Det lyder som en titel, der varer for evigt, og som virker lidt overdrevet at give, men i 2021 blev Michael kåret til det største sportsnavn i dansk idrætshistorie. Gad vide, om der kommer en ny kåring om 20-30 år – hvem ved? Alligevel fortjener Michael Laudrup stadig en stor hyldest for, hvad han har gjort for dansk fodbold, og for det han stadig gør. Han er et unikum i dansk sportshistorie og vil tydeligvis altid være det. Lad os dykke mere ned i Michael Laudrups fodboldliv.

laudrup

 

Michael Laudrups fodboldliv og meget mere.

Michael Laudrup på landsholdet

Laudrup og hans forskellige fodboldklubber

Michael Laudrups største triumfer

Hvor meget fik Michael Laudrup i løn, da han selv spillede fodbold?

 

Michael Laudrup på landsholdet

Inden vi kommer nærmere ind på Michael Laudrups karriere på det danske A-landshold, og hvornår han fik debut, er det også værd at fortælle, at Michael Laudrup faktisk nåede at spille 25 landskampe på forskellige U-landshold. Som 17-årig spillede Laudrup allerede på U21-landsholdet. I sommeren 1982, kunne man ikke se bort fra Michael Laudrup på A-landsholdet, selvom han kun var 18 år. Debuten på A-landsholdet faldt den 15. juni 1982, og selvfølgelig scorede Michael Laudrup i sin debut, selvom Danmark tabte.

live bet på alle fodboldligaer

Michael Laudrup nåede at spille i alt 104 kampe og score tilhørende 37 mål. Laudrup nåede at deltage i fem slutrunder. Tre EM-slutrunder og fem VM-slutrunder. Hvis alt var gået efter planen, havde Michael Laudrup også spillet ved EM i 1992. Det er dog en historie for sig, som de fleste efterhånden kender.

Ved VM i 1998, spillede Michael Laudrup sin sidste landskamp for Danmark i en alder af 34 år. Med sin spilleintelligens kunne han nok godt have spillet, til han var 40 år. 

laudrup

 

Laudrup og hans forskellige fodboldklubber

Til dem som ikke ved det, var Michael Laudrup vidt omkring i sin fodboldkarriere. Han nåede at spille for i alt otte forskellige fodboldklubber. Laudrups professionelle karriere begyndte i KB. Efter en kort stund i KB blev det til en endnu kortere tid i Brøndby, da Laudrup tiltrak uendeligt meget opmærksomhed. Det store udland kaldte i Lazio, hvor Laudrup skulle stå på egne ben som 19-årig.

69 kampe senere for Lazio tog Laudrup turen videre til Juventus, hvor det blev til 151 kampe og 36 mål. Laudrup var nu blevet en fodboldstjerne i Europa. Storhedstiden ramte dog for alvor, da Laudrup spillede i FC Barcelona fra 1989 til 1994. 224 kampe blev det til for den traditionsrige spanske klub, samt 54 mål og 16 assists.

odds fodbold, hvor som helst, når som helst

Laudrup var dog stadig eventyrlysten, måske lidt for eventyrlysten i nogen øjnes, efter han lavede det forbudte skifte fra Barcelona til Real Madrid i 1994. Frem til 1996 blev det til 76 kampe og 15 mål for den spanske kongeklub. Laudrups overraskende skifte til japanske Vissel Kobe i 1996 er et godt bevis på, at Laudrup var kendt og eftertragtet i hele verden.

Det blev dog kun til et år i Japan, hvorefter Laudrup skiftede til Ajax, hvor karrieren også sluttede i 1998 på samme tid, som han stoppede på det danske A-landshold. Et år de færreste danske fodboldelskere glemmer.

michael laudrup

 

Michael Laudrups største triumfer

Michael Laudrup vandt nærmest en titel i hver fodboldklub, han spillede i. Det var i hvert fald tæt på. Det første trofæ vandt han, da han vandt det italienske mesterskab med Juventus i 85/86. Derefter blev det til fire spanske mesterskaber med Barcelona. Med Barcelona blev det til yderligere en Champions League-titel, en titel i den spanske cup og to titler ved den spanske Super Cup.

I Real Madrid vandt Laudrup et spansk mesterskab. Laudrup sluttede karrieren af med et hollandsk mesterskab og desuden også den hollandske Cup. Laudrup vandt nærmest alt, hvad der kunne vindes på klubplan. Lidt overraskende nåede Laudrup aldrig at vinde det danske mesterskab. Han fik dog revanche som træner, da han vandt det med Brøndby i 2005, men det er et andet kapitel.

laudrup

 

Hvor meget fik Michael Laudrup i løn, da han selv spillede fodbold?

Selvom lønnen dengang ikke lyder af meget sammenlignet med, hvad fodboldspillere får i 2021/2022, var Michael Laudrup én af de bedst betalte fodboldspillere, da han overtog Europa med sin eminente teknik og sit komplette overblik.

Michael Laudrup tjente umiddelbart mest, da han spillede i Real Madrid, fordi han forinden havde brilleret for Barcelona. Det antages, at Laudrup fik i omegnen af 12-14 mio. kroner om året i Real Madrid i den toårige periode, han var i klubben.

I Barcelona skulle hyren have været en smule mindre på de omkring 9-10 mio. kr. om året. Husk på, at det dengang var mange penge, og fordi Michael Laudrup var én af de allerbedste, fik han nogle af de højeste lønninger i den periode.

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 30 november 2021*

Om forfatteren
Af
Lasse

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer. 
 

Læs også

Hvad vil vi huske VM 2022 for?

Statistikker VM 2022 – afrunding

Nye VM-rekordholdere 2022

Optakt - VM-finalen 2022

Danskere på All Star-hold til slutrunder