Enhver fodboldinteresseret kender Nicolai Boilesen – derudover er han selvfølgelig en velkendt skikkelse i Danmark, fordi han spiller på det danske herrelandshold, og fordi man i mange år har regnet ham for at være en af de bedste forsvarsspillere i Danmark. I 2022 fyldte Boilesen rundt, da han blev 30 år, og som en ekstra fødselsdagsgave blev han dansk mester med FC København, hvor han var kaptajn.

Tjek de aktuelle fodbold betting-muligheder

Nicolai Boilesen var allerede spået en stor fodboldfremtid som teenager. Det fik han, men spørgsmålet er, om den kunne været blevet endnu større. Lad os blive klogere på Boilesens hidtidige fodboldkarriere.

 

Nicolai Boilesen fodboldliv

Nicolai Boilesens landsholdskarriere

Nicolai Boilesen i Superligaen

Boilesens optur og nedtur i Ajax

Hvor meget tjener Nicolai Boilesen?

Hvad har Nicolai Boilesen vundet?

Hvad er Nicolai Boilesens markedsværdi?

 

Nicolai Boilesens landsholdskarriere

Nicolai Boilesens antal af U-landskampe og relativt tidlige debut på det danske landshold vidner om, at tiltroen til Boilesen var enorm, da han udfoldede sig i sine teenageår. Det blev til i alt 52 landskampe for diverse U-landshold. Det kunne sagtens være blevet til endnu flere U-landskampe, men i 2011 blev Nicolai Boilesen hevet op på A-landsholdet i en alder af 19 år.

Derfor vil det nok komme bag på mange, at Boilesen på nuværende tidspunkt i 2022 kun er på 22 landskampe. Det så ellers utroligt lovende ud, da Boilesen debuterede i en tidlig alder; han burde egentlig have været på nogenlunde det samme antal kampe som Eriksen, da de er samme årgang. Men antallet og varigheden af skader har desværre kostet Boilesen en del i hans fodboldkarriere. Derudover skal vi ikke glemme hans sidste tid i Ajax, som nærmest var ikkeeksisterende. Det vender vi tilbage til senere.

Nicolai Boilesen er bobler i forsvaret frem mod VM 2022. Det, der kan tale for, at Boilesen kommer med, er, at han kan spille både midterforsvar og venstreback, og så er han den eneste venstrebenede forsvarsspiller. Derudover er han sammen med Andreas Christensen den måske mest boldsikre forsvarsspiller i Danmark.

boilesen

 

Nicolai Boilesen i Superligaen

Vi tør vist godt at konkludere, at det ikke lå i kortene, at Boilesen skulle spille Superliga i sin fodboldkarriere. Hans kvalitet var på en højere hylde end Superligaen på daværende tidspunkt. Alligevel endte Boilesen i 2016 med at skifte til FC København, så han kunne få sin fodboldkarriere på rette spor igen.

Det, må man sige, lykkedes, selvom Boilesen nok kun havde håbet på, at FCK kun var et springbræt til noget større. Seks år senere i 2022 befinder Boilesen sig stadig i FCK, hvor det efterhånden er blevet til seks år og 120 Superligakampe for FCK – samlet 164. Det tyder på, at det bliver til endnu flere kampe for løverne i fremtiden.

boilesen fck

 

Boilesens optur og nedtur i Ajax

Boilesens begyndelse i Ajax kunne nærmest ikke være startet meget bedre. Året efter skiftet til Ajax, fik Boilesen sin debut på førsteholdet i 2011. Desværre betød en del skader, at han samlet kom til at sidde ude i 514 dage fra september 2011 og frem til starten af februar 2013.

Få alle betting odds på fodbold, håndbold og mange andre sportsgrene hos 888sport 

Fra 2011 og frem til 2016 nåede Boilesen kun at spille samlet 73 kampe for Ajax i diverse turneringer. Hans sidste kamp for Ajax var i 2014, men fordi Boilesen ikke ville forlænge med Ajax, blev han sendt ud i kulden i Ajax. Den dag i dag kan vi stadig undre os over, hvorfor Boilesen ventede halvandet, år før han skiftede væk fra Ajax. Det var nok lettere sagt end gjort at komme ud af kontrakten med Ajax.

 

Hvor meget tjener Nicolai Boilesen?

På den nuværende kontrakt, som Boilesen har med FCK, der løber frem til 2023, tjener han angiveligt mellem 350-400.000 kr. om måneden, hvilket svarer til en årsløn på ca. 4-5 mio. kroner. Det bliver spændende at se, hvilket lønniveau Boilesen ender på, hvis han eventuelt skulle forlænge med FCK eller skifte klub.

boilesen

 

Hvad har Nicolai Boilesen vundet?

Boilesens trofæskab er ganske imponerende, hvor det er blevet til fire hollandske mesterskaber. Alle fire mesterskab er kommet i ét stræk, fra 2011 frem til 2014. Derudover skal der tilføjes en enkelt hollandsk pokaltitel fra 2014.

I FC København er det indtil videre blevet til tre mesterskaber og en pokaltitel. På vej ind i sæsonen 22/23 ser det ud til, at FCK og Boilesen meget vel kan snuppe det fjerde mesterskab i deres samarbejde. Det er også blevet til én pokaltitel i Danmark.

 

Hvad er Nicolai Boilesens markedsværdi?

Vi blev noget overraskede, da vi så Nicolai Boilesens markedsværdi, da han var på toppen i Ajax. Vi troede, at den som minimum lå på over 50 mio. kroner. Selvfølgelig er priserne på fodboldspillere noget andet i dag end i 2015, men stadigvæk. I 2015 blev Nicolai Boilesen ifølge transfermarkt.com vurderet til at have en værdi på sølle 17,5 mio. kroner. Dengang var Boilesen 23 år, anfører og spillede Champions League og vandt mesterskaber på stribe. Det er hidtil den højeste markedsværdi, Boilesen har haft. I 2022 lyder hans markedsværdi på 7,5 mio. kroner.

Blot for at sammenligne så er Mikkel Damsgaard i 2022 21 år og er vurderet til at have en markedsværdi på 111,5 mio. kroner. Markedsværdien på spillere i 2022 er stukket helt af, for vi mener ikke, det kan passe, at 21-årige Damsgaard kan være så meget mere værd end en 21-årig udgave af Nicolai Boilesen. En diskussion der er værd at tage med andre fodboldinteresserede.

boilesen

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press

Først publiceret: d. 26. juni 2022

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder