Det er alfa omega, at man er oplyst til tåspidserne, når man oddser – i hvert fald, hvis man vil øge sin sandsynlighed for at vinde på de udvalgte væddemål. Vi har gjort dig og alle andre oddsere en tjeneste ved at sammenfatte de mest interessante superligastatistikker, hvor der gemmer sig en masse indirekte og brugbar information. Vi tager et kig på sæsonen 20/21 og den indeværende sæson 21/22, hvor vi tager udgangspunkt i de 15 første runder i grundspillet.

 

Brugbare superligastatistikker

Flest mål i 2. eller 1. halvleg i Superligaen?

Flest mål over eller under 2,5 i Superligaen?

Hvilket hold har vundet 1. halvleg flest gange?

Hvilket superligahold har vundet 2. halvleg flest gange?

Flest gule kort i Superligaen?

Hvilket hold har haft flest clean sheets?

 

Flest mål i 2. eller 1. halvleg i Superligaen?

Indtil videre, frem til runde 15 i sæsonen 21/22, er der blevet scoret 245 mål i Superligaen. 126 mål er blevet scoret i første halvleg. I anden halvleg er der indtil videre faldet 119. Til sammenligning med sæsonen forinden, 20/21, er tallene en del anderledes. I 32 kampe blev der scoret i alt 555 mål. I første halvleg faldt 249 mål, mens netmaskerne blafrede 306 gange i anden halvleg. 

PÅ nuværende tidspunkt i 21/22-sæsonen, har FC København scoret flest mål i anden halvleg – 18 mål er det blevet til. Midtjylland og Silkeborg følger trop med 15 mål. Midtjylland er det hold, der har scoret flest mål i første halvleg med 14 af slagsen. Randers og Nordsjælland følger trop med 13.

FCK scorede flest mål i både første og anden halvleg i Superligaen 20/21. Midtjylland scorede dog også 31 i anden halvleg ligesom FCK. FCK scorede 30 i første halvleg.

fck

 

Flest mål over eller under 2,5 i Superligaen?

Ud af 90 kampe i sæsonen 21/22 er ca. 47% endt med over 2,5 mål, mens de resterende 53 er endt med under 2,5 mål. FC Nordsjælland og Vejle har på nuværende tidspunkt haft flest kampe med over 2,5 mål. Ni gange er det hændt. AGF har spillet de mest målfattige opgør. 10 gange har de spillet en kamp med under 2,5 mål. Hele fire andre superligahold har spillet ni kampe, hvor der er blevet scoret under 2,5 mål.

Det er samtidig meget sjældent, at der bliver scoret over 2,5 mål i enten første eller anden halvleg. Det er kun sket 13 gange i første halvleg og 12 gange i anden.

randers

 

Hvilket hold har vundet 1. halvleg flest gange?

Midtjylland og FCK har på nuværende tidspunkt, efter 15. spillerunde, vundet første halvleg syv gange. AaB og Randers FC har vundet seks. Sønderjyske har kun vundet første halvleg én gang, og samtidig har de også tabt flest første halvlege sammen med Vejle – otte gange.

Brøndby har spillet uafgjort i første halvleg hele 10 gange. Silkeborg har gjort det 9 gange.

brændby

 

Hvilket superligahold har vundet 2. halvleg flest gange?

Det er ikke nogen overraskelse, at de to førerhold, Midtjylland og FCK, igen topper denne statistik. De følges dog igen godt ad med otte sejre hver i anden halvleg. Igen skraber Vejle bunden med en enkelt sejr i anden halvleg, og Sønderjyske med to sejre i anden halvleg.

Randers har formået at spillet uafgjort 12 gange i anden halvleg. AGF har prøvet det 11 gange.

odds superliga, hvor som helst, når som helst

Flest gule kort i Superligaen?

Viborg og AGF er på nuværende tidspunkt de mest flittige hold til at få advarsler i Superligaen 21/22. 37 kort har hvert hold modtaget. Silkeborg er en komplet modsætning. De har kun modtaget 16 advarsler. OB er, lidt overraskende, det superligahold med næst færrest advarsler – 23.

AGF spiller en fysisk omgang fodbold. I sæsonen 20/21 fik de flest advarsler – 75 styks kunne AGF-spillerne rage til sig.

Midtjylland har fået flest røde kort – to af slagsen. Det fik de også i sæsonen 20/21, hvor det blev til fem, hvilket FCK, Sønderjyske og Brøndby også fik.

midtjylland

 

Hvilket hold har haft flest clean sheets?

FC Midtjylland har på nuværende tidspunkt, i 21/22, den mest solide defensiv med otte clean sheets i alt. Midjylland havde 14 i sæsonen 20/21, hvilket også var det højeste antal clean sheets.

AGF og FCK har indtil videre haft syv clean sheets. Vejle og Viborg har kun haft ét clean sheet på nuværende tidspunkt.

Det har dog ikke været svært at få clean sheet mod Vejle og Sønderjyske, som ikke har scoret i henholdsvis syv og otte kampe.

 

Vi håber, de forskellige stats har gjort dig klogere på, hvilke odds du skal vælge, når de forskellige hold spiller og mødes. Tag ovenstående med i dine overvejelser.

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 17 november 2021*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder