Ronaldinho en fodboldspiller, de fleste altid vil huske – især dem, der nåede at se ham i aktion. Fodbold lignede en leg for Ronaldinho, der kunne lave de mest finurlige dribleringer og samtidig lykkedes med at passere en modstander. Ronaldinho var en fryd for øjet og en rigtig publikumsspiller – man vidste aldrig, hvad han kunne finde på at lave af tricks. Ronaldinho viste fodboldverden, hvad man ellers kunne med en bold udover bare at skyde på mål. Han var fodboldgøgler. 

Vi tror ikke, Messi var blevet til den, han er i dag, hvis ikke Ronaldinho havde taget ham under sine vinger og lært ham den særlige frækhed og kreativitet, offensive fodboldspillere skal besidde. Ronaldinho revolutionerede fodboldspillet på mange måder. Hans Fifa-stats indikerer også, at han var et teknisk vidunder. Lad zoome nærmere ind på den tidligere fodboldspillers aktive karriere. 

 

Ronaldinho og hans liv som fodboldspiller

Hvad opnåede Ronaldinho på det brasilianske landshold?

I hvilken fodboldklub scorede Ronaldinho flest mål og spillede flest kampe?

I hvilken fodboldklub scorede Ronaldinho flest mål og spillede flest kampe?

Hvad var Ronaldinhos markedsværdi, da han spillede?

Hvad laver Ronaldinho i dag?

 

Hvad opnåede Ronaldinho på det brasilianske landshold?

I 1999 fik Ronaldinho debut for det brasilianske A-landshold, og minsandten om han ikke leverede en assist i sin første optræden. På det tidspunkt var han kun 19 år gammel, og i sin anden kamp scorede han sit første mål.

Ronaldinho nåede at spille 97 kampe og score 33 mål. Han ligger i skrivende stund, i 2022, nummer 11 over brasilianske landsholdsspillere med fleste kampe. Cafu fører med 142 og Roberto Carlos ligger nr. to med 125 kampe. Ronaldinho er den niende mest scorende spiller for Brasilien. Pele topper listen med 77 mål, og Neymar nærmer sig med sine 70 mål.

Ronaldinho spillede sin sidste landskamp tilbage i 2013. Han nåede at deltage i tre verdensmesterskaber: 2002, 2006 og 2010.

ronaldinho

 

I hvilken fodboldklub scorede Ronaldinho flest mål og spillede flest kampe?

Ronaldinho spillede i otte fodboldklubber i løbet af sin karriere. Fire af klubberne var brasilianske, og i Europa nåede Ronaldinho at spille i Paris Saint-Germain, FC Barcelona og AC Milan. Ronaldinho var også kort forbi en mexicansk klub. Ifølge transfermarkt.com nåede Ronaldinho i alt at spille 543 kampe, score 197 mål og leverer 163 assists. Tallene taler for sig selv og dengang var de daværende liveodds vilde med det troldmanden fra Brasilien.

De fleste mål blev scoret i FC Barcelona, hvor Ronaldinho også fik klart flest kampe. Det blev til 207 kampe, 94 mål og sidst men ikke mindst 71 assists i Barcelona. Hans fodboldkarriere toppede i Barcelona. Ronaldinho er den 16. mest scorende i FC Barcelonas historie. Messi er alene i front med vanvittige 672 mål.

I AC Milan spillede Ronaldinho 96 kampe og scorede 26 mål. I PSG nåede han at spille 77 kampe og score 25 mål.

ronaldinho

 

Hvad nåede Ronaldinho at vinde som spiller?

Hvad nåede Ronaldinho nærmest ikke at vinde? Især i FC Barcelona var Ronaldinho stærkt medvirkende til, at Barcelona vandt to spanske mesterskaber, to Super Cup-titler og én Champions League-titel.

I AC Milan vandt Ronaldinho det italienske mesterskab. Det skete i 10/11-sæsonen.

Du kan odds superliga døgnet rundt

I 2005 vandt Ronaldinho Ballon d’or, og samme år vandt han også World Player of the Year. I 2004 vandt han også Player of the Year, men måtte nøjes med en tredjeplads ved Ballon d’Or.

Med Brasilien vandt Ronaldinho VM i 2002 og Copa America i 98/99. Til VM i Qatar i 2022 er det over 20 år siden, at Brasilien har vundet et verdensmesterskab.

ronaldinho

 

Hvad var Ronaldinhos markedsværdi, da han spillede?

Da Ronaldinho ankom til FC Barcelona, lå hans markedsværdi på omkring ca. 300 mio. kroner. I 2007 nåede Ronaldinho sin højeste markedsværdi i sin fodboldkarriere. Ca. 600 millioner var den brasilianske troldmand værd.

Da Ronaldinho skiftede til AC Milan, blev hans markedsværdi vurderet til at ligge på ca. 245 mio. kroner ifølge transfermarkt.com.

ronaldinho

 

Hvad laver Ronaldinho i dag?

I 2022 er Ronaldinho blevet 41 år, og desværre har han efter sigende været involveret i par trælse sager, som blandt andet har kostet ham nogle bøder og vist også lidt tid i fængsel.

Hvis vi fokuserer på det positive, kan vi fortælle, at Ronaldinho stadig spiller en masse velgørenhedskampe og selvfølgelig også strandfodbold på de sydamerikanske breddegrader. Til tider ser vi også Ronaldinho dukke op på diverse fodboldstadions, når de helt store fodboldkampe finder sted. 

 

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 25. januar 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder