En lang og begivenhedsrig tennissæson nærmer sig sin afslutning. Sæsonen har været fuld af overraskelser, nedture, skader og comebacks, og i den kommende uge skal der findes en vinder af årets sidste store turnering.

Det er således tid til den årlige sæsonfinale, der i år går under sponsornavnet Nitto ATP Finals Den traditionsrige turnering rangerer som den næsthøjeste efter Grand Slam-serierne, og med en præmiesum på minimum 1.200.000 dollars er det en af årets største turneringer, der afvikles i London.

888sport banner

Find alle odds på ATP Finals her!

Vanen tro er det verdensrangslistens otte højest placerede spillere, der stiller op i turneringen, så der er med andre ord lagt op til en spændende uge med tennis i verdensklasse.

Federer som vinder til odds 1.67

Trods skader til Stan Wawrinka og Novak Djokovic er  det et stærkt felt af spillere, der stiller op i O2 Arena i London. Som bekendt afvikles turneringen ikke som en klassisk knock-out-turnering, men derimod i gruppespil, og det tegner til at blive nogle interessante kampe, man kan se frem til.

I den såkaldte ’Pete Sampras’-gruppe finder vi Rafael Nadal si selskab med Dominic Thiem, Grigor Dimitrov og David Goffin,mens den anden gruppe, der er navngivet ”Boris Becker” rummer Roger Federer, Alexander Zverev, Marin Cilic og amerikanske Jack Sock.

Spillerne mødes på kryds og tværs i grupperne, og de to bedste fra hver pulje går videre til semifinalerne. Og lad det være sagt med det samme: Allerede inden turneringsstart er der en klar favorit i Boris Becker-gruppen: Roger Federer.

Schweizeren har haft et forrygende 2017, hvor han er vendt tilbage i absolut storform efter sidste års skadespause. Han er ganske vist ’blot’ nummer to på verdensranglisten, men hard court-underlaget passer ham godt, og han komme ind til turneringen med to turneringssejre af to mulige i oktober, hvor han både vandt i Shanghai og i Basel. Federer har vundet ATP-sæsonfinalen seks gange tidligere (og været i finalen fire gange), og han er igen favorit til titlen til odds 1.67.

Nadal kan fuldende stort 2017

Hans nærmeste udfordrer er naturligvis Rafael Nadal, der ligeledes har haft et fremragende år med hele ti turneringssejre, heriblandt French Open og US Open.

Han er allerede sikker på at slutte sæsonen som verdensetter, og han vil som 31-årig dermed blive den ældste spiller nogensinde til at slutte et kalenderår øverst på verdensranglisten.

Spanieren har én gang tidligere vundet ATP Finals, men han har døjet en smule med fysikken de seneste par uger, og da han trods alt er bedre på grus end hard court, er han ikke at regne som storfavorit. Rafael Nadal kan imidlertid krone et stort 2017 som vinder af sæsonfinalen til odds 4.50.

via GIPHY

Zverev som outsider?

Ser man generelt på kalenderåret 2017, er det svært at forestille sig, at andre end Federer eller Nadal vil komme i betragtning til at vinde sæsonfinalen, men det bliver alligevel interessant at følge nogle af outsiderne som eksempelvis Alexander Zverev, der aktuelt er nummer tre på verdensranglisten.

Kommer han i semifinalerne, giver det odds 2.00 , og han bør have gode muligheder i puljen med Marin Cilic, som han tidligere har vundet tre ud af fire kampe imod og Jack Sock, der kun akkurrat sneg sig med i sæsonfinalen på grund af den overraskende sejr i Paris.

Sæsonfinalen i London begynder lørdag den 11. november med kampen mellem Jack Sock og Roger Federer og slutter med finalen søndag den 19. november. 

Læs også
Den hurtigste tennisserv nogensinde: hvilken tennisspiller har rekorden?

Den hurtigste tennisserv nogensinde: hvilken tennisspiller har rekorden?

Australian Open 2021 – Quiz

Australian Open 2021 – Quiz

Fremtidens danske tennisstjerner - top-5

Fremtidens danske tennisstjerner - top-5

Australian Open 2020: Største skuffelser og overraskelser

Australian Open 2020: Største skuffelser og overraskelser

Australian Open 2020: Optakt og meget mere

Australian Open 2020: Optakt og meget mere