 mål

  3. Angel Di Maria – 15 mål

Dortmunds trio Aubameyang (39), Reus (23) og Mkhitaryan (23) scorede fjerde flest mål – 85. Bayern fulgte trop med en femteplads med i alt 81 mål – Lewandowski (42), Müller (32), Costa (7).

bonus

 

Målfarligste trioer i 14/15

1.     FC Barcelona

FC Barcelona og MSN understregede på ny i 14/15-sæsonen, at de er ustoppelige foran mål. De gjorde det ikke lige så godt som i sæsonen efter, men 122 mål fordelt på sølle tre spillere er skræmmende højt.

  1. Lionel Messi – 58 mål

  2. Neymar – 39 mål

  3. Luis Suarez – 25 mål

Deres målfarlighed sørgede også for, at Barcelona vandt the triple i den sæson (Spansk mesterskab, cup og Champions League).

 

2.     Real Madrid

Selvom Real Madrids tre bedste målskytter i alt nettede 100 gange, var det ikke nok til at snuppe en titel det år. En titelløs sæson er en sjældenhed i den spanske kongeklub. Ronaldo kunne dog trøste sig ved, at han scorede flere mål end sin evige rival Messi.

  1. Cristiano Ronaldo – 61 mål

  2. Karim Benzema – 22 mål

  3. Gareth Bale – 17 mål

 

3.     RB Salzburg

I 14/15 var det overraskende nok Salzburgs trio, som scorede tredje flest mål. I alt fandt de tre nedenstående vej til målet 97 gange.

  1. Jonathan Soriano – 46 mål

  2. Macel Sabitzer – 27 mål

  3. Alan – 24 mål

Det må alt andet lige være skuffende for de største europæiske klubber, at Salzburg, et hold over middel på internationalt plan, havde en trio, som var mere målfarlig end f.eks. Bayern München (niende flest mål - 65), PSG (sjette flest mål – 70).

 

Målfarligste trioer i 13/14

1.     RB Salzburg

Vi må indrømme, at vi faldt lidt ned af stolen, da vi så, at Salzburg havde den målfarligste trio i verden i den sæson. Den havde vi egentlig svedt ud. 108 mål scorede den nedenstående trio.

  1. Jonathan Soriano – 48 mål

  2. Alan – 37 mål

  3. Sadio Mané – 23 mål

Med Sadio Manés senere udvikling giver det umiddelbart god mening, men hvad gik der lige af Alan og Soriano – snak om at være varm!

 

2.     Real Madrid

Real Madrids trio var de eneste, som kom i nærheden af Salzburg i den sæson. Ronaldo var igen i den sæson den spiller, som kendte sin besøgelsestid bedst. 

  1. Cristiano Ronaldo – 51 mål

  2. Karim Benzema – 24 mål

  3. Gareth Bale – 22 mål

I den sæson vandt Ronaldo og co. den spanske cup og Champions League. Dermed var de nok ligeglade med, at de ikke havde den målfarligste trio i den sæson.

 

3.     GZ Evergrande

For første gang kan vi konkludere, at FC Barcelonas trio befinder sig uden for top tre, eller det kommer an på, hvordan det fortolkes, da FC Barcelonas trio, Messi (41), Sanchez (21) og Pedro (19) tilsammen scorede 81 mål ligesom GZ Evergrandes nedenstående trio. Vi giver dog GZ Evergrande tredjepladsen, da to af deres spillere har scoret flere end Barcelonas.

  1. Elkeson – 31 mål

  2. Dario Conca – 26 mål

  3. Muriqui – 24 mål

I den sæson scorede PSG’s trio (Zlatan - 41, Cavani - 25, Lavezzi - 12) tilsammen 78 mål, hvilket Man Citys trio (Agüero - 28, Dzeko - 26, Touré - 24) også gjorde. Bayern Münchens trio (Müller - 26, Mandzukic - 26, Robben - 21) sluttede på 73 mål.

 

Det var afslutningen på anden del af de målfarligste trioer i sæsonerne 15/16, 14/15 og 13/14. Vi vender snarligt tilbage med en del 3, hvor vi undersøger fortidens andre sæsoner, så hæng på, men indtil da kan du odds fodbold døgnet rundt.

*Credits: artiklens billede tilhører Rui Vieira/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder