Da Pierre-Emile var en ung teenager, kunne de fleste allerede se, at han kunne noget særligt på en fodboldbane, og han var udråbt til at være en Danmarks største fodboldtalenter. Men at gå fra at være et fodboldtalent til at blive en etableret og professionel fodboldspiller er skridt, selv de allerstørste ungdomstalenter har misset.

Vi kan dog allerede nu godt konstatere, at Pierre Emile Højbjerg klarede springet, selvom der var få bump undervejs. Vi dykker nærmere ned i Højbjergs karriere og andre relevante facts om Danmarks midtbanegeneral.

 

Pierre Emile Højbjerg og hans hidtidige fodboldkarriere

Højbjergs tidlige fodboldeventyr i udlandet

Gennembruddet i det tyske

Fra middelmådig til god

 

Højbjergs tidlige fodboldeventyr i udlandet

Efter flere stabile præstationer for Brøndby U-17 havde flere topklubber fået et godt øje til den unge midtbanekomet. Højbjergs underskrift var eftertragtet, og til sidst endte mægtige Bayern München med at lande Højbjerg i 2012.

I første omgang blev Højbjerg tiltænkt en rolle på Bayerns andethold, så han fik en relativt rolig tilvænningsperiode og skoling, inden han for alvor fik lov til at krydse klinger med spillere som blandt andet Toni Kroos, Schweinsteiger, Thomas Müller, Neuer, Robben og Ribery.

Højbjerg skulle dog kun bruge et lille år på andetholdet, inden han som 18-årig fik debut for Bayern München. Dermed kunne Højbjerg skrive sig på listen over de danskere, der har spillet for Bayern München.

Selvom Højbjerg i sin Bayern-tid var med til at vinde fire tyske mesterskaber og tre pokaltitler, blev det kun til meget få indhop for det danske stortalent, som røg meget ind og ud af truppen. Konkurrencen på holdet var på det tidspunkt et af Europas højeste blandt andre europæiske hold. Ifølge tranfersmarkt.de blev det til i alt 25 optrædener for Bayern München i de forskellige turneringer. 

Højbjergs udlån til Augsburg tilbage i 14/15-sæsonen var en succes for danskeren, men efter sin tilbagevenden til München, blev han sendt på endnu et lejeophold. Hans år i Sydtyskland var talte.

Gennembruddet i det tyske

Et nyt udlån til Augsburg virkede oplagt, efter Højbjerg havde leveret nogle gode præstationer, men i stedet lykkedes det Schalke 04 at leje danskeren i håb om at forløse hans potentiale.

Schalke 04 gav Højbjerg den spilletid, der skulle til for at sætte skub i hans videre udvikling og dermed blive en etableret Bundesliga-spiller. Vi kan konkludere, at Højbjerg fik sit Bundesliga-gennembrud i sæsonen 15/16, eftersom han fik 23 kampe for Schalke 04 i Bundesligaen, samt seks Europa League-kampe. Højbjerg havde for alvor bidt sig fast, efter han i stor stil havde medvirket til, at Schalke 04 havde sikret sig en femteplads i Bundesligaen i den sæson!

Lejeopholdet sluttede endnu engang for Højbjerg, som skulle tilbage til Bayern München. Og selvom Højbjerg stod mere skarpt end nogensinde før, blev han smidt på transferlisten. Højbjergs sæson i Schalke 04 gjorde dog, at interessen for mig var mere end tilstede.

Premier League-klubben Southampton valgte således at satse på den danske komet, og klubben skulle hoste op med hele 110 mio. kr. for det daværende 21-årige talent.  

 odds fodboold online

Fra middelmådig til god

Det kan godt være, Højbjerg allerede havde fået en del kampe i Schalke 04, men ingen i Premier League kendte tydeligvis den danske midtbanegeneral og hans bedrifter. Højbjerg skulle derfor bevise sit værd på ny.

Det lyder måske meget godt, at Højbjerg fik 22 Premier League-kampe i sin første sæson hos Southampton, men minutterne på banen var som nat og dag. Nogle gange fik han 90 minutter, andre gange fik han 20-30 minutter. Tendensen var den samme i 17/18-sæsonen, hvor han fik 23 PL-kampe.

Men i den efterfølgende sæson i 18/19 havde Højbjerg gjort sig fortjent til 31 PL-kampe, hvoraf de 30 kampen var fra start. Og som en ekstra bonus bar Højbjerg også anførerbindet i de fleste kampe.

I 19/20 begyndte roserne for alvor at vælte ned, og Højbjerg, som var blevet en vigtig skikkelse på Southamptons hold, var gået fra at være en middelmådig Premier Leauge-spillere til at blive en anerkendt og respekteret midtbanespiller i Premier League.

Tottenham kunne lide, hvad Højbjerg havde udviklet sig til. I 2020 hev Tottenham derfor pengepungen op og betalte i omegnen af 123 mio. kr. for den danske midtbanemotor. En femårig aftale med Tottenham med en årlig grundløn på mellem 44-47 mio. kr. blev indgået.

Og efter skiftet til Tottenham er Højbjerg kun blevet bedre. Han er i den grad sprunget fra at være en middelmådig Premier League-spiller til at være en god PL-spiller. Han er ad flere omgange blevet nomineret til månedens spiller i Premier League.

Det bliver spændende at se, hvad Højbjerg kan drive det til i London-klubben, hvor han vader i spilletid og tillid fra Jose Mourinho. Vi håber på det bedste for den danske landsholdsspiller, som også blev kåret som Årets Mandlige Fodboldspiller i 2020 – fortjent!

Odds live når det passer dig

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Rui Vieira

Først publiceret: d. 18. april 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder