Christian Danneman Eriksen

Fødselsdag: 14. februar 1992

Højde: 182 cm

Tidligere klubber: OB, Ajax, Tottenham

Kampvægt: 76 kg

Antal landskampe og mål: 103 og 36 mål (seneste landskamp: 18-11-2020)

Aktuelle klub: Inter
 

Christian Eriksens karriere

OB’s stortalent, Christian Eriksen

Christian Eriksens gennembrud i Ajax

Fra indskifter til afgørende topspiller i Tottenham

Christian Eriksens nye eventyr i Inter

Et bud på Christian Eriksens samlede formue

 

OB’s stortalent, Christian Eriksen

Det har altid været en generel tendens, at de fodboldtalenter, der i en tidlig alder bliver udråbt som et af Danmarks største talenter, aldrig formår at få forløst deres fulde potentiale. Christian Eriksen var dog en undtagelse.

Allerede i sin ungdomstid i OB kunne alle modstandere, holdkammerater og trænere se, at Christian Eriksen var noget helt særligt. Han tekniske niveau og overblik var langt over det gennemsnitlige niveau blandt unge spiller i teenagealderen. Dermed må OB have givet Christian Eriksen en habil ungdomskontrakt, som umiddelbart kastede en månedlig hyre af sig på ca. 6-8000 kr.

Eriksen nåede kun at brillere for OB’s U17- og U19-hold, indtil Ajax slog kløerne i det åbenlyse stortalent fra Danmark.

christian eriksen

 

 

Christian Eriksens gennembrud i Ajax

I en alder af 19-20 år beviste Eriksen hurtigt, at han også kunne begå sig blandt nogle af Europas største fodboldtalenter. Hans præstationer for Jong Ajax blev rekordfart anerkendt på YouTube og i hele Ajax.

I 2010 blev Eriksen så rykket op i førsteholdstruppen, hvor han kun skulle bruge et par måneder på at imponere Ajax’ daværende træner Martin Jol. Mere tid skulle Eriksen ikke bruge for at overbevise Ajax om, at hans kontrakt skulle skiftes ud med en professionel kontrakt. I 2010 fik Eriksen en betydelig lønstigning, da Ajax tilbød ham en ny kontrakt, som løb frem til 2014.

Eriksen beviste i flere sæsoner, at han var alle sine ca. 5,5 mio. årlige lønkroner værd. Samtidig kunne Ajax og hele fodboldverdenen se med, da Eriksens værdi eksploderede mellem 2011-2013. I den periode scorede han 32 mål og serverede bolden på et sølvfad hele 65 gange, mens Ajax vandt samtlige nationale titler. Eriksen var et brandvarmt navn i fodboldverdenen, hvilket gjorde, at Tottenham fik øjnene op for den unge dansker.

Odds fodbold, når som helst, hvor som helst

Fra indskifter til afgørende topspiller i Tottenham

I 2013 kunne Ajax ikke længere holde på den danske guldfugl, som fløj fra den hollandske rede for at blive en del af Tottenham og fodboldverdenens stærkeste liga, Premier League.

Eriksen blev købt for ca. 90 mio. og skulle efter sigende have tilspillet sig en kontrakt, som gav ham en årlig løn på ca. 18 mio. kr., som i første omgang skulle vare i fem år frem til 2018.

I begyndelsen af Eriksens Tottenham-tid skulle han for alvor bevise, at han kunne gå fra være topspiller i Holland til at blive det samme i verdens stærkeste liga, Premier League. Konkurrencen på Tottenhams hold var også betydeligt større end i Ajax. Eriksen skulle derfor bruge noget tid på at tilpasse sig. 

Odds champions league 2021

I sin første sæson blev det til en del indhop, men faktisk også mange overraskende startpladser, hvor han fik sat flere gode aftryk i de minutter, han fik. I de 25 kampe, han spillede, fik han scoret syv mål og lavede ni assists.

I de efterfølgende sæsoner lagde Eriksen bare på. I sin Tottenham-tid nåede han at bidrage med 69 mål og 89 assists fordelt ud på alle turneringer, han har deltaget i, for Tottenham.

Det blev dog en lidt rodet afslutning i Tottenham, for ingen ville købe danskeren tilbage i 2018, da hans kontrakt med Tottenham udløb. Dermed gjorde Tottenham Eriksen en lille tjeneste, da de valgte at forlænge kontrakten med danskeren frem til 2020.

eriksen ajax

 

Christian Eriksens nye eventyr i Inter

I starten af 2020 fik Eriksen endelig muligheden for en ny udfordring, da Inter valgte at købe ham for ca. 150 mio. kr. En aftale, som ifølge Sky Italia skulle vare fire år og ligeledes give Eriksen en stjerneløn på ca. 56 mio. kr. om året.  

Det, der dengang lignede et eventyr, har forvandlet sig til en trist periode i Eriksens fodboldkarriere. Eriksen har efter et år i Inter endnu ikke fået sat sit aftryk i klubben – omvendt har han heller ikke fået muligheden for det. Allerede efter et år i Inter er transferrygterne for alvor begyndt i stride strømme, da Eriksens situationen ikke er optimal for nogen af parterne.

Hvad bliver der mon af Eriksen i Inter?

eriksen inter

 

 

Et bud på Christian Eriksens samlede formue

Det er næsten umuligt at gætte på alle de bonusser, Eriksen har tjent igennem sin fodboldkarriere, da bonusaftaler sjældent er offentligt kendt. Vi kan dog regne nogenlunde ud, hvor stor Eriksens formue er ift. til hans løn.

Hans tid i Ajax førte til omkring 20 mio. I Tottenham nåede han at tjene ca. 126 mio. kr. Efter et år I Inter har han altså kunnet hæve 56 mio. kr.

Samlet bliver det til en formue på 202 mio., hvilket selvfølgelig kun er på klubplan. På landsholdsplan har Eriksen helt sikkert også tjent et tocifret millionbeløb. Så hvis vi skal komme med et endelig bud inklusiv alle Eriksens bonusser, har han indtil videre nok tjent i omegnen af 400-500 mio. kr.  

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Matt Dunham

Først publiceret: d. 18. januar 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder