Zlatan har igennem fire årtier forkælet os med sine fantastiske fodboldevner og ikke mindst sit umættelige målinstinkt. Han er indbegrebet af den perfekte boksspiller – det indikerer hans utrolige rekorder også.

 

Zlatans mest imponerende rekorder - 2021

Zlatan er den første spiller, der har scoret 60 mål for begge Milano-klubber

Zlatan har scoret i alle minutter i en fodboldkamp

Zlatan er den mest beskidte angriber i nyere tid

Zlatan er den ældste til at score 15 mål i en Premier League-sæson

Zlatan er den eneste spiller, der har spillet Champions League for syv forskellige klubber

Zlatan har scoret flest mål i én Ligue 1-sæson

Zlatan er den eneste spiller, der har scoret i sin debut i syv forskellige turneringer

Zlatan er den eneste spiller, der har vundet 11 titler i fire forskellige ligaer

 

Zlatan er den første spiller, der har scoret 60 mål for begge Milano-klubber

Tilbage i sommeren 2020 kunne Zlatan glæde sig over endnu en målrekord til den store samling. I 4-1-sejren over Sampdoria, hvor Zlatan leverede to scoringer, blev det svenske ikon den første spiller i historien til at score over 50 mål for begge Milano-klubber.

Senere i 2020 blev han også den første til at score mere end 60 mål for begge Milano-klubber. I skrivende stund har han scoret 81 for AC Milan og 66 mål for Inter. Han er målkongen af Milano. De aktuelle odds er også stadig vilde med ham, når det kommer til mål. 

 

Zlatan har scoret i alle minutter i en fodboldkamp

Omkring 2017 blev Zlatan efter sigende den første spiller til at score i samtlige minutter af en fodboldkamp. Det er heller ingen umulig rekord, eftersom Zlatan i 2021 scorede sit mål nr. 500 i sin klubkarriere.

Kun Cristiano Ronaldo har også opnået at score i hvert minut i en fodboldkamp. Messi skulle efter sigende mangle at score i det første og andet minut af en kamp.

 

Zlatan er den mest beskidte angriber i nyere tid

Siden år 2000 og frem til 2021 har Zlatan ikke bare haglet mål ind; han har også altid været berygtet for at være yderst beskidt på banen, både verbalt og fysisk. Ingen andre angriber har modtaget lige så mange advarsler som ham i den periode.

I sin klubkarriere han har indtil videre modtaget 117 gule kort og ni røde. Han har overraskende modtaget flere advarsler end nogen af de hårdeste hunde i forsvaret og på den defensive midtbane.

Odds fodbold på farten

 

Zlatan er den ældste til at score 15 mål i en Premier League-sæson

I en alder af 35 år og 125 dage blev Zlatan den ældste spiller til at score 15 mål i en Premier League-sæson. Endnu engang fik Zlatan skrevet sig ind i historiebøgerne i én af de største europæiske ligaer.

I en alder af 39 år fortsætter Zlatan stadig med at score mål på samlebånd. Han skal blive ved, til at han 42 år og selvfølgelig score et mål, hvis han vil slå Serie A’s ældste målscorer, Alessandro ”Billy” Costaurta.

 

Zlatan er den eneste spiller, der har spillet Champions League for syv forskellige klubber

Hvem havde troet, at Zlatan skulle repræsentere yderligere seks andre klubber i verdens største og stærkeste klubturnering, da han fik sin debut i Champions League for Ajax 2002.

Efter at have gjort sig bemærket i Champions League for den hollandske storklub, skulle han betræde græstæppet for Juventus, Inter, Barcelona, AC Milan, Paris Saint-Germain og Manchester United. Dermed har Zlatan rekorden for at have repræsenteret syv forskellige klubber i CL.

Han er dermed også den eneste, der har scoret for seks forskellige klubber i Champions League.

Zlatan har scoret flest mål i én Ligue 1-sæson siden sæsonen 70/71

Zlatan har klubrekorden i PSG for flest mål scoret i en sæson. I sæsonen 15/16 scorede Zlatan utrolige 38 mål. Det var samtidig også det højeste antal sæsonscoringer siden 70/71, da jugoslaviske Josip Skoblar scorede vanvittige 44 mål.

 

Zlatan er den eneste spiller, der har scoret i sin debut i fem forskellige turneringer

Man er gjort af noget helt særligt, når man har formået at score i sin debut i fem forskellige turneringer. Dette er også tilfældet med den elskede Zlatan.

I Premier League gjorde han det. Det samme skete i La Liga, Serie A, Ligue 1 og til sidst i Champions League. Det er noget af en rekord at prale med.

 

Zlatan er den eneste spiller, der har vundet 11 titler i fire forskellige ligaer.

Sammenlagt har Zlatan vundet 11 mesterskaber i fire forskellige turneringer. Dette har ingen anden fodboldspiller formået i sin aktive fodboldkarriere. Måske kan Zlatan slå sin egen rekord, når sæsonen 20/21 i Serie A skal afgøres, og i skrivende stund ligger AC Milan med Zlatan på en førsteplads.

I PSG vandt han i alt fire franske mesterskaber. Det samme har han gjort i Serie A – tre mesterskaber med Inter og et enkelt med AC Milan.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Antonio Calanni

Først publiceret: d. 07. februar 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder