MyP2P er endnu en streamingtjeneste, hvor du kan streame dine favoritsportsbegivenheder uden at skulle betale noget for det. MyP2P er én af de først platforme, der kom frem, og i denne artikel stiller vi skarpt på netop MyP2P.

 

Livestream MyP2P

 

Hvad er MyP2P?

MyP2P er ligesom Totalsportek, Hesgoal, Footybite m.fl. en hjemmeside, hvorpå du kan streame sportsbegivenheder indenfor forskellige sportsgrene uden at skulle betale en eneste krone for det.

MyP2P er desuden én af de ældste streamingsider på nettet. Siden MyP2P blev etableret, er der kommet utallige nye udbydere – der findes nærmest ikke tal på, hvor mange forskellige sider, der eksisterer på nettet. Trods en del år på bagen er MyP2P dog stadig én af de mest populære og succesfulde hjemmesider i Europa, når det kommer til streaming af sportsbegivenheder.

Ligesom hos de mange andre udbydere streamer MyP2P ikke sportsbegivenheder selv. Når du besøger hjemmesiden, kan du tilgå en række forskellige links, alt efter hvilken turnering eller kamp du vil følge med i, hvorefter du bliver viderestillet til en anden udbyder, som er den egentlige udbyder af sendelsen.

Det skal dog bemærkes, at kampene som regel ikke vises i særlig god opløsning, ligesom du skal være forberedt på, at eventuelle afbrydelser kan forekomme, hvorefter du kan blive nødt til at opdatere siden for at kunne afspille igen.

odds live online på en masse sportsbegivenheder

 

Hvilke sportsgrene og -begivenheder kan du se på MyP2P?

Fodbold er klart den mest udbredte sportsgren, som du kan se kampe og turneringer indenfor på MyP2P. Hvad enten du er til Serie A, Bundesliga, Premier League eller en hvilken som helst anden liga, er der ret stor sandsynlighed for, at du kan finde din favoritkamp på MyP2P.

Men MyP2P er meget mere end bare fodbold. Er man mere til boksning, tennis, basketball eller amerikansk fodbold, går man ikke forgæves, hvis man besøger MyP2P, som rummer turneringer inden for alverdens sportsgrene, som man ellers ikke ville kunne tilgå pga. ens geografiske placering.

Er det lovligt at streame sportsbegivenheder på MyP2P?

Det er på ingen måder lovligt at streame på MyP2P, da udbyderen ikke har rettigheder til at vise de pågældende begivenheder. Det er både ulovligt at udbyde streamingen og at tilgå den. Det betyder, at du som bruger også bryder loven, hvis du tilgår et link på sider som MyP2P.

Det har tidligere været en gråzone i forhold til, om en bruger også kunne blive retsforfulgt, eller om det kun var udbydere som eksempelvis MyP2P, der kunne blive det. Det blev dog lavet om i 2017, hvor EU Domstolen besluttede, at også brugere af ulovlige streamingtjenester nu kan blive retsforfulgt.

På 888Sport tager vi fuldstændig afstand fra ulovlige streamingsider, og vi vil på ingen måde opfordre vores læsere at tilgå sådanne sider. Denne artikel har blot til formål at informere læseren om ulovlige streamingsider.

 

Hvilke alternativer findes der til MyP2P

Hvis vi bliver på den forkerte side af loven, er der som sagt et uendeligt antal streamingsider på nettet, som udbyder mere eller mindre det samme: gratis livestreaming af din favoritturnering indenfor din favoritsportsgren. Det drejer sig om bl.a. Ronaldo7, Hesgoal, Totalsportek og Footybite.

Hvis vi derimod taler om lovlige streamingtjenester, kan du i Danmark betale for et abonnement på blandt andet Viaplay eller Eurosport, som er officielle udbydere, og som rent faktisk har betalt for rettighederne til at vise kampe og turneringer live.

Vi håber, du er blevet lidt klogere på MyP2P – husk altid at bruge lovlige streamingtjenester, når du skal se din favoritkamp og bet.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Bob Edme

Først publiceret: d. 27. juni 2021

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hestevæddeløb i Danmark

Joachim Blichfeld løn og ishockeyliv

Hvem bliver verdensmester i cykling 2022 - Betting tips

VM i landevejscykling 2022

Den danske cykelrytter, Mikkel Bjerg