Thomas Delaney er til daglig midtbanemotor og bindeled på det danske herrelandshold og hos den tyske gigant Dortmund. Thomas Delaney plejer at få meget ros for sin professionalisme, arbejdsindsats og ikke mindst arbejdsradius. I alle de klubber, Delaney har spillet i, har han altid været klubbens mand.

Delaney blev i 2021 verdenskendt for noget helt andet, da han under en landsholdstræning scorede Delaney et vanvittigt skorpionmål, som efterfølgende eksploderede på de sociale medier. Hvis du googler det, er det ikke til at overse.

I forlængelse af det sætter vi endnu mere fokus på Thomas Delaney og hans fodboldkarriere.

 

Thomas Delaney og hans fodboldkarriere

Thomas Delaney og det danske herrelandshold

Hvor meget har Delaney tjent i de forskellige fodboldklubber?

Hvad har Delaney opnået på klubplan?

Hvor meget er Thomas Delaney værd?

 

Thomas Delaney og det danske herrelandshold

Det er oftest de største og mest åbenlyse fodboldtalenter, som får lov til at komme på U-landsholdene. Thomas Delaney fik ikke lov til at spille en U-landskamp, før han rundede U-18, hvilket egentlig er relativt sent ift. hvilken fodboldhylde, han befinder sig på i dag. Der er i hvert fald mange andre danske fodboldspillere, som har spillet flere U-landskampe end Delaney, men som overhovedet ikke er i nærheden af Delaneys niveau i skrivende stund.

I 2013, i en alder af 22 år, fik Delaney sin debut på A-landsholdet. Der gik dog yderligere to år, før han for alvor bed sig fast på det danske A-landshold. Siden 2015 har Delaney været fast inventar på herrelandsholdet, hvor det på nuværende tidspunkt er blevet til 52 kampe i rødt og hvidt. Hvis alt går som smurt til EM 2020, kommer han meget tæt på de 60 landskampe.

Ud af de 52 kampe har Delaney kun tabt sølle seks kampe, mens det er blevet til 27 sejre og 19 uafgjorte. Desuden har han scoret fem mål for Danmark.

Hvad har Delaney tjent i de forskellige fodboldklubber?

Thomas Delaneys løn er kun gået én vej igennem karrieren, og det er opad. Især skiftet til Bundesligaen har medført en markant lønstigning for Delaney. Men for at opsummere hvor meget Delaney ca. har tjent i de forskellige klubber, har vi nedenfor opstillet, hvornår kontraktforlængelserne har fundet sted, da der oftest forekommer en lønstigning, når forlængelser indgås. Vi har kun inkluderet fuldtidskontrakter og ikke ungdomskontrakterne:

  • 2009-2013 - ca. 300-400.000 kr. om året hos FCK
  • 2011-2014 – ca. 0,8-2 mio. kr. om året i FC København
  • 2013-2015 – ca. 4-6 mio. kr. om året i FC København
  • 2014-2017 - ca. 10-12 mio. kr. om året tjente Delaney i sin sidste periode hos FCK
  • 2017-2018 - i Werder Bremen fik Delaney en årsløn på ca. 15-20 mio. kr. om året.
  • 2018-2022 - 35-40 mio. kr. om året får Delaney på nuværende tidspunkt i Dortmund.

Vi kan altså regne ud, at Thomas Delaney har tjent i omegn af 200-230 mio. kroner i sin karriere indtil videre.

Det bliver spændende at se, om han forlænger med Dortmund, eller om han måske ryger til Premier League, hvilket der har været rygter om.

 
Pr. år €5,109,449 kr. 38,004,051
Pr. måned €425,787 kr. 3,167,001
Pr. uge €98,258 kr. 730,842
Pr. dag €13,998 kr. 104,117
Pr. time €583 kr. 4,336
Pr. minut €9 kr. 66
I løbet af den tid, du har været på denne side, har Thomas Delaney tjent
 

 

Hvad har Delaney opnået på klubplan?

Thomas Delaney er en vaskeægte FCK-legende. Han er det bedste eksempel på en FCK-spiller: han har spillet ungdomsfodbold i KB, rykket videre til FC Københavns ungdomshold og til sidst rykket op i FC Københavns førsteholdstrup.

Desuden nåede han at spille i alt 246 kampe for FCK i de forskellige turneringer. I alt blev det til 24 mål og 18 assists. Han vandt også alt, hvad der kunne vindes i Danmark – og endda flere gange. Fem gange har han vundet det danske mesterskab, og fire gange den danske pokalturnering, Måske får han føjet flere danske titler til sit CV, hvis han en dag vender tilbage til Danmark og FC København.

I Werder Bremen nåede han knap nok at spille én sæson, inden han havde gjort indtryk på alle i Bundesligaen. Det blev dog til i alt 49 kampe for Bremen, samt syv mål og assists.

Man skulle tro, at skiftet til Dortmund ville kaste en del titler af sig. I stedet har Dortmund i Delaneys tid primært været titeludfordret – både i forhold til Bundesligaen, Champions League og DFB-pokalen. I 2021 vandt Delaney dog sin første betydelige titel med Dortmund, da de slog Leipzig og Yussuf Poulsen i den tyske pokalfinale. Det skal dog siges, at Delaney også vandt den tyske Super Cup tilbage i sæsonen 19/20.

På nuværende tidspunkt har Thomas Delaney spillet 85 kampe for Dortmund. Det kunne være blevet til flere kampe, men konkurrencen er benhård i Dortmund.

 

Hvor meget er Thomas Delaney værd?                                

Da Thomas Delaney spillede i FC København, lå hans markedsværdi meget stabilt på de ca. 20 mio. kr., hvilket er normalt for nogle af bedste superligaspillere.

Thomas Delaney brød dog den gennemsnitlige superligagrænse, da han blev solgt videre til Werder Bremen. I midten af 2018 var hans markedsværdi tredoblet til godt 90 mio. kr. I slutningen af 2018, da Delaney blev solgt til Dortmund, slog han personlig rekord, da hans markedsværdi steg til omkring 200 mio. kr. Den manglende spilletid i 2020 og 2021 har dog medført, at hans markedsværdi er dalet lidt igen, men måske kan et godt EM 2020 i 2021 hæve hans markedsværdi igen.

 

Det var afslutningen på denne artikel, og du kan lige nu finde en masse fodbold odds frem mod EM 2020.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Martin Meissner

Først publiceret: d. 20. maj 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder