Sanne Troelsgaard har haft stor betydning for udviklingen af dansk kvindefodbold i verden. Hun er én af de få tilbageværende aktive danske fodboldspillere, der kan huske, hvordan vilkårene var for professionel kvindefodbold op igennem 00’erne. I dag er kvindefodbold et meget bedre sted, men det er stadig under rivende udvikling.

Sanne Troelsgaard er i dag en frontfigur for unge kvindelige fodboldspillere, men også generelt en lederskikkelse qua sin erfaring og ekspertise inden for fodboldverden. Hun er blevet et ikon, og det er blandt andet derfor, vi vil gøre jer klogere på hendes hidtidige fodboldkarriere, og hvad hun har været igennem

 

Sanne Troelsgaards fodboldliv

Sanne Troelsgaard i landsholdssammenhæng

Hvilke klubber har Sanne Troelsgaard spillet for?

Hvad har Sanne Troelsgaard vundet?

Hvor meget får Sanne Troelsgaard i løn?

 

Sanne Troelsgaard i landsholdssammenhæng

Sanne Troelsgaards ubestridte evner indenfor fodbold var allerede tydelige, da hun var ung. Hun var således forbi forskellige ungdomslandshold, hvor hun bl.a. spillede ni kampe for U17-landsholdet og 20 kampe for U19-landsholdet.

I en alder af 20 år fik Sanne Troels sin debut på det danske A-landshold. I 2022 er Sanne Troelsgaard den kvindelige landsholdsspiller med næstflest kampe for det danske A-landshold. Hun har i skrivende stund spillet 161 kampe. Hun nærmer sig Katrine S. Pedersens rekord på 210 kampe. Sanne Troelsgaard har nemlig en masse fodboldår i sig endnu, og hun er stadig en vigtig krumtap på det danske A-landshold.

Udover det har Sanne Troelsgaard også scoret 55 mål for det danske A-landshold. Hun dermed den tredje mest scorende i dansk fodboldhistorie. Sanne Troelsgaard er allerede en dansk landsholdslegende.

sanne troelsgaard

 

Hvilke klubber har Sanne Troelsgaard spillet for?

Sanne Troelsgaard begyndte sit fodboldliv i det sønderjyske, hvor hun som ung tørnede ud for Haderslev FK, som senere blev til SønderjyskE. Troelsgaard spillede for SønderjyskE fra 2005 til 2009. Derefter drog hun til den danske topklub Brøndby, men det blev kun til et enkelt år på Sjælland, inden adressen blev til IK Skovbakken i 2011.

Det viste sig dog hurtigt, at Sanne Troelsgaard ikke var færdig med Brøndby, som hun spillede for igen i 2012 til 2014. Af familiære årsager valgte Troelsgaard dog at drage tilbage det sønderjyske, hvor hun fra 2014 og frem til 2017 tørnede ud for KoldingQ.

Samme år, i 2017, drog Sanne Troelsgaard for første gang udenfor landets grænser for at jagte drømmen om fuldtidsprofessionel fodbold. Det blev en realitet i svenske FC Rosengård, som ligger i Malmø, og da hendes kontrakt udløb med den svenske klub i 2021, var hun bestemt ikke færdig med udlandet. I 2021 blev det nemlig officielt, at Troelsgaard havde skrevet under på en 2,5-års aftale med engelske Reading, som befinder sig i den bedste engelske række.

Find alle aktuelle fodbold odds

sanne troelsgaard

 

Hvad har Sanne Troelsgaard vundet?

Sanne Troelsgaard har lidt overraskende kun ét dansk mesterskab på CV’et. Hun vandt det danske mesterskab med Brøndby i sæsonen 12/13. Det var Brøndbys tredje danske mesterskab på stribe.

Sanne Troelsgaard vandt sit første svenske mesterskab med FC Rosengård i 2019. Det år bidrog Troelsgaard med tre mål og en assist. Troelsgaard blev atter engang svensk mester i 20/21. I den sæson blev Troelsgaard den anden mest scorende i FC Rosengård. Det blev til ni mål og en assist. Sanne Troelsgaard var brandvarm i den sæson.

Inden Sanne Troelsgaard vandt de to svenske mesterskaber, fik hun en anden slags personlig succes, da hun i 2018 blev kåret som årets danske kvindelige fodboldspiller. Dengang spillede hun også i FC Rosengård.

sanne troelsgaard

Hvor meget får Sanne Troelsgaard i løn?

Nutidens kvindelige fodboldspillere kan prise sig lykkelige for, at de trods alt kan leve af at spille professionel fodbold. Sanne Troelsgaard voksede op i en tid, hvor løn nærmest var et ikke-eksisterende ord i kvindefodbold, og hun må om nogen have kunnet mærke, hvordan lønnen gennem årene har fået en større rolle i kvindefodbold, selvom den stadig kan blive bedre den dag i dag.

Umiddelbart begyndte Sanne Troelsgaard først for alvor at kunne leve af fodbold, da hun begyndte at spille for den svenske topklub FC Rosengård. Ifølge en artikel fra BT i 2017 tjente kvindelige fodboldspillere i Norge og Sverige mellem 300.000-360.000 kr. om året. Det er trods alt fem år siden, så mon ikke lønningerne kun er blevet større.

Et bud ville være, at Sanne Troelsgaard har tjent mellem 25.000 og 30.000 kroner om måneden, da hun spillede i FC Rosengård. Den løn blev nok udskiftet med en endnu større løncheck, da hun skiftede til Reading i den bedste engelske række Women’s Super League i 2021. Det er i hvert fald vores gæt, fordi den kvindelige engelsk liga er i rivende udvikling og generelt tilbyder nogle af de højeste lønninger i kvindefodbold.

Tjek alle de seneste betting odds

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 31. marts 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder