Caroline Wozniacki er i fuld gang med årets anden Grand Slam-turnering, der disse uger afvikles på de røde grusbaner i Paris. 

Den danske tennistjerne er gået ind i turneringen som nummer to på verdensranglisten, men hun har ikke de bedste minder fra French Open. Til gengæld viste hun tidligere i år, at hun er i stand til at vinde en Grand Slam, idet hun triumferede i Australian Open i januar. 

I forbindelse med denne sommers Grand Slam-turneringer sætter 888sport fokus på Wozniackis præstationer i de fire store tennis-turneringer. 

888sport banner

Australian Open 

Grand Slam-turneringen Down Under vil altid være noget særligt i fortællingen om Caroline Wozniacki, for vi kommer ikke uden om, at det var i Melbourne, hun vandt sin første og hidtil eneste Grand Slam-titel i karrieren. Det skete som bekendt i januar 2018, hvor hun besejrede Simona Halep i finalen og satte en fornem krone på karrieren. 

Inden da havde Wozniacki imidlertid også leveret fine bedrifter i Australien tidligere i karrieren. Efter at have debuteret i Paris, London og New York allerede i 2007, var det først i januar 2008, at hun deltog i hovedturneringen i Melbourne. Det gjorde hun til gengæld fint ved at nå hele vejen til 4. runde, hvilket på daværende tidspunkt var hendes bedste Grand Slam-resultat. 

via GIPHY

Siden nåede hun både en semifinale i 2011 og en kvartfinale i 2012, men herefter var resultaterne mere svingende. I 2015 blev det til exit allerede i anden runde, mens det året efter blev til en skuffende afsked med Australien efter 1. runde. Det var altså først i 2018, at hun formåede at nå hele vejen til tops.

”Jeg har drømt om det her øjeblik i så mange år. At være her nu er en drøm, der går i opfyldelse. Min stemme rystede, og jeg begyndte at græde. Det er en følelsesladet dag,” sagde Wozniacki efter triumfen i 2018. 

French Open 

Caroline Wozniackis favoritunderlag er bestemt ikke grus. Danskeren har det bedst på hard court og græs, og derfor er forårets Grand Slam-turnering i Paris ikke danskerens yndlingsbeskæftigelse. Kun to gange i karrieren har hun formået at nå kvartfinalerne, hvilket er hendes bedste bedrift. 

French Open var ellers Wozniackis første Grand Slam-turnering i karrieren, for tilbage i 2007 var hun med i 1. runde. Her blev det ganske vist til et nederlag til franske Nathalie Dechy, men Wozniacki tog et enkelt sæt undervejs og viste, at hun kunne være med i verdenstoppen.

I årene efter debuten leverede Wozniacki hæderlige bedrifter, men hendes præstationer i French Open har aldrig stået mål med hendes placering på verdensranglisten. I de fleste år er det blevet til exit efter 3. runde, og endda nederlag i 1. runde, og i 2016 meldte hun helt fra til turneringen, men så sent som i 2017 fik hun oprejsning ved at nå kvartfinalerne. 

Wimbledon 

Den mest ikoniske tennisturnering i verden har naturligvis også en plads i historien om Caroline Wozniacki. 

Som helt ung 15-årig triumferede hun i juniorturneringen, hvilket var med til at skabe store forventninger til hendes seniorkarriere, men det er aldrig lykkedes danskeren at opnå de samme store bedrifter i voksenlivet som i ungdommen. 

Faktisk er Wimbledon den eneste Grand Slam-turnering, hvor hun aldrig er nået videre end 4. runde. Hele fire gange er hun nået blandt de sidste 16 i turneringen, men det er altså aldrig lykkedes hende at nå videre end dette. 

I mareridtsåret 2016 blev det også til exit i 1. runde, og i 2017 røg hun ud i 4. runde efter et nederlag til amerikanske Coco Vandeweghe. I den forbindelse blev hun på det efterfølgende pressemøde spurgt, om hun var bekymret over Wimbledon-komplekset. Hertil svarede hun skarpt tilbage: 

”Nej, men jeg synes, det er irriterende at blive spurgt om det hele tiden. Jeg tror, at det er jer, der tænker mere på det.”

Wozniacki har altså stadig til gode at nå langt på det ikoniske Wimbledon-anlæg, og hvis hun vinder årets turnering, giver det odds 21.00.

US Open 

Grand Slam-turneringen i New York er den måske mest betydningsfulde i Caroline Wozniackis karriere. Det var i US Open, at Wozniacki leverede sit første store Grand Slam-resultat i 2009, og det var i samme turnering, at hun relancerede sig selv som en topspiller i verdenseliten i efteråret 2017. 

Efter fine præstationer ved de første optrædener i 2007 og 2008, kom det helt store gennembrud i 2009, hvor Wozniacki nåede finalen, der dog endte med et nederlag mod Kim Clijsters. Hun havde imidlertid vundet mange hjerter på vejen mod slutkampen, og tilnavnet ”Miss Sunshine” blev opfundet dette år. 

I årene efter etablerede Wozniacki sig som en af verdens bedste tennisspillere – blandt andet på grund af to seminaler i US Open i 2010 og 2011. Derfor var det egentlig ikke den store overraskelse, at Wozniacki igen nåede finalen i 2014 efter et ellers svingende tennisår for danskeren. Denne gang var modstanderen imidlertid suveræne Serena Williams, og Caroline Wozniacki måtte igen nøjes med en andenplads. 

Et sidste vigtigt kapitel i Wozniackis US Open-historie blev skrevet i 2016, hvor danskeren havde haft en forfærdelig sæson og var røget helt ud af Top 50, var det netop en stærk præstation i New York, der viste, at hun stadig var en storspiller. Hvis Wozniacki vinder US Open i år, giver det odds 15.00.

Gennem nogle magiske uger i den amerikanske storby nåede Wozniacki hele vejen til semifinalen, hvor hun trods et nederlag til Angelique Kerber fik bevist, at hun stadig skulle tages alvorligt i tennistoppen. 

Wozniacki har altså mange store bedrifter i de internationale Grand Slam-turneringer, og der er forhåbentlig flere i vente. 
 

Læs også
US Open 2019: finalen

US Open 2019: finalen

US Open 2019: De hidtil største overraskelser

US Open 2019: De hidtil største overraskelser

 

US Open 2019: Tennis tips og odds

US Open 2019: Tennis tips og odds

Tennis: De største finaler i US Open

Tennis: De største finaler i US Open

US Open: De bedste danske resultater

US Open: De bedste danske resultater