Formel 1 er en stolt og traditionel sport, hvor arv overgives fra én generation til den næste – måske mere end i nogen anden professionel sportsgren. Familie er hjertet af Formel 1, hvor fædre, sønner, brødre, onkler og nevøer har været sammenkædet i succes. 

Vi ser her på nogle af de mest succesfulde dynastier inden for sporten samt på, om evnerne er blevet overgivet fra generation til generation. 

 

Graham og Damon Hill

Graham fik sin Formel 1-debut i 1958, da han var 29 år gammel – kun fem år efter at have bestået sin køreprøve. Han stillede op for Lotus Racing i løbets 12. sæson og gjorde et ringe indtryk. Historien var nogenlunde den samme året efter, selvom et skift til Owen Racing Organisation kickstartede hans karriere i 1960.

To år senere vandt Hill kørermesterskabet i Formel 1 – en triumf i det Sydafrikanske Grand Prix, som understregede hans ret til kronen. Hill blev nummer to tre år i træk efter sin sejr, og bemærkelsesværdigt blev han nummer to i kørermesterskabet i Formel 1 i 1964.

Han skiftede tilbage til Team Lotus i 1967 og kunne fejre endnu en titel i 1968 med tre sejre. Graham dannede sit eget hold i 1973, som han kaldte Embassy Racing. Men teamet holdt ikke længe, da Graham blev dræbt i et flystyrt i en alder af 45 år i 1976. 

Damon fulgte i sin fars fodspor og begyndte sin karriere i International Formula 3000. Han konkurrerede på det niveau i fire sæsoner, før han skiftede til Formel 1 i 1992.

Han gjorde ikke det store væsen af sig i løbet af sin første tid for Motor Racing Developments, før han skiftede til Williams i 1993. Her fandt han formen og sluttede på tredjepladsen i kørermesterskabet i Formel 1, hvor han vandt sin første sejr ved Det Ungarske Grand Prix. 

I 1994 kæmpede Hill mod Michael Schumacher for sin første hæderspris i sæsonens sidste løb. Kun ét point adskilte dem ved Det Australske Grand Prix, hvor det ville have krævet en bettingekspert at knække deres motorsportodds.

Det så ud som om, at et sammenstød mod tyskeren ville have serveret sejren til Hill. Men Schumacher kolliderede med briten i et forsøg på at komme tilbage på banen. Sammenstødet slog begge mænd ud af løbet og gav på kontroversiel vis sejren til Schumacher. 

Tyskeren vandt titlen igen i 1995, selvom Hill var den bedste af de resterende i anden del. Hill slog endelig sin rival med triumfen i 1996, hvor han vandt otte ude af 16 løb og kunne snuppe den samlede sejr.

Hans karriere stilnede af efter succesen, og han deltog kun i tre sæsoner mere, før han trak sig tilbage fra motorsporten i en alder af 39 år. 

 

Gilles og Jacques Villeneuve

Gilles fik sin debut i Formel 1 i sæsonen 1977 for McLaren efter at være blevet opdaget af James Hunt. Han deltog kun i ét løb for McLaren, før han skiftede til Ferrari, hvor han begyndte i slutningen af sæsonen i Grand Prixet i sit hjemland Canada og sluttede som nummer 12.

Canadieren fik sin første sejr ved Det Østrigske Grand Prix, før han fik sit gennembrud på hjemmebane. 

Villeneuve gjorde en god figur, da han strøg gennem feltet og udnyttede konkurrenternes fejl, før han kunne kalde sig sejrsherre. Han fortsatte det ind i 1979-sæsonen, som skulle vise sig at blive den bedste sæson i hans karriere.

banner

Canadierne vandt tre løb ud af de 15 konkurrencer, men det var ikke nok til at få kørermesterskabet i Formel 1 i hus, og han endte med at tabe til sin Ferrari-holdkammerat Jody Scheckter. Gilles blev nummer to ved sit sidste løb i San Marino før sin død som 32-årig i et sammenstød ved kvalifikationen til det Belgiske Grand Prix i 1982. 

Jaques fik sin debut i Formel 1 i sæsonen i 1996, hvor han sluttede sig til Damon Hill hos Williams. Han fik en imponerende begyndelse på sin karriere, hvor han blev nummer to to gange i sine tre åbningsløb, før han sikrede sig en begyndelsestriumf ved Det Europæiske Grand Prix.

Herefter fulgte sejre ved Det Britiske, Det Ungarske og Det Portugisiske Grand prix, selvom han tabte samlet til sin holdkammerat fra Williams. 

De fleste onlinebetting- og odds-sider ville have betragtet ham som værende ude efter denne ”lige-ved-og-næsten-sejr”. Men canadieren vendte tilbage i triumf den følgende sæson, hvor han vandt titlen ved at sende Schumacher ud af banen i løbet af sæsonen og i det sidste løb ved Det Europæiske Grand Prix.

Han slog tyskeren med tre point efter at være blevet nummer tre i konkurrencen, da Schumacher blev fundet skyldig i hensynsløs kørsel. Villeneuve blev den første canadier, som vandt kørermesterskabet i Formel 1, og selvom hans karriere aldrig rigtigt nåede fordums højder efter hans triumf, vil han altid have en plads i sportens historiebøger. 

 

Keke og Nico Rosberg

Keke tog den lange vej til Formel 1, hvor han konkurrerede i fire år i Det Europæiske Formel 2-mesterskab. Han fik sin første mulighed for at konkurrere på motorsportens højeste niveau i 1978, da han delte sin tid mellem Theodore Racing Hong Kong og ATS Racing.

Finnen imponerede nok til at få chancen hos Wolf Racing det følgende år, selvom han ikke var i stand til at gøre en forskel. Keke fortsatte med at hoppe rundt på de lavere hold i Formel 1, før han fik en plads på Williams hold i sæsonen i 1982. 

Han greb chancen med en konsistent sæson, som gjorde det muligt for ham at snuppe kørermesterskabet i Formel 1 med tre løb tilbage.

Hans debuttriumf var perfekt timet ved det Schweiziske Grand Prix, hvor han kom foran Didier Pironi og Alain Prost. Keke sluttede sæsonen med to solide præstationer og kunne tage sejren foran sine konkurrenter. I en tid, som havde både Niki Lauda og Prost på banerne, var det en kæmpe bedrift for finnen at vinde mesterskabet, selvom han ikke nåede samme højder igen. 

Nicos karriere begyndte på lignende måde som hans fars, hvor han steg i rækkerne gennem Formel 3 og GP2, før han fik en plads på Williams hold i sæsonen i 2006.

Han måtte gennem fire dårlige sæsoner med sit hold, hvor han kun stod på podiet to gange i 2008. Hans skift til Mercedes fik liv i hans karriere, og han fik sit gennembrud i 2012 med sin første triumf ved det Kinesiske Grand Prix. 

Tyskeren var på rette tid og sted i 2014, hvor Mercedes steg til tops. Han spillede andenviolin for Lewis Hamilton i 2014 og 2015, selvom han blev nummer to i kørermesterskabet i Formel 1-tabellen.

Men 2016 var hans år, da Rosberg skærpede duellen med sin holdkammerat og udfordrede livebetting-oddsene til at vinde det sidste løb i Abu Dhabi. Det var det sidste møde i hans karriere, selvom en tredje generation af Rosberg-familien måske får chancen for at vinde i fremtiden. 

Læs også
5 interessante rekorder i NFL

5 interessante rekorder i NFL

Counter Strike: Major-finalerne i Berlin 2019

Counter Strike: Major-finalerne i Berlin 2019

Formel 1: italiensk GP 2019

Formel 1: italiensk GP 2019

NFL 2019: De fem fedeste kickoff-kampe i historien

NFL 2019: De fem fedeste kickoff-kampe i historien

Sportskalender 2020: De vigtigste sportsbegivenheder i 2020

Sportskalender 2020: De vigtigste sportsbegivenheder i 2020