Enestående. Vidunderlig. Fantastisk.
Superlativerne stod i kø i slutunden af oktober i år, da Caroline Wozniacki vandt sin hidtil største sejr i karrieren i den prestigefyldte WTA-sæsonfinale i Singapore.
Det var en kulmination på et forrygende 2017, hvor den danske tennisstjerne gennem stærke, stabile præstationer spillede sig tilbage i den internationale tennistop.
Nu kan danske tennisfans se frem mod et spændende 2018, hvor Caroline Wozniacki igen kommer til at række ud efter det altoverskyggende mål: At vinde en grand slam. Kan det endelig lade sig gøre? Hvordan ser mulighederne ud? Og hvordan er det tidligere gået i de fire store turneringer på WTA-touren? Det ser vi nærmere på senere i denne artikel.
Stort comeback-år
Når man ser tilbage på Caroline Wozniackis 2017, har det været fuld af stærke resultater. Ganske vist er det ”kun” blevet til to turneringssejre, men til gengæld har hun været i otte finaler, og efter sejren i Singapore sluttede hun året på en tredjeplads på verdensranglisten, hvor hun altså har kæmpet sig tilbage efter at have været nede som nummer 75 på et tidspunkt.
Det har med andre ord været et ord i comebackets tegn for den 27-årige dansker, som i en periode så ud til at aldrig at skulle nå tilbage til den absolutte top af tennisverdenen, hvor hun tidligere har været nummer ét på verdensranglisten.
Find aktuelle tennis odds her!
Nu er hun atter tilbage, hvor man kan regne med hende som en af verdens bedste tennisspillere. Det er således første gang i fem år, at Wozniacki er i top tre i verden, og efter sæsonfinalesejren over Venus Williams satte Wozniacki ord på sin rejse.
”Jeg er stolt af, hvad jeg har nået og stolt af at have kæmpet mig op fra mentalt at være et barn til en af verdens bedste tennisspillere. Det kan meget få mennesker sige – og det er jeg stolt af,” udtalte hun ifølge Jyllands-Posten.
Eksperter tror på Grand Slam-triumf
Det store comeback har fået flere eksperter og iagttagere til at sende store roser i retning af Wozniacki, og hun bliver igen nævnt som en mulig bejler til en Grand Slam-titel i løbet af 2018.
”Nu har hun vundet i kategorien lige under grand slam-niveau, så hun må virkelig have troen på, at hun kan vinde en grand slam-turnering. - Men et er, hvad hun selv tror. De andre spillere ved nu, at hun kan levere, når det virkelig gælder,” sagde Eurosport-kommentator Michael Mortensen til Ritzau i kølvandet på Wozniakis trumf i WTA-sæsonfinalen.
Og Mortensen er ikke ene om at have stor tro på Wozniacki i 2018. Også den tidligere danske topspiller Michael Tauson har udtalt sig positivt om danskerens chancer.
”Caroline Wozniacki er helt tilbage og mere til. Hun har fået endnu mere erfaring, og med denne titel har hun nu endnu mere tro på, at hun kan vinde en Grand Slam. Hun har vundet over alle spillere i top-10 her eller i løbet af sæsonen. Så der er intet, der taler imod, at hun skal kunne gøre det,” lød det fra Michael Tauson til TV 2 i slutningen af oktober.
Bliver 2018 Wozniackis år?
Muligheden er således til stede for Caroline Wozniacki, men intet er altså givet for danskeren, der før har rakt ud efter titlen i en af de fire store turneringer uden held.
To gange tidligere har hun været i finalen i US Open – seneste gang i 2014, hvor Serena Williams vandt, og netop Williams er et af spørgsmålstegnene, når man skal vurdere Wozniackis Grand Slam-chancer i 2018.
For det handler i høj grad også om hendes konkurrenter og deres form, når turneringerne afvikles i løbet af næste år, der meget vel kan stå i Wozniackis tegn.
Her følger en gennemgang af Caroline Wozniackis historik og muligheder i de fire Grand Slams-turneringer, der alle giver meget høje odds på en titel til danskeren.
Australian Open
Ti gange i karrieren har Caroline Wozniacki måtte forlade Australian Open før finalen. Hendes bedste præstation var i 2011, hvor hun nåede semifinalerne, men ellers er det ikke i Australien, at Wozniacki har sine største bedrifter. I 2016 røg hun ud allerede i 1. runde, og i år blev det til exit i 2017. Alligevel skal man ikke afskrive Wozniacki i Melbourne, hvis hun i 2018 kan fortsætte, hvor hun slap i år. Hvis Wozniacki vinder Australian Open, giver det odds 34.00.
French Open
Det røde grus i Paris har mærkværdigt nok aldrig været Caroline Wozniackis bedste ven, hvilket et blik i historikken bekræfter. Hun nåede ganske vist kvartfinalerne i år, men ellers er hendes resultatliste fuld af nederlag i tredje, anden eller første runde. Når turneringen afvikles i den franske hovedstad til foråret, vil den spanske grusdronning Garbine Muguruza være en af favoritterne, mens Wozniacki er at regne som outsider. En turneringssejr i Paris giver odds 31.00.
Wimbledon
Tilbage i 2007 vandt en 17-årig Caroline Wozniacki juniorudgaven af Wimbledon, men i seniorsammenhæng har danskeren endnu de store succesoplevelser. Hun er aldrig nået længere end fjerde runde, og den traditionsrige London-turnering er blevet lidt af et kompleks for danskeren. Hvis Serena Williams vender tilbage til WTA-touren i topform, vil hun være storfavorit i Wimbledon, mens Caroline Wozniacki skal spille op til sit allerypperste for at nå langt . Hvis Caroline Wozniacki vinder Wimbledon, giver det odds 41.00.
US Open
Hvis man kan tale om en anden hjemmebane for Caroline Wozniacki, er det i New York. Det var her, at hun fik sit store gennembrud med en finaleplads i 2009, og det er her, at hun nyder stor popularitet blandt det amerikanske publikum, der i øvrigt også hyldede hende i forbindelse med New York Marathon i 2013. Hele fem gange er Caroline Wozniacki været blandt de sidste fire i US Open, og to gange har hun stået i en finale. Hun var senest i en semifinale i 2016, hvor hun dog tabte til den senere vinder Angelique Kerber, men turneringen i New York kan meget vel være Caroline Wozniackis bedste chance for en Grand Slam-triumf. Vinder hun US Open, giver det odds 34.00.