I del 1 præsenterede vi sportsfamilier som Schumacher- og Laudrup-familien osv. Vi er nu nået til del 2, hvor vi præsenterer en række nye sportsfamilier.  

 

Basketball: Curry

Det hele begyndte med en af Charlotte Hornets mest scorende spillere, Dell Curry, som leverede stribevis af 3-points scoringer i samtlige kampe han spillede i NBA. I alt blev det til 929 3-pointsscoringer i NBA. Denne unikke evne til at score et hav 3-pointsscoringer blev især givet videre til Dells førstefødte, nemlig den dobbelte og tredobbelte MVP og NBA-mester, Stephan Curry.

Æblet faldt heller ikke langt fra stammen, da Dells anden søn blev født, Seth Curry, som i dag også spiller i NBA, hvilket han gør for Dallas Mavericks. Om små 20 år kommer vi forhåbentlig til at se Stephs og Seths sønner udfolde sig i NBA og derhjemme øge Curry-familiens stamtræ i NBA.

Afslutningsvist kan vi også nævne at Stephs og Seths søster, Sydel, har været professionel volleyballspiller ligesom deres mor. En sportsfamilie af klasse.

 

Motorsport: Andretti

Måske en af de mest racerglade familier i motorsportens er og bliver Andretti-familien. Den amerikansk-italienske familie har igennem flere årtier påvirket forskellige slags motorløb. Den første racergale på stamtræet er Mario Andretti, som tidligere har kørt Formel 1, Le Mans og mange andre racerløb.

Mario Andretti havde åbenbart så meget benzin i blodet, at hans to sønner Jeff og Michael Andretti fulgte deres fars fodspor. Jeff nåede at køre NASCAR og PPG Indy Car World Series, mens Michael og har kørt PPG Indy og ikke mindst Formel 1 i et enkelt år i 1993.

Spil på formel 1

I dag er det Marco Andretti (søn af Michael), der får sit behov tilfredsstillet. Tidligere fik Mario Andrettis nevø John Andretti også brændt nogle dæk af, men i januar 2020 mistede han kampen til kræft.

 

Tennis: Williams

Når vi nævner tennis og familier, er der et familienavn, som vi bare ikke kan komme uden om. Det er nemlig Williams-søstrene, der igennem to årtier har forkælet os og løftet tennisniveauet til nye højder.

Det er en sjældenhed, men også et privilegie, at de fleste af os har været vidne til, at to søstre i samme periode og på samme niveau har fået lov til at slås om alle Grand Slam-titler år efter år.  

Tilsammen har begge søstre vundet 33 Grand Slam-titler i damesingle (23 titler for Serena og 10 for Venus). Ingen andre tennisfamilier kan vist hamle op med Williams-familiens trofæskab.

Begge er i dag stadig aktive, Serena er stadig en del af topeliten i tennis, mens Venus langsomt begynder at nærme sig et karrierestop.

bonus

 

Fodbold: Schmeichel

Den sidste sportsfamilie i del 2 er en familie, vi danskere har en stærk relation til, og som vi er ufattelig stolte af.

Det hele startede, da Peter Schmeichel, som stadig anerkendes som en af de bedste målmænd, fodboldverden nogensinde har set, imponerede for selveste Manchester United og det danske landshold. Han havde en vindermentalitet som ingen anden og selvfølgelig en unik evne til at forsvare sit holds mål.

Alt dette blev arvet af hans søn Kasper Schmeichel, som i dag er en af Premier Leagues bedste og dedikerede målmænd. Og klart en af det danske landsholds bærende kræfter - han følger sin fars fodspor.

Lad os håbe, Schmeichel-familiens fodboldtalent fortsætter i mange generationer frem.

 

På et tidspunkt følger vi op med en del 3, da sportsverden nemlig byder på flere nævneværdige sportsfamilier.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Kin Cheung/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg