Rasmus Nissen er på nuværende tidspunkt i 2022 24 år, og i sin relativt unge fodboldkarriere har han allerede været vidt omkring og endda klaret skærene i udlandet i en ung alder. Det vender vi tilbage til lidt senere. Nissen har i skrivende stund aldrig været på et højere individuelt fodboldmæssigt niveau, end han er i øjeblikket.

Rasmus Nissen har gode forudsætninger for at lande i en større fodboldklub – det er bare et spørgsmål om tid, og om Rasmus Nissen fortsætter med at bygge på sit fodboldspil.

 

Rasmus Nissens hidtidige fodboldkarriere

Rasmus Nissen i landsholdssammenhæng

Hvilke fodboldklubber har Rasmus Nissen spillet for?

Hvor høj er Rasmus Nissen markedsværdi?

Rasmus Nissen Kristensens største triumfer

Hvor meget tjener Rasmus Nissen?

 

Rasmus Nissen i landsholdssammenhæng

Rasmus Nissen Kristensen svømmede i spilletid på de danske ungdomslandshold, især på U19- og U21-landsholdet, inden det begyndte at hedde A-landsholdet. Ramus Nissens debut på ungdomslandsholdet skete på U18. Forinden havde Nissen ikke været inde omkring landsholdet, men det kom han, efter han blev rykket op på førsteholdet og fik debut for FC Midtjylland i Superligaen. Derefter gik det kun fremad for Nissen, som repræsenterede Danmarks ungdomslandshold i 45 kampe. Han bidrog ligeledes med 10 mål.

Nissen fik allerede kampe for U21-landsholdet, da han blot var 19 år, derfor blev det til intet mindre end 26 kampe for U21. Nissen spillede sin sidste ungdomslandskamp godt inde i 2019, hvilket betød, at han nu skulle konkurrere mod nogle af de bedste danske fodboldspillere for at gøre sig berettiget til udtagelse på det danske A-landshold. Det er netop springet fra U21 til A-landsholdet, som de færreste ungdomslandsholdsspillere klarer.

Nissen lignede i starten heller ikke just en spiller, man kunne forestille sig på det danske A-landshold, men det ændrede sig to år senere i 2021, da Nissen fik debut på det danske A-landshold mod Færøerne i en alder af 24 år. Siden hen er det blevet til yderligere tre kampe, så Nissen i skrivende stund kan notere sig fire landskampe. Han kan meget vel se frem til flere landskampe, hvis han stadig udvikler sig og måske endda får foden indenfor en topklub i Europa - det er live bet, som ville værd at satse på.

rasmus nissen

 

Hvilke fodboldklubber har Rasmus Nissen spillet for?

Rasmus Nissen fik skudt sin professionelle seniorkarriere i gang i FC Midtjylland, som han fik debut for i 2016. I sin debutsæson fik han 12 kampe og scorede sågar et mål i sin femte kamp for klubben på positionen som højreback. I 16/17-sæsonen havde Nissen overtaget pladsen som højreback og så sig ikke tilbage derefter. Han spillede alle 33 kampe på en sæson. Efter sæsonen var Nissen en af de varmeste salgsemner i Superligaen. Midtjylland fik også kun lov til at holde på Rasmus Nissen en halv sæson mere, for midt inde i sæsonen 17/18 kom Ajax på banen, som hverken Midtjylland eller Nissen kunne afslå.

Find et have af sports betting-muligheder hos 888sport

Rasmus Nissen skulle nu prøve kræfter med en topklub i europæisk fodbold, hvor konkurrencen var på et helt andet niveau, men det var godt for Rasmus Nissens udvikling, hvilket også kunne give ham mulighed for at blive landsholdsaktuel. Dog fik Nissen desværre ikke den ønskede spilletid i Ajax, hvor det kun blev til 27 kampe fordelt ud på forskellige turneringer. Derfor blev det også kun til knap et halvandet år i Ajax fra starten af 2018 til midten af 2019.

Rasmus Nissen skulle bevise sit værd et andet sted, og det skulle være hos Red Bull Salzburg, som uden tvivl er Østrigs topklub. En kontrakt til 2024 blev indgået, og fra dag ét fik Rasmus Nissen den spilletid, han havde søgt efter. I to omgange har Rasmus Nissen deltaget i Champions League med Salzburg, hvor han i begge tilfælde også har fået fuld spilletid. I skrivende har Nissen i 2022 spillet 104 kampe for Red Bull Salzburg, scoret 14 mål og leveret 19 assists. Flere europæiske klubber har blikket rettet mod den stærke højre back.

rasmus nissen

Hvor høj er Rasmus Nissens markedsværdi?

Rasmus Nissen er på nuværende tidspunkt, ifølge transfermarkt.com, den ottende mest værdifulde danske fodboldspiller, hvilket han dog deler med tre andre danskere. Nissens markedsværdi er nemlig vurderet til at ligge på omkring 112 mio. kroner. Eriksen, Damsgaard, Vestergaard er vurderet til at ligge på det samme.

Det er ingen hemmelighed, at Nissens markedsværdi er eksploderet i hans tid hos Red Bull Salzburg. Da han ankom til klubben i 2019, lå hans markedsværdi på ca. 23 mio. kroner. Sammenlignet med tiden i Midtjylland sluttede Rasmus Nissen sin tid af på Heden med en markedsværdi, der lå omkring de 13 mio. kroner. Ajax valgte dog i sin tid at smide intet mindre end 34 mio. kroner for den unge dansker, da de hentede ham i 2018.

 

Rasmus Nissen Kristensen største triumfer

Nissen har været god nok til at spille på en del mesterhold, og derfor er det i en alder 24 år allerede blevet til en del mesterskabstitler og andre titler for hans vedkommende.

Selvom Nissen spillede i Ajax i den sidste halvdel af sæsonen 17/18, var han stadig med til at vinde det danske mesterskab med Midtjylland, selvom han ikke var med til at gøre arbejdet færdigt. Sæsonen efter i 18/19 blev Nissen hollandsk mester og pokalmester med Ajax.

Nissen har med sin nuværende klub Red Bull Salzburg vundet to østrigske mesterskaber og snuppet to østrigske pokaltitler. Rasmus Nissens pokalskab bliver kun større med tiden.

rasmus nissen

Hvor meget tjener Rasmus Nissen?

Da Rasmus Nissen fik forlænget sin kontrakt med Red Bull Salzburg før tid i 2021, fik de papirer på hinanden frem til 2025 og ikke 2024. Forlængelsen betød samtidig, at Rasmus Nissen kunne se frem til en højere årsløn. Vores umiddelbare bud er, at Rasmus Nissens årsløn lyder på 10-12 mio. kroner. Det er dog blot et bud og ikke noget, vi har fået bekræftet nogen steder.

Rasmus Nissen ligner dog en mand, som meget snart kan komme til at tjene endnu mere, eftersom han har udtalt sig, at han gerne vil prøve noget nyt efter to år i Salzburg, hvor han har opnået alt, hvad der kunne opnås. Hvilken fodboldklub lander Rasmus Nissen Kristensen mon i?

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 23. april 2022*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder