Da CS udkom tilbage i 2000, var det ikke just statistikker og rekorder, som fyldte alverden i skydespillet. Dengang handlede det om at bide sig fast i nethinden og på fingrene af spillere, der senere hen skulle gå hen og blive CS-legender og trænere i dag – Zonic, træneren for Astralis er et nævntværdigt eksempel.

Efterhånden som interessen for Counter Strike voksede, voksede alt også uden om spillet. Statistikker blev ført og gemt, så det var muligt at beregne sandsynligheder og udarbejde prognoser før og efter kampene – esport betting blev født. Og dermed blev det muligt at anerkende og sammenligne præstationer, som blev til rekorder i disciplinen Counter Strike.

19 år senere, er hltv.org officielt blevet en anerkendt CS-database, hvor alle pro-holdenes præstationer kan blive sammenlignet og vurderet. Vi er dykket ned 10 udvalgt og interessante statistikker.

 

1. Rekorder i pistol-runden:

Pistol-runden er som oftest en afgørende runde i starten en runde og når der skal skiftes side, for hvis man vinder pistol-runden, er det ca. 80% sikkert, at dit hold også vinder den efterfølgende runde.

Det aktuelle pro-hold, som i øjeblikket klare sig bedst i pistolrunderne er, mousesport, der har vundet 52,6%. Astralis følger trop med 52,3% og efterfølgende FaZe med 52,2%. 

Astralis er dog mest tilbøjelig til at vinde den efterfølgende runde, hvilket sker 84,7% af tiden. Herefter følger Liquid med 82,8% og SK Gaming med 82,5%.

 

2. Hvilket map er blevet spillet mest?

Der er selvfølgelig nogle kampe, der er gået tabt i forhold til de aktuelle statistikker, men det skal stadig ikke tage æren fra Mirage, som er det mest spillede map i pro-turneringer. 1372 gange er Mirage blevet spillet. Train kommer på andenpladsen med 1217 gange.

Vertigo, som er det nyeste map i map-poolet, er blevet spillet 36 gange.

Nogle vil nok mene, at det gamle map ”Dust” (de_dust) er blevet spillet mange flere gange – efterfølgeren, Dust2, har dog taget over, så med tiden vil den gamle ”Dust” nok blive overhalet.  

 

3. Hvilken spiller har spillet flest maps i pro-serien?

Finn ”karrigan” Andersen, er den spiller blandt pro-holdene, der har spillet flest maps. Dette hænger umiddelbart godt sammen med, at mousesports’ in-game-leader er 29 år. Den danske legende har efterhånden været med lige siden begyndelsen, og er derfor en meget respekteret CS-spiller.

Han har spillet 902 maps og drømmer nok om at nå de tusind, inden han takker af foran skærmen og tastaturet.

En anden dansk spiller er lige i hælene på sin tidligere holdkammerat, nemlig Andreas ”Xyp9x” Højsleth, som har spillet 894 maps. Han skal dog nok komme til at overhale Karrigan, da Xyp9x er fem år yngre end rekordholderen, Karrigan.

På tredjepladsen følger dupreeh med 889 maps.

 

4. Hvilken spiller har den største kill og death difference?

Igen er det de rød-hvide farver, som gør sig bemærket. Nicolai ”device” Reedtz har i øjeblikket en difference, som hedder +3538. Men i og med at han har spillet ca. 250 kampe mere end S1mple, så er det vildt, at S1mple er på +3273.

S1mple har derfor et højere gennemsnit end device, men det skal ikke tage noget fra device, som har en højere difference, og derfor rekordholderen i denne kontekst.

 

5. Hvilken spiller har lavet flest headshots?

Det mest effektive skud i Counter Strike er selvfølgelig headshot, og hvis du kan mestre denne teknik, så er du stensikker på at få en masse frags og vinde dine dueller.

Spilleren med det bedste aim i forhold til headshots er, Håvard ”rain” Nygaard fra FaZe. Han har indtil videre lavet 9026 headshots, efterfulgt af hans holdkammerat NiKo, som er på 8868. Dupreeh er på tredjepladsen med 8560.

 

6. Hvilken spiller har haft flest opening kills?

Det giver altid en fordel og noget mentalt overskud at komme godt for land på et map ved at lave det første frag i en runde.

Device topper i øjeblikket også denne liste med 3157 opening kills. På andenpladsen kommer NiKo (FaZe) med 2996 og dupreeh på tredjepladsen med 2769.

 

7. Hvilken spiller har haft flest clutches (1 vs. X)

Hvis du ved hvem ”clutchministeren” er, så ved du også, hvem rekordholderen er. Det er nemlig ingen ringere end Xyp9x. 370 gange har han vendt et sandsynligt nederlag til sejr.

Det kræver en eminent ro og forudsigelsesevne at vinde disse situationer, det må derfor komme Xyp9x til gode, at han er nordjyde.

 

8. Hvem har det højeste snit i kills pr. runde?

Alle CS-spillere drømmer om at have et snit på 1,00 eller højere, det er bare sværere end hvad man går og tror. I øjeblikket er rekordholderen og verdensbedste CS-spiller S1mple, der har et snit på 0,84 kills pr. runde.

Ham vil man helst undgå at løbe ind i på et map, især hvis man er alene.

NiKo (FaZe) har aktuelt et snit på 0,80 og device et snit på 0,78.

 

9. Den længste sejrsstime på et map?

Nuke er det map, som giver den største CT-fordel. Ud af de 585 gange Nuke er blevet spillet, er 56% blevet vundet af CT-siden og 44% af T-siden.

Og derfor kommer det nok heller ikke som nogen overraskelse, at den længste sejrsstime har fundet sted på Nuke. NiP har rekorden med den længste sejrsstime – 32 gange i træk har de vundet på Nuke.

Tidligere i år var Astralis tæt på at slog den rekord, da de nåede op på 31 sejre i træk på selv samme map. NiP må have tilbudt ENCE en ekstra sidegevinst, for da ENCE spillede mod Astralis i finalen i Blast Pro Series Madrid, var Nuke nemlig et af finale-mapsene.

Ence vandt mappet og sørgede for, at Astralis ikke udlignede NiP’s utrolige sejrsstime, som altså stadig står.

 

10. Hvem har gjort mest skade med utility pr. runde?

Mange snakkede om, at Astralis revolutionerede Counter Strike, da deres brug af utility (granater) var helt eminent og ofte var grunden til, at runderne tippede over til deres fordel.

Andre hold har derfor markant forbedret deres brug af utility. På nuværende tidspunkt har Gambit gjort mest skade pr. runde med deres utility – 23,7. Fnatic har et gennemsnit på 23,5 og Astralis et på 23,2.

Den slags info er god at have, når man møder disse tre mandskaber, så er man forberedt på en ”Kobe”.

 

Det var vores 10 udvalgte rekorder, hvis du eventuelt skulle være interesseret i flere statistikker, så er hltv.org stedet. Og hvis du bare vil se CS, så er der altid en eller anden kamp i gang, som du eventuelt kan krydre med cs-go betting sites, så du kan holde dig opdateret på favoritterne og sandsynligheden for forskellige udfald i kampene. Live odds er selvfølgelig også en mulighed.

God fornøjelse!

 

*Credits: artiklens billede tilhører Jens Meyer/Associated Press

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg